Kendsgerninger, der skal med i anklageskriftet
1-2 generationer kan ødelægge en nation, hvis den styrer efter det. Der har ikke været nogle fortilfælde i historien, hvor der har været en så markant nedgang i antallet af børnefødsler i Vesten som i de seneste 45 år.
Officielt forsøger man at skjule det værste ved at satse på en sammenblanding af Vestens børnefødsler med ikke-vestlige børnefødsler i de officielle opgørelser. Derfor skal vi heller ikke vide, at i Danmark føder udenlandske oprindelser mellem 3 og 4 gange så mange børn sammenlignet med danskerne. Sådan er forholdene i Frankrig og i Storbritannien, så det gælder naturligvis også her. Derfor må ikke få at vide hvor mange af fødslerne i Danmark, der er fødsler af indvandrerne og deres børn.
Faldet i den vestlige fødselsrate kombineret med en øget gennemsnitlig levetid i Vesten har været beskrevet som fænomenet aldring (det som også FN faldt over og valgte en helt fejlagtig løsning på). Problemet og dets løsning er heller ikke noget man har forstået rækkevidden af eller kan forhandle sig igennem til en løsning på inde på Christiansborg eller i EU.
Velfærdssystemet yderst sårbart:
Det vil stå klart, når du har klikket på figuren læst og forstået teksten bag:
11. januar 2009: skrev vi om det, der følger af tilstrækkelig tilbagegang, og som vi ikke må tale om til poderne og andre, der ikke lader sig fjerne: “…En ren terrorkrig er yderst vanskelig at få standset, uden alt for mange begrænsninger for alle borgeres rettigheder…” “…Men stadig gælder naturloven: ‘Hvis du ikke vil høre, må du føle’. Ideologi, Etik og Politik skulle blive det samme, mente et par generationer i toppen, fordi de fik deres vilje med middelmådig forstand, men uden visdom…” jvfr. Fronterne rulles op
Størrelsesforholdet mellem indtjenende og tjenende sektor skal fuldstændig ændres:
Dansk version: Den røde pil (figuren nederst) viser den umulige eller den ideologiske vej. De sorte pile viser den mulige vej. Der er ingen andre veje. Sker omstruktureringen (fra for stor offentlig sektor, der er den grønne, med blå repræsenterende den private sektor) ikke meget snart, selvom det nærmest ser umuligt ud under forudsætninger om den øgede internationale konkurrence kombineret med velfærdens voksende finansieringsproblem, der særligt stammer fra den voksende ældreandel og den samtidigt faldende tilgang til arbejdsstyrken plus elitens selvskabte fejlskud til løsning af dens selvskabte fertilitetsproblemer – indvandringen fra Sydvestasien, Mellemøsten og Afrika – går landet naturligvis i økonomisk kollaps.
Børnefødslerne igen:
Når en generations tilbøjelighed til at føde børn generelt bliver betydeligt mindre end 2,05-2,1 barn i gennemsnit pr. kvinde (0,05-0,1 for at sikre mod spædbørnsdødeligheden), så udvikler der sig et aldringsproblem. En generation på f.eks. 1000 individer, der præcis føder 2 børn pr. kvinde, efterlader en generation på præcis 1000 individer (uden ud- og indvandring). Der er tale om en stabil befolkning. Hvis fødselsraten falder til godt halvdelen, altså til kun godt 1,15 -1,4 barn pr. kvinde i gennemsnit, så vil den første generation efter en forældregeneration på 1000 kun bestå af 775 individer, og fortsætter det med den lave fødselsrate, vil børnebørnenes generation kun udgøre 601 individer. Konsekvensen er så, meget hurtigt, at generationen af bedsteforældre er 3 gange større end børnebørnenes generation.
Og her er det egentlige problem – når der bortses fra at sådanne befolkninger naturligvis uddør, når det fortsætter, er der et skarpt hjørne mere. Et velfærdssystem som det danske er mest truet, fordi det næsten udelukkende opbygger på skattefinansiering og en såkaldt, helt urealistisk påtvunget kollektiv kontrakt fra generation til generation. Tilmed bygger velfærdssystemet fra begyndelsen på underskud fra generation til generation p.g.a. myten om forbrug skaber vækst. Når den danske velfærd er næsten fuldstændig skattefinansierede overførsler og offentlige tjenesteydelser, d. v. s. ydelserne er en privat rettighed og finansieringen af overførslerne og ydelserne skattefinansieret kollektiv, så går det rigtig galt.
Velfærdens sande historie: https://danmark.wordpress.com/2009/01/02/historien-om-den-gode-stat-og-det-nye-menneske-de-saakaldt-borgerlige-sprang-paa-velfaerdsideologien-fra-foerste-faerd/
Danmark 2010: Mere end 51% af befolkningen lever af offentlige, skattefinansierede overførsler eller offentlig skattefinansieret løn. Og 58% af alle overførsler er til folk i de arbejdsdygtige aldre, og såkaldte sociale udgifter til disse folk i de arbejdsdygtige aldre udgør 63% af alle såkaldte sociale udgifter inklusive folkepension og andre alderdomsbetingede udgifter. Et sådant samfund er dømt til undergang, når de ledende tilmed for at udligne fødselsunderskuddet, som de selv har givet anledning til, har gennemtrumfet en indvandring oveni, af hvilken gennemsnitsindvandreren øger disse procental for velfærdsforbruget 3,3 gange hurtigere som individ end én fra stambefolkningen. Blot de 51% i 1. linie i dette afsnit er 2017 vokset til 55,4%.
Alt tilrettelagt på løgn. Vi skulle tro vælgerne har nogen indflydelse. Det har de ikke. Jeg har aldrig set nogen virkningsfulde ændringer efter et valg. Har du?
Danmark 