Fjordmans når sin konklusion efter en ret omfattende fortælling om dette og hint:
På http://gatesofvienna.blogspot.dk/2011/05/preparing-for-ragnarok.html dyrker Fjordman fortællingen
konklusion:
“We need to make sure, though, that those who have championed the toxic ideas of Multiculturalism and mass immigration of alien tribes disappear with it. If that happens, we can give our descendants a fresh start and lay the foundations for a new Renaissance, where European civilization can flourish once more.”
Sjovt nok nåede jeg uden de mange historiske, og ligegyldige højre-venstrebetragtninger, kulturelle ord uden ufravigelig og afdækket, entydig forbindelse mellem præmise og konklusion, allehånde andre betragtninger, men ved kendsgerninger til næsten samme konklusion for år tilbage. “Sprogligt funderede, der praktiserer ideer om isme, og islam ødelægger sammen verden, matematikkerne kunne finde på at redde den”.
Flere og færre for henholdsvis overbeviset og beviset
“En slags matematik, måske universets byggesten i filosofisk udgave, nu vi er ved det (svarende til Liberalens Philip Acton i ‘Atlas Shrugged’ (1957) af Ayn Rand, i alt fald ikke Centralens ’Kapitallogik’, der ikke er logisk)?” Det skal vi lige holde os fra for en sikkerheds skyld og ikke kun p.g.a. det matematiske symbolsprog. I alt fald indtil det er udforsket nærmere, eventuelt harmoniseret af ikke-matematikere (de fleste), der altid har været og altid vil være dagsordensætterne af gudernes nåde. Det er fordi de er flest og har flest i tale for overtalelsen i et flertalsregime, hvor enkeltindividerne nu også taler mindre og mindre med hinanden om noget væsentligt ud over dagen og vejen i de bevidst opsplittede kredse de færdes. Det skal vi høre uafladeligt på gaden og i togene via bl.a. den altomfattende cellphone-culture, så det anser jeg for bevist ved ’induktion’. Induktion er lidt i retning af ‘gentagelser fremmer forståelsen’ og alligevel ikke; man skal nemlig tillige kunne bevise, at hvis det gælder i det 183. tilfælde (eller rettere det n’te tilfælde), da medfører det logisk, at det også gælder i det 184. tilfælde (eller rettere det n+1’te tilfælde). Derfor er ordet ‘induktion’ brugt, fordi ordet har en præcis definition, uden hvilken intet kan bevises af denne type. De få (matematikerne) kan sagtens læse og forstå de flestes udtryk, selv på metaplan (hvor teorier om teorier skulle behandles), uanset hvor lidt væsentligt om virkeligheden disse måtte bringe med nogen præcision, stringens og entydig sikkerhed; men omvendt kniber det, når det ikke halter fælt eller falder helt til jorden. Og de få kan sagtens forstå hinanden indbyrdes, for de tilstræber ikke ordene for ordenes skyld med henvisning til, hvem der har udtalt dem, hvor og hvornår – eftervist ved adskillige forsøg og illustreret ved et enkelt her. De ved godt at ordet kom først, men det må være i alle de mellemliggende led problemer opstår, løgn og humbuk, fordrejninger, andet sukkerstads samt dette og hint. Men er det nok? Tal og geometri er universets byggesten – og dem kommer man ikke på tværs. De kan anskues under vekslende forudsætninger 1). Til gengæld kan ordene i bedste fald give tankens billedmix en mening. Med hensyn til smagen er alt muligt, så absolut, men det kan have fatale konsekvenser. Nøjagtig som med ikke-repatriering af islam.
Mange begreber fra hverdagssproget eller andet sprog er overtaget af videnskaben og anvendes i sammenhænge, der går langt ud over f.eks. hverdagen. Tag de tre adjektiver invariant, bevaret og konstant har præcise meninger i naturvidenskaben, som forudsætning for deres brug, i f.eks. de dele, der benævnes relativitetsteorien og matematisk fysik.
Konfutse (551-479 fvt.):
“Den der antager fjendens sprogbrug har allerede tabt.” og
“Den der altid går i andres fodspor, kommer aldrig først.”
“En mand der begår en fejl, og ikke retter den, begår endnu en fejl.”
Fodnote:
1) Den associative og den distributive lov forudsættes fortsat at være gældende i de reelle tals legeme og det uanset den ravage nyregningen har som direkte konsekvens. Måske skulle vi endnu mere til Euklid (ca. 300 fvt.) for at være helt sikre eller måske snarere til 1700-tals-manden Leonhard Euler, men de levede begge for noget længe siden, og selvfølgelig er de ganske umoderne. Hvis den kommutative lov heller ikke skal gælde, og/eller planeten Pandora kan forventes at levere indvandrere, kunne det, også noget nyere, være Alain Connes nonkommutative geometri med ikke-ligegyldig orden for f.eks. faktorerne, eller eventuelt Uffe Haagerups operatoralgebra teori, der skal tages i brug for at måle og tælle og ikke mindst sikre kursen mod korrekt repatriering i fremhævede tilfælde. Det var planeten Pandora, ikke byen Pandrup. De to sidstnævnte matematikere sletter netop et enkelt af de euklidiske elementer, den kommutative lov, som et selvindlysende aksiom, fordi energi, tid og rum forklares mere sikkert og dækkende ad den vej. Nej, ikke GPS, den er dybt forenklet og baseres på Issac Newtons teorier med jorden som enertialsystem, det simple MKSA (Meter, Kilo, Sekund, Acceleration) og 1800-tallets bevis for lys– og elektronhastighedens retningsuafhængighed. ’GPS kan bruges til at finde den geografiske kurs fra Kbh. mod Roskilde’ (skulle man blive i tvivl). Om Pandrup kan findes med GPS afhænger bl.a. af vejarbejderne undervejs og Vejdirektoratets misvisende vejskilte.