BEGYNDELSEN, 1987: VI MENTE BEFOLKNINGEN SKULLE HAVE OPLYST HVOR MANGE INDVANDRERE DER VAR I LANDET

Den historiske baggrund:

 I 1989 gjorde vi opmærksom på, at de officielle antalsopgørelser af indvandrerne ikke var egnede til at beskrive virkeligheden. Vi gav dengang nogle nødvendige rettelsesforslag, og fra denne tilrettede beskrivelse af den danske virkelighed viste vi en prognose for, hvorledes forholdene ville komme til at se ud i år 2020, såfremt udviklingen fortsatte.

De ca. 157.381 fremmede i 1989 ville, hvis det fortsatte, komme til at udgøre godt 1 million fremmede i år 2020. Det officielle Danmark angav antallet af fremmede udenlandske statsborgere dengang til 87.381 eller godt 44 pct. mindre end det af os anførte antal i 1989. Fra officiel side ulejligede man sig ikke med at se på fremtidsperspektivet. Vor fremskrivning i 1989 byggede på de mest beherskede forudsætninger.

Først i 1991 fandt det officielle Danmark det passende at præsentere en undersøgelse af forholdene. Det viste sig, at det officielle grundlag for beskrivelsen af den danske virkelighed var særdeles mangelfuld. Dette erkendtes indirekte i Statistiske Undersøgelser nr. 43 med titlen ‘Indvandrere og deres efterkommere i Danmark’ fra Danmarks Statistik (DS). Selvfølgelig kunne dette fatale faktum ikke så godt præsenteres af det officielle Danmark, så man hørte ikke meget til denne undersøgelse.

Men bemærk, at nu blev der foretaget en ganske uforståelig drejning. Det nye, der kom til, gjorde fejlene endnu større. I stedet præsenteredes nu nogle nye kategorier, som udlændingene skulle forsøges opgjort i. Kategorierne (“indvandrere” og “efterkommere”) var dels ulogiske dels ikke knyttet direkte til de hændelser, der følger af lovgivningen. Dette gjorde vi straks opmærksom på var væsentlige fejl, der fuldstændigt ville fortegne billedet. Nogle af konsekvenserne af ulogikken kunne endog læses direkte i nævnte nr. 43. Den meldte officielt (pr. 1/1 1991) 160.641 “udenlandske statsborgere”, 224. 298 “personer født i udlandet”, 190.688 “indvandrere” og 39.368 “efterkommere” (når alle nationaliteter var med, men vel at mærke kun første generation efter indvandrerne). Vi fastholdt at udlændingeopgørelsen eller statsborgerskabsopgørel-sen, der derudover medtager de naturaliserede og børnene født af de naturaliserede, måtte være det rigtige grundlag.

Befolkningsstatistikregistret, som det hele byggede på, var fortsat særdeles fejlbehæftet. Ikke desto mindre præsenteredes nu på dette mildest talt særegne grundlag en officiel 30 års-prognose (Nyt fra DS nr. 348 1991). Atter udsendte vi vort bud på, hvorledes virkeligheden var (i 1991), og perspektivet kunne forventes at blive i år 2021, såfremt udviklingen fortsatte. Det var mildest talt ganske anderledes end det officielle billede.

Vi fastholdt, at alle fejlene for så vidt angik udgangsbestanden af fremmede i 1991 heller ikke var rettet, og vi fastholdt, at den officielt anvendte prognosemetode indplacerede de kommende generationer af fremmede fejlagtigt i gruppen af danskere allerede efter anden generation. Landegrupperingen var med nr. 43 bekvemt blevet ændret første gang, således at det officielle fremmedantal i stedet kunne opgøres til 109.000 pr. 1/1 1991. Vor sammentælling viste, når vi valgte samme nye gruppering, 147.472. Den officielle prognose viste sig afhængig af prognose-forudsætningerne fra 324.000 til 438.000 i år 2020.

Vor Lexis-prognose viste fra 872.855 til 1.009.556 i år 2021 i de mest forsigtige alternativer. Ifølge den officielle prognoses tabel 2 (Nyt fra DS nr. 348 1991);var der i 1997 172.000 “indvandrere” og “efterkomme-re” fra mindre udviklede lande i Danmark. Hertil skulle så lægges 158.000 fra mere udviklede lande. Landegrupperingen er så vidt det kan konstateres ændret (i 1991) igen i forhold til i 1997. Så kan flere udlændinge indplaceres i gruppen “mere udviklede landene”. Herved skrider sammenligningsgrundlaget. ”Vi vil da nødig tro dette skulle være tilsigtet”. Måske skal det tilskrives “Udviklingen”, “Tiden”, der fordrer det hele ses i en anden sammenhæng, og så er der de stadigt vekslende anbefalinger fra FN.

Dette fortsatte med EU-udvidelserne. Her er flere østlige pludselig blevet til vestlige lande. I ‘Befolkning og valg’ 1997: 16 fra DS oplyses i første afsnit, at antallet af “indvandrere” og “efterkommere” siden 1991 er steget med 107.000. Heraf med 62.755 fra mindre udviklede lande. Dette følger af tabel 6 og tabel 7. Hele omkalfatringen, som følger af disse “flydende begreber”, fører til, at det officielle antal “indvandrere” og “efterkommere” nu måtte ændres for perioden 1993 til 1997. Historien måtte altså skrives om.

De reviderede totalantal er fra ca. 4.400 til ca. 6.450 mindre i de enkelte år i forhold til, hvad der ellers har været angivet i de hidtil offentliggjorte oversigter og i politikernes beslutningsgrundlag i perioden. Det understreges flere steder i Nyt fra DS 1997:16:

Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om definitioner, som er tilpasset de muligheder, der er for at indhente oplysninger om den herboende befolkning, blandt andet med hensyn til fødested og statsborgerskab.
Oprindelsesland er således det land, som den fremmede selv hævder at stamme fra. Resultatet af den officielle prognose viser pr. 12/12 1997, at 471.000“indvandrere” og “efterkommere” kan forventes i Danmark i år 2020.

Her skal det supplerende oplyses, at vor indvending imod fordanskningen via papiret af de fremmedes børn i prognoseperioden var blevet delvis tilgodeset, men kun med første generation. Desuden havde man i en række tilfælde sandelig fundet det fornødent at lade kategorien “uoplyst nationalitet” figurere som indvandrere i modsætning til tidligere 1998 i fertilitetens tegn:Til gengæld har vi fået den nye opsamlingsgruppe “øvrige”, som vel sagtens tages op i næste officielle analyse. Små slag, intet overraskende nyt. Fertiliteten blandt de fremmede er i den officielle prognose sat til 3,248 barn pr. fremmed kvinde (bemærk præcisionen),knap 1,8 barn pr. dansk kvinde. Disse tal er henholdsvis for lavt og for højt, hvilket vi har påpeget gang på gang, bl.a. iwww.lilliput-information.com/economics/indva.html. I december 1998 kunne vi i udgivelsen fra Danmarks Statistik (DS) “Indvandrere i Danmark” tabel 2.1 side 18 læse, at for befolkningen som helhed var fertiliteten 1,7-1,8, og for indvandrere fra mindre udviklede lande 3,2-3,5. Dette stemmer ikke med angivelserne tidligere på året.

2007 og 2008 kom atter til at stå i fertilitetens tegn:

I 2007 fødte de fremmede 2,5 barn i gennemsnit pr. kvinde i følge Rune Stefansson, kommunikationsmed-arbejder i Danmarks Statistik, rst@dst.dk. I 2008 fødte de fremmede sågar under 2 børn pr. kvinde i følge; Anita Lange, kontorchef i Danmarks Statitisk. Og det danske gennemsnit blev angivet til 1,85 barn. Her er ingen overensstemmelser mellem angivelser.

Det var unægteligt svært at følge med: https://danmark.wordpress.com/2008/08/23/ikke-ligefrem-en-birdie-naar-vi-gaar-efter-kendgerningerne/ I alle landene omkring os lå det officielle antal børn pr. vesteuropæisk kvinde på 1,2-1,3 – i Tyskland, Spanien og Italien endog lavere. De fremmedes børn født af 2. og 3. generation af ikke-vestlige benævnes danskes børn i opgørelserne.

Vort bud på perspektivet var besynderligt nok det samme (i 1998) som 9 år forud uanset de to Balkan-krige, der førte ca. 45.000 til Danmark. I februar 2006 fik lejlighed til at lave en korrektion byggende på statsborgerskabsopgørelsen og antallet af tildelte danske statsborgerskaber, idet sidstnævnte fra da af alle kunne hentes tilbage til året 1979 i Danmarks Statistiks Databank, hvortil enhver kan få gratis adgang. Det blev til i alt knap 700.000 fremmede med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2006, når de naturaliserede børn og deres børn medregnedes.

Efter vort seneste ajourføring af status og den forventede udvikling: I Danmark i dag er der ikke-vestlige indvandrere, naturaliserede og naturaliseredes børn foruden de illegalt indvandrede. Fremmedgruppen kunne i 1989, i 1991 og fortsat 1998 forventes at udgøre godt 1 million omkring år 2020, hvis udviklingen fortsatte, kunne vi skrive i vort nyhedsbrev nr. 3, september 1998.

Det kan vi ikke længere: Det forventede antal skal øges til 1,277.000-1.796.000, forudsat at den nu angivne udvikling fortsætter.

J. E. Vig, 22. september 2008