HVORFOR BEFOLKNINGSOPGØRELSERNE OG MANGE ANDRE OFFICIELLE FAKTAOPLYSNINGER ER I UDU – LIDT MORSOMT INDSLAG INDIMELLEM

Flere og færre, stort og småt, op og ned – under civilisationens deroute

TRO KAN FLYTTE BJERGE, MEN IKKE SÅ MEGET I VOR TID, FOR DET TAGER SIN TID – TROEN PÅ VERDENS SELVUDNÆVNTE FORVALTERE BLIVER PARADOKSALT NOK STÆRKERE END MANGE KENDSGERNINGER HVER ENESTE DAG, INDTIL KENDSGERNINGERNE SOM ALTID TAGER OVER FOR EN STUND, OG INDEN ET FORNYET TILBAGEFALD PÅBEGYNDES.

Det sidste er hvad erfaringen har vist nogle gange i historien; bygger ikke på viden; det kunne også blive anderledes. De menneskelige egenskaber, der naturligvis er afskaffet pr. ikke-udtalt, men underforstået politisk korrekthed, har ikke ændret sig meget de seneste 2.500 år, så et tusindårsrige bliver dette ikke i følge de almindelige regneregler. F.eks. regning på statsgældens udvikling i Europa og her. Denne udvikling foregår ikke i en kortbølgebevægelse, som forventningsskabende medier ellers lader forstå.

Det er derimod de fortrinsvis politiker-fremkaldte bølgebevægelser (mest benævnt konjunkturer sat i gang af offentlige underskud og pengeudstedelse), der netop fører til statsgælden. I privatsfæren er regelen den, at når långiverne kan udregne, at debitor ikke kan skabe indtægter, der er tilstrækkelige til at mere gæld kan afvikles, så standser långivningen. Om ikke en naturlov, så en kendsgerning, der ikke levner megen plads til fortolkning, for det er i regelen et ret enkelt regnestykke.

Det samme gælder også for stater og for mere eller mindre føderale sammenslutninger af stater. Det er ikke noget nyt. Der til kommer de fleste stater m. v. , men højest én gang i et individs levetid med de styrende, der naturligvis også repræsenterer de uforanderlige menneskelige egenskaber, viser den overleverede erfaring. Man lærer ikke her ved oplevede gentagelser.

Hvem bor i Danmark nu og i fremtiden? Fødes mange eller få børn og af hvem fødes de ?

Benyttes den eneste mulighed, der er tallene fra Danmarks Statistik (DS), fører det til, at du læser en sammenblanding af danskernes fødselsrater med ‘indvandreres’ og ‘efterkommeres’ fødselsrater. Pressen har tilsyneladende haft svært ved at referere disse spørgsmål kvalificeret kritisk, i bedste fald. Danskernes og de udenlandske oprindelsers fertiliteter ses ikke at ændre sig i den meddelte officielle takt sammen med diverse juridiske og administrative afgrænsninger, f.eks. fødested i DK (juridisk afgrænset), retmæssigt, fast ophold i DK, opholdets varighed, tildeling af dansk statsborgerskab ved lov eller ved en ændret administrativ gruppering af oprindelseslandene. Børn af naturaliserede og deres børn igen medregnes som danske i opgørelserne. Desuden medtælles næsten alle børn født i Danmark af udenlandske statsborgere som danske uanset forældrenes statsborgerskab og oprindelse. Der findes ingen officiel dokumenterende fordeling af en fødselsårgang på de levendefødtes oprindelse og forældrenes oprindelse i form af rådata plus supplerende mangler jfr. 1). Herved sammenblandes danskernes fødselsrater med de udenlandske oprindelsers fødselsrater i udokumenterbare data-præsentationer, så det ved aflæsning af opgørelserne tolkes og i aviserne læses som at danskerne nu føder flere børn, hvilket det officielt også supplerende meddeles overalt.

Som tiden går bliver antallet af opgjorte ’indvandrere’ og ’efterkommere’ alt i alt lavere og lavere (i opgørelsen), uanset nettoindvandringen er uændret og uanset fødslerne blandt allerede indrejste og fødsler blandt nye, mest fordi de udenlandske oprindelser/statsborgere efter de officielle opgørelseskategorier afgrænses til fortrinsvis ’at føde danske børn’ i Danmark 2) plus kunstfordanskningen straks ved naturalisation eller som født af naturaliseret. Denne officielle takt for udviklingen i de udenlandske oprindelsers fødselsrater synes tilmed at skulle tage en afstikker langt ned i 4. kvadrant i det todimensionale koordinalsystem (med nu ’negative fødselsrater’) fra år 2040 til 2050, når vi kaster et blik på de officielle fremskrivninger. Sagt på almindeligt dansk: Evnen til og ønsket om at føde børn synes ikke påvirket af f.eks. et brev fra Folketingets Indfødsretsudvalg. Det samme med en retsgyldig opholdstilladelse uanset dens varighed eller påvirket af Schengen-aftalen herunder dens østudvidelse o. lign.

De negative fødselsrater følger af afsnittet ’Fakta fra billetkontoret’ nedenfor om de officielle fremskrivninger. Optællingerne tilrettelægges simpelthen således, at der først flyttes ‘rundt på indvidregistreringerne’ fra forskellige langt mere kendsgerningsdefinerede grupper end det, der kom til efter 1991, ‘og så rystes grupperne lidt’. Nysorteringen har bl.a. som konsekvens at forældre og børn delvis placeres med forskellig nationalitet/oprindelse. Et slags kompromis fra noget nær kendsgerninger for at få dele af individ-registreringerne indplaceret i de kreative officielle tællegrupper ‘indvandrere’, ‘efterkommere’ og ‘andre’. ‘Ved denne omgruppering og kendetegnsudviskende omrystning’ opstår ensartetheden, også kaldet ligheden mere og mere m.h.t. til alt virkeligt, men kun synligt i feltet befolknings-cyberspace via optællinger og de udregnede gennemsnit, der således tegner det kunstige cyberspace, i særdeleshed som tiden går. ’Og endelig med håndholdt, bevidst rystet kameraføring i TV-cyberspace ledsaget af underlægnings-hymner eller ditto rap’. Tiden læger alle sår, siger et mundheld. Nej, tværtimod, d. v. s. alligevel, jo, ‘om hundrede år er alting glemt’, gælder fortsat, hvis det fortsætter. Det sidste har eliten håndgangne til at sikre.

Tivoli bruger tælleapparater, hvad bruger Danmarks Statistik?

Begrundelserne for og vurderinger af  de nye tællekategorier:

Den officielle kategorisering (gruppeopdeling) af individer ved nationalitet (herunder ved tildelt dansk statsborgerskab ved naturalisation) var blevet for snæver, hævdedes det: 1. Mange naturaliserede immigranter vil ikke være integrerede i det danske samfund 2. Børn af naturaliserede vil ikke tilhøre en del-population af immigranter 3. Tilbøjeligheden til at blive danske statsborger ved naturalisation vil variere fra nationalitet til nationalitet (P. C. Matthiessen, 20 00, se kilde side 11). Denne nye kategorisering er mere kreativ end klarhedsskabende, og der er tale om data-drevne definitioner, der ikke ligger fast, meldes det fra landets førende demograf indtil 2010 professor Hans Oluf Hansen (2001, se kilde side 11). Danskeren, nr. 1 februar 2006, side 6: ”I en kommentar til Den Danske Forening giver Hans Oluf Hansen udtryk for, at CPR-registeret og Danmarks Statistiks definitioner af indvandrere og efterkommere er uegnede grundlag for både en beskrivelse af den nuværende befolkning og for udarbejdelse af prognoser om den fremtidige befolkning. Han anbefaler en egentlig folketælling, som kan give klarhed over blandt andet folks etniske tilhørsforhold.”

Min vurdering (1991): Begrundelserne oprindelig på grundlag af Statistiske Undersøgelser nr. 43 fra Danmarks Statistik (1991) ’Indvandrere og deres efterkommere i Danmark’ er rene skinbegrundelser: De nye kategorier ændrer intet ved andre forhold i virkeligheden end klarheden, som offentligheden skulle have haft om landets befolkningssammensætning dengang, nu og i fremtiden. Man kan sige tællegrupperne fra 1991 passer som fod i hose til den illusion, der har kørt og fortsat kører om f.eks. fødslernes fordeling 2). Se en enkelt konsekvens af de nye kategorier nedenfor under ‘Fakta fra billetkontoret’.

I f.eks.Tyskland, England, Østrig, Norge, Sverige tegnes ej heller et korrekt billede af virkeligheden fra den officielt baserede information om befolkningsforhold, når offentligheden og medierne, måske politikerne vil kende antallet med udenlandsk oprindelse, udføre matematiske kalkulationer i tilknytning hertil og f.eks. opstille fordelinger på kriminalitet og arbejdsmarkedstilknytning, beskrive sygdomsforekomst, måle effekter af sygdomsbehandling, udføre andre estimationer, tests og fremskrivninger i tiden. Der er forskelligheder i indretningerne af befolkningssystemerne fra land til land i Vesten, men alle lider af samme skavank med kunstig lighedsskabende sammenblanding af de udenlandske oprindelsers grunddata med stambefolkningens. Norge: https://danmark.wordpress.com/2012/10/09/indvandreropgorelserne-i-norge-er-interessante/. Tyskland: https://danmark.wordpress.com/2012/09/27/tysklands-statistik-viser-vejen/

Indeholder de planlagte data menneskelige karakteristika i form af variable om ‘indvandrere’ eller ‘indvandreres børn’, eller i form af parametre som f.eks. køn og alder går det galt. Ved kendetegnene IQ og Totale Fødselsrater eller til sidste med både tæller og nævner, der er antal fødte pr. år i forhold til antallet i den pågældende delpopulation, bliver man standset, fordi bærerne af de egenskaber, som kendetegnene henviser til, kunstigt er tvunget ind i en juridisk eller administrativ afgrænsning, hvor de skal aflæses sammen med kendetegnene på bærerne af egenskaberne. Derved udviskes/immaterialiseres det/de søgte kendetegn, bl.a. fordi bærerne netop placeres uden entydig konsekvens i de kreative tællekategorier, hvor f.eks. biologien eller biogenetikken og kulturtraditioner i virkeligheden hersker, ikke den juridisk/administrative kategoriafgrænsning, der netop dækker over det kendetegn, som vi skal aflæse/måle egenskaben af henholdsvis på. Forskning i gener for bekæmpelse af eller forebyggelse mod prædestinerede sygdomme eller forskning i andre genetiske egenskaber må opgives ad denne vej, ikke alene når variable eller parametre er eller forventes relateret til udenlandsk oprindelse. Sværdet er tvedægget.

Resultatet om fremtidigt antal

‘Fakta fra billetkontoret’:

Fremskrivninger fra 30. maj 2002: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217. pdf antal: 1.069.777 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i prognosepunktet 2040 bliver i Nyt fra DS nr. 220, 23. maj 2007: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdf til antal: 746.696 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prognosepunktet 2050 forudsat en nettoindvandring på 18.000 pr. år indtil 2040. Her ’slår de lave fødselsrater sandelig igennem’, ja, de bliver som nævnt negative, forudsat virkeligheden beskrives, så bogstavelig talt ’børnene går i deres moder’ efter 2040 uden nettoudvandring. Sådant sker kun i et cyberspace. Selv ikke-talmindede kan se noget ikke stemmer, når antal og årstal for prognosepunkterne sammenholdes parvis. Vor korrigerede opgørelse for 2011 viser dette ganske enkelt: http://www.lilliput-information.com/indv20111og2. pdf Sammenblandingen af individerne ved gruppering af grunddataene er kun en begyndelse – tænk, 2040 er om 28 år. Forholdsregningen er blevet ukendt stof, men det kan blive værre.

Alt er lige godt – om samme illusion

Det kan endda blive meget værre i hele virkelighedsbeskrivelsen, for alt er sofistisk relativt, og form uden indhold er tilmed det bærende princip. Hvad relativitet dækker over reelt synes ikke at skulle interessere lærere og børn af i dag bortset fra en generel tom kliché og dermed hverken børnene af tiden i år 2012 eller i 2040, når det fortsætter: Måske: Tag for eksempel kompromiset 2*2=6 (gennemsnittet af 4 og f.eks. 8 er 6, om man vil). Her vil en del, men kun for en tid og så nogle få til de er trængt væk, sige der er fejl. 20*20 bliver efter dette i konsekvens heraf 600. Ja, her bliver fejlen for mange at se 50%. Det samme med 2*2*2, der bliver lig med 12, derimod 2*2*2*2 giver 36, der er lig med 2*(2*2*2), der måske er 24 eller 2*(6*2), men allerhelst 2*2*6 = 6*6, der er 36. Havde vi derimod udregnet 2*3* 3*2 efter den nye regel, kunne det have givet 36 eller 54, men selvfølgelig 36 efter den gamle, der var gældende de seneste mindst 2.500 år. Her kunne kompromiser også indføres ved forhandling, af æstetiske grunde eller for sjov med nye regneregler for 3*3 eller for 2*3, eller de er måske indført, nogen af dem, for 2*3 kunne udtrykkes 2*(2+1) og vil give 6+ 2=8 efter den nye regel 3), så det skal formentlig forbydes efter forhandling. Men med de nye udregninger år for år i næste 30-40 års periode bliver det ekstra iøjnefaldende for den, der kan se og regne lidt efter det ikke-moderne, ‘det forældede mønster’. Det første er jeg nødt til at have med, for ‘synet svækkes’ betydeligt i disse år helt fra førskolealderen. Nogle hævder skoletiden tilmed bidrager i samme skæve retning med færdighederne i regning og læsning og hvad deraf måtte følge: Det er gået tilbage.

Tre illustrative eksempler fra virkeligheden i gammelverdenen

Størrelsesforhold og f.eks. eksponentiel vækst kan være lidt vanskelige ting at danne sig et korrekt indtryk af sammen med det lidt uhåndgribelige men tilsvarende omkring os i atmosfæren og længere væk:

1. Jeg kender én hvis farfader, da barnebarnet var 9 år, satte ham til at udregne den med hvedekornene og skakbrættet (1 korn på første felt, 2 på næste, 4 på næste, 8 på det næste og fortsat efter denne udvikling med 16 på næste o.s.v. på alle brættets 64 felter) og præsentere resultatet i ton eller tusinde tons hvedekorn (forudsat et hvedekorn vejede 1 gram). Udregningen foregik på en mekanisk Remington regnemaskine med strimmel og håndsving. Det er interessant med eksponentialfunktioner. Andet eksempel: Inflationen i Tyskland i tyverne fulgte en eksponentialfunktion af pengeomløbet afbildet over på varernes nominelle priser, indtil Hjalmar Horrace Greeley Schacht den 7. april 1924 greb ind med kreditstop, og dermed standsede kreditten og pengeudstedelsen, og efterfølgende ophørte prisernes himmelflugt. Barnebarnet fik en gammel tysk Reichbank-pengeseddel påtrykt 500 milliarder Reichmark for at have udregnet den med hvedekornene. Med kvotientrækken (som han lige knap var nået til) var han kommet hurtigere til resultatet: 36.893.480.000.000 tons, d.v.s knap 37 billioner tons. Disse billioner benævnes i øvrigt trillioner i England og USA, fordi milliarder (der er tysk) der benævnes billioner.

Forvirring fremmer styringen.

2. Solen kan rumme næsten 1,3 million jordkloder, og den er ikke sådan at flytte med – end ikke fra the Commissioner’s kontor af the Commissioner herself i Bruxelles -, mener mange må være udgangspunktet. Ja, man forsøger i det politisk korrekte materiale måske at skjule Solens reelle størrelse: Man taler om og lægger ensidig vægt på 109 gange større diameter end Jordens og viser misvisende figurer på Nettet (bevidst eller ubevidst, men klart med ikke-matematikere som forfattere). 109 gange større radius (der ikke synes umiddelbart at være ganske kolossalt eller ’mega enormt’ i tidens sprog) betyder altså, at Solen har godt 1,295 mill. gange større rumfang (kuglens rumfang = 4/3·π·r^³ ) end jorden. Når 100 sættes i tredje potens bliver resultatet 1 million. Solens masse er så ‘kun’ 330.000 gange større end jordens.

3. Grækeren Erathostenes kunne i året ca. 240 f.Kr. konstatere (for 2.252 år siden), at Solens stråler ramte præcis lodret ned i en brønd i Syene ved det nuværende Asswan ved sommersolhverv. Alexandria ligger 800 km nord for Syene på omtrent samme længdegrad. I Alexandria målte Erathostenes året efter ved sommersolhverv, at Solens stråler ved en lignende brønd afveg 7,2 grader fra lodret. Derefter meldte Erathostenes, at Jorden havde en omkreds på 40.016 km, og at Jordens radius – om man forudsatte den var kugleformet – var 6.366,2 km. Det kunne han godt dengang, uden at få problemer. 1500 år senere skulle han nok ikke have oplyst noget sådant. For nu var det politiske korrekt at tie stille med det man så på himlen og også andre steder og derpå anvende sine fulde fem. ‘Da var Jorden blevet flad som en pandekage’, hvis størrelse man ingen tanker skulle gøre sig om, bortset fra man skulle passe på med ikke at sejle for langt ud på havet og falde ned.

Går vi knap 750 år længere frem igen, så hævder magthaverne, at temperaturen stiger på Jorden p. g. a. menneskenes gøren og laden. Man går så vidt, at man hævder at indvandringen fra Afrika skyldes klima-forandringer skabt af og i de udviklede samfund.

Ad menneskeskabte klimaændringer apropos Solen:

At der fandtes betydelige klimaforandringer et utal af gange (senest i 1600-tallet med en mini-istid og med den svenske konge Karl Gustav på de danske bælter), før der fandtes forurenende eller CO2-afgivende maskiner overhovedet og mennesker i et antal, der tåler nogen sammenligning med i dag, skulle man mene var et bærende argument imod klimaændringer nødvendigvis er menneskeskabte. Langt den altovervejende del af CO2 afsondringen på kloden stammer fra utallige naturlige processer herunder forrådnelse som både dyr og planter bidrager til. CO2, der svarer til udåndingsluft, absorberes i verdenshavenes dybder ved lave luft- og vandtemperaturer og udsondres herfra helt eller delvist igen ved højere temperaturer.

Der er nok så skæbnesvangre, herunder bevidste fejl i de anvendte matematiske, statistiske og fysiske ‘materialer, mest med anvendt matematik’ om den nytilkomne med vandhøjder og bl.a. korrelation (en ganske specifik defineret statistisk sammenhæng) mellem CO2-mængden i atmosfæren og temperaturen – eller var det nu netop omvendt? JA! I 1400-årene var der en varmere periode. I øvrigt viser gennemsnitstemperaturen på jorden, der er vanskelig at måle på anden vis end via indikationer (helt specifikke fingerpeg) i fundene i udborede iskerner, når vi kommer længere tilbage end 1700-årene, en stigning på ½ grad Celsius inden for de seneste 150 år. Ja, 1609 – Galileo Galilei, italiensk matematiker, astronom, og fysiker, opfinder det første termometer (vandbaseret), men derudover skulle termometeret tages praktisk i brug i almindelighed (baseret på væske med større vægtfylde og lavere frysepunkt end vand for det praktiske) og interessen for registrering af temperaturmålinger i hele områder komme til, hvorved registreringer heraf vandt udbredelse.

I den angelsaksiske verden stod man af fra den påduttede menneskeskabte klimaændring i stor stil i foråret 2007. Den samlede dokumentation udført af kvalificerede forskere: The Great Global Warming Swindle (hele dokumentarfilmen på linket) sendt fra den britiske TV Channel 4, Mars 4th 2007)

Tilbage til forvandlingen: Men at flere og flere samlet bliver til færre kan et barn i toårsalderen i vore dage fatte er noget vrøvl, når hun ser kartoflerne komme på tallerkenen. Dette er eftervist ved forsøg. Jeg understreger det kunne lige så godt dreje sig om pomme frites, ris eller bønner, så madkulturen ikke spiller ind, nu den netop ikke havde relevans. Men den toårige ser netop ikke antallet komme til, og heri ligger noget af bedragets simple tryllekunst og afsløringens udfordring. Om det fortsat vil være gældende i år 2040 eller i 2050 er svært at sige noget sikkert om, for børnene bliver også mindre det, de var, viser den hidtidige udvikling. Det er straks en ret voldsom abstraktion at skulle forestille sig resultatet fuldtud (for den toårige), når fædrelandet tilføres flere og flere individer med f.eks. gennemsnitlig lavere intelligens end det tilsvarende gennemsnit hos fædrelandets stambeboere.

Man skal være omkring fem år for at forstå, at så falder den gennemsnitlige intelligenskvotient i landet (uden at en egentlig gennemsnitsudregningsteknik er nødvendig at beherske for barnets forståelse) – eftervist ved forsøg. Mange ikke-matematisk orienterede voksne derimod med universitetsuddannelser skal have kurver omhandlende det netop beskrevne med kompliceret behandlede data bag, der skal arbejdes med i flere uger for at tegne udviklingen. Jo, det er gået og går tilbage.

Forholdet fra IQ- eller intelligens-gennemsnittet til effekten på helheden i tid og rum er straks endnu mere krævende, men mange almindelige borgere gik faktisk ud fra de ledende i landet havde en vis interesse i samt et vist overblik over de vigtigste og mest iøjefaldende sammenhænge, hvad denne udvikling angår. Dette var en vildfarelse at gå ud fra, både hvad interessen og overblikket angår, forudsat lederne tilstræber sandheden. Allerede i Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36. fra 21. oktober 1996 (topaktuelt efter 16 år, for intet, absolut intet er sket) kunne man læse en oplagt sikker analyse af virkelighedens Danmark. Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvendte i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udviklingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

Vi har refereret lidt og bragt andet om baggrunden for det behandlede emne i Ugebrevet Mandag Morgen på : https://danmark.wordpress.com/2010/08/04/udviklingen-mod-nulpunktet-er-ikke-erkendt-fornylig/ PISA 2009 (af OECD), seneste i en serie: https://danmark.wordpress.com/2010/12/09/danmarks-erhvervs-og-vidensbaser-er-fuldstaendig-udhulede/ PISA 2009: Om færdigheder blandt skolebørn i Danmark, kort: Læsning: Danmark, en fireogtyvendeplads, Matematik: en nittendeplads

“Børn med indvandrerbaggrund er markant dårligere til at læse og regne end deres danske kammerater. Faktisk er de, hvad der svarer til to skoleår bagud, viser Pisa Etnisk 2009. Den netop offentliggjorte undersøgelse Pisa Etnisk 2009 viser, at 38 procent af tosprogede elever ikke har gode nok læsekompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

” Naturfag og teknik (fysik, kemi m.v.): Danmark, en seksogtyvendeplads

Supplement, kilde: http://www.berlingske.dk/skolen/handelsskoleelever-regner-som-boern-i-4.-klasse: Tietgenskolen i Odense har undersøgt de 100, der startede på skolens erhvervslinie: Halvdelen kan kun læse på 3. og 4. klasses niveau. 80 regner på 3. og 4. klasses niveau. Hvad er det, der foregår fra eleverne er 10-11 år til de forlader folkeskolen? Alle finans- og uddannelsesredegørelser de seneste 22 år har indeholdt løfter om forandring, og fra 1982 til 1993 sad samme undervisningsminister, der blev integrationsminister 2001 – 2005 og igen undervisningsminister 2005 – 2010.

Vi kan ikke bruge det til noget uanset regeringernes skiftende farve. De redegørende har tilsyneladende nok i at lære teksten før den mundtlige fremstilling af redegørelserne fra talerstolen. Et enkelte simpelt fingerpeg: I blot perioden 2001-2005 er midlerne, der bruges af naturvidenskaben, faldet med 1 pct. Humaniora- og samfundsforskningen har samlet øget forbruget med 17 pct. i følge den nye forskningsstatistik fra Center for Forskningsanalyse. Og det skyldes at de unge 18-åriges frie uddannelsesvalg i realiteten styrer udbuddet af uddannelser, og dermed også det fremtidige uddannede arbejdskraftudbud. Det er også den danske model, en omvendt pyramide uden blødt sand at stå på og eventuelt forsvinde i. Skal vi gætte på den vælter?

DO WHAT I SAY – BUT DON’T DO WHAT I DO

Det sikreste for magtens centrering er at fornægte intelligens og/eller forskelle i samme, for så har ‘denne voldsomme abstraktion’ med skæbnesvangre effekter, der viser noget reelt som en entydig projektion af et kendetegn på en overvejende arvelig egenskab over på de rationale tals legeme, nemlig ingen interesse, what so ever. Derved ryger måske også forskelle i stemmers volumenhøjde og toneleje sammen med andre toner (musik, der i øvrigt bevæger sig i den retning med rivende hast), smagsforskelle, øjenfarveforskelle, prædestination for sygdomme, højdeforskelle (måske også i naturen), og skonumrene m.v. reduceres til ét standardnummer uden for nummer i lighedens hellige navn, så ingen tilskyndes til kontrarevolutionære ideer. Det er simpelthen blevet forbudt at være det individ man er.

Vi har længe set, at alt, hvad rager op, skal høvles ned. Her kan man alligevel få sit mas med noget af det; men vel at mærke, ikke fordi nogen modsætter sig noget. Og når denne komalignende tilstand af passivitet er blevet indarbejdet til en del af nykulturen, så kører det gelinde videre ’mod nye højder’. De hvis opgave det er at gøre noget, vil i stedet være noget. Vestens universielle massepsykose væk fra civilisation er lige knap så udbredt og rodfæstet i den angelsaksiske verden endnu (2011-2012), hvor kultur og historie har haft særinteresse. Men hvem ved, i år 2040 eller 2050; der kan være sket meget, og meget kan bringes til at ske uden modstand, og voldsomhederne kommer måske længe forinden fra helt andre kanter.

Alt går fremad, tilbage eller et andet sted hen, og d. v. s. at intet forbliver, hvad det var; ‘kun diamanter og ikke omvendte pyramider, sådan cirka’ (Heraklits antagelse: ’Alting flyder’, ser vi bort fra, for den er for gammel). Selv filosoffen G.W.F. Hegel, der var søn af en rentekammersekretær, bekræftede ganske vist dette, og så må det absolut være sandt, for han havde simpelthen Guds bevidsthed før skabelsen, elskede staten og nåede ad den vej hertil og så til de øverste højder i Preussens og 1820’ernes Berlin. Ja, ’bevidsthedens fælleseje’ var så noget Hegel selv fandt på, for især blandt de berømte vil mere have mere, ‘hvilket måske stempler formatet en anelse’, når man ikke er Profeten, eller selv repræsenterer paradokset, og det er som bekendt udelukket. Ærgerligt at Søren Aabye-Kierkegaard ikke kunne høre (p. g. a. af sin nedsatte hørelse), hvad Hegel sagde, da han overværede én af Hegels sene forelæsninger. Jürgen Habermas 3) har i sin Erkenntnis und Interesse misforstået Fænomenologiens samlede formål, dokumenterer Justus Hartnack i ’Fra Kant til Hegel’. Og Habermas er ellers én af de førende i tidens ånd.

Det var en af flere gentagelser: Da Grækenland oplever på Sokrates og Platons tid sin blomstringsperiode, sker det samtidig med en stigende tvivl på guderne og sandheden. Mod 400-tallets slutning var mange grækere afvisende over for deres guders eksistens. Begreber som sandhed og retfærdighed blev også anfægtet. Har man brug for retfærdighed for at blive lykkelig? Nej, mente mange, der er langt vigtigere med veltalenhed eller retorik. Forstår man at belægge sine ord kan man overtale og overbevise andre ved de demokratiske for-samlinger. Man får med andre ord magt.

Flere og færre for henholdsvis overbeviset og beviset

“En slags matematik, måske universets byggesten i filosofisk udgave, nu vi er ved det (svarende til Liberalens Philip Acton i ‘Atlas Shrugged’ (1957) af Ayn Rand, i alt fald ikke Centralens ’Kapitallogik’, der ikke er logisk)?” Det skal vi lige holde os fra for en sikkerheds skyld og ikke kun p. g. a. det matematiske symbolsprog. I alt fald indtil det er udforsket nærmere, eventuelt harmoniseret af ikke-matematikere (de fleste), der altid har været og altid vil være dagsordensætterne af gudernes nåde. Det er fordi de er flest og har flest i tale for overtalelsen i et flertalsregime, hvor enkeltindividerne nu også taler mindre og mindre med hinanden om noget væsentligt ud over dagen og vejen i de bevidst opsplittede kredse de færdes. Det skal vi høre uafladeligt på gaden og i togene via bl.a. den altomfattende cellphone-culture, så det anser jeg for bevist ved ’induktion’. Induktion er lidt i retning af ‘gentagelser fremmer forståelsen’ og alligevel ikke; man skal nemlig tillige kunne bevise, at hvis det gælder i det 183. tilfælde (eller rettere det n’te tilfælde), da medfører det logisk, at det også gælder i det 184. tilfælde (eller rettere det n+1’te tilfælde). Derfor er ordet ‘induktion’ brugt, fordi ordet har en præcis definition, uden hvilken intet kan bevises af denne type.

De få (matematikerne) kan sagtens læse og forstå de flestes udtryk, selv på metaplan (hvor teorier om teorier skulle behandles), uanset hvor lidt væsentligt om virkeligheden disse måtte bringe med nogen præcision, stringens og entydig sikkerhed; men omvendt kniber det, når det ikke halter fælt eller falder helt til jorden. Og de få kan sagtens forstå hinanden indbyrdes, for de tilstræber ikke ordene for ordenes skyld med henvisning til, hvem der har udtalt dem, hvor og hvornår – eftervist ved adskillige forsøg og illustreret ved et enkelt her. De ved godt at ordet kom først, men det må være i alle de mellemliggende led problemer opstår, løgn og humbuk, fordrejninger, andet sukkerstads samt dette og hint. Men er det nok? Tal og geometri er universets byggesten – og dem kommer man ikke på tværs. De kan anskues under vekslende forudsætninger 4).

Det nok muligt at den højeste visdom nødvendigvis må udtrykkes gennem brug af ord, hvis mening ikke kan defineres entydigt. Sandheden i et udsagn af den højeste visdom er således ikke absolut, men relativ til en passende mening af de flertydige ord i udsagnet, og som følge deraf har det modsatte udsagn også gyldighed og er også visdom. Den peloponnesiske krig (432-404 f.v.t.) endte med Spartas sejr og Athens fuldstændige sammenbrud. Platon (428-349 f.v.t.) stod det klart, at sammenbruddet dybest set var et moralsk spørgsmål, den uundgåelige konsekvens af den vildførelse af det atheniensiske folk, dets ledere havde gjort sig skyldige i helt tilbage fra storhedstidens begyndelse. Roden til ondet var egentlig at søge i sofistikkens relativisme, der gjorde alle normer svømmende og i retorikkens dermed nært sammenhørende udskiftning af sandhedsbeviset med det bekvemmere sandsynlighedsargument. En livopfattelse, der ikke kendte til noget absolut og ingen moralske værdier anerkendte som ubetinget gyldige og forpligtende for alle under alle forhold og en talekunst, for hvilken sandheden ikke var den eneste og selvfølgelige målstok, var ikke blot fejlagtig og usund, den var dødsens farlig for den enkeltes og folkets livsevne og lykke overhovedet. Det var hvad Platon uddrog af de foregående årtiers historie.

Til gengæld kan ordene i bedste fald give tankens billedmix en mening ud fra erfaringen, men uden stræben efter sandheden er intet muligt. Med hensyn til smagen og f.eks. islam er alt muligt, så absolut, men det kan have fatale konsekvenser. Mange begreber fra hverdagssproget eller andet sprog er overtaget af videnskaben og anvendes i sammenhænge, der går langt ud over f.eks. hverdagen. Tag de tre adjektiver invariant, bevaret og konstant har præcise meninger i naturvidenskaben, som forudsætning for deres brug, i f.eks. de dele, der benævnes relativitetsteorien og matematisk fysik.

Her til kommer almindelig visdom.

Konfutse (551-479 fvt.):

“Den der antager fjendens sprogbrug har allerede tabt.” og

“Den der altid går i andres fodspor, kommer aldrig først.”

“En mand der begår en fejl, og ikke retter den, begår endnu en fejl.”

“Ører og øjne er ikke skabt til tænkning og lader sig let påvirke af alt udefra. Sjælen kan tænke og gør den det, når den til sandheden.”

Værst er manglende sans/respekt for kategorier, manglende sorteringsevne, i stort og småt, og delvis deraf  fejlbetegnelser og skæve udtryk (blandt især sprogligt funderede), eksempel: Islamofobia er et latterligt udtryk – det er misforstået, det er direkte annammet af de sprogligt funderede overtalere, der fører ordet overalt og i tillæg her dumme eller uvidende antager fjendens sprogbrug. Enhver der bruger hjernen bevidst, og som ikke primært dyrker sin latinske tilgang som opkomling må umiddelbart kunne indse at afsky, væmmelse eller kvalme er bedre end frygt. Tal dansk. Sidste nye fejlopfindelse: ’Islamonausea’ (kvalme heraf) efter en tredjedel af idiotien bag ‘islamofobia’ måske er tilgået lystavlen. Det er om muligt mere latterligt end betegnelsen KAPITALISME for noget, der ikke er en isme, men benævnt som modpol eller antitese af den Hegel-indspirerede Karl Marx. At f.eks. hans ideologiske samfundssystem i praksis misbrugte og fortabte langt mere kapital pr. frembragt enhed vides åbentbart ikke.

Når alle de såkaldt borgerlige (også med Marx) uanset fastholder betegnelsen afledt af kapital, kan det kun skyldes uvidenhed, eller at de netop har indset, hvor de skal hen. At de intet aner om kapitaldannelsens dynamik end ikke kan foretage en simpel korrekt kapitalbehovs-beregning, bl.a. fordi de heller ikke kan definere begreberne kapitalbehov endsige kapital, ser ordførerne stort på og kører på. Priser bliver til indtægter eller indbetalinger, og omkostninger bliver til udgifter eller udbetalinger. ’Bare grib frit og ganske tilfældigt i posen’.

Da den 9 årige (pkt. 1 side 6 øverst) var 19, fik vi Karl Marx i anden reprise. Nu hævdede den unge mand u(be)lært, at statsgælden og de fleksible, nominelle valutaer– eller vekselkurser var redskaber, der blev misbrugt både i teorien og i praksis  til ’via de menneskelige egenskaber’ at fremme det internationale pengesystems sammenbrud og landenes økonomier med statsgæld. Tre år senere kom begyndelsen til enden med det internationale pengesystems sammenbrud behørigt ledsaget af løst funderede, professorale skolemester-beroligelser af slet skjult og misfortolket keynesiansk observans – grundlaget for det professorale virke. Vi har i virkeligheden ventet på et nyt internationalt pengesystem siden til at holde stien ren, … og dog. Stærke kræfter vil have guldet, der er et til formålet i dag misforstået normal-værdimål, der ganske vist var egnet til industrialismens hurtige vækst i 1800’årene, fordi anvisningerne på guld ikke udstedtes (næppe kunne udstedes) hurtigere end den enorme produktive reale vækst …. og sådan er der flere ting, som vi ikke ganske har forbigået.

I Keynes’, J. M.: The Economic Consequences Of The Peace (1919). The Royal Economic Society, London 1971  er følgende citat af John Maynard Keynes: Der er ikke noget mere raffineret, noget mere sikkert middel til at styrte det eksisterende grundlag for samfundet end at fordærve pengene. Processen får alle de økonomiske loves skjulte kræfter til at stå på ødelæggelsens side, og gøre det på en måde, som ikke én ud af en million er i stand til at diagnosticere. Kapitalisme-ordet er fastslået og bruges blindt i alle kredse internationalt, ja, og det er opfundet af vrøvlehovedet Karl Marx eller dennes inspirator Albert Pike, der hentede trylleformularerne, ’dialektisk materialisme’ hos G.W.F. Hegel. Fra den dialektiske spænding mellem subjektet og bevidsthedens objekt, svarende til  ubestemhedsrelationerne herunder Plancks virkningskvantum om den kvantiserede vekselvirkning mellem det atomare system og måleapparatet, men ikke til erkendelsens betingelser. Sandheden om det muligt absolutte, nås i hvert fald ikke gennem filosofisk tænkning i materiale uden sprogproblemer, hvilket også siden er fuldt erkendt før den første reprise.

Da marxisterne kom til ovenfra i anden reprise, kom de ikke for at gøre uforettet sag, de grinte hånligt af os lige  ind i vore stuer, ikke med Hitlers/Stalins ugerevuer, men med daglige revuer, her i landet endog f.eks. via den af alle elskede danmarx-myte ’Matador’. Vi husker den lille uskyldige, flygtende tyske digter Herbert Schmidt, der fik asyl hos grisehandleren, og som senere skulle drage i felten i Den Spanske Borgerkrig med Røde (forståes ’for orienteringen’), og som gjorde oberst Hackels datter så forelsket: …..When ideology and reality does not match : “…Would it not be easier in that case for the government to dissolve the people and elect another?” stalinisten Bertold Brecht, kynisk og amoralsk forklædt som den (in-)humane ‘Herbert Schmidt’. Der var ikke et øje tørt. ’Tak til Lise Nørregaard & Poul Hammerich’.

Stadig intet nyt under Solen efter 25 år oplysning:

Norske Rita Karlsen synes at forhåndsanmelde en dansk udgivelse, ’Indvandringens Pris’. Man har skaffet sig en anmelder, der anvender eksponential-funktioner på indvandringen uden at inddrage den for anmelderen ukendte annuitet i en matematisk projektion, men lader vækstprocenten virke på både årligt antal fødsler og ditto nettoindvandringen samlet år efter år. Én konsekvens heraf: den enkelte kvinde føder endog flere og flere børn hvert år’. Derfor fører Karlsens regneteknik i konsekvens heraf til, ’at varigheden af kvindens graviditet til stadighed reduceres som tiden går’. Dette er selvsagt mere end nemt at imødegå fra et politisk korrekte Norge, men altså til Karlsens forhånds-anmeldelse: “Ny bok: Innvandringens pris” ”11.05.12: Bare overskriften kan sikkert vekke harme, men i alle fall er det ”Innvandringens pris” (nej bare rolig!). Forfatteren har valgt å kalle sin nye bok, som er rett rundt hjørnet (24.-29. maj 2012 på People’s Press). Boken handler nettopp om kostnader ved innvandring, eller rettere sagt: den ikke-vestlige innvandringen (nej, det gør den ikke), der forfatterens undertittel ikke levner noen tvil om hva han mener: ”På vei mot et fattigere Danmark” ”.  (jeg har anonymiseret forfatteren og sat en parantes).

Forfatteren til ’Indvandringens Pris’ bortser bevidst fra både Velfærdskommissionens afsløringer fra maj 2004 og marts 2005 i bl.a. ‘Fremtidens Velfærd og Globalisering’, side 26 og Danmarks Statistiks og Arbejdsmarkedsstyrelsens ditto fra 2011, 2012 og 2013 (på linket har vi sikret os en del af indholdet, før det blev fjernet af politisk korrekte grunde). Ingen kritisk indstilling til antals-opgørelses-principperne, der har været under beskydning i 20 år fra nær og fjern. Nu skal vi heller ikke nærme os sandhedens mere rene regnestykker, uden regne– og modelleringskunsten er velfunderet, men afgjort forsøge at misbruge de økonomiske begreber bl.a. pris, omkostning, medens der skøjtes med raske fjed fra floskel til floskel uden noget nyt på tapetet. At spørge sig for kunne måske give tab af ansigt. I guder! Opmanden bag eller over forfatteren er klassisk filolog. Præster, journalister og andre historikere, der mestendels har undgået tal fra deres tidligste ungdom, har for længst bidraget med tal, antal og pris og andet sjovt, men fejlagtigt til sikring af, at andet, der er tæt på sandheden, evigt udebliver fra nogen vægtig overvejelse. Mon opsamlings-klubberne jubler?

Nemmeste illustration af ‘flere forvandles til at ende med færre’ findes her af befolkningsudskiftningen (meget lig illustreres også børnefødselssammenblandingen på papiret herved), der nu er foregået så længe, at fejlindvandringen ikke vendes uden magtanvendelse. Ja, figuren blev tegnet en hel del år før systemet (side 8, 3. spalte, 5. afsnit), som den skal illustrere. Uanset blev systemet sat rigtig i gang fra 2001 og med et ekstra skub i sagerne i Liberalens navn bl.a. fra 7. juni 2004 5). Forvandlingskvadratet’ er kun til skræk og advarsel om enkeltheden, hvormed bedraget sker, men også i pædagogikkens bedste tjeneste, selvfølgelig, og allermest for sjov p. g. a af det med antalsforvirringen og nyregningen til flertallet, der ikke kan følge det af flere medvirkende årsager:

Flere og flere bliver efter den nyeste farveløse ‘politisk korrekte deduktion’ 6) til færre og færre.

B: ”Pas nu på! Satire var i 1970erne, indtil magten blev endelig centreret, blev den tålt; nu er vi kommet ovenpå og kan nå højere op, når vi står på de andre”

A: ”Dette er den logiske konsekvens, netop ikke satire, og du kan aflæse det af Danmarks Statistiks tabeller”

B: ”Der er flere former for logik og nytænkning (der begyndte i 1970’erne); du er givet mindst 40 år bagud” A: ”Her på jorden, ’flere former for logik’, vis mig én anden form for logik fraregnet paradokset, naturligvis? ”

A: ”Nej, 40 år, nærmere 240; det er klart gået tilbage”

Fodnoter : 1) Man havde forsøgt at få cpr.registret re-etableret efter familietilknytningen var blevet delvis droppet af CPR engang i 1970-erne (se oplysningen: ”Missing embedded pointers…” p. 4 i  kilde nr. 1 nedenfor, eller refereret på dansk i fjerde kilde nedenfor, fodnote 11, side 9). Som det ses lykkes det netop at få droppet familietilknytningen og den genetiske tilknytning i andet forsøg med kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ fra 1991, og fødestedskriteriet indføres af den såkaldt liberale regering i forsommeren 2004, uden offentligligheden hørte et ord:

2) Indfødsretsloven er ændret uden nogen oplysning endsige folkelig debat 4.-7. juni 2004: Bekendtgørelse nr. 422: http://www. etsinfo.dk/GETDOCI/ACCN/A20040042229-REGL. At fordele udenlandskes børn født i Danmark på grupperne, danske og udenlandske, er sket siden 1991. Konsekvenser er bl. a.:  Ad ’efterkommere’  s. 21 henregnes børnene som danske. Efterkommere får også børn (’nej, hvor besynderligt sjovt!’), som det ses af tabel 15, s. 21, 1. afsnit i Statistiske Undersøgelser nr. 43, 1991 (tredje kilde nedenfor): ”Ikke alle børn der fødes af indvandremødre er efterkommere. Hvis deres juridske fædre (mit: vel juridiske fædre) er danske, hvoraf nogle vil være efterkommere og andre danske efter samme betragtning som indvandrere, henregnes børnene som danske. At antallet af efterkommere med tilgang gennem fødsel (opgjort i oversigtstabel 8) er mindre end antallet af levende fødte af indvandrere og efterkommere tilsammen skyldes først og fremmest effekten af disse  forhold…” . (citat slut). Parenteserne har jeg sat. Og ringen er sluttet. Against stupidity, the gods themselves fight in vain, but Schiller had forgotten the bureaucrats.

Koordinater i tid, energi, rum før post- og trans-, der kan være modernitet

Kommentarer til citatet: ’Juridiske fædre’  er ikke defineret, måske menes fædre, der er naturaliserede ved lov, men det kan fortsat dreje sig om biologiske fædre (dette sidste kategoriskift sker så ikke ved lov eller pr. jura, …men ved andet). Andre fædrekategorier berøres ikke i undersøgelse nr. 43. ’Hvad ’juridiske fædre’ måtte dække over eller være ’begravet i’ får stå hen. ’Åh skidt, det drejer sig blot om beskrivelse af  den nuværende og den fremtidige befolkningssammensætning og dens tilstand i dette latterlige, lille land’.

3) Han er en central idemager bag projektet. Mon nogen har forstået/kan/skal forstå Hegels fænomenologi ?

4) Den associative og den distributive lov forudsættes fortsat at være gældende i de reelle tals legeme og det uanset den ravage nyregningen har som direkte konsekvens. Måske skulle vi endnu mere til Euklid (ca. 300 fvt.) for at være helt sikre eller måske snarere til 1700-talsmanden Leonhard Euler, men de levede begge for noget længe siden, og selvfølgelig er de ganske umoderne. Hvis den kommutative lov heller ikke skal gælde, og/eller planeten Pandora kan forventes at levere indvandrere, kunne det, også noget nyere, være Alain Connes nonkommutative geometri med ikke-ligegyldig orden for f.eks. faktorerne, eller eventuelt Uffe Haagerups operatoralgebra teori, der skal tages i brug for at måle og tælle og ikke mindst sikre kursen mod korrekt repatriering i fremhævede tilfælde. Det var planeten Pandora, ikke byen Pandrup. De to sidstnævnte matematikere sletter netop et enkelt af de euklidiske elementer, den kommutative lov, som et forudsat selvindlysende aksiom, fordi energi, tid og rum forklares mere sikkert og dækkende ad den vej. Nej, ikke GPS, den er dybt forenklet og baseres på Issac Newtons teorier med jorden som enertialsystem, det simple MKSA (Meter, Kilo, Sekund, Acceleration) og 1800-tallets bevis for lys– og elektronhastighedens retningsuafhængighed. ’GPS kan bruges til at finde den geografiske kurs fra Kbh. mod Roskilde’ (når/hvis man skulle blive i tvivl). Om Pandrup kan findes med GPS afhænger bl.a. af vejarbejderne undervejs og Vejdirektoratets misvisende vejskilte.

5) De vigtigste ting, der ikke skal debatteres, vedtages altid ved lov op til folketingsmedarbejdernes ferier.

6) Deduktion er/var et egentligt bevis, en logisk en-entydig følgeslutning fra det generelle til det specielle.

Kilder:

1. Matthiessen, P. C.  (2000).  Indvandringen til Danmark i det 20. århundrede (Immmigration to Denmark in the 20th Century). Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2000), pp. 79-94.

2. Hansen, Hans Oluf & Längerich Karsten (2001). Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply. Published in Proceedings of Symposium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Statistics Denmark, January 22-24, 2001

3. Pedersen, Lars (1991). Statistiske Undersøgelser nr. 43 Indvandrere og Efterkommere af Danmarks Statistik, oktober 1991, ISBN 87-501-0819-0 ISSN 0039-0682.

4. Vig, J. E. (10.10.2011). Befolkningsrelateret forskning ikke mulig i Danmark, hvis den skal bygge på den officielle danske befolkningsstatistik efter 1991.

Links:

Danskeren nr. 1, 2006 (side 6): http://www.dendanskeforening.dk/files/files/DANSKEREN%20nr.%201%20-%202006.pdf

Befolkningsfremskrivninger 30. maj 2002 fra DS:  http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217. pdf

Befolkningsfremskrivninger 23. maj 2007  fra DS: http://www.dst.dk/pukora/epub/ Nyt/2007/NR220.pdf

Misvisende figurer til illustration af himmellegemernes størrelsesforhold: http://www.24.dk/group/astronomi/forum/thread/2039059astrono-mi/forum/thread/2039059

Måling af vandhøjder for menneskeskabte klimaændringer skrider: https://danmark.wordpress.com/2011/ 12/04/havene-stiger-eller-malevaerktojet-falder/

Filmen The Great Global Warming Swindle (2007): https://www.youtube.com/watch?v=52Mx0_8YEtg

Om Ugebrevet Mandag  Morgen (1996) om vidensøkonomiske nøgleområder 0g baggrund: https://danmark.wordpress.com/2010/08/04/udviklingen-mod-nulpunktet-er-ikke-erkendt-fornylig/

Om PISA 2009 (af OECD), seneste i en serie: https://danmark.wordpress.com/2010/12/09/danmarks-erhvervs-og-vidensbaser-er-fuldstaendig-udhulede/

Tietgenskolen i Odense har undersøgt de 100, der startede erhvervslinien: http://www.berlingske.dk/skolen/handelsskoleelever-regner-som-boern-i-4.-klasse

Nemmeste illustration af ’forvandlingen’: http://www.lilliput-information.com/forvandling/index.html

Forudsigelse i Danskeren, nr. 5, december 1989:  http://www.dendanskeforening.dk/files/files/DK-5-1989.pdf, side 8, 3. spalte, 5. afsnit. 7.  juni 2004, Om ændring af lov om indfødsret: https://danmark.wordpress.com/2010/10/05/de-udviklede-samfunds-selvmord-skal-fortsat-holdes-skjult/

Det nye internationale monetære– og betalingsssystem: http://www.lilliput-information.com/economics/intmo.html

Rita Karlsen, Norge: http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=53&tekstid=5629

Fremtidens Velfærd og Globalisering, side 26: Fremtidens velfærd og globaliseringen

Danmarks Statistiks og Arbejdsmarkedsstyrelsens centrale oplysning om ikke-vestliges andel af sociale udgifter: http://www.samspil.info/arkiv?q=f%C3%B8rtidspension%2Bindvandrere&results=5 . Dette link er selvfølgelig tømt for indhold, da det kunne bruges korrekt, d.v.s. politisk ukorrekt, men jeg har sikret mig et væsentligt uddrag af indholdet her: https://danmark.wordpress.com/2012/03/28/fortidspensionen-omfang-blandt-ikke-vestlige-skulle-skjules-i-mindst-et-ar-det-er-utroligt-hvad-der-skjules-og-som-stadig-er-logn-over-logn-ved-praesentatinen-i-mainstream-og-hos-alle-eftersnakkerne/

Forvandlingskvadratet: http://www.lilliput-information.com/economics/forvandling/index.html

Konsekvenserne af ændret Indfødsretslov 4.-7. juni 2004: https://danmark.wordpress.com/2010/10/05/de-udviklede-samfunds-selvmord-skal-fortsat-holdes-skjult/

‘Megen rumsteren for ingen verdens ting sat i gang af ingen verdens ting’

J. E. Vig, 21.maj  2012