INDVANDRINGEN: UHØRT ØKONOMISK BELASTNING, DER NATURLIGVIS BRINGER LANDET I KNÆ

Siden det såkaldte ‘systemskifte’ 2001 har fordelingen med udenlandsk oprindelse inklusive naturaliserede og deres børn udviklet således, når alle medregnes:

Kilde: http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf med bagvedliggende regneark, der netop er ajourført til og med 1. januar 2012.

Uanset statsgældskrisen har vi i hele perioden hørt, at det drejer sig om at få indvandrere til det danske arbejdsmarked – ‘der skal arbejdes noget mere’, forlyder det. 662.951 var ledige, udstødte eller sendt på førtidspension 1. januar 2011, og virksomhederne lukker eller flytter fortsat i nye rekord-antal hvert år. Arbejdsstyrken der udbyder sig på arbejdsmarkedet har udviklet sig således fra 2006-2011: 2.789.845,  2.800.250,  2.711.054,  2.650.573,  2.620.321 (kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366)

1. Er egnetheden til det danske arbejdsmarked mere krævende end 662.951 1) i landet kunne leve op til i 2011, så finder vi det aldeles uforståeligt at 73-74%  (knap 3 ud af 4) af individerne med udenlandsk oprindelse i Danmark er immigranter repræsenterende lavere IQ-gennemsnit end det danske (næstsidste række i anden tabel). Det er tydeligt påvist internationalt, at IQ-gennemsnit er entydigt tæt forbundet med arbejdsmarkedsegnethed og produktivitet.

2. Når samtidig påvises af det offentlige selv (det oprindelig links indhold er naturligvis fjernet, da det viste sig at det kunne bruges fornuftigt, men heldigvis har vi kopi at stor del af indholdet), at netop individerne med ikke-vestlig oprindelse i gennemsnit søger tre gange eller oftere til de offentlige kasser i sammenligning med danskerne, så finder vi det ganske uforståeligt og stærkt foruroligende, at kursen ikke lægges drastisk om. Det skal særligt tages i betragtning, at de såkaldte sociale udgifter til 16-64 årige endog overstiger udgifterne, der er aldersbestemt folkepension, med mere end 140 mia. kr. og endda synes at vokse hurtigere end disse. D.v.s. det er dyrere at finansiere livet for individerne i de arbejdsdygtige aldre end 953.428 folkepensionister (1. januar 2011), og forskellen øges tilmed år for år.

3. Danskere med omkring dansk gennemsnitsintelligens og som er ved deres fulde fem tror jeg vil finde, at der ikke er nogen realistisk mening i en samfundsindretning, som den sporadisk beskrives her fra en arbejdsmarkeds- og socialøkonomisk synsvinkel.

Når IQ-gennemsnittet blandt danskere er 98, hvori ligger da fordelen ved at øge antallet af immigranter med IQ<=89 med 75,8 pct., fra 191.181 til 336.023 (anden række i anden tabel) og endog øge andelen fra knap 42 pct. til knap 46 pct. af alle i perioden 1. januar 2001-2012 (tredje række i anden tabel)? Antallet af alle med lavere IQ-gennemsnit end danskerne er øget med 62 pct. i perioden, fra 331.960 til 537.936 (fjerdesidste række i anden tabel).

Grafisk illustration heraf

1) Anvendes Velfærdskommissionens information fra  maj 2004 og marts 2005, at ikke-vestlige indvandrere[i] og deres børn i gennemsnit forbruger 2,6 mill. kr. mere end de indbetaler til velfærden over livsforløbet, og at danskerne i gennemsnit forbruger 750.000 kr. mere end de indbetaler over livsforløbet, er forskellen er 2,6/0,75 = 3,47 gange. Dette medfører at af disse 662.951 (i første sætning under 1.) er ca. 1/3 eller 218.744 ikke-vestlige.

[i] Vestlige indvandrere indbetaler mere end de udbetales. Derfor bortses fra disse. Herved fører vor beregning til en mindre undervurdering af de ikke-vestliges forbrug.

Hvilke typer information leveres fra officielt hold om indvandringen (eller hvad du ikke kan læse om indvandringen, om indvandrernes antal og deres tilknytning til det danske samfund, uden oplysninger herfra)

HVEM GAVNER INDVANDRINGEN?

– kun landets fjender!

Pressure Mounts for Italy’s Monti

By STACY MEICHTRY

ROME—Prime Minister Mario Monti’s honeymoon is over.

“Italy’s return to the cross hairs of the euro-zone debt crisis has ratcheted up pressure on Mr. Monti to accelerate his turnaround of the country’s moribund economy. But the effort is running up against a rising tide of discontent at home.

Mr. Monti has passed austerity measures including tax increases and an overhaul of Italy’s pension system since taking office in November, garnering widespread praise from investors and world leaders.

In recent days, however, the aura surrounding Mr. Monti has faded as investors and lawmakers at home take a hard look at unfinished items on the agenda—an overhaul of the labor market, cuts to government spending and plans to modernize the justice system…”

HVEM SKAL NU BETALE?

Frankrig har vi ikke hørt så meget til efter det økonomiske topmøde i 2011. Herfra forlød at den forrige præsident skulle og have opgjort sagerne på hjemmefronten: 11 August 2011: FRENCH PRESIDENT Nicolas Sarkozy has said his government will explore new measures to reduce the size of France’s public deficit amid concerns it could face a debt downgrade:

Otte Euro-lande inklusive Frankrig med nedgang og af disse seks nedgraderet.

21 June 2011: France raises public debt/GDP forecasts for 2011-14: http://www.reuters.com/article/2011/06/21/france-debt-idUSPISLHE7T320110621

“The report puts public debt at 85.4 percent of gross domestic product at the end of 2011, 86.9 percent of GDP at end-2012, 86.4 percent at end-2013 and 84.8 percent at end-2014.
The previous forecasts were, respectively, 84.6 percent, 86.0 percent, 85.6 percent and 84.1 percent…”

27/09/2011: French public debt to hit 87% of GDP in 2012: report: http://www.expatica.com/fr/news/french-news/french-public-debt-to-hit-87-of-gdp-in-2012-report_178293.html

“France’s public debt will rise to roughly 87 percent of gross domestic product next year (and it is worse), according to the draft budget to be presented Wednesday, the daily Les Echos reported citing parliament sources.
[…]
The report did not provide any information about the size of the public deficit, which France has pledged to squeeze from 5.7 percent of GDP this year to 4.5 percent in 2012 and the EU’s target of 3.0 percent in 2013…”

Spanske bankers bailout analyseres

EU: Spain Banks Will Be Monitored
The European Commission on Monday said the so-called “troika” that includes the European Central Bank and the International Monetary Fund will monitor Spain’s €100 billion ($125 billion) banking bailout, suggesting the deal agreed on over the weekend may be more stringent than signaled by Madrid.

VALGET STÅR MELLEM KUNST-EUROPA ELLER NATIONERNE – HULLET LUKKER – VALGET SLUTTER

Nu hævder dagsordensætterne i medierne, at verden venter – på at Tyskland kaster redningskransen på forventet efterbevilling.

The Economist er én af dem
Ethvert skub vil være kunstigt og føre til mere dårligdom. At Spanien nu først udstiller sin banksektor, inden vi har set på statsgælden gør det ikke bedre.

2012: Statsgælden i Spanien er 70 pct. or rather 79.8 pct. of GDP 1). I Tyskland er den 81,2 pct. Men virksomhederne lukker og flytter i samme hastighed i Tyskland. Spaniens bruttonationalprodukt €1.07 billioner i 2011.

Spanien er EU’s femtestørste økonomi. En redningskrans her klarer Euroen ikke. Det er ikke blot realøkonomien, men snarere spekulationsøkonomien i papirer, der vil sætte et punktum.

1) 2012: Spain’s actual public debt total to about 87 per cent of GDP – close to the €877bn estimated by the Bank of Spain as the amount of total public sector liabilities (although the items included by the central bank and Mr Hugh are slightly different).

€877 milliarder (benævnt billioner (bn) i den angelsaksiske verden) er godt 6,5 billioner danske kroner.

Et greb i kassen

Redaktøren på Handelsblatt i Lübeck opfordrer sine læsere til som Europas bedste sparere at skrive ind til redaktionen og udtrykke sig om deres tilbøjelighed til for deres opsparing at redde de spanske banker.

Det strammer mere til i Spaniens pengesager

Latest Europe Rescue Aims to Prop Up Spain

Spain’s acquiescence to a bailout of as much as $125 billion for its banks is a prelude to a much bigger question: Will Spain need a bailout for itself?

• Heard: Spain’s €100 Billion Gamble

Euro-zone lederne er i gang med værktøjskassen for at finde noget til den spanske banksektor

June 8, 2012 — 12:15 p.m. EDT

Euro-Zone Officials Explore Ways to Help Spain

BRUSSELS—Euro-zone governments were running through their crisis toolbox Friday to find the best way to support Spain and its ailing banking sector, as investors continued dumping the country’s bonds.

HVEM ER DE HURTIGSTE TIL AT FÅ LANDET KØRT NED?

HVIS IKKE ANDRE ORDNER DET, HVEM GØR SÅ?

Den i forhold til de fremtidige krav mest ultimative foranstaltning som danske politikere kan gøre sig ansvarlige for er TILDELINGEN AF DANSKE STATSBORGERSKABER. Vi har i hele min voksentilværelse hørt meget om politikerne og deres ansvar. Vi har mest set dem trukket til regnskab for deres ansvar, når det drejede sig om småting, hykleriske rygekabiner, indkøb af sofaer på kredit, alko­hol­kørsel i bil og den slags – vi ser naturligvis bort fra socialt bedrageri, som nærmest pågår upåtalt. Andre meget større ting er de sluppet godt fra, endog ikke sjældent avanceret fra. Så var der lige Erik Ninn-Hansen, men det var om tamiler. Det er måske fordi politikerne ikke har noget at lade hinanden høre. De deler sol og vind lige…også for en sikkerheds skyld.

Tildelte danske statsborgerskaber i perioden 2001-2011 og i alt i perioden 1979-2011 fordelt på kontinenter/delkontinenter:

42,2% af samtlige tildelte danske statsborgerskaber i hele perioden 1979-2011 blev tildelt af VK-regeringen med støtteparti på bare 10 år. Samme regering ordnede 45,1% af statsborgersagerne fra Sydvest- og Sydasien (Tyrkiet, Pakistan o.s.v.), 37,3% af samme sager fra Mellemøsten, men 61,7% af sagerne fra Afrika på 10 ud af i alt 32 år. . Nogen vil sige det var meget godt gået. Andre vil sige de faktisk var værre end dem vi havde forud, for de lovede ikke det modsatte af det de leverede. Det sker først nu. Meningerne er delte, for det er bedst eller sikrest for ‘de ansvarlige’ uden ansvar. Så går det hele stille og roligt som det plejer.

Kan det blive ved at gå? Næppe. Men lader de det bare gå som det kan? Ja!

De giver simpelthen landet væk (illustration)
Kendsgerninger der skal med i anklageskriftet

NYT FRA HANDELSBLATT VED GARBOR STEINGART

Mittwoch, 06. Juni 2012

“Guten Morgen lieber Leser,

im Zuge der Euro-Rettung tauchen immer wieder Worte auf, die es eigentlich gar nicht gibt. Eurobond war so ein Wort. Gemeint ist die Idee, dass der deutsche Staat für die Schuldnerstaaten im Süden Europas haftet. Diese Idee stammt von EU-Kommissionspräsident José Manuel Barroso (Portugal). Nachdem die Merkel-Regierung sich aus guten Gründen für diese Idee nicht erwärmen konnte, hat Barroso sich ein neues Wort ausgedacht: Bankenunion. Dahinter verbirgt sich die Idee, dass die deutschen Sparer (und damit die mit Abstand fleißigsten Sparer der EU) ihren Einlagensicherungsfonds, in dem Milliardenbeträge für den Fall nationaler Bankpleiten gesammelt werden, mit den Kunden südeuropäischer Banken teilen. Damit würde das Motto der Drei Musketiere in die Bankenwelt übertragen: “Einer für alle, alle für einen.” Unsere heutige Titelgeschichte “Angriff auf die Spareinlagen” erklärt und bewertet diese Idee. Ihre Meinung dazu würde unsere Redaktion sehr interessieren…”

Bitte zögern Sie nicht, mir zu schreiben: steingart@handelsblatt.com.

SPANIEN SØGER HJÆLP

Spain Warns It Needs Help

Spain made its most explicit suggestion yet that it would seek help from Europe for its struggling banks, warning it was at risk of losing access to financial markets.

• Live: Europe’s Debt Crisis
• G-7 Ministers Press Europe
• Ahead of the Tape: ECB’s Options Are Limited
• Heard: The Riskiness of German Bonds

—————–

Den tyske statsgæld er simpelthen enorm 81,2% af GNP, så renterne på tyske statsobligationer, gør det ikke billigt.