Alt langtsigtet i Danmark er katastrofalt forsømt
Gruppeeksamen og individuel bedømmelse kommer lige straks tilbage uanset den formelle behandling af skoleproblemer her op til overenskomstforhandlingerne. Det er simpelthen latterligt. Man afviser og kæmper imod kendsgerningerne i den falske forestilling at ligheden derved fremmes; ligheden rider de ledende som en mare. Det er psykisk sygdom, en massepsykose, der befordrer lighedsmyten, hvis ikke den er et skalkeskjul for magtsyge.
11. april 2005 oplyste TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i naturfag og teknik. Det fører til at kvalifikationer i fysik, kemi og biologi ikke kan opbygges på laveste niveau. Intet er ændret de seneste syv år.
11. marts 2011: Vi kan oplyse at flere uafhængige førstehåndsvidner klart beskriver seminarieuddannelsen i dag som en art farce i stil med TV-programmet ‘Gæt og Grimmasser’, hvor alle de smarte, virkelighedsfjerne pædagogiske metoder gøres til ét stort teoretisk miskmask med især skyldig inddragelse af sindelagsteori, diskursteori o.lign. Diskursteoriens indsigter anvendes til at blotlægge oprindelige diskurser (idealer/koder). Diskursorden betegner totaliteten af diskursive praksisser indenfor institutioner eller samfund og deres indbyrdes forhold.
Man lærer at lave børnene om efter ideologien, man modtager i langt mindre omfang undervisning i og formidling af gyldige og brugbare færdigheder. Her er også kilden til de mange afvigende og såkaldt psykisk syge skolebørn. Nøgleordet er Eksperimental-Psykologien: 20 pct. af ressourcerne i skolevæsenet brugtes (2007-2008) på specialundervisning. D.v.s. opimod 10 mia. kr. gik til at rette op på adfærdsvanskelige og psykisk syge børn (2007-2008). Disse fylder mere og mere i skolebudgetterne, skrev Jydske Tidende 13. april 2008. Nu er såkaldt ‘inklusion’ blevet indført fra næste skoleår, hvor alle problemerne samles i skoleklassen. Næstformand i Danmarks Specialpædagogiske Forening Helle Ingstrup Munk-Hansen, der selv underviser på Tinglev Skole, oplyste i 2008 at for 10 år siden dengang havde de 10 sådanne elever på skolen. I 2008 havde de 50.
Post- eller transmodernister, der også styrer hvad der skal læres på seminarierne “udtrykker stor tvivl om muligheden for nå til universielle objektive sandheder, afviser kunstigt skarpe modsætninger og finder fornøjelse i den iboende ironi især i sproget og livet”. Blandt fakkelbærerne for 68-generationens sindelagsteorier skal især fremhæves Jürgen Habermas, Herbert Marcuse og andre repræsentanter for den sindelagstotalitære Frankfurterskolen. Men senest er grundlaget udvidet betydeligt med bl.a. Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway, and Cixous.
Vor korte version: Ideologisk teoretiserende cirkelsnak på bekostning af viden og færdigheder. Ingenting er og alting flyder frit og er lige godt bortset fra holdningen, der kan bringe dig mod eller væk fra de videregående godkendelser.
Flere skoler foretrækker i dag lærere, der ikke har frekventeret et seminarium.
Grundskolen, Gymnasiet og kompetencerne livstruet
Primo april 2005 oplyste DR-teksttv, at 30 pct. af folkeskolelærernes arbejdstid går med at undervise børnene. Og det er fortsat gældende i 2012, meldte en af kanalerne for nylig. Hollandske 9 årige skoleelever undervises dobbelt så meget til den halve pris. Den situation er skabt af adskillige skolelove og overenskomstaftaler gennem flere årtier siden “Den Blå Betænkning” satte derouten aktivt gang efter Den Anden Verdenskrig. Men det startede meget højere oppe end på skole- og seminarieniveau og langt tidligere, og afgjort ikke ved en tilfældighed, og det blev efter betænkningen videreført igennem henved 50 år her til lands, både med såkaldte liberale og mere formelt socialistiske initiativtagere som nyttige idioter blandt de politisk topansvarlige. Det startede med at livets basisværdierne formelig skulle ændres (med diskursteorier). Forældrene var ikke egnede, hvis de ikke antog de samme nye værdier. Det er blot effekterne af 68’ernes idepolitik, der nu træder tydeligt frem.
Én af de værste i 2012 kom i august : I Weekendavisen leverede litteraturvidenskabsstuderende Leander Møller Gøttcke følgende: For nylig efter fem års studier på Københavns Universitet en illustrerende beretning om det faglige niveau og eksemplificerer med, at han blev ringet op af en tredjeårs danskstuderende, som han har kendt siden barndommen: “Hun ville stille mig et par spørgsmål, inden hun skulle til eksamen, blandt andet om, hvorvidt (Søren) Kierkegaard var kristen. Da jeg spurgte, om hun nogensinde havde læst noget af Kierkegaard, svarede hun uden skam, at det ville hun helst undgå, hvis hun kunne.”
Viden og kompetencer skal i front: Skal Danmark have en chance i disse år med virksomhedsudflytning og øget konkurrence fra lavtlønsområderne, skal der satses helhjertet og konsekvent på viden og kompetencer, der kan bringe os hurtigt i front i den vestlige verden. Arbejdskraften til at tage sig af en voksende ældreandel i befolkningen vil aldrig blive et problem. Den næstfarligste udvikling vi overhovedet har været inde i nu i to generationer er gymnasielærernes egen reproduktion af egne irrelevante kompetencer, der langt hen ad vejen ikke er business-relevante, hvis vi skal overleve som civiliseret nation. Det står ikke bedre til i Folkeskolen, men her må vi satse centralt på dansk, engelsk, tysk, matematik, biologi, økonomi, data og historie, fordi det ikke kan lade sig gøre at udskifte store dele af lærerstaben her og samtidig finde en udviklings-befordrende erstatning, der gør eleverne egnede til det nye gymnasium.
Landet er blevet forrykt indrettet:
I områderne ‘undervisning’, ‘sundhed’, og ‘social omsorg’ var der i 2001 (i følge Velfærdskommissionens rapport, ”Velfærden kommer ikke af sig selv”) officielt ansat 630.000 svarende til lige knap 22 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Det var i 2001, og der er afgjort ikke blevet færre. Omkring 2011: I Danmark falder antallet, der udbyder sig på arbejdsmarkedet år for år med ca. 30.000, men folketallet stiger 20.000-25.000 år for år. Allerede dette synes nok lidt mystisk ved første blik på et vestligt land. 1. januar 2011 var 662.951, ledige, udstødte eller førtidspensionerede, d.v.s. ca. 25,6 pct. af hele arbejdsstyrken.
Konklusion: Omkring halvdelen (= ++22 pct. + 25.6 pct.) af den samlede danske arbejdstyrke er udstødte, sendt på anden overførselsindkomst eller ansat med ‘undervisning’, ‘sundhed’ og ‘social omsorg’. Sådan kan en civiliseret nation ikke være indrettet i mere end nogle få år indtil kollapsen.
Hverken en såkaldt liberal borgerlig eller en såkaldt socialistisk regering har tænkt sig at ændre på disse ulykkelige forhold. Så langt strækker uenigheden sig ingenlunde. Uddannelses-mastodonten kan ikke totalforandres i én valgperiode, og det placerer den uden for det egentlige interessefelt, så længe de ledende ikke over en bred front på tværs af partiskel erkender, at ideologi skal udskiftes med realisme. Nu er det muligvis blevet for sent.
Det, der bekymrede eliten, var ikke deres egne dispositioner, men netop deres egne positioner. De kunne nemlig forud regne ud, at når deres ideologiske konstruktion, velfærdssamfundet, havde kørt på skinner nogle få år, ville antallet af børnefødsler blandt danskerne falde drastisk, da begge forældre nu skulle trække læsset – endda et meget større læs – for eliten. Det valgte de en ideologisk løsning på på trods heraf, hvorpå alverden blev inviteret til Danmark for at føde børn, så folketallet sikredes og skatteindkradsningen dermed kunne fortsætte i alt fald elitens tid ud.
Gymnasiet nedlagdes i 2005 efter 103 år
Danmarks videns-, kompetence- og erhvervsbaser udhules på ganske få år
Folkeskolen er brudt sammen
Kundskabstilegnelsen fjernes systematisk
Fordi vi har interesseret os så meget for de for os at se dybt bekymrende forhold i skolen og på uddannelserne, er vi formentlig blevet blacklistet på en række skoler. Det fremgår af seneste link. Du er selvfølgelig meget velkommen til at kommentere vore indlæg, såfremt du mener vi tager fejl af noget. Så vil vi forsøge at korrigere eller indrømme. Vi indrømmer nemlig, når vi tager fejl. Ingen er ufejlbarlige.