Det er mere kompliceret: F. eks. har de ikke nogle valgkredse som her, hvor fremmødte medlemmerne af partierne vælger kandidater til valget.
Kilde : http://videnskab.dk/kultur-samfund/sadan-vaelges-praesidenten-i-usa
Valgsystemet i USA kaldes for The Electoral College – på godt dansk: valgmandskollegiet.
Helt banalt betegner det et system, hvor man som almindelig vælger stemmer på en gruppe af personer, som så stemmer på en præsidentkandidat for en.
Vælgerne har altså direkte indflydelse på, hvem der vælger kandidaten. I Danmark vælger fremmødte medlemmer af et parti kandidater til valget.
Ser man historisk på det, går det tilbage til ideen om magtens tredeling.
Ved USA’s fødsel var man inspireret af de franske filosoffers tanke om at inddele de ledende magtinstanser i samfundet i tre uafhængige og ligevægtige institutioner:
-
den dømmende (domstolene),
-
den udøvende (præsidenten og dennes regering),
-
og den lovgivende magt (kongressen, bestående af senatet og repræsentanternes hus).
I USA’s tidlige år anså man den lovgivende magt som den øverste magt, dvs. kongressen. Det fulgte at denne instans også valgte præsidenten.
Men allerede dengang var der modstand mod dette. Der blev argumenteret for, at landets præsident skulle vælges af den almene befolkning. Balancen skulle være præcis mellem de tre magtinstanser, og derfor skulle præsidentembedet også vælges af folket, akkurat som man blev valgt af folket til kongressen.
De delegerede fra de små stater var imod dette, da det ville give de store stater for meget magt, qua deres større befolkningstal.
Så selvom man blev enige, om at landet behøvede en uafhængig og magtfuld udøvende magt, måtte man udvikle et system der tilgodeså de mindre stater i unionen, og derved skabe en vis ro og samhørighed mellem de tretten oprindelige stater.
Hele syv valgformer blev præsenteret for kongressen før man endelig valgte én. Det blev til en valgform der skulle fungere efter princippet om et valgmandskollegium.
Hver stat fik et vist antal valgmandsposter. Kandidaterne til disse gik så til valg i de respektive stater. Efterfølgende skulle de valgte valgmænd stemme på en præsidentkandidat.
Til at begynde med var disse valg delt ud på distrikter indenfor staterne. Det resulterede i, at én delstats valgmandsstemmer kunne blive fordelt mellem flere præsidentkandidater.
Dette ændredes dog i 1830’erne i takt med at fremkomsten af egentlige partier i det politiske system blev cementeret.
Herefter blev valgene til det, der kaldes ‘vinderen-får-det-hele valg’, hvor partiet der fik flest stemmer i en stat fik alle valgmands-stemmerne fra den pågældende stat.
Den amerikanske forfatning siger, at en delstat skal tildeles et antal valgmænd, der svarer til det antal medlemmer, delstaten har i Repræsentanternes hus – samt yderligere to valgmænd i kraft af de to senatorer, hver delstat har i senatet.
Antallet af medlemmer i Repræsentanternes hus per delstat bliver bedømt i forhold til indbyggerantal.
Dette udmønter sig i følgende resultat:
Californien, som har USA’s største befolkningstal med omkring 37,7 millioner indbyggere, har to senatorer og 53 kongresmedlemmer, derfor får staten 55 valgmænd (svarende til én valgmand per ca. 685,500 indbyggere).
Wyoming, som har USA’s mindste befolkningstal med omkring 563,500 indbyggere, har to senatorer og ét kongresmedlem, dette giver staten 3 valgmænd (svarende til én per ca. 187,800 indbyggere).
Selvom Wyomings 3 valgmænd kan virke som lidt i forhold til Californiens 55, kan det argumenteres for, at en stemme i Wyoming har tre gange så meget værdi som en stemme i Californien.
For hele USA er der i alt 538 valgmands-poster, så hvis man skal have flertal i valgmandskollegiet, og derved vinde præsidentvalget, må man have 270 af disse.
…….
Indvandrings-
hastigheden voksede
endnu mere i 2013
Danmark 