BEDRAGERI FØRTE TIL DANMARKS OG EUROPAS UNDERGANG
De officielle opgørelser forblev langt fra virkeligheden, for ingen råbte op
I 1989 gjorde vi opmærksom på, at de officielle antalsopgørelser af indvandrerne ikke var egnede til at beskrive virkeligheden, og optællingsmæssigt var sondringen mellem adkomstgrundlagene, der var ’asylant’ og ’indvandrer’, fuldstændig meningsløs, især når tidsperspektivet blev medinddraget. Vi gav dengang nogle nødvendige rettelsesforslag, og fra denne tilrettede beskrivelse af den danske virkelighed viste vi en prognose for, hvorledes befolkningssammensætningen ville kunne komme til at se ud i år 2020, såfremt udviklingen fortsatte som dengang.
De ca. 157.381 fremmede i 1989 ville, hvis det fortsatte, komme til at udgøre godt 1 million fremmede i år 2020. Det officielle Danmark angav antallet af fremmede udenlandske statsborgere dengang til 87.381 eller godt 44 pct. mindre end det af os anførte antal i 1989. Fra officiel side ulejligede man sig ikke med at se på fremtidsperspektivet. Vor fremskrivning i 1989 byggede på de mest beherskede forudsætninger.
Én mands kritik havde ingen indflydelse
I 1991 præsenterede det officielle Danmark en undersøgelse af forholdene:
Så kom betænkning nr. 1214, ’Bedre statistik om flygtninge og indvandrere, redegørelse fra arbejdsgruppen til forbedring af statistikken over flygtninge og indvandrere’. Den efterfølgende Danmarks Statistiks statistiske undersøgelser nr. 43 Indvandrere og deres efterkommere i Danmark, 1991 foretog en ganske uforståelig drejning af hele beskriveapparatet på feltet befolkningens optælling.
Den borgerlige 2001-regerings støtteparti, der havde forud foranlediget betænkningsarbejdet via spørgsmål i salen til den ansvarlige økonomiminister, kontrollerede ikke betænkningens indhold, og de forslag som betænkningen endte med at give.
Det nye, der kom til, gjorde fejlene i forhold til virkeligheden endnu større end hidtil.
Statistiske Undersøgelser nr. 43 med titlen ‘Indvandrere og deres efterkommere i Danmark’ fra Danmarks Statistik (DS) beskrev den hidtidige statistiske håndtering af asylanter og indvandrere til landet som mangelfuld, tilsyneladende i tråd med kritikken. Dette erkendtes indirekte, uden at der blevet gået i detaljer i Statistiske Undersøgelser nr. 43, men der kom andet til. Selvfølgelig kunne dette fatale faktum ikke så godt præsenteres af det officielle Danmark, så man hørte noget til denne undersøgelse.
Konsekvenser af alene undersøgelse nr. 43 er bl.a.: Ad ’efterkommere’ s. 21 (i kilde nr. 2) henregnes børnene som danske. Efterkommere får også børn (’nej, hvor besynderligt sjovt!’), som det ses af tabel 15, s. 21, 1. afsnit i Statistiske Undersøgelser nr. 43, 1991 (kilde nr. 2 nedenfor): (et citat) ”Ikke alle børn der fødes af indvandrermødre er efterkommere. Hvis deres juridske fædre (mit: vel juridiske fædre) er danske, hvoraf nogle vil være efterkommere og andre danske efter samme betragtning som indvandrere, henregnes børnene som danske. At antallet af efterkommere med tilgang gennem fødsel (opgjort i oversigtstabel 8) er mindre end antallet af levende fødte af indvandrere og efterkommere tilsammen skyldes først og fremmest effekten af disse forhold…”(citat slut).
Herefter stemmer befolkningsregnskabet ikke længere, således at folketallets ændring er lig med forskellen på antal fødte og antal døde i året tillagt eller fratrukket netto-ind- eller udvandringen i året.
Ikke alene forældretilknytningen, der for et ukendt antal individer på ukendt initiativ, var blevet droppet i 1970’erne af CPR og eventuelt senere søgt genoprettet, var et kæmpeproblem, men med de nye begreber blev alle forhold knyttende sig til genetikken og dermed den etniske tilknytning umulige at spore pålideligt i befolkningen i Danmark.
Man havde forsøgt at få cpr.registret re-etableret efter familietilknytningen var blevet delvis droppet af CPR engang i 1970’erne (se oplysningen: ”Missing embedded pointers…” p. 4 i kilde nr. 1 nedenfor).
Som det ses lykkes det netop at få droppet mere af familietilknytningen og den genetiske tilknytning i andet forsøg med kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ fra 1991 (2. generationen efter indvandrerne rubriceredes pr. automatik som danske uden de er det, men er noget andet), og fødestedskriteriet indførtes af den såkaldt liberale regering i forsommeren 2004 lige op til sommerferien, uden offentligheden hørte et ord.
Efter § 1: Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen eller moderen er dansk. Er barnets forældre ikke gift, og er kun faderen dansk, erhverver barnet kun dansk indfødsret, hvis det er født her i riget. Bemærk, at dansk er ikke defineret i den netop anførte paragraf – jurister der udformer love og ansvarlige ministre og politikere, der henholdsvis underskriver dem og kontrollerer deres indhold, siges ellers at være ret så minutiøse. Hensigten kunne være at sidestille ’dansk’, ‘dansker’ med ‘dansk statsborger’ eller med person med opholdstilladelse i Danmark, som det nu synes at være blevet til i medierne.
Tidligere henvistes til dansker-definitionen, som ikke mange længere kan huske eller genfinde i lovene: ‘At være dansk’ indebærer nemlig, at individet er dansk statsborger og tillige har individet mindst én forældre, der ligeledes er dansk statsborger og født i Danmark.
Men det blev værre
Hvad et støtteparti kunne præstere i hemmelighed:
Indfødsretsloven er ændret uden nogen oplysning endsige folkelig debat 4.-7. juni 2004: Bekendtgørelse nr. 422 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28974. At fordele udenlandskes børn født i Danmark på grupperne, danske og udenlandske, var i øvrigt sket siden 1991. Var det hvad skulle fanges af den nye bekendtgørelse?
1991: I stedet præsenteredes nu nogle nye opgørelseskategorier, som udlændingene skulle forsøges opgjort i for angiveligt at sikre racial og etnisk desegregation (officielt for at ingen følte sig trådt på).
Kategorierne (“indvandrere” og “efterkommere”) var dels ulogiske, ikke dækkende eller entydige dels ikke knyttet direkte til de hændelser, der følger af lovgivningen. Dette gjorde vi straks i 1991 opmærksom på var væsentlige fejl, der fuldstændigt ville fortegne billedet, hvis de blev brugt og fortegningen ville øges over tiden. Desuden var tællevariablene blevet datadrevne – d.v.s. flydende begreber uden fast indhold -, bekræftede professor i demografi Hans Oluf Hansen ti år senere (2001, kilde nr. 1).
Professoren fortsatte fem år senere:”Cpr-registerets og Danmarks Statistiks definitioner af Indvandrere og efterkommere er uegnede grundlag for både en beskrivelse af den nuværende befolkning og for udarbejdelser af prognoser om den fremtidige befolkning. Han anbefaler en egentlig folketælling, som kan give klarhed over blandt andet individernes etniske tilhørsforhold” (Danskeren nr. 1, februar 2006, side 6).
Nogle af konsekvenserne af ulogikken kunne antalmæssigt læses direkte i nævnte statistiske undersøgelser nr. 43. Den meldte officielt (pr. 1/1 1991) 160.641 “udenlandske statsborgere”, 224.298 “personer født i udlandet”, 190.688 “indvandrere” og 39.368 “efterkommere” (når alle nationaliteter medregnedes, men vel at mærke kun første generation efter indvandrerne).
Vi fastholdt (1991) at udlændingeopgørelsen eller statsborgerskabsopgørelse, der derudover medtager de naturaliserede og børnene født af de naturaliserede, måtte være det rigtige grundlag. Befolkningsstatistikregistret, som det hele byggede på, var fortsat særdeles fejlbehæftet. Ikke desto mindre præsenteredes nu på dette mildest talt særegne grundlag en officiel 30 års-prognose (Nyt fra DS nr. 348 1991).
Atter udsendte vi vort bud på, hvorledes virkeligheden var (i 1991), og perspektivet kunne forventes at blive i år 2021, såfremt udviklingen fortsatte. Det var mildest talt ganske anderledes end det officielle billede.
Nogen var helt til grin, mest de ansvarlige, der godkendte det.
Den officielle prognose viste sig afhængig af prognoseforudsætningerne fra 324.000 til 438.000 i år 2020. Vor Lexis-prognose viste fra 872.855 til 1.009.556 i år 2021 i de mest forsigtige alternativer.
Her skal det supplerende oplyses, at vor indvending imod fordanskningen via papiret af de fremmedes børn i prognoseperioden var blevet delvis tilgodeset, men kun med den første generation efter de oprindelige indvandrere. Vi mente fortsat at de tilstrømmendes gener ikke ændres som følge af et brev fra Folketingets Indfødsretsudvalg.
De morsomme officielle fremskrivninger fra Danmarks Statistik af 30. maj 2002: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.pdf antal: 1.069.777 i prognosepunktet 2040 bliver i Nyt fra DS nr. 220, 23. maj 2007
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdf til antal: 746.696 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prognosepunktet 2050.
Det synes vi var noget tragikomisk: Antallet falder fra 2040 til 2050 uanset at nettoindvandringen forudsættes fastholdt. Det skyldes ikke andet end, at det nye antal, der hvert år optælles som danskere uden at være det, blot vokser hurtigere end nettoindvandringen.
Så kom flere uvirkelighedsbeskrivelser af virkeligheden
2007 og 2008 kom atter i fertilitetens tegn:
I 2007 fødte de fremmede 2,5 barn i gennemsnit pr. kvinde i følge Rune Stefansson, kommunikationsmedarbejder i Danmarks Statistik, rst@dst.dk. 10 år før antallet af børn pr. kvinder omkring 1 barn højere i gennemsnit. Året efter i 2008 fødte de fremmede sågar under 2 børn pr. kvinde i følge; Anita Lange, kontorchef i Danmarks Statistik. Og det danske gennemsnit (måske den totale fertilitet i landet) blev angivet til 1,85 barn. Her er ingen overensstemmelser mellem angivelser.
I øvrigt er det blevet meget smart at bruge begreberne fertilitet og fødselsrate frit og i flæng, hvilket naturligvis er ganske uholdbart. Det er blevet såkaldte fertilitets-estimater der bruges rundt om i Europa for skjule børnenes oprindelse og herkomst. Det blevet udbredt i flere vestlige lande og også her, at fertilitetsmål udført andetsteds og endog fødselsraterne omregnes til en slags teoretiske fertitetsmål. Ved at korrigere for en mere eller mindre arbitrært valgt aldersfordeling udregnes nogle tænkte fertilitetstal.
Totale fertilitet i DK og subtotale fertilitet i delpopulationer i Danmark forudsætter fertilitetsundersøgelse af repræsentative udvalg ved interviews. Udvalget for interviews skal f.eks. være stratificeret og omfatte alle de aldersbetingede fertiliteter blandt kvinder i de fertile aldre i den pågældende delpopulation. Der ses ingen sådan officiel fertilitetsundersøgelse udført/offentliggjort i mange år i Danmark.
1. Fertiliteten forudsætter svar fra kvinderne i de fertile aldre om antal børn, ønsker og forventninger om flere børn på et givet tidspunkt eller i givet kort tidsrum mens interviewene gennemføres.
2. Fertiliten opgøres ved omfattende interviewundersøgelse til sikring af holdningernes pålidelighed.
3. Fertiliteten er ligeledes fx påvirket af kultur, traditioner, uddannelse, love, prævention, og den er givet aldersfordelingen på interviewtidspunktet/i tidsrum omkring interviewene.
Den angives af DS 2011-2013 til 1,7524, 1,7292, 1,6687
Fødselsraten er antallet af fødte i en gruppe i et år divideret med antallet i den pågældende befolkningsgruppe. Fødselsraterne tager ikke og skal ikke tage højde for alders-fordelingen eller de adspurgtes svar som forudsætninger.
Det var unægteligt svært at følge med i 2008:
https://danmark.wordpress.com/2008/08/23/ikke-ligefrem-en-birdie-naar-vi-gaar-efter-kendgerningerne/
I alle landene omkring os lå det officielle antal børn pr. vesteuropæisk kvinde på 1,2-1,3 – i Tyskland, Spanien og Italien endog lavere. De fremmedes børn født af 2. og 3. generation af ikke-vestlige benævnes danskes børn i opgørelserne. Dette stemmer ikke.
Ikke-vestliges børnefødsler i Storbritannien og Frankrig:
Britain’s highest birth rates among migrants, 9. dec. 2007:
http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1571969/Britains-highest-birth-rates-amongmigrants.html# (se tredje afsnit):
“The birth rate among women born in Pakistan but living in the UK is three times higher than that among British-born women, the figures will show…” rumænske kvinder i Storbritannien:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2551531/Romanian-women-highest-fertility-rate-EU-experts-say-Britains-support-children-acts-draw.html
“Total fertility rate – average number of children they can expect to have – for Romanian women in England and Wales is 2.93…”
I Frankrig føder stambefolkningens kvinder 1,4 børn i gennemsnit, hvorimod kvinder fra muslimsk dominerede områder føder 3,4-4 børn i gennemsnit. Det melder tænketank-medlem (rådgiver for regeringen) Charles Gave på netsiden “Institut des Libertés”: 4. september 2017 spørger tænke-tank-medlemmet finansmand Charles Gave: Er den indfødte befolkning – som han henviser til som den hvide befolkning – af Europa, udsat for udryddelse? Hans svar er “ja”:
“Det er ikke godt eller dårligt. DET ER “, skrev Gave. Han fortsætter: It will take only 30 to 40 years for the Muslim population to become the majority in Europe. — Charles Gave, French financier, website of the Institut des Libertés.
Hans grundlæggende argument er, at med en “indfødt” fertilitetsrate på 1,4, en “migrant” – hvormed han forstår muslim med 3,4 til 4 børn pr. kvinde – og hvis vi antager den oprindelige muslimske befolkning til at være (officielt) 10% af den samlede, det vil kun tage 30 til 40 år for den muslimske befolkning at blive flertallet. Faktisk skriver Gave, med en “indfødt” sats på 1,4 for en befolkning på 100, kun efter to generationer ser du kun 42 “indfødte” børn født.
D.v.s. de er lukket ind for at føde børn, som de vesteuropæiske ledere ligesom i lederne i den gamle østblok fik de indfødte kvinder til at holde op med.
Hvis du vil kende virkeligheden og ikke stole på de officielle oplysninger:
Status og fremtidsperspektivet:
Antallet af immigranter og deres børn i Danmark kan i en matematisk retromodel estimeres til 932.000 pr. 1. januar 2016. Når denne estimation udføres, er det fordi de officielle optællinger ikke stemmer. Især er der problemer med tilregningen af immigranternes børn, der fødes her i landet. En stor del af børnene medtælles som var de børn af danskere, men det er de ikke. Derfor rekonstrueres befolkningsudviklingen siden 1980 ved at gøre brug af FN’s, OECD’s oplysninger om de totale fødselsrater i oprindelseslandene. Hertil kommer det officielle folketal i Danmark, nettoindvandringen i årene og de forudsatte officielle fælles totale fødsels-og dødsrater her i landet ligeledes år for år 1980-2016.
Da indvandringen nu går raskere end forudsat i vore tidligere prognoser, men tilvækstraten fra fødsler samlet er lidt under 3 pct. pr. år rundes en 1 mill. immigranter og deres børn efter projektionens estimation i begyndelsen af 2018, og immigranterne og deres børn vil under denne forudsætning være i flertal i 2058, om 43 år, hvor immigranterne fra muslimsk dominerede lande og områder vil udgøre 58 pct. af alle immigranter og deres børn og 30 pct. af befolkningen. I 2072 udgør muslimer 63 % af alle udenlandske oprindelser og 41 pct. af befolkningen.Tilvækstraten er fødselsraten minus dødsraten med enheden antal pr. 100, pr. 1000 eller pr. 10.000 i befolkningen eller delbefolkningen pr. år.
Udvælges blandt de udenlandske oprindelser gennemsnitlige fødselsrater, der større end 3 pct. pr år, drejer det sig om oprindelser i Afrika, Mellemøsten og Sydvestasien. Blandt disse har den gennemsnitlige tilvækstrate, der er bestemt af de enkelt rater i de enkelte oprindelseslande/grupper og lande/gruppe størrelsernes repræsentation som immigranter i Danmark, været lige omkring 44 pr. 1000 pr. år siden 1980. Med dødsrater på fra 12 til 9 1980-2015 giver dette årlige totale tilvækstrater på fra 32 til 35 pr. 1000 svarende 3,2 til 3,5 pct. pr. år.
Indvandrer der et øget antal fra de højfertile områder, så stiger den samlede gennemsnitlige fødselsrate i gruppen af indvandrere og deres børn. For udenlandske oprindelser med gennemsnitligt IQ mindre end 90 er den gennemsnitlige fødselsrate vokset fra 29,8 til 36,6 pr. 1000 pr. år 1981 til 2015. I 2038 viser projektionen en stigning til 38,3 og i 2072 40,2. Fødselsraterne mindre end 30 har et gennemsnit på fra 14,8 til 15,2 siden 1980. Det faktum at der er en forskel på en faktor 3-4 til gennemsnittet for fødselsraterne større end 30 er helt afgørende, også for perspektivet.
For de europæiske såkaldte velfærdsstater kan fødselsrater vælges til 8, 9 eller 10, uden det har nogen signifikant effekt på de resultater, der er i focus, nu da rådata om antal fødsler blandt de udenlandske oprindelser ikke officielt oplyses. Det er en kendsgerning at med intelligenskvotient under IQ90 er under halvdelen af de pågældende egnede til arbejdsmarkedet og/eller uddannelse i Vesten. I 1980 stammede 39 pct. af det samlede antal indvandrere og deres børn fra lande/områder, hvor den gennemsnitlige IQ var under 90.
Fra begyndelsen af 2015 udgør denne andel 60 pct. Og det svarer præcis til hvad vi ser i virkeligheden mht. egnetheden. Det skal oplyses IQ-indekset eller intelligenskvotienten er videnskabeligt fuldstændig anerkendt i United Kingdom og USA, hvorimod eliten på det europæiske fastland kun meget nødtvunget anerkender begrebet, der trodser den herskende lighedsideologi, og der gøres sjældent eller aldrig brug heraf. IQ-tests forekommer dog hyppigt ved ansættelsessamtaler i private virksomheder. Arthur Robert Jensen (1923 –2012) efterviser i sin bog ‘The g Factor’ (1998) at data godtgør, uanset etnisk oprindelse har individer med IQ mellem 70 og 90 højere kriminalitets-rater end individer med IQ herunder og også højere end individer med højere IQ end 90, med toppunkt for kriminalitetsraterne i intervallet fra 80 til 90.
Se nærmere herom og om egnetheden i diagram 17 og 18 side 19 og 20 under førstkommende link, hvor Arthur Robert Jensen opdagelse udnyttes i praksis.Men andelen 60 pct. af de udenlandske oprindelser under IQ90 i 2015 vil være stadigt stigende. I 2072 vil der være mere end 68 pct. eller mere end 2 ud af 3, der ikke er egnede til hverken arbejdsmarkedet eller uddannelse. Helt tilsvarende udvikling vil vi se i f.eks. Norge, Tyskland og Storbritannien, som er blevet analyseret demografisk igennem for samme udviklingsretning i de tre lande: http://www.lilliput-information.com/Europa-drives-til Selvmord.pdf. I Danmark forbrugtes mindst 30 pct. af velfærdsposterne til immigrant/efterkommer formålet i 2010.
Derfor nedskæringer overalt
De offentlige finansers belastning 2015-2016:
I 2072 viser projektionen, at IQ-gennemsnittet for indvandrere og efterkommere vil være 86,3. Det betyder ca. 63 pct. af de udenlandske oprindelsers samlede antal 6,1 mill. (3,83 mill. eller 39 pct. af folketallet) i 2072 forventes forsørget af den offentlige velfærd. D.v.s. 3,83 mill. af udenlandsk herkomst på velfærd eller 39 pct. af folketallet foruden de danskere, der lever på velfærd i et land uden nogen vækstudsigter. Men IQ for landet som helhed når IQ92 allerede i 2058, hvor 2/3 af de udenlandske oprindelser er i kategorien uegnede til arbejdsmarked og uddannelse i Vesten. Da IQ-gennemsnittet for landet som helhed er IQ90,6 i 2072 kan vi også sige, at lidt mere end halvdelen af folketallet skal forsørges af den anden halvdel. Efter 2010-udgiftsniveauet betød det, at mindst 30 pct. af velfærdsudgifterne forbrugtes på immigranter og efterkommere. 225,7 mia. ud af 752 velfærdsmilliarder, da vi forudsatte de udgjorde 11 pct. af folketallet.
Velfærdsbudgettet deles således mellem ikke-vestlige (11,4 pct. alternativ 12,7 pct. folketalsandel) og andre i Danmark. Vi forudsætter fortsat overtyngden 3,47 gange for ikke-vestlige jfr. Velfærdskommissionens oplysninger i 2005 i ‘Fremtidens Velfærd og Globalisering’, side 26, hvor skattebetalingerne er medindregnet, og gruppen ikke-vestlige fastlægges her i to alternative befolkningsandele:
I 2010 forbrugtes 214,2 mia. kr. til pensioner pga. alderdom og 128 mia. kr på sygdom ud af det samme velfærdsbudget på 752 mia. kr. Allerede i 2010 afholdtes 354,4 mia. kr. i sociale ydelser, der ikke skyldtes alderdom. Medmindre Danmark ved et usandsynligt særtilfælde rammer en voldsom realvækst eller en guldåre i de kommende 57 år, hvad der ikke er nogen udsigt til, da er mulighederne opbrugte ad de gængse veje, og regnskabet hænger utvetydigt ikke sammen.
257,5 mia. kr. i 2015: 11,4 piger skal dele 834,3 æbler med 88,6 drenge, og pigerne (‘de ikke-vestlige’) skal hver især have 3,47 gange flere æbler end hver af drengene: 11,4 + 88,6 = 100. Hver gang en dreng får 1 æble får en pige 3,47 æbler: (11,4 * 3,47) + (88,6 * 1) = 128,158. Hvor mange gange kan denne deling foregå?
Svar: 834,3/128,158 = 6,509933051 gange. D.v.s. pigerne får i alt: 6,509933051 * 3,47 * 11,4 = 257,5 æbler eller ikke-vestlige forbruger 257,5 milliarder velfærdskroner i 2015
De øverste havde lagt en plan for Europa
Europas Selvmord bygger på en fabel fra FN:
I 1998 og 2001 viste FN’s projektioner at Europas og Japans befolkninger vil falde over de næste 50 år p.g.a. aldringen. Denne aldring skyldes et faldende antal børnefødsler i stambefolkningerne, der samtidig udviser en voksende middellevetid.
Jeg vil gennemgå problemstillingen for Tyskland helt i tråd med FNs gennemgang af Tyskland, Frankrig og Italien. De to sidstnævnte vil jeg ikke berøre, fordi de kører over samme læst. Dernæst vil jeg vurdere de fremtids-scenarierne som FN udstikker uden hensyn til andet end individ-erstatningen i de såkaldt arbejdsdygtige aldre.
Dernæst vil jeg kort gennemgå nogle af resultaterne af mine projektioner for Tyskland fra november 2014 med skyldig hensyntagen det sociodemografiske element IQ, der øver endog betydelig indflydelse på egnetheden til arbejde og uddannelse.
Tyskland:
Totale fertilitet voksede stødt fra 2,16 til 2,49 barn pr. kvinde mellem 1950-1955 og 1960-1965. Tyskland udviste et kontinuerligt fald i fertiliteten derefter. I 1990-1995 en fertilitet på 1,30 barn pr. kvinde. Som for andre lande i Vesteuropa, steg den gennemsnitlige middellevetid fra 1950-1995. Den nåede 76 år for begge køn i gennemsnit i 1990-1995, steget fra 67,5 år i 1950-1955. Et af resultaterne for den voksende middellevetid og samtidig den faldende fertilitet er aldringen af befolkningen. Andelen af befolkningen 65 år eller ældre steg fra 9,7 pct. i 1950 til 15,5 pct. i 1995. Der var 6,9 individer i de arbejdsdygtige aldre 15-64 år for hvert individ på 65 år eller ældre i 1950. 4,4 individer i 1995.
Bemærk, der focuseres alene på at erstatte de manglende individer i de arbejdsdygtige aldre.
Scenario I, medium varianten:
I følge United Nations 1998 Revision forudsættes net total antal migranter på 11,4 mellem 1995 and 2050. For årene 1995-2005 estimeres 240.000 pr. år og for perioden mellem 2005 og 2050 200.000 migranter pr. år.
For totalpopulationen i Tyskland viser medium varianten en stigning fra 81,7 mill. i 1995 til 82,4 mill. i 2005. Derefter vil befolkningen kontinuert falde til 73,3 mill. i 2050 (jfr. United Nations projektion vist i en tilhørende tabel 19 side 43.
15-64 årige i befolkningen vil stige en smule fra 55,8 mill. i 1995 til 56,0 mill. i år 2000. Mellem 2000 og 2050 vil antallet i de arbejdsdygtige aldre falde til 42,7 mill. Ældreandelen (andelen på 65 år eller ældre) vil stige fra 12,6 mill. i 1995 (15,5 pct.) til 20,8 mill. i 2050 (28,4 pct.). Antal individer i de arbejdsdygtige aldre pr. ældre individ vil falde fra 4,4 individer i 1995 til 2,1 i 2050.
Scenario II:
Bygger på samme fertilitet og mortalitet (dødelighed) som medium scenariet fra 1998 Revision. Totale befolkningsantal vil falde meget hurtigere, fra 81,7 mill. i 1995 til 58,8 mill. i 2050 (28 pct. fald). Antallet i befolkningen 15-64 årige vil falde endnu hurtige, fra 55,8 mill. til 32,7 mill. (fald på 41 pct.). Uden nogen migration vil antallet på 65 år eller ældre stige til 18,7 mill. i 2050. Antallet af 15-64 årige pr. individ på 65 år eller ældre i scenarie II vil falde fra 4,4 i 1995 til 1,8 i 2050.
Scenario III:
Forudsætter et konstant totalantal i befolkningen i 1995 og 2050 (81,7 mill.). For at holde befolkningsstørrelsen kontant resulterer det i en betydeligt højere migration, i alt 17,8 mill. netto migrants, et total antal migranter mellem 1995 og 2050 forudsætter 324.000 migranter pr. år. Et sådant migrant-flow vil resultere i en befolkningsandel af 15-64 årige på 48,4 mill., og en ældregruppe, der stiger til 21,4 mill. D.v.s. 4,4 i 1995 og 2,3 i 2050. Og en befolkning på 82 mill. med 23 mill. (28 pct.) der vil være efter-1995-migranter eller deres efterkommere.
Scenario IV:
Holder antal 15-64 årige konstant på 1995-niveauet 55,8 mill. indtil 2050. Det vil forudsætte 25,2 mill. migranter fra 1995 til 2050. Det er 458.000 pr. år. Resultatet vil være en befolkning på 92 mill. 2050 hvoraf 33 mill. (36 pct.) vil være post-1995-migrants and deres efterkommere. Her vokser antal forsørgere, de 15-64 årige, pr. ældre til 2,4 i 2050.
Scenario V:
Her forudsættes forsøgelses-raten, de 15-64 årige mod de ældre, ikke at falde til under 3,0. Dette opnås uden immigration fra 1995-2015. 40,5 mill. immigranter forudsættes mellem 2015 og 2035, i gennemsnit 2,0 mill. pr. år i perioden. I 2050 vil 54,4, mill. (48 pct.) vil være immigranter eller efterkommere af et folketal på 113,2 mill.
Scenario VI:
Forsørgelses-raten holdes konstant på 4,4 indtil 2050. Der forudsættes 188,5 mill. immigranter i perioden 1995-2050. 3,4 mill. immigranter pr. år. Totalbefolkningen vil udgøre 299 mill. i 2050. 80 pct. heraf vil være immigranter og deres efterkommere.
I Danmark vil denne information søges holdt skjult mest muligt, fordi ‘her i landet føder de udenlandske oprindelser danskere, så danskernes officielt oplyste fertilitet er et langt mindre problem’.
IQ-forudsætningen vælter naturligvis alle FN-scenario-resultater, med mindre formålet er et ganske andet end det meddelte.
Kilder:
1. Hansen, Hans Oluf & Längerich Karsten (2001). Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply. Published in Proceedings of Sym-posium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Sta-tistics Denmark, January 22-24, 2001.
2. Pedersen, Lars (1991). Statistiske Undersøgelser nr. 43 Indvandrere og Efterkommere i Danmark, Danmarks Statistik, oktober 1991, ISBN 87-501-0819-0 ISSN 0039-0682.
Supplement:
Befolkningsrelateret forskning ikke mulig i Danmark:
http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret-forskning-i-DK.pdf
Sarkastisk gennemgang over samme tema uden klart afgrænsede emner:
https://danmark.wordpress.com/2013/10/07/hvorfor-befolkningsopgorelserne-og-meget-andet-henligger-udu-i-officiele-faktaoplysninger-lidt-morsomt-indslag-indimellem/
Da ingen andre danske medier eller blogge bringer denne information, ville det være fremmende om du sendte den til dine kontakter:
J. E. Vig, cand. oecon.
19. Januar 2018
Danmark 