Statistik Der Vil Noget
– hævdede bladene da Jan Plovsing fyldte 60 år
HVAD ER DET DEN VIL?
Alt væsentligt og befolkningsrelateret må kunne opgøres og vurderes i forhold til den helhed, som befolkningen samlet udgør.
Og sådanne forhold, der kan forventes mere eller mindre at kunne tilskrives eller udspringe af enkelte befolkningsgrupper, skal selvsagt kunne sammenlignes med netop vedkommende befolkningssgruppe som helhed på et eksakt grundlag.
Ellers standser al forskning i befolkningsrelaterede spørgsmål. Sygdom, kriminalitet, skolespørgsmål, uddannelse, ledighed og arbejdsmarkedsegnethed og arbejdsmarkedstilknytning samt velfærdsforbrug.
Og spørgsmålet om indvandrernes f.eks. egnethed til det danske samfund vil aldrig kunne tages op uden, at der reelt sadles om for landets fortsatte beståen med ansvarlige befolkningsopgørelser. Effekterne af den offentlige velfærdsaktivitet, der sker, og det tilhørende forbrug af ressourcer må af samme grund ignoreres, for der er ikke noget at måle/sammenligne på grundlag af; eller hvorfra problemerne udspringer, og hvad der kan gøres for at afhjælpe dem, er også spørgsmål uden mulighed for at finde eksakte svar.
Samtidig er vi pisket til ret så voldsomt at økonomisere med de offentlige ressourcer og forbruget, melder kreditorerne nu til alle europæiske lande. Sådant ignoreres kun af rene tåber eller idealister hensunket i uvirkelighedens døsige laden stå til.
Og kun et sygt samfund ser således bort fra dets indbyggeres problemer, som er konsekvensen af uholdbare befolkningsbeskrivelser i en tilmed internationalt krævende tidsalder som denne.
Få eksempler ud af hundredevis:
Tages en stor mængde immigrantkvinder ind i landet, kvinder, der ikke vil kunne bruges på arbejdsmarkedet, så fører det som i Århus til, at en tredjedel af dem skal sendes på livsvarig socialpension. Dette giver yderligere konsekvenser for disse kvinders børn, og samtidig tapper det Danmark for de sidste velfærdsressourcer, når de bare hæver pensionen resten af livet uden at have ydet noget som helst til det danske samfund. Det er simpelthen en katastrofe. Væksten i blot disse kvinders antal har været enorm og kunne sagtens have været forudset, hvis de ansvarlige havde gjort deres pligt. Nu fortsætter det landet over.
Antallet af indvandrere på førtids- eller socialpension i Århus er steget med 99,7 % på fem år.53 pct. af de nyankomne var analfabeter i Sverige kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27. marts 2008. 24. marts 2009: http://www.berlingske.dk/article/20090227/danmark/902270355/.
Berlingske Tidende den 2. oktober 2006:
Uddrag af http://www.berlingske.dk/danmark/er-udlaendingestatistikken-ubrugelig
“På trods af massive problemer med dansk i tredje generation af indvandrere, optræder de praktisk talt ikke i Danmarks Statistik over udlændinge.
[…]
Direktør i Danmarks Statistik Jan Plovsing kunne “ikke drømme om” at ændre definitionen (vort: der opgøres efter) efter pres fra en politiker. Men han finder det relevant at undersøge, om der er lige så store integrationsproblemer i tredjegeneration som i de forudgående.
[…]
“Det kunne sagtens være en opgave for Danmark Statistik, som vi dog ikke har ressourcer til lige nu. Men hvis en sådan undersøgelse bekræftede, at der var problemer, kunne vi jo overveje at ændre definitionen, for så havde vi et grundlag,” siger Jan Plovsing.
Kriminaliteten: Det er utroligt, når det er klart for enhver, der tænker sig lidt om, at det netop er 3. generationen, der også er mest ballade med. Det er rent faktisk denne generation, der mest repræsenterer/rekrutteres fra til de mest kriminelle aldersgrupper under 24 år blandt indvandrerne og deres børn. Og vi ser netop, at kriminaliteten er voldsomt stigende, mens danskernes antal går støt tilbage, også voldsom stigning aflæses af analyse lavet af den offentlige kommission for ungdomskriminalitet i 2009, efter den er blevet renset for kamouflage.
Børnefødsler: Det er også 3. generationen, der netop føder de mange indvandrerbørn, som fuldstændig fejlagtigt kaldes danskere af bl.a. medierne. Og i København har man erkendt sandheden trods et ideologisk forsøg på at bilde os ind, at efterkommerne og børn af efterkommer føder færre børn pr. kvinde end forældrene: 25.01.2004 kunne vi læse statistikchef i København Kommune Claus Woll i Søndagsavisen efter Connie Carrøe Christiansen havde postuleret noget politisk korrekt – faktisk det præcis modsatte af sandheden – i en såkaldt undersøgelse:
”Jeg vil da gerne påpege, at der efter min mening ikke har været dækning for de konklusioner, der er draget i medierne på baggrund af rapporten. Ifølge Søndagsavisen afslører en nærmere granskning af tallene, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande tvært imod får flere børn end deres forældre! For denne gruppe er fødselsraten indenfor de seneste 5 år steget med 10% ! “
Specialundervisning: 2008: 20 pct. af ressourcerne i skolevæsenet bruges på specialundervisning. D.v.s. opimod 10 mia. kr. går til at rette op på adfærdsvanskelige og psykisk syge børn. Disse fylder mere og mere i skolebudgetterne, skriver Jydske Tidende 13. april 2008. Næstformand i Danmarks Specialpædagogiske Forening Helle Ingstrup Munk-Hansen, der selv underviser på Tinglev Skole, oplyser at for 10 år siden havde de 10 sådanne elever på skolen. I dag har de 50. 2010: Nu oplyses at 84.000 skoleeleverne modtager specialundervisning. Nu bruges 12,8 mia. kr. på adfærdsvanskelige pr. år, det er 29,7% af de samlede skolebudgetter. En udgiftsstigning på 28% på to år.
Men vi ved altså ikke i hvilke udstrækning specialundervisningens voldsomt voksende omfang og accelerede ressourcetræk også skyldes indvandringen eller snarere den skoleødelæggende pædagogik. Årsagen er den samme.
Supplement: http://ekstrabladet.dk/nationen/article1355937.ece
Denne misvækst kommer ikke af sig selv
Årsagen er fælles, ganske enkelt den nødvendige ændring af befolkningsstatistikken, som Jan Plovsing og med ham Bertel Haarder modsatte sig i hvert fald i 2006. Intet er sket siden.
Fra linkene ovenfor om Århus får vi et indtryk af, hvor hurtigt tingene udvikler sig mod nulpunktet. Vi så helt tilsvarende mønster, da kontanthjælpen blev næsten overtaget af de fremmede omkring årtusindskiftet og fornylig igen med den dyrere og uigenkaldelige førtids- eller socialpensionen i stedet for kontanthjælpen under den såkaldte aktive arbejdsmarkedpolitik (se linkene overfor om Århus).
Én ting er indvandringen og indvandrernes børn, men helt andre forhold gør sig tillige gældende. Desværre intet kan udskilles netop p.g.a. de grundstødte befolkningsbeskrivelser i 1991:
https://danmark.wordpress.com/2008/04/13/adfærdsvanskelige-og-psykisk-syge-sluger-skolebudgetterne/
Vi kan kun se at det i alle tilfælde må være vigtigt at kunne se hvilke problemer, der skyldes indvandringen og hvilke ikke.
Om befolkningsopgørelsernes egnethed til beskrivelse og prognose:
Februar 2006 kunne vi læse i Danskeren nr. 1 et interview med landets førende demograf professor Hans Oluf Hansen. Professorens slutreplik refereres her:
I en kommentar giver Hans Oluf Hansen udtryk for, at cpr-registeret og Danmarks Statistiks definitioner på indvandrere og efterkommere er uegnede grundlag for både en beskrivelse af den nuværende befolkning og for udarbejdelser af prognoser om den fremtidige befolkning. Han anbefaler en egentlig folketælling, som kan give klarhed over blandt andet folks etniske tilhørsforhold. Det er et forslag, som Den Danske Forening kan tilslutte sig.
Nuvel, både professoren og politikeren, som Jan Plovsing henviser til, Eyvind Vesselbo, var meget sent ude (henholdsvis 2005 og 2006). Vil nogen vil hævde, at ingen holder hånden over de ansvarlige for den skalten og valten, der sker med beskrivelserne af det danske samfund, vil jeg sige de er åndeligt underbemidlede. Det er ikke overfladiskhed, uvidenhed eller sjusk, der er tale om. Disse prædikater optræder ikke så konsekvent i alt gennem tyve år.
De ikke-vestlige beslaglægger allerede 200-300 mia. kr. (afhængig af hvor mange der er her) ud af et samlet velfærdsbudget i 2010 på ca. 752 mia. kr. i alt, selvom de og deres børn måske kun udgøre 11% (inklusive de naturaliserede som forudsat her) af befolkningen.
Det burde være umuligt at finde en undskyldning for, at man ikke må kunne undersøge på alle fronter, også hvilke gode effekter velfærdens serviceindsats og overførslerne i almindelighed har på et for os at se totalt falleret ideologisk projekt, masseindvandringen og på det danske samfund.
Når vi nævner Jan Plovsing og Eyvind Vesselbo, skal vi også i samme åndedræt fremhæve Bertel Haarder.
Det skal åbentbart ikke afsløres før 68-eren har fået sin
Valgundersøgelse offentliggjort i juni viser indirekte, helt sikkert og antagelig utilsigtet, at der ikke kan tælles efter indvandrer- og efterkommerkategorierne. Det gjorde vi opmærksom på straks i 1991; men her får vi så illustrationen fra en helt anden vinkel.
Information om Danmark indsamler og viderebringer politisk ukorrekt information. Mental-robotterne vil ikke kende den, fordi sandheden forstyrrer det cyberspace eller glansbillede, som magthaverne fodrer dem med dagligt.
Til dem der mener vi ikke er folkelige, eller at vi ikke har så meget væsentligt at melde, eller at vi kunne udtrykke os anderledes. Det er vist sket før, og ingen har kunnet vise os, hvordan det skal gøres. Og vi kan ikke begribe at disse kritikere ikke kom først med dette budskab eller nogle af de andre budskaber. Vi må henvise dem til: http://danmarksende.wordpress..com/
Indvandrings-
hastigheden voksede
endnu mere i 2013
Danmark 