Antal boern og fremmedandel – der lyves groft herom

https://danmark.wordpress.com/2007/09/21/hvorfor-faen-skal-det-vaere-saa-surt-hele-tiden/

Fra fertilitet til fremmedandel – en logiske følge

Indvandrerkvindernes kultur- og religionsbestemte ønsker om børn (fertilitet) undersøges ikke i Danmark, og deres fødselshyppighed i de enkelte år opregnes ikke behørigt og ordensmæssigt i de offentligt tilgængelige oversigter. Fertilitet og fødselshyppighed er i øvrigt to forskellige ting, der ikke længere skal sondres imellem officielt (læs: politiske korrekt). D. v. s. selv de videnskabelige definitioner skal tilpasses den politisk korrekte virkelighed – ikke den første definition. Et enkelt eksempel på begrebsforvirringen kan hentes her: http://www.sk.kk.dk/analyser_rapporter/faktaoversigt/2005/Faktaoversigt%2029.11.05BO.pdf

Det offentliggøres end ikke, hvorledes de cirka 65.000 fødsler i Danmark pr. år fordeler sig på nationalitet, nuværende eller tidligere statsborgerskab.

Dette medfører, at uanset om der er tydelige forskelle, når der sammenlignes mellem de mest fremmede kulturer og den vesterlandske kultur, så kan dette ikke længere dokumenteres. Det fører selvfølgelig til, at enhver kan skrive herom, som det lyster én, og det sker sandelig også.

Vi er samtidig i den situation, at antallet af indvandrere med anden etnisk baggrund ikke længere kan opgøres, fordi et meget stort antal igennem årene har fået tildelt dansk statsborgerskab og tildelingen i visse år endog sker hurtigere end indstrømningen af nye indvandrere. Fra 1991 anvendtes en supplerende opgørelse byggende på nogle andre begreber end statsborgerskabet. Begreber ’indvandrere’ og ’efterkommere’ er ubrugelige; hvilket bekræftes af landets førende demograf. Der sker intet.

Når tildelingen af danske statsborgerskaber sker i et hurtigere tempo end indstrømningen af nye indvandrere, ser det ud som der bliver færre indvandrere i Danmark. Indvandrernes børn på naturalisationstidspunktet og børnene, der fødes efterfølgende, medtælles som danske efter tildelingen af statsborgerskabet; det er ikke korrekt.
Dette medfører dels at indvandringens omfang ikke kan fastslås sikkert endsige dokumenteres ud fra de officielle kilder, dels at sammenligninger på tværs af etniske grupper (f.eks. kriminalitet og ledighed) ikke lader sig gennemføre, og som tiden går, og projektet fortsætter med større og større divergens imellem den registrerede virkelighed og den sande virkelighed, så flyder alt sammen. Det sker på beregning.
Vi ved ret sikkert at de fremmede indvandrede kvinder føder omkring 3,5 barn i gennemsnit, deres børn føder antageligt lidt flere. Og vi kender den samlede fertilitet (eller rettere fødselshyppighed) i Danmark, der angives til 1,75 barn i dag. Kan disse oplysninger/kendsgerninger bruges til bestemmelse af ukendte størrelser?


Kilder til tabel 1:Eurostat: http://epp.eurostat.cec.eu.int/cache/ITY_OFFPUB/KS-AF-05-001/EN/KS-AF-05-001-EN.PDF side 16

CIA: http://www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/uk.html

Danmark:

Forudsætninger:

3,5 barn pr. fremmed kvinde

Totale fertilitet i Danmark: 1,75 (senest oplyste fra DS)

x : de fremmedes andel af de fødende kvinder

1-x: de vestliges andel af de fødende kvinder

Fv: Vestlig fertilitet

Følgende vejede gennemsnit er gældende for sammenhængen, og det er ren matematik/logik:

3,5*x + (1-x)*Fv = 1,75 Dette vejede gennemsnit bestemmer matematisk den totale fertilitet som et vejet gennemsnit af de fremmedes fertilitet og de vestliges fertilitet med deres respektive andele af de fødende som vægte. Andelene af de fødende kan selvsagt bestemmes, når andet er kendt.
Nu lader vi den ukendte vestlige gennemsnitsfertilitet variere:

Tabel 2 Alternative fertiliteter og tilsvarende andele blandt de fødende

Sættes fertiliteten blandt fremmede lavere end 3,5 barn, bliver de fremmedes andele af de fødende større end som anført i tredje kolonne.

Spanien som eksempel:

Antog vi at fertiliteten blandt vesterlændinge var større end 1,26 barn pr. kvinde (jfr. Tabel 1), ville dette være ensbetydende med, at de fremmedes andel af de fødende var negativ(?), da vi heller ikke finder det umagen værd at antage, at de fremmede i Spanien føder væsentligt færre børn i gennemsnit end vesterlændingene.

Det vejede gennemsnit viser en matematisk sammenhæng:

3,5*x + (1-x)*Fv = 1,26 [det vejede gennemsnit af den totale fertilitet i Spanien]

Antager vi endvidere at fremmedandelen blandt de fødende i Spanien er mindst 5%, er dette ensbetydende med, at fertiliteten blandt vesterlændinge i Spanien: Fv <= (1,26 – 0,05*3,5)/0,95 =1,142, hvilket matcher den anførte tidligere fertilitet for spanske kvinder fra Eurostat.

Fertiliteten blandt etniske vesterlændinge i Spanien er derfor ikke større end 1,142 barn pr. kvinde. Når Eurostat hævder, at den totale fertilitet i Spanien har været nede på 1,14 (jfr. tabel 1), og CIA korrekt undlader at anføre en registrering her, skal det oplyses, at den laveste tilsvarende officielle i Danmark var 1,377.

Spørgsmålet om hvorledes den spanske fertilitet bragtes til at stige, kunne være interessant at få besvaret (hvis ikke dette netop besvares her: den total fertilitet er steget udelukkende med indvandringen af fremmede). Såfremt fødslerne af de naturaliserede og deres efterkommere er den eneste kilde til denne fertilitetsstigning, fortæller dette intet om den etnisk spanske fertilitets udvikling.

Om Italien, Grækenland og Portugal med totale fertiliteter henholdsvis på 1,33, 1,29 og 1,47 (jfr. tabel 1) gælder det samme for så vidt 1,26 udskiftes med netop nævnte fertiliteter. Andelen 5% fremmede af de fødende i Italien, Grækenland og Portugal kan bruges igen til at bestemme den tilsvarende fertilitet for vestlige under de givne betingelser til 1,21, 1,17 1,36 svarende til udregningen for Spanien med resultatet 1,142 ovenfor.

De centrale spørgsmål:

Skal vi gå ud fra, at etnisk spanske, italienske, græske og portugisiske kvinder føder færre børn i gennemsnit end etnisk danske kvinder?

Hvis det modsatte er gældende, udgør de fremmede fødende kvinder ikke mindre end 18,6 pct. af de fødende i Danmark (se tabel 2), og en større andel, hvis vi alligevel antager, at de danske kvinder føder færre børn i gennemsnit end italienske, spanske, græske, portugisiske kvinder.

Det er forudsat, at de fremmede føder 3,5 barn i gennemsnit i såvel Danmark som i europæiske middelhavslande. Antager vi at dette antal børn er urealistisk lavt, kan fremmedandelen blandt de fødende bestemmes til at være lidt mindre. Antager vi derimod, at de fremmede føder færre børn end 3,5 i gennemsnit (at der således er sket en større tilpasning til det etnisk danske eller etnisk spanske fertilitetsniveau), er dette ensbetydende med, at andelen af fremmede fødende er større.

Andelen af fremmede blandt de fødende skal ikke forveksles med andel af fremmede i befolkningen, fordi andelen i de fødende aldre er større i fremmedgruppen end andelen af fødende i gruppen af vesterlændinge (forskellig aldersfordeling)

Samlet viser denne gennemgang endnu en utvetydig indikator på, at de officielle fremmedandele på 6,2 pct. pr. 1. januar 2006 og ? pct. pr. 1. januar 2007 skal øges til mere end det dobbelte, når de naturaliserede og deres børn og børnebørn medregnes, som det netop blev påvist med udgangspunkt i de tildelte naturalisationer i Danmark siden 1979 på : http://www.lilliput-information.com/kantranspo.html

5. februar 2007

17. marts 2006

J. E. Vig, cand. oecon.

Hvorfor lyver de om fremmedandelen i Holland, Sverige og Danmark

Fodnoter om fertilitet, fødselshyppighed, officielle angivelser heraf og landeafgrænsningen af fremmede:

Danmarks Statistik angav i 1998 det danske fødselstal til knap 1,8 barn pr. kvinde og de fremmedes til 3,248 (bemærk, med hvilken “overbevisende præcision” sidste tal angaves). Når vi ser på sammenligningen med Sverige (se nedenfor), så kan der meget nemt være tale om usammenlignelige størrelser. Der er i alt fald næppe tale om totale fertitilitetskvoter for både Danmark og Sverige. I Danmark indledte man i 1999 med at hævde, at 1,7-1,8 barn var tallet for danskerne, senere, da vi afslørede løgnene, blev tallet i stedet angivet til at være den totale fertilitetsrate. Nu skal vi selvsagt igennem1999, før det kan måles for 1999 (selvom der her er tale om fødselshyppigheder), det er vi helt med på. Så var de så uheldige, at hvis FN havde ret i sine angivelser vedrørende danske kvinder, så kunne vi med en simpel ligning og et vejet gennemsnit udregne andelen af fødende kvinder, der var fremmede, til ca. 20%. Og det kunne jo ikke gå.

Nu berettede Frede Vestergaard fra Weekenavisen, at den totale fertilitetsrate i Danmark i 1999 ifølge topmødet i Stockholm 24-25. Marts 2001 var 1,73 barn. Føder de fremmede så fortsat 3,248 barn i gennemsnit (angivet officielt i 1998) eller måske snarere som officielt angivet senere (1999) 3,1 barn, så må vi konkludere, at de fremmede i Danmark har enten 17,9 pct. eller 19,4 pct. af de fødende kvinder i Danmark. Den er alligevel for tyk.

Det skal understreges, at begrebet fertilitet bruges på noget løsere grundlag svarende til som det officielt bliver brugt – desværre. Fertilitet er efter den oprindelige definition et kulturkarakteristika, som er aldersspecificerede ønsker og forventninger blandt kvinder i de fødende aldre. Sådanne ændrer sig ikke væsentligt uden betydelige samfundsmæssige forhold ændrer sig: p-piller, prævention i øvrigt, aborter og uddannelse blandt kvinder, der hæver alderen for førstegangsfødende o. lign. Resten benævnes fødselshyppighed, der er afhængig af blandt andet aldersfordelingen.

Områder uden for Vesteuropa, Nordamerika, Israel, Japan, Australien og New Zealand vælges som geografisk afgrænsning.