ORDET KAPITALISME ER OPFUNDET AF KARL MARX

PRIVAT KAPITAL ER IKKE DEN SKYLDIGE. FINANSKRISER OG STATSGÆLDS-

KRISER KØRER ALDELES UANTASTET UNDER STATSSTYRINGEN OG PLAN-

ØKONOMIEN

Kapital er mere eller mindre fast eller flydende. Den faste er bundet i jord, bygninger og anlæg, den flydende i hovedtræk i lagre, produktionsproces og eventuelt kreditgivning. Således er kapitalen bundet kortere eller længere tid i en produktion. Og det er den i ethvert samfund. I vor samfundsform er ejendomsretten privatejet i modsætning til i den socialistiske, hvor ejendomsretten er taget, men ikke skabt af staten eller på anden måde gjort kunstigt til et kollektiv. Ejendomsretten til passiv besiddelse giver endog rettigheder, men prisstigningerne herpå kreeres af inflationshungrige politikere, og kan denne form for investering bedst betale sig søger kapitalen derhen. Kapitalen er i forvejen yderst kollektiv, idet den er fordelt på utallige helt naturligt.

Store Nordiske Konversionsleksikon, 1921 var meget præget af tiden lige efter den russiske revolution og den russiske borgerkrig begge mod det russiske folk – og her er medløberiet tydeligt:

”…I modsætning til sin læremester filosoffen G.W.F. Hegel *), for hvem ideerne var det tilgrundliggende i tilværelsen, hyldede Marx den såkaldte historiske materialisme. Hegel nåede øverste højder i 1820-ernes Berlin. Det er produktionsforholdene, der bestemmer alt, hvad der er. Ideerne, selv de religiøse, er kun genspejlinger af de økonomiske forhold. Men de produktionsforhold, som således ligger til grund for historien, er bestandig i udvikling. Som med naturnødvendighed går den ene produktionsmåde til grunde, og den anden opstår. Det feudale samfund har måttet vige for det borgerligt-kapitalistiske. Men dette må med nødvendighed afløses af det socialistiske, hvor proletariatet indtager bourgeoisiet plads, og hvor klasseherrerne skal afskaffes. Det kapitalistiske samfund bærer dødspirerne i sig. Stedse større bliver bedrifterne, stedse frygteligere bliver de store massers kår, på stedse færre hænder ophobes rigdomme, stedse hårdere bliver de kriser, som ryster det moderne samfund, indtil det store sammenbrud kommer med proletariatets sejr. Denne udvikling må forgå, men arbejderklassen kan ved politisk og økonomisk organisation være som fødselshjælper ved denne proces…”

Fra http://www.leksikon.org/art.php?n=1320

“…Begrebet «kapitalisme» blev praktisk talt ikke anvendt før år 1850. Det blev ikke almindelig anvendt i faglige fremstillinger og i offentlig debat før i 1860’erne. I perioden frem til første verdenskrig blev begrebet særlig benyttet af den fremvoksende arbejderbevægelse, således at blot det at gøre brug af betegnelsen, signaliserede en negativ holdning til det bestående samfund. Fra mellemkrigstiden fik begrebet en større udbredelse og samtidig en mere beskrivende karakter, således at det at bruge det, ikke nødvendigvis udtrykte en bestemt holdning til samfundet. Begrebet er blevet anvendt i et stort antal forskellige betydninger. For det første er det blevet anvendt til at referere til et økonomisk system af en speciel karakter. En almindelig måde at karakterisere dette på er at sige, at produktionsfaktorene – jordarealer, produktionsmidler og arbejdskraft – er i privat eje, og at ejerne ikke er selvforsynende, men er vævet ind i et markedsnet af køb og salg. Markedsaktørene konkurrerer med hinanden, og deres hovedmotivation er størst mulig indtægt. De fleste ejer ikke produktionsmidler, og må derfor sælge deres arbejdskraft for at få en indtægt. De ejendomsløse har frihed til at sælge deres arbejdskraft til de sektorer og virksomheder, hvor de får mest for den. Et forhold der gør, at det ikke giver mening at tale om en «antik kapitalisme» baseret på slaveri…”

Fejlbetegnelsen vidner som om idealiseret verdensanskuelse. Den private brug af kapital bygger ingenlunde på nogen ideologi.

Fra http://da.wikipedia.org/wiki/Kapitalen:

Kapitalen (Das Kapital) er en bog i fire dele skrevet af tyskeren Karl Marx. Bogen er en kritisk analyse af kapitalismen. Bogens første del udkom i 1867. Marx døde imidlertid før de resterende bind kunne udgives, men andet og tredje bind blev fuldført af vennen Friedrich Engels og udgivet i henholdsvis 1885 og 1894…” Et interessant træk som mange Marx-engagerede givet ser bort fra: Karl Marx overså den internationale arbejdsdeling, selvom den var introduceret både teoretisk og i praksis næsten 100 år før han skrev og udgav Das Kapital. Lige netop i den nuværende situation er det ret latterligt fortsat at overse den internationale arbejdsdeling, selvom vi måtte se bort fra hvilke rædsler brugen af Karl Marx’s skrifter har ført til i 20. århundrede. Et interessant træk er at ingen systemer har forspildt mere og forbrugt mere kapital pr. produceret enhed end de systemer, der er inspireret af Karl Marx. I øvrigt er kapital ingen mangelvare, og det har den aldrig været. Det er netop fordelagtig produktion, der er grundlaget for kapitaldannelsesprocessen og dens dynamik, der er en mangelvare. Det begriber en bureaukrat ikke, fordi hans system i ét og alt opbygges præcis modsat af, hvad som er tilfældet under den private kapital. Bureaukraten planlægger efter mål – som han aldrig når – og fordeler så resterne, efter han har taget sit, med rund hånd til undersåtterne oppefra.

Under den private kapital forsøger man at tilrettelægge en produktion efter den forventede afsætning (som en del af den samlede efterspørgsel efter den pågældende vare) under skyldig hensyn til sikring af at produktionen og salget betaler sig, så de røde tal under bundlinien udebliver. For at komme i gang må der indskydes eller lånes kapital, som indskyderne eller udlånerne tager sig betalt for, da disse netop må afstå fra at bruge de indskudte/udlånte pengene og firmaet/låneren får dem stillet til rådighed uden at have tjent dem.

Det forbrugerne, private og offentlige – giver ud sætter ikke økonomien i gang, men vedligeholder blot apparatet, givet strukturen ikke forfalder som nu, det andet, som man siger er ønskeligt, er aldrig sket og vil aldrig ske. Nogle gange kan vi høre og se økonomikommentatorer berette, at udgifterne til privatforbrug udgør så og så mange procent af den samlede efterspørgsel. Vi hører også meget vrøvl om forbrugerforventninger. For at give læseren indtryk af, at det modsatte faktisk er gældende, anføres dette: I slutningen af tyverne opgjordes USA-privatforbruget til kun omkring 8,5 pct. af producenternes udgifter til produktionsfaktorer og andre producentvarer. D. v. s. at forbruget af kapitalgoder var knap12 gange større end privatforbruget.

Produktionsprocessen består af et utal af komplekse stadier og i dag langt flere end i 1920erne. Det er en nødvendig følge heraf, at de samlede kombinerede udgifter på alle disse stadier/niveauer må overstige udgifterne til forbrug ganske betydeligt. Som illustration kan man forestille sig det samlede faste kapitalapparat efterhånden omsat i slutforbrug; det vil dog kun kunne ske over adskillige år (her knap 12, hvis 8,5 pct. forudsættes). Det der gives ud på forbrug – privat og offentligt – stammer rigtignok fra produktionen, medens produktionen stammer fra kapitalen (inklusive udgifterne til produktionsfaktorerne, hvori aflønningen af arbejdskraften indgår helt centralt), som i første led stammer fra opsparingen. Derfor er det sådan, at jo mere der opspares desto mere realkapital dannes og akkumuleres, så der produceres og kan forbruges mere.

Den anonyme ejendomsret giver da anledning til spekulation, men kun fordi politikernes statsgæld og overdrevne pengeudstedelse muliggør det: læs afsnittet:

Væksten i den private (passive) kapital som følge af statsgælden på: http://www.lilliput-information.com/economics/gul2/gul2.html

At tro på Karls Marx efter 150 år viser med al ønskelig tydelighed, at man er blottet for al væsentlig samfundsviden og indsigt. At projektet efter Karls opskrift har kørt utallige gange med samme sørgelige resultat på kloden bekræfter kun dette fuldt ud. Bevæggrunden til at fortsætte kan kun tolkes som en art massepsykose. Stort set alle Vestens politikere på tværs af alle partiskel er dog fortsat grebet af denne psykose, der nu i historisk henseende er i anden reprise i Vesten og den sidste har været herskende i to generationer ganske uantastet af Sovjetunionens sammenbrud i 1991, ‘der ikke var ideologisk, men derimod virkelig …., så det tæller ikke med’.

Konfutse (551-479 fvt.):

“Den der antager fjendens sprogbrug har allerede tabt.” og

“Den der altid går i andres fodspor, kommer aldrig først.”

“En mand der begår en fejl, og ikke retter den, begår endnu en fejl.”

“Ører og øjne er ikke skabt til tænkning og lader sig let påvirke af alt udefra. Sjælen kan tænke og gør den det, når den til sandheden.”

*) Fra “Causeri over tidens deroute“: “…Alt går fremad, tilbage eller et andet sted hen, og d.v.s. at intet forbliver, hvad det var; ‘kun diamanter og ikke omvendte pyramider på solidt grundlag, sådan cirka’. Selv filosoffen G.W.F. Hegel, der var søn af en rentekammersekretær, bekræftede dette, og så må det absolut være sandt, for han havde simpelthen Guds bevidsthed før skabelsen, elskede staten og nåede ad den vej hertil og så til de øverste tinder i Berlin. Ja, ’bevidsthedens fælleseje’ var så noget Hegel selv fandt på, for især blandt de berømte vil mere have mere, ‘hvilket måske stempler formatet en anelse’, når man ikke er Profeten, eller selv er repræsenterende Paradokset, og det er som bekendt udelukket. Ærgerligt at Søren Aabye-Kierkegaard ikke kunne høre (p.g.a. af sin nedsatte hørelse), hvad Hegel sagde, da han overværede én af dennes sene forelæsninger. Jürgen Habermas har i sin Erkenntnis und Interesse misforstået Fænomenologiens samlede formål, dokumenterer Justus Hartnack i ’Fra Kant til Hegel’, Berlingske Forlag 1979 (ISBN 87-19-10063-9). Og Habermas er ellers én af de førende i tidens ånd. Han er en central idemager bag projektet. Mon nogen uden for kredsen af troende har forstået/kan/skal forstå Hegels fænomenologi?…”

Når alle de såkaldt (også med Marx) borgerlige uanset fastholder betegnelsen afledt af kapital, kan det kun skyldes uvidenhed, eller at de netop har indset, hvor de vil/skal hen. At de intet aner om kapitaldannelsens dynamik end ikke kan foretage en simpel korrekt kapitalbehovsberegning, bl.a. fordi de heller ikke kan definere begreberne kapitalbehov eller kapitalomkostning endsige kapital, ser de sproglige ordførere stort på og kører frejdigt i troen på ‘sangen’. For ordene skal kun forføre. Da den 9 årige (pkt. 1 side 6 øverst) var 19, fik vi Karl Marx i tredje reprise…
‘Ordførerne’ er oftest det, der kan betegnes ‘sangere’. ‘De synger sangen uden nogensinde at have læst teksten. De har simpelthen lært sangen og især melodien og dens takter udenad. Så de også kan danse til. Og det gør ofte indtryk nok til at vi alle skal springe efter det.’

Ordene er tilsyneladende så uskyldige, men de kan i virkeligheden være stærkt forførende:

Mange begreber fra hverdagssproget eller andet sprog er overtaget af den egentlige videnskab og anvendes i sammenhænge, der går langt ud over f.eks. hverdagen. Tag de tre adjektiver invariant, bevaret og konstant, der har præcise meninger i naturvidenskaben, som forudsætning for deres brug, i f.eks. de dele, der benævnes relativitetsteorien og matematisk fysik.

Jeg mener de sprogligt orienterede har magten over flokken, men andre selvfølgelig over dem, indtil ord-idiotien simpelthen bryder sammen under trykket fra sandheden, der selvfølgelig hersker i det lange løb.

Eurabia bliver først hærget, dernæst et område lagt i erhvervsmæssig dvale, inden udviklingen er tilendebragt

Immigrationen/befolkningsudskiftningen sattes igang og styres i det åbne af disse to:

Jeg har udarbejdet en statistisk analyse og en prognose om faldende IQ i Norge, Tyskland og Det Forenede Kongerige (UK) som følge af indvandringen og samtidig givet sand gennemgang af de bristede forudsætninger for real økonomisk vækst ved indvan-dringen.

Statistisk analyse er utroligt kedelig at læse, fordi det mest drejer sig om tal og udviklingen heri over tiden, men det som tallene peger på kan være interessante informationer. Desuden er der ikke så mange overflødige forklaringer eller bortforklaringer og smykkende tillæg grebet i forbifarten og efter smagen, fordi tallene afstikker rammerne.

Først nogle kritiske oplysninger om, hvorledes fertilitet – kvinders ønsker og forventninger til at føde børn – desværre behandles over hele fastlandets Europa i dag. For at gennemtrumfe ideologien om lighed og desegregation eller såkaldt integration har man bl.a. gjort vold mod et tidligere ganske afklaret og veldefineret samt videnskabeligt uanfægtet begreb, fertilitet. Man beregner nu nogle såkaldte fertilitet-estimater og benævner disse fertilitet, uden at de er det. Det drejer sig derimod om omregnede fødselsrater, der blot udtrykker antal optalte fødte børn pr. 1000 eller 10.000 pr. år i befolkningerne, og sådanne estimater har ingen forbindelse med kvinders ønsker og forventninger til børnefødsler i deres respektive fødedygtige aldre.

Dernæst følger IQ-fremskrivninger for de tre lande, hvor immigranterne er ordnet i et mindre antal overskuelige grupper efter oprindelse, fertilitet og IQ.

Så refererer jeg kort resultaterne af Arthur Robert Jensens anerkendte forskning i g-factor (1998) og IQ og viser konsekvenserne heraf i nogle eksempler på immigranter og deres børn.

Prisen på velfærden til immigranterne og deres børn i Tyskland og i Danmark afsløres indirekte af myndighedernes egne oplys-ninger ved hjælp af forholdsregning eller en simpel ligning med én ubekendt.

Dernæst påviser statistisk-økonomisk gennemgang velfærdskonsekvenserne m.h.t. til fremtiden, hvis indvandringen fortsætter uændret i de tre lande – før immigrant-tsunamien.

Jeg  gennemgår kort forudsætningerne for økonomisk vækst under skyldig hensyntagen til samfund og virksomheder; virksom-hederne er eneste kilder til finansieringen af velfærd.

http://www.lilliput-information.com/Europa-drives-til-Selvmord.pdf

English edition: http://www.lilliput-information.com/Europe-driven-to-Suicide.pdf

Endelig har jeg i separat gennemgang beskrevet de væsentligste årsager og indretninger, der fører til at både velstanden og velfær-den forsvinder i Europa med udgangspunkt i forholdene set fra Danmark. Grundlaget for denne forsvinden er blevet udviklet ganske tilsvarende i øvrige vesteuropæiske lande med en overliggende international akse som drejningsmoment: http://www.lilliput-information.com/Historien-bag-Europas-velstand-og-velfaerd.pdf

J. E. Vig

Det er tiden at vågne op nu, Tyskland – video

Historien bag dine børns Fremtid

Indhold:

Europas seneste historiske udvikling: 3

Hvad der rent faktisk skete med økonomien i Danmark 1960-2005: 5

Hvordan begyndte indvandringen til Danmark: 9

Generelle udvikling i 1920’erne og nu: 13

Går vi 40 år frem fra 1944, så kan vi se noget af systemets virkemåde: 17

Reaktioner på pengeplanerne og handel med fjenden: 30

Det er gået meget tilbage med mentaltilstanden: 39

Uvidenheden og svækkelserne udnyttes straks af medierne: 44

Tre illustrative eksempler fra virkeligheden i gammelverdenen:46

Ad menneskeskabte klimaændringer a propos Solen: 48

De lidt større linier: 49

Relativ sandhed ramte demografitoppen og Danmarks Statistik: 55

Resultaterne af Danmarks Statistiks fremskrivninger er lidt tragikomiske: 58

Status efter vort seneste ajourføringer af den forventede udvikling: 67

Historieløst samfund byggende på skattefinansieret velfærd, men uden indtægter: 68

Velfærd, indvandring og real vækst: 74

At der satses på fred kan man nemt blive tvivl om: 80

Finanskrisen: 81

Menneskeskabt klima: 84

Det globale Netværk: 86

Europa drives til Selvmord: 91

EU planlagt fra begyndelse at blive en forbundsstat: 93

I 1995 med en enkelte tilføjelse i 1999 skrev jeg om udviklingen set fra Danmark: 101

Europa tæt på bankerot 2015 uanset indvandringen og med en uegnet Euro-valuta: 105

Euro kan blive Unionens endeligt: 106

Sprogligt dominerende styrer udviklingen – med retorik, der også lagde Hellas øde: 111

Reelle valutakurser og statsgælden bestemmer: 114

Kapitalisation og historiske gentagelser: 118

 

Gennemgangen er er nu på 148 sider

Her er gennemgangen: http://freepdfhosting.com/690c7752ba.pdf

 

‘THE ROTTEN HEART OF EUROPE’ SOM PDF-FILE OG LIDT EU-HISTORIESKRIVNING SET FRA DANMARK

Vi har bemærket at nu skal nej-vælgerne have én over nakken af medierne og pack-

politikerne

Lad os minde lidt om historien bag EU – side 37 nederst- 42 i fortsættelsen nedenfor

I 1995 gik Bernard Connolly, en senior embedsmand, på orlov fra sit job som leder af Europa Kommissionens afdeling for monetæ-re anliggender for at skrive en kontroversiel bog. Den var et produkt af hans arbejdsfrihed. ’Europas Rådne Hjerte’ (’The Rotten Heart Of Europe’) var titlen på bogen.

Han argumenterer for, at den obligatoriske enhedsmønt bliver brugt til at generere et uimodståeligt moment, der kan løfte en politisk union i fuld skala på plads. Eliten i Tyskland og Frankrig skal dele magten. Mr. Connolly blev afskediget på stedet. Han fik lov til at søge at forsvare sig ved Europa Domstolen i Luxembourg efter i periode at have levet livet farligt.

Connolly skriver bl.a. at mange europæiske politikere sjældent har følt behov for at skjule, deres ønske, at skabe United States of Europe, især ikke når de taler indbyrdes og uden for perioder med valg.

“Helt fra starten argumenterede Jean Monnet kraftfuldt og præcist i forberedelsesperioden før 1956-traktaten for at overføre magt direkte til en gradvis enhedsopbygning og samling af den funktionelle bureaukratiske elite på tværs af Europa, så der skabtes et kraftfelt, hvori en union i fuld skala ikke kunne stoppes. Overførelsen af magt skulle begynde med relativt ikke-kontrovertielle økonomiske funktioner og stålfremstillingen, for at minimere bekymringerne for, at den nationale suverænitet blev brudt ned. Man skulle sikre sig, at den funktionelle overførelse af magt blev irreversible (ikke kunne tilbageføres), et forhold garanteret af traktat-doktrinen acquis communautaire, der sikrer at al magt overført til (de europæiske) samfundsinstitutioner bliver gjort til permanent europæisk lov og så samtidig, at de tages ud af de nationale lovsæt i medlemslandene.”

Jean Monnet’s lidt besynderlige baggrund kan du se på:

http://www.lilliput-information.com/economics/mon.html. Connolly skriver også:

“I de nye Europa er magt og ansvar udpræget adskilte. Selv der, hvor der er en formelt offentlig ansvarlighed, er dette ikke fastslået ved lov, at det skal være sådan. Det er opstået mere eller mindre tilfældigt. Den Europæiske Centralbank (ECB), for eksempel, gør krav på at være “den mest gennemskuelige centralbank” i verden, fordi den trykker et communique efter hvert møde i Rådet. Men selvom dette komiske krav blev taget for pålydende er bankens ansvarlighed ikke engang lovfæstet – det er simpelthen en politik banken har valgt efter bekvemmelighed og for øjeblikket. ” og videre:

“Frankrig og de fleste andre lande var imod den såkaldte stabilitetspagt, der kan sikre, at centralbanken ter sig næsten som den gamle tyske forbundsbank og holder tøjlerne fuldstændigt stramme. Emnet faldt allerede på Dublin topmødet i december 1998. Kampen om hvem der skal udpege præsidenten i ECB er fastslået. Det blev indtil videre Frankrig. Den Tyske Forbundsbank er meget ude af trit med den tyske politiske, finansielle og industrielle elite. Derimod er den meget populær i den tyske offentlige mening. Derfor var Kohl meget hårdt trængt mellem det tyske og det franske politiske Establishment.”

The Rotten Heart Of Europe som PDF-file

 

Specielt om råddenskaben set fra Danmark:

Indvandringen til Vesteuropa fra Den tredie Verden accel­ereredes planlagt op fra begyndelsen af 1980’erne mod befolknin­gernes massive ønsker, for udstillings-humanite­ten, efter aftale og efter magtbalancens sammenbrud. Alle lande i Vesteuropa på nær Norge og Schweiz er stærkt statsgæld­satte i direkte konsekvens af det etablerede, et planlagt, let undergravelige, internationale pengesystem, der har været brudt sammen siden 1971, og vore slappe politikere.

Det var blevet nemmere på skrømt at regere med underskud, lån og seddeltryk­ning end med reelle, krævende indgreb mod dårligdom-men, i alt fald i det kortere sigt. Alle korte sigt blive lange, når det fortsætter, som en planlagt sammensværgelse, planlagt at skulle virke fra fødselsfor­beredelse til kirkegården.

Nationalstaterne sættes uden for reel indflydelse. Tyskland er nu også håbløst gældsat ved EU’s tilsyneladen­de ratificeringer rundtom i enkeltstaterne primo 1990’erne. Over-Stats-Til­skuds-Brak-læg­nings-Gældsbundet-Europa med produktionskvoter og prisfastsættel­se i gammel- og ny-keynesiansk samt marxistisk stil, planlagte realiteter. Bureaukra­ter og teknokrater i EU-Kommis­sionen planlægger og aktiverer sig selv med bl.a. de ledige i orlovs-ansættelser og på et offentligt sekunda arbejdsmarked som i Folkerepublikken DDR i sin tid. De beslutter og udsteder direktiver og dekreter og herser med de etniske stam­befolkninger i Europa, som synes mest til besvær. EU-Kommis­sionen overdæk­ker 70-80% af parlaments­lov­givningen i enkeltlan­dene. EU-Ministerådet holder hemmelige møder, der ikke må refereres. Demokratiet afskaffes. I EU-Parlamen­tets næsten indflydelses­løse diskussions­klub placeres de værste, i alt fald de mest besværlige af delstaternes politikere med tårnhøje skattefrie gager og diæter. Portugiserne t­aler portugisisk, italienerne italiensk, franskmæn­dene fransk, danskerne dansk, et rigtigt Babelstårn, mens beslutninger træffes i kredse omkring Kommissionen. Det går ufattelig godt! Frihandel, lavere skatter, lavere afgifter og ingen told, et borgernes Europa, fortalte de folkene i Europa. De planlagde og realiserede det stik modsatte, bortset fra arbejdskraftens og alle andres frie bevægelighed.

Alt blev udviklet stik modsat af den officielt lagte plan. Det var løgn fra start til slut, jfr. Jørgen Schlei­man (se næste afsnit); de kvikkeste havde for længst set det.

Ligeledes i nr. 10 af Frihedsbrevet 1996 kan redaktør Henrik Gade Jensen citere Jørgen Schleimann (MF) for følgende i Berlingske Tidende den 11. juni 1996: “Løgn og bedrag skulle der til, for at Jens Otto Krag kunne få lempet os ind og for at Schlüter og Uffe kunne holde os inde. Da Krag i 1972 lod os tro, at EF kun drejede sig om økonomi, og Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen skulle udtænke de forbehold, som kunne ratificere traktaten ved en ny folkeafstem­ning, benyttede de løgn og bedrag, ifølge Jørgen Schleimann, og det skal de have tak for” (skriver Schleimann ifølge Frihedsbrevet nr. 10 1996). Hvor slutter løgnen så, spørger Henrik Gade Jensen samme sted.

Ja, se Schleimann har et meget tungt kors at bære – det er måske stadig det samme – hvad med de tre andre? Schleimann mener fortsat, at Europa er vigtigere end Danmark. Det mente han i fyrrene og i 1958.

Myter og overtro kan være velgørende, skrev Brzezinski i 1970. Vi har behov for et verdensdiktatur med tilbøjelighed til reformer. Den halvhemmelige Trilaterale Kommission, som skal samle verden først i tre blokke, etableredes 1973 af C.F.R.-logen fra 1919 – med Brzezinski som dens første direktør.

Ved alle disse kloge folk da ikke, hvad der sker, når der kompletteres med Trotskys plan, og “vi” inviterer alverdens vildt fremmede folkeslag med alverdens kulturer og umulige forudsætninger til at slå sig ned permanent i et planlagt højtek­nologisk Vesteuropa med massearbejdsløshed. Først var det udstillings-humanitet på skærmen. Da den gav metaltræthed hos seerne, var aborterne i Norden nået op på 1/4 af en fødselsår­gang? “Så nu kunne der pludselig forudses mangel på forsørgere i fremtidens Europa, meldte de synlige magthavere flovt. Til sidst ville vi komme til at mangle arbejdskraft meldtes frejdigt under finanskrisen…”

Fortsættelse

I GRUNDEN ER DET IKKE UFORSTÅELIGT AT KATASTROFERNE I TYSKLAND OG DANMARK GRUNDLÆGGENDE MINDER SÆRDELES MEGET OM HINANDEN

Jeg læser om finanssammenbrud, massearbejdsløshed, værdiforfald, tiltagende kriminalitet, stadigt stigende skatter og afgifter, sammenbrud af sundheds- og uddannelsessystemerne og en mængde andre katastrofalt påtrængende problemer. Er det noget danske politikere eller andre elitære i Danmark kommer ind på med ét ord efter et valg? Nej, og jeg læser det i en bog skrevet om forholdene i Tyskland af Dr. Udo Ulfkotte 1). Heller der beskæftiger de tyske politikere eller andre elitære aktører sig med ét ord herom. Hverken i Tyskland eller i Danmark findes længere troværdige centrale informationer fra de officielle og officiøse kanaler, der har til opgave at sammenstille eller formidle disse informationer. Jo længere det gærer desto mere raseri, skriver Ulfkotte.

På hjemmefronten hører vi fra én kant, at løndumbingen og socialturismen skal bekæmpes fra den anden side hører vi nogle uspecificerede problemer ’omkring euro’ og om grænseoverskridende kriminalitet, der skyldes de ufolkelige åbne grænser og indvandringen, men vel at mærke kun i anledning af en folkeafstemning. Herefter er alt dette uden interesse, og løndumbing og socialturisme fortsætter med uformindsket styrke til glæde for både kommuner, stat og med fagbevægelsens halvhjertede accept. Det er ukendt stof, at problemerne med euro blev utvetydigt forudskikket, fem år før den indførtes i år 2000, og den logiske konsekvens af grænseoverskridende kriminalitet følger af at grænserne overskrides frit i grænseløst Europa. Det burde ikke volde de indvalgte store problemer at begribe.

Det er sammenfaldet af politiker-, interessegruppe- og mediesvigt i Tyskland og Danmark på alle vitale områder, der er årsagen til, at nogen må fortælle sandheden. Det bliver antageligt endnu værre i Danmark i 2016 med en eventuel ny regering, hvis partikonstellation det ikke er svært at gætte.

1) Vorsicht Bürgerkrieg!, Udo Uldkotte, Kopp Verlag, Rottenburg, Deutschland. Se kolofonen til højre.

Det var et par enkelte afsnit fra sider 83 og 86 i : http://www.lilliput-information.com/Historien-bag-Europas-velstand-og-velfaerd.pdf

Om tyskere der er imod massemigrationen – “det står dem frit for at forlade landet”

Om tyskere der er imod massemigrationen – “det står dem frit for at forlade landet”
af Soeren Kern • 29. November 2015

Udmøntet i familiesammenføringer kan det faktiske antal migranter komme til at overstige 10 millioner, og der er dem, der mener, at Tysklands muslimske befolkning er på vej til at blive næsten firedoblet til forbløffende 20 millioner i 2020.

N24 tv-nyheder rapporterer, at op mod 50% af de asylansøgere, som er ankommet til Tyskland, skjuler sig, og deres opholdssted er ukendt af de tyske myndigheder.

“Det kan ikke passe, at krænkerne bliver ved med at fylde politirapporterne, forulempe os fysisk… og det har ingen konsekvenser. … Vi mister kontrollen med gaderne.” — Tania Kambouri, tysk politibetjent.

“Vi udelukker ikke nogen, vi forsøger bare at drive en forretning. Hvis vi ignorerer vore kvindelige gæsters klager, må vi forvente, at mange af vore stamkunder holder sig væk…. Økonomisk ved vi ikke, hvor længe vi kan klare dette.” — Thomas Greil, bestyrer af diskoteket “Brucklyn,” Bad Tölz, Bayern.

“Vi forplanter os hurtigere og hurtigere. I tyskere får ingen børn. I bedste fald får I to børn. Vi får syv eller otte børn. Okay kammerat? Og så tager vi fire koner hver, så har vi 22 børn. I tyskere har måske ét barn og en hund. Javel? Og det er så det.” — Video som viser en muslim åbent true en tysk mand på gaden.

I Berlin overvejer lovgiverne en kriselov, som skal give lokale myndigheder ret til at beslaglægge privatejede boliger for at give plads til asylansøgere. Forslaget blev holdt hemmeligt for offentligheden indtil den 9. november, hvor lederen af de Frie Demokrater (FDP) i Berlin advarede om, at dette tiltag ville krænke den tyske forfatning. Berlins borgmester, Michael Müller, ønsker nu at udvide råderummet for inspektion uden dommerkendelse til at omfatte “forebyggelse af hjemløshed.”

“Den indføling, som vi udviser over for flygtninge, bør vi også udvise over for vort eget folk, værtssamfundet.” — Borgmester Ulrich Maly, Nürnberg.

Tysklands kansler, Angela Merkel (t.v.): “Kansleren har situationen under kontrol. Jeg har min vision. Jeg vil slås for den.”

Asylansøgere fra Afrika, Asien og Mellemøsten strømmer fortsat ind i Tyskland i et rekord stort antal, trods frostgrader og sne.

Mere end 180.000 migranter ankom i løbet af de første tre uger af november, på vej til at overgå oktober måneds rekord på 181.000 rapporterede migranter.

Med nu 300 nyankomne i timen forventes Tyskland at modtage mere end én million asylansøgere i 2015 og mindst lige så mange i 2016. Udmøntet i familiesammenføringer kan det faktiske antal migranter komme til at overstige 10 millioner, og der er dem, der mener, at Tysklands muslimske befolkning er på vej til at blive næsten firedoblet til forbløffende 20 millioner i 2020.

Fortsæt læsningen af artiklen

60 mia. sv. kr. for indvandrere og asylanter i Sverige er naturligvis lodret løgn

Sverige: Skillnaderna mellan svenskfödda och invandrares användning av socialbidrag (kaldes nu ekonomiskt bistand) är enorma. Socialstyrelsen har årlig statistik:”… År 2012 gick 57% av samtligt utbetalt socialbidrag i Sverige till invandrare, en häpnadsväckande överrepresentation i relation till befolkningsandelen 1). Då räkna Socialstyrelsen andra generationens invandrarhushåll som svenskfödda…” Desuden er andelen angivet uden medregning af velfærdsomkostningerne i form af arbejdsløn til socialarbejdere.

Kilde: http://www.tino.us/2013/08/media-vilseleder-igen-om-invandring-nu-om-socialbidragsberoende/ med mine supplerende oplysninger under den stiplede linie

“Media vilseleder återigen om fakta kring invandringens kostnader, den här gången om socialbidrag. DN har idag rubriken: “Invandrare inte mer bidragsberoende”. SVT skriver “Invandrare inte mer beroende av socialbidrag”. Storyn kommer ursprungligen från TT.

Rubrikerna och artikeltexten ger sken av att forskning visat att invandrare inte får mer socialbidrag än svenskfödda. Så är definitivt inte fallet, och det påstår heller inte studien som artiklarna bygger på. I själva verket är invandrare enligt SCBs siffror ca 7 gånger mer sannolika att leva på socialbidrag än svenskfödda…”

[…]

Når man læser den svenska rapport fra SCB (dette link skulle naturligvis fjernes) vil man se, at indvandrerne tilmed modtager højere ydelser end svenskerne. I Danmark er det lige så defekt indrettet, bortset fra at den officielle Velfærdskommissi-onen serverede det hele på et sølvfad i 2005 med underskuddene på velfærdskontoen i forhold til skattebetalingerne. Men så er der i lighed med i Sverige et stort antal hvert år, der benævnes/optælles som danske ved fødsel i Danmark, uanset de er født af udenlandske forældre i Danmark. Og de med tildelte danske statsborgerskaber (mere en kvart million siden 1979) står ikke til at udskille fra danskere i opgørelserne heller. Det samme med de naturaliseredes børn efter tildelingen af statsborgerskabet. Det betyder at det er umuligt i både Sverige og Danmark at knytte delpopulationerne korrekt til bl.a. de bekostelige sociale begiven-heder og udregne korrekte andele og gennemsnit i samme forbindelser. Der er flere andre skæbnesvangre konsekvenser af fejlindretningen.

Sverige har omkring 30% indvandrere og deres børn (officielt 26,6% ved udgangen af 2011). 17. september 2012 kunne vi læse: Udregninger som Sveriges kommuner og Landsting, SKL, (svarende til den danske Kommunernes Landsforening) har gjort viser, at Sverige som nation ‘behøver’ en nettoindvandring på i gennemsnit 350.000 personer pr. år frem til år 2035. D.v.s. en 10-dobling af indvandringen pr. år. Det ville uden fødte og døde sige 8.050.000 flere til en folkmängde på 9.596.436 pr. 1. januar 2013. Sverige er kørt økonomisk ned længe forinden, men ellers må man sige et komfortabelt svensk mindretal skal der til, forstås.

(vi nåede at nappe lidt af indholdet før det dokumenterende link pr. politisk korrekt regel fjernedes, da det kunne bruges fornuftigt)

I Sverige forbrugtes i 2012 andelen af samtlige socialbidrag 57% på indvandrere og deres børn med en overrepræsentation på 7,1 gange. I 2007: I alt 290 mia. sv.kr. svarende til 22,3% af samtlige skatter og afgifter på 1300 mia. sv. kr. i 2007. Og det er 8 år siden!

Det officielle antal sammenholdt med det officielt meddelte forventede udgifter til næste år giver 23.505 sv. kr. (= 60 mia./0,266* 9.596.436) i gennemsnit pr. individ. Det ville altså havde været lidt morsomt, hvis det ikke var reelt udslettende, det der sker.

Det er faktisk overraskende at se, hvor hurtigt udviklingen er gået i Sverige fra 2001 til 2012: en andelsstigning i socialudbetalinger fra 29,7 pct. i 2001 til 57 pct. i 2012. Vi kan kun gisne om hvorledes udviklingen vil forme sig i Danmark.

‘Socialbidrag’ benævnes i Sverige ‘ekonomisk bistand’ fra 2013 og udgiftsdelingen

mellem indvandrere og andre foretages ikke længere. Derfor er løgnen let at få glat

igennem de statsstyrede medier på kontanthjælp (eller ‘ekonomisk bistand’).

1) I Tyskland var i 2009 andelen af indvandrere, der er Hartz IV-modtagere, 28 procent af alle modtagere. I Danmark 28-30 procent i 2010.

Hver dag overskrider mere end 10.000 indvandrere Tysklands grænser. I anden halvdel af 2015 bliver det til to millioner. Næsten alle er i alderen 20-35, næsten alle mænd (80%). To millioner ud af 81.200.000 mennesker i Tyskland lyder ikke ved første øjekast som en hel del. Men der er kun 64.500.000 tyske statsborgere uden indvandrerbaggrund (altså 16,7 mill. med indvandrerbaggrund før ‘stormfloden’) . Af disse 43.600.000 mere end 35 år og 9,9 mio under 20 år. Det bliver 240 Mia. EUR. pr. år foreløbig fra 2016 eller 51,1 procent af alle social-leistungen.

UDSTILLINGS-HUMANITETEN ER RENDYRKET ONDSKAB, DER SKABER YNKELIGT SELVHAD BLANDT DEM DER RAMMES

Den er lagt i ideologi, etik og politik, der planlagt skulle blive det samme, mente et par generationer i toppen. Sproget blev ligeledes ændret med new speake og tilført bunkevis af floskler og klicheer omhandlende godheds-drømmerier så langt fra realiteterne som vel muligt, så man sikrede sig der var nul fortrydelse, aldrig en modsigelse med nogen effekt og aldrig en indrømmelse, når realiterne måtte dukke op ved en fejl med korte indslag. Hertil kommer bl.a. vrøvlebegreber uden egentlig mening, stemnings-indslag med lang tids ’dvælen til sindets dybder’, formidlet med underlægnings-hymner, bevidst rystet kameraføring og bekræftelses-interviews til ‘alt godt og nyt fra havet’.

Den upersonlige humanitet finansieret af den skattefinansierede stat eller af de ligeledes skattefinansierede overnationale organer oppiskes via elektroniske, stats- og ideologistyrede medier og presse med løgn og bedrag til udstillings-humanitet, og da bliver resul­tatet afstumpet hykleri og ondskab i perfekt samklang med erobringsideologien.

For de udsatte bliver effekten på kold beregning i første række til uvidenhed, ynkeligt selvhad og manglende modstandskraft. Mental-robotter.

Det begyndte med børneødelæggelsen:

11.marts 2011: Flere uafhængige førstehåndsvidner beskriver klart og utvetydigt seminarieuddannelsen (herfra styredes, også de seneste to generationer, børnenes udvikling) i dag som en art farce i stil med TV-programmet ‘Gæt og Grimmasser’, men hvor alle de smarte, virkelighedsfjerne pædagogiske metoder gøres til ét stort teoretisk miskmask med især skyldig inddragelse af sindelagsteori, diskursteori o. lign. Diskursteoriens indsigter anvendes til at blotlægge oprindelige diskurser (idealer/koder). Diskursorden betegner totaliteten af diskursive praksisser indenfor institutioner eller samfund og deres indbyrdes forhold.

Blandt fakkelbærerne for 68-generationens sindelagsteorier skal især fremhæves Jürgen Habermas, Herbert Marcuse og andre repræsentanter for den sindelagstotalitære Frankfurterskolen. Senest er grundlaget udvidet betydeligt med bl.a. Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway, and Cixous.

Kilde: http://www.habermasforum.dk/index.php?type=news&text_id=618

11.august 2015: “Jürgen Habermas og Charles Taylor delte den prestigefyldte $ 15 mill. John W. Kluge-prisen 2015 for Achievement i Studiet af Humanity udstedt af Library of Congress.”

“Hvorfor Tildeles de?

Jürgen Habermas er en af verdens vigtigste levende filosoffer. Hans bidrag til filosofi og samfundsvidenskab har fået verdensomspændende indflydelse og for et halvt århundrede har han fungeret som en offentlig samvittighed for den tyske nation og Europa som helhed. Oversat til mere end 40 sprog, har hans arbejde bidraget til erkendelsesteori, sprogfilosofi, religionsfilosofi, demokratisk teori, retspraksis og social teori. Han har skrevet og co-forfattet hundredvis af bøger, artikler, papirer, taler og kapitler og er bredt læse og citerede både inde akademiske verden og ud over det … “

Fordi to generationer i toppen fik deres vilje med middelmådig forstand, men uden visdom er konsekvensen: Fronterne rulles op

Egnethed, velfærdskonsekvenserne i fremtidens Europa – med simple krav til læseren for forståelsen

Egnethed til arbejdsmarked og uddannelse, konsekvenserne for velfærdsudgifterne i den nærmeste fremtid i Norge, Tyskland og Storbritannien

[kun for læsere med evne til almindelig logisk tænkning, med alment kendskab til procentregning plus lidt kendskab til simpel forholdsregning, der var ‘guf’ for opimod halvdelen af de 12 årige i 1950’erne]

Uddrag af:

Europa drives til Selvmord

Befolkningsprojektioner for
Norge, Tyskland og United Kingdom
Perspektivet 2015-2072, IQ-beregninger over tiden
og konsekvenser for uddannelse og erhverv

http://www.lilliput-information.com/Europa-drives-til-Selvmord.pdf

English version: http://www.lilliput-information.com/Europe-driven-to-Suicide.pdf

 

Egnethed til arbejdsmarked og uddannelse:

Med fastholdt nettoindvandring og fordeling på oprindelseslande vil procentandelen af udenlandske oprindelser af herkomst uden for Europa og Nordamerika vokse fra 48 pct. i 2015 til 56 pct. i år 2062. Dette viser det ene alternativ for Norge. Det andet alternativ tager udgangspunkt i ikke godt 838.000 immigranter og deres børn pr. 1. januar 2014 (16,4 pct.) som det første alternativ, men i godt 1.169.000 pr. 1. januar 2014 (23 pct.) (jf. diagram 10, side 12 under linket øverst). I sidste alternativ vil andelen 48 pct. holde sig i ro indtil 2026. Derefter begynder børnefødslerne blandt de højfertile af udenlandsk herkomst at slå voldsommere igennem. Andelen udgør 54 pct. i år 2051, hvor nordmændene kommer i mindretal i Norge.

Når andelen kunne holde sig på 48 pct. indtil 2026 skyldes det indvandringen i Norge faktisk fra 2008 blevet rettet mod at tage europæere ind (jf. diagram 20 under linket øverst). Og Norge var også tillokkende for ihærdige og næsten uden ledighed, og der er netop arbejde at få for en indvandret arbejdsstyrke med kvalifikationer. Men det vil, som vi har set nu, ændre sig, hvis ikke mønstret for rekrutteringsområder for udenlandske oprindelser besluttes brudt fundamentalt og det styres betydeligt indenlands, især under hensyn til fødselsoverskuddet fra lav-IQ- og højfertilitetsområderne i Afrika. Mellemøsten er de første mange år meget tyndt repræsenteret i Norge sammenlignet med forholdene i Danmark.

Uanset at korrektion alene bygger på udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere fra 1986 og de naturaliserede fra år 1977, hvorved et betydeligt antal udenlandske oprindelser mistes i retro-korrektionen, faldt IQ med 1,4 IQ-points 1986-2014 og vil falde med 3,5 IQ-points mere inden 2052 og med i alt 6,9-7,2 IQ-points i perioden 1986-2072 alene p.g.a. indvandringen.

I Tyskland er det ikke muligt at foretage retro-korrektion m.h.t. andet end naturalisationer (die Einbürgerungen) for perioden 2003-2013 samt naturalisationerne i alt for årene 1991, 1995 og 2000-2002 (d.v.s. de naturaliserede og deres efterkommere skal medregnes som individer af udenlandsk herkomst). Så her er også tale om en sporadisk korrektion. På dette grundlag udarbejdes en projektion alternativ 2 (alternativ 1 og status er omtalt side 10, 2. spalte under linket øverst (u.l.ø.)). Dette betyder en væsentlig underestimering af korrektionen.

Med udgangspunkt i 11.171,940 (16,1 pct.) mod status 7.663.628 (10,4 pct. ) pr. 31. december 2013 fastholdes den hidtidige fordeling og antallet af nye immigranter hvert år i modellen. Dette fører i alternativ 2 til at 16.431.491 (19,7 pct.) immigranter og deres børn i 2025, hvoraf 7.049.851 (43 pct. af alle udenlandske oprindelser) stammer fra lande/ områder uden for Europa og Nordamerka. I 2052 31.852.324 (34,3 pct. af folketallet) hvoraf 13.793.068 (43,3 pct. af alle af udenlandsk herkomst). Og i 2072 44,5 pct. af folketallet og 46,8 pct. af alle af udenlandsk herkomst fra lande/områder uden for Europa og Nordamerika.

Vi ser at Tyskland i de senere år har taget så mange ind fra resten af Europa, at lav-IQ-, der samtidig er højfertile immigranter og deres efterkommere vanskeligt opnår andel på mere end 50 pct. af alle af udenlandsk herkomst, og generelt er IQ-niveauet blandt immigranterne og deres efterkommere derfor godt IQ91 de næste 15 år, hvorefter det langsomt begynder at falde et enkelt IQ-point til IQ90. Vi kan sige at Tyskland har sikret sig endnu bedre end Norge, der fortsat er sårbart, uden at vi ser langt frem. Herved forsinkes IQ-droppet for Tyskland en del i forhold til i Norge og i Danmark. Men IQ forventes at falde med 3 IQ-points 2016-2072. Alternativ 2 er betydeligt underestimeret og derfor endnu et væsentligt alternativ: Alternativ 3 for Tyskland bygger på det repræsentative rundspørge, der omtalt i sidste afsnit side 11 og resultaterne er lagt i diagram 10 øverst side 12. Det viser i stedet 16,3 mill. (20,2 pct. af folketallet) af udenlandsk herkomst pr. 31.12.2013.

Alternativ 3 viser et fald på 7,8 IQ-points til IQ90,4 for Tyskland 2015-2072. Kun godt halvdelen af alle i Tyskland vil være egnede til uddannelse og arbejde. Blandt de indvandrede og deres efterkommere med gennemsnittet IQ 79,7 vil kun 25 pct. være egnede (jf. diagram 18, side 18 u.l.ø.). Hele folketallet 103-105 mill. viser IQ-gennemsnit 90,4 i 2072. Folketallet i Tyskland vil i 2072 være steget til 103-105 mill. fra det nuværende 69,5-73,1 mill. D.v.s. 105 mill*0,46 = 48,3 mill. eller 103 mill.* 0,37 = 38,1 mill. velfærdskonsumenter foruden det øgede antal pensionister, der følger af den fortsatte aldring blandt tyskerne. Resultatet er, at folketallet er blevet 31,9 – 33,5 mill. højere med en langt større andel at forsørge. I 2015 var der 6,2-7,5 mill. immigranter og efterkommere, der ikke var egnede med IQ-gennemsnit 90,9 eller 88,2, afhængig af om alternativ 2 eller alternativ 3 vælges med henholdsvis i alt 11,8 og 16,3 mill. i alt af udenlandsk herkomst primo 2015.

United Kingdom informerer om antal nettoindvandrede fra 1975-2012 og hidtidige hjemland. Naturalisationerne har måttet omfordeles skønsmæssigt fra fordelingen vist side 13, 2. spalte til fordelingen side 13, 1. spalte ud fra de enkelte lande i sidstnævnte Common-wealth-gruppering u.l.ø. Dette fravalg (der er redegjort for side 5, 1. spalte 1 under table 3.01 u.l.ø.) af fordelingen på kontinenter er foretaget, fordi nettoindvandringen er fordelt på Common-wealth-grupperingen 1975-2012 efter hidtidig nationalitet. Ovennævnte skøn bygger således på antal og tidligere nationalitet. Naturalisationernes (British citizenships) antal og fordeling i 2012 og 2013 forudsættes som i 2011, og indvandringen fortsætter med 55.000 briters nettoudvandring årligt efter dette mønster fra 2014 og frem.

Briterne er tæt på at være i mindretal i 2072 viser modellen med en samlet befolkning på 86,1 mill., hvoraf godt 40,4 mill. er immigranter og efterkommere. Med 84% af immigranterne, der ikke kan forsørge sig ved noget arbejde, drejer det sig om henved 33,9 mill. velfærdskonsumenter. Af disse er der også indvandrene fra Europa, USA og Old Commonwealth, i alt knap 7,8 mill., hvoraf 69-70 pct. er egnede. I 2015 var der godt 8 mill. immigranter og efterkommere at forsørge IQ-gennemsnittet i UK ville falde med 7 IQ-point fra 1975 til 2072 og alle immigranterne og deres efterkommere er niveauet IQ-gennemsnit 83-84, og repræsentanterne stammende fra Central Afrika rammer bunden med gennemsnittet IQ76 mod briternes 99-100. IQ-gennemsnittet i 2072 i UK estimeres til 92,1, i 2077 når befolkningsflertallet forventes af skifte er det nede på 91,6.

Vælges alternativ 1 i Norge med 725.949 af udenlandsk herkomst 2014, vil dette med uændret nettoindvandring fører til 1.713.983 i år 2031, hvor andelen af folketallet er steget fra 14,2 pct. i 2014 til 28 pct. i 2031. IQ-gennemsnittet blandt immigranterne og deres efterkommere vil være 89,9, og 53 pct. vil være uegnede til uddannelse og arbejde. 908.411 er 14,7 pct. af folketallet på 6.186.983 i år 2031. I 2052 vil antallet være steget til 3.263.407, der er 42 pct. af folketallet på 7.850.661. I 2052 vil 1.729.606 være uegnede. Alternativ 2 viser 2.275.841 (37 pct.) af udenlandsk herkomst i 2031 med IQ-avr. 89,1. I 2052 viser alternativ 2 3.956.388 (50 pct.) med IQ-avr. 88, der trækker IQ-avr. i Norge som helhed ned til 95,4. I 2072 har udenlandske oprindelser IQ-avr. 86,7 og Norge som helhed 92,8. Folketallet vil udgøre knap 10,4 mill., hvoraf knap 4 mill. er af udenlandsk herkomst. Af disse 4 mill.vil mere end 2,5 mill. være uegnede.

I Danmark var IQ-gennemsnittet for de udenlandske oprindelser i 2014 89,1 (se udviklingen fremover i diagram 19 A u.l.ø.). Det betyder også at godt halvdelen ikke er egnede til arbejde og uddannelse. Den officielle arbejdsmarkedstilknytning ligger netop der. Hvad uddannelsesegnetheden viser kan vi ikke med sikkerhed afgøre generelt, udover at PISA Etnisk 2009 viste, at børn med indvandrerbaggrund er markant dårligere til at læse og regne end deres danske kammerater. Faktisk er de, hvad der svarer til to skoleår bagud, viser Pisa Etnisk 2009. Den offentliggjorte undersøgelse Pisa Etnisk 2012 viser, at 38 procent af tosprogede elever ikke har gode nok læsekompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

 

PISA Etnisk 2012:http://edu.au.dk/search/local/?q=PISA+etnisk+2012

Side 24 under seneste link-henvisning:

(citat begyndt) ”PISA-skalaen i matematik opdeles i syv forskellige niveauer alt efter matematikfærdigheder gående fra første niveau: under niveau 1, til øverste niveau: niveau 6. Elever med en score under niveau 2 betegnes som lavt præsterende elever, mens ele-ver med en score over niveau 4 betegnes som højt præsterende elever.

Der knytter sig for ethvert land og for enhver undergruppering en særlig interesse til at undersøge, hvor mange elever der befinder sig inden for disse to ydre marginalgrupper på færdighedsskalaen.

Tabel 2.4 viser, hvor mange procent af eleverne uden og med indvandrerbaggrund, der i 2012 ligger på de laveste og højeste præstationsniveauer i matematik.

Det fremgår, at de danske elever uden indvandrerbaggrund klarer sig bedst med godt 13 % af eleverne under niveau 2. For andengenerations-indvandrere er det ca. 39 % af eleverne, der ligger under niveau 2, hvilket også er tilfældet for indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet. For førstegenerationsindvandrereleverne scorer knap halvdelen (48,6 %) under niveau 2. Der er med andre ord ca. tre gange så mange af anden-generationsindvandrerne, der ligger under niveau 2, end elever uden indvandrerbaggrund.” (citat slut)

 

Social- og velfærdsydelser i Tyskland og i Danmark:

I Tyskland modtog indvandrerne og deres efterkommere 28 pct. af social- eller velfærdsydelserne fra ALG II eller Hartz IV. Arbejdsministeriet har offentliggjort dette sammen med Institut Arbeit und Qualifikation (IAQ), Universitetet i Duisburg-Essen i en koordineret undersøgelse dette:

http://www.sozialleistungen.info/news/20.11.2009-hartz-iv-anteil-der-zuwanderer-ueberdurchschnittlich-hoch/

Det kan tilføjes at Socialleistungen (år 2011) i alt udgjorde 469,2 mia. Euro i Tyskland. Dette er ensbetydende med at 131,4 mia. (=28%*469,2) Euro i 2011 udbetaltes til immigranterne og deres børn.

I Danmark modtog ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i 2003 3,47 gange mere eller oftere offentlige velfærdsydelser i sammenligning danskerne – under hensyn til skattebetalingerne tillige. Her er et delingseksempel som kan løses med sammensat forholdsregning eller ved en ligning. Således dokumenterer Velfærdskommissionen delings-faktoren 3,3 for alle og 3,47 alle fra mindre udviklede lande med referat i Børsen 1. december 2005: http://borsen.dk/nyheder/generelt/artikel/1/81323/indvandrerstop_vil_loese_samfundsproblem.html#ixzz2U0mzjjK5

Velfærdskommissionen egen rapport fra marts 2005 findes her: Fremtidens velfærd og globaliseringen, side 26

Forudsætter vi at andelen af velfærdbudgettet er forblevet den samme i 2010 som i 2003 skal 753 mia. kr. forbrug deles mellem ikke-vestlige på den ene side og danskere og øvrige vestlige på den anden.

Der er 11 piger (11 pct. ikke-vestlige) og 89 drenge (89 pct. danskere og vestlige), der skal dele 752 æbler (velfærdsmilliarder), og alle ’pigerne’ skal have 3,47 gange flere æbler end hver af de ’89 drenge’. 89 + 11 = 100

89 + 11 * 3,47 = 127,17 Hvor mange gange kan denne deling af ’æblerne’ foregå?

Svar: 752 / 127,17 = 5,913 gange. Dvs.: 11 * 3,47 * 5,913 = 225,7 æbler eller milliarder til de 11 piger, og de 89 drenge kan få resten, 526,3 æbler eller milliarder, også selvom de er mange flere, men samtidig skal de have 3,47 gange færre end hver af pigerne. Så vidt så godt. Men piger var i denne lille udregning at ligne ved ikke-vestlige, og drengene var at ligne ved danskerne og øvrige vestlige, som nævnt.

Da andelen af ikke-vestlig oprindelse i Danmark ikke har kunnet fastslås præcis, kan vi oplyse at regnestykket her bygger på 11 pct. ikke-vestlige, og resultatet var 30 pct. af velfærdsudgifterne i 2010. Er ikke-vestliges befolkningsandel 13,5 pct. udgjorde velfærds-forbruget i forbindelse hermed 35 pct. i 2010. Ved forskellige andre andele af ikke-vestlige ses udgiftstrækket her: https://danmark.wordpress.com/ikke-vestliges-forbrug-af-velfaerd-i-danmark-i-2010/

Hvis seneste afsnit om det faktiske forbrug af velfærdsydelser i Tyskland og Danmark sammenholdes med arbejdsmarkedstilknytningen lige forud herfor, tegner der sig et noget særpræget billede: Med mere end fire gange flere immigranter og efterkommere at forsørge i UK og med 6-7 gange flere i Tyskland vil vi økonomisere med analyseressourcerne. Jeg må gå ud fra at ændringer vil ske senest, når ’finansruinen melder sig’.

Trods advarsler fra FN i 2008 besluttede EU i 2009 med Lissabontraktaten som såkaldt forpligtende dokument at indsluse 50 millioner flere ikke-vestlige immigranter, endda 50 millioner afrikanske arbejdere, foruden de mindst 50 millioner ikke-vestlige, der allerede var sluset ind i Europa.

“Partileder i Centerpartiet, Annie Lööf, mener Sverige kan ta imot over 30 millioner mennesker. Dette for å hjelpe på ”morgendagens behov for velferd” Det er som bekendt ikke nødvendigt – så langtfra – at vide eller at fatte noget pr. logik for at få taleret og tilmed have endog kraftige talerør.

I Danmark forbrugtes mindst 30 pct. af velfærdsposterne til immigrant/efterkommerformålet i 2010. I 2072 viser projektionen, at IQ-gennemsnittet for indvandrere og efterkommere vil være 87,14 i 2072. Det betyder ca. 51 pct. af deres samlede antal 2,97 mill. (eller 40,1 pct. af folketallet) i 2072 forventes forsørget af den offentlige velfærd. D.v.s. 1,5 mill. af udenlandsk herkomst på velfærd eller 20,5 pct. af folketallet foruden de danskere, der lever på velfærd i et land uden nogen vækstudsigter.

Efter 2010-niveauet betyder det at 70 pct. af velfærdsudgifterne forbruges på immigranter og efterkommere. 526 mia. ud af 752 velfærdsmilliarder. I 2010 forbrugtes 214,2 mia. kr. til pensioner p.g.a. alderdom og 128 mia. kr på sygdom ud af det samme velfærdsbudget på 752 mia. kr. Allerede i 2010 afholdtes 354,4 mia. kr. i sociale ydelser, der ikke skyldtes alderdom og mindst 225,6 mia. på indvandrere og deres efterkommere. Medmindre Danmark ved et særtilfælde rammer en voldsom realvækst eller en guldåre i de kommende 57 år, hvad der ikke er nogen udsigt til, da er mulighederne opbrugte ad de gængse veje, og regnskabet hænger utvetydige ikke sammen.

Supplement: Real økonomisk vækst under indvandrings-æraen: http://www.lilliput-information.com/economics/vaekst.html
Eller pdf.format: http://www.lilliput-information.com/vaekst og indvandring.pdf

English version: Economic real Growth: http://www.lilliput-information.com/Europe-driven-to-Suicide.pdf from page 21

 J. E. Vig, cand. oecon.

2. november 2014 & 26. marts 2015