Befolkningsrelateret forskning ikke mulig i Danmark
– hvis den skal bygge på den officielle danske befolkningsstatistik
pdf-version: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret-forskning-i-DK.pdf
I Tyskland, England, Østrig, Norge, Sverige og Danmark f.eks. fortegnes virkelighedsbilledet af den officielle information, når du søger antallene i de enkelte delpopulationer eller udfører matematiske kalkulationer, estimationer, tests, projektioner, hvis disse indeholder kendetegn på variable eller parametre f.eks. knyttende sig individers gener i forskning i f.eks. sygdomsbekæmpelse eller om andre egenskaber, der er eller forventes relateret til oprindelse. Fortegningerne afviger lidt fra hinanden i enkelte lande.
Professor Emeritus Dr. Phil. Helmuth Nyborg ansøgte omkring november 2009 bl.a. Rockwool Fonden om økonomisk støtte til at undersøge, hvem der rent faktisk bor i Danmark mht. etnisk oprindelse og IQ. Ingen ønskede at støtte et sådant projekt. Ansøgningen kunne ikke mødekommes. Dernæst søgte forskeren efter kilder til eksisterende, mere egnede demografiske analyser på internettet. David Colemans analyser af engelske forhold var relevante i international sammenhæng, men især fandt han cand. oecon. Jørn Ebbe Vigs analyser direkte relevante for danske forhold. Hvordan befolkningsgrundlaget i form af en model blev til uden juridiske og administrative afgrænsninger af oprindelsen og uden ulogiske tællekategorier, der passede til forskningsformålet/målene vises her (jfr. 1. afsnit):
2010-udgaven af den her beskrevne regnearksmodel af befolkningsudviklingen var grundlaget for Helmuth Nyborgs forskningsartikel i april-nummeret 2011 i det britiske fagtidsskrift Personality and Indivi-dual Differences:
The decay of Western civilization: Double relaxed Darwinian Selection. Den er her:
https://lesacreduprintemps19.files.wordpress.com/2011/04/nyborg-2011-the-decay-of-western-civilization-double-relaxed-darwinian-selection.pdf
Valg af statistiske variable og kendetegn, valg af projektion og demografiske data:
Danmarks Statistiks prognoser/fremskrivninger bygger på ikke-brugbare tællekategorier for denne opgave, og den officielle fertilitetsberegning påvirkes voldsomt også af kategorivalget. At modellens detaljeringsgrad eller komponenter (tidsafhængige eller ikke) spiller sammen med valg af basisvariablene i modellen er evident. Resultaterne i de officielle prognoser vises eksempler på i fodnote[1]. Opfølgning i fodnoterne 12 og 13, side 10-11. Valget af demografisk projektionsmodel til IQ-opregningen sker i lyset heraf.
Der er tale om en simpel fremskrivningsmodel til retro-projektions-formålet[2], der år for år fra status pr. 1. januar 1979 (aflæst i DSS) beregner ny status pr. 1. januar 1980 ved brug af data om nettoindvandringen[3] og antal naturaliserede i form af antal statsborgere, samt aflæste fælles totale dødsrate i DK og folketallet for de pågældende år ligeledes fra Danmarks Statistiks (DS) Statistikbanken (DSS). Status underkastes nettotilvækstraten fra fødsler, der er forskellen mellem FN’s fødselsrater og DSS fælles årlige totale dødsrate år for år. Dertil lægges indvandringen og antal naturaliserede fordelt på op til 235 oprindelsesnationer i året. Estimerede antal etniske danskere er forskellen mellem folketallet (aflæst fra DSS) og antal estimerede udenlandske oprindelser år for år i retro-analysen 1979-2010.
Fremskrivninger er en kvantitativ forudsigelse på basis af valgte forudsætninger, en betinget forudsigelse, og initialbetingelserne behøver ikke at stamme fra virkeligheden, og teorien behøver ikke være påvist empi-risk. I den foreliggende projektion er der tale om fødsler byggende på FN-fødsels-raterne for de udenlandske oprindelser (populationssegmenter) og aflæste fælles totale dødsrater i DK. Der tillægges nettoindvandringen – forskellen i status for statsborgerantal fra år til år og hvert år tillagt antallet af naturaliserede i året, begge aflæst af DSS. Her er en fejlkilde p.g.a. de officielle kategorivalg; den redegøres der for i fodnote 7.
Generelt har den anvendte fremskrivningsmetode af den matematisk type stor udbredelse, et par eksempler: Uddrag af FN’s overvejelser i spørgsmålet om population og projektion http://www.un.org/esa/population/techcoop/PopProj/manual3/chapter1.pdf , side 1:
FN: Estimater af fremtidig befolkning “…future population estimates…”
“I. GENERAL CONSIDERATIONS
…2. “Mathematica” methods
10. The simplest method of estimating the future size of a population is to take the number of individuals as determined at a more or less recent date in the past and to apply to it an assumed rate of increase, as a function of time.” The rate may be derived from observations on the past growth of the population itself or by analogy with rates observed in other populations in similar circumstances. The calculations can be carried out directly with reference to the net rate of population growth, or the assumed birth rates, death rates, and rates of immigration and emigration may be calculated separately and added to obtain the rate of growth for each future period. Methods of this type are called “mathematical” because emphasis is placed upon the for-mulation of equations as expressing the rates as functions of time, instead of on particular factors which may influence the trend during any specific time period. However, all population projections embody this same principle at least in some degree. The really distinguishing feature of a “mathematical” projection lies in the fact that calculations are applied to the figure of total population only, rather than to population segments, or relations between the population and its environment. Nevertheless, subsidiary estimating techni-ques have been devised for dividing “mathematically” projected figures of total population according to sex, age, or other characteristics.
11. Not all “mathematical” projections are simple. Very elaborate methods have been invented for specific purposes. It is often assumed that population growth does not proceed at a constant rate but at varying rates, determined by a curve of regular form…”
Ét eksempel mere, 18. januar 2004, under link: http://www.educationforallinindia.com/New%20Modules/module%20on%20enrolment%20and%20population%20projections.pdf
Til projektionen vælges estimation af antal etniske danskere ved FN’s anbefalede fødselsrate for de udviklede lande (9,60), der reduceres skønnet med 1,5/100 hvert 7. år p.g.a. aldringen blandt danskerne, og der forudsættes en konstant nettoudvandring af danske på 2.700 pr. år (Nettoudvandringen 1980-2005 blandt danske statsborgere blev da 67.846 i alt eller 2.714 pr. år i gennemsnit. Nettoudvandringen af danske statsborgere har i gennemsnit udgjort 3.253 pr. år i perioden 1997-2007 [4]). FN’s fødselsrater for de pågældende oprindelsesnationer og et fastholdt gennemsnit (for de 7 seneste år forud for projektionens første år) for den fælles totale dødsraten i DK. Samlet netto-immigration pr. år fordelt på de enkelte oprindelsesnationer er gennemsnittet for de seneste 3 år forud for statustidspunktet 1. januar 2010 på 17.101, hvor DS forudsætter nettoindvandring på 18.000 pr. år indtil 2040. Projektionens metode tilsvarer retro-projektionens; der foretages 1-års spring, så udviklingen kan følges år for år. Folketallet estimeres i projektionen ved at summere det estimerede antal for de udl. oprindelser og det estimerede antal etniske danskere år for år.
Immigranter i Danmark, befolkningsdelen bygger på folketal, oprindelse[5] og statsborgerskab samt naturali-sation, fordi de er gyldige tællebegreber (så godt som entydige, adækvate og funktionelle). Populationsvir-keligheden kan ikke afspejles mere ved opgørelse med andre tællekategorier ved den nuværende viden.
Antal statsborgere opgøres fortsat officielt i Danmark, men fødslerne af statsborgere efter oprindelse, er det ikke muligt at få pålidelige antal for. For disse antal ’levendefødte’ fås derimod et antal, hvis begreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ anvendes. Desuden kan antallet af børn af disse opgøres (med adskillige fejlkilder i forhold til sigtet med denne opgave), alt efter om børnenes mødre er såkaldt ’danske’, er ’indvandrere’ eller ’efterkommere’ med visse ganske betydelige fejlkilder (se nedenfor). Disse sondringer genfindes ikke i de offentligt tilgængelige opgørelser på DSS.
IQ er et karakteristikum, der udpræget knytter an til forældrenes biologiske og genetiske koder og dermed som bevist andetsteds til oprindelseslandets placering i geografien[6]. Antallet af immigranter og alle deres børn kombineret med netop disses forskellige oprindelser, altså hvorfra individerne stammer, både med hensyn fødested og familiebåndet skal indkredses. Begge er afgørende for en korrekt estimation af immigrationen til IQ-formålet. I dag registreres en stor andel af børn født af udenlandske statsborgere i DK som danske efter fødestedskriteriet.
Den kendsgerning at dels børn af ’efterkommere’ dels børn født af udenlandske statsborgere i Danmark medtælles som danske statsborgere i opgørelserne ligesom alle de naturaliseredes børn, hvoraf nogle også er danske statsborgere i en juridisk afgrænsning, men ikke i en etnisk afgrænsning, kan ikke tilgodese IQ-formålet, medmindre der findes veje til at omgå disse betydelige, afgørende fejlkilder.
Dette medfører tildels at begrebet danske statsborgere i henseende til opgørelserne ikke er brugbart til for-målet uden en korrektion, der medregner antallet af både udenlandske statsborgere og deres børn født i DK samt de naturaliserede og deres børn født i DK efter naturalisationen. Hverken IQ-karakteristikum eller f.eks. de fødendes fertilitet ændres af juridiske afgrænsninger, hvad ’fast ophold’ i DK og ’naturalisation’ netop er eller af opgørelse i ikke-brugbare, ikke-dækkende eller flertydige tællekategorier (med ditto begreberne bag).
Illustration af uklarheden i konsekvens af valget af kendetegn ved eksempel:
Kan antallet af børn født i DK af udenlandske statsborgere ikke aflæses direkte, kan det aflæses indirekte? Antal officielt opgjorte børn født af kvinder med udenlandske oprindelser år for år i DK i perioden 1. januar 1979 til 1. januar 2009 er følgende i uddrag og nogle sammeligninger under tabel 1:
| 1. januar |
1979 |
1980 |
1981 |
1982 |
1983 |
| Optalte nulårige udl. stb. født i DK |
2600 |
1911 |
2057 |
1970 |
1857 |
Kilde: Danmarks Statistiks Statistikbanken (DSS, Befolkning og Valg)
Tabellen fortsætter i regnearket til 1. januar 2010, hvor antallet udgjort var 3.134. Det blev til i alt 104.097 [7] nulårige børn pr. 1. januar i perioden 1979-2010. Antallet af nulårige udenlandske statsborgere var 2.600 svarede 1. januar 1979 (eksklusive udrejste og døde i 1978) til: 97.615 udl. statsb. i alt. Antallet af udenlandske statsborgere, der gav anledning til 3.237 nulårige i 2009 udgjorde 1. januar 2010 (eksklusiv udrejste og døde i 2009): 320.188. D.v.s. mere end tre gange flere udenlandske statsborgere i alt bosat i DK, men kun 24,5% flere nulårige pr. år af disse udenlandske statsborgere ved fødsler, når de søgte antal børnefødsler forsøges opsporet for udenlandske statsborgere bosat i DK pr. 1. januar 1979 henholdsvis 2010. Af tabel 1 aflæses flest nulårige udenlandske statsborgere pr. 1. januar 1979, men færrest udenlandske statsborgere i alt samme dato. Her synes ikke at være nogen systematik i det vi finder. I projektionen har problemstil-lingen ingen relevans.
Børn og børnebørn af statsborgere med udenlandske oprindelser er derfor ikke alle opgjort i samme tællekategori som forældrene og/eller bedsteforældrene, der immigrerede til DK. Dette viser et åbenlyst misforhold, der kan true sigtet med en retvisende IQ-opregning i DK, d.v.s. retro-projektionen og projektionen af IQ i for-, nu- og fremtid (1979-2010-2072). Udenlandske statsborgeres børnefødsler optælles ikke separat som børn af udenlandske statsborgere i DK (med ’de nul-årige’ jfr. tabel 1 med tilhørende tekst vises indirekte, at nogle af disse fødte medregnes i kategorien udenlandske statsborgere). Andre tælles som danske fødsler i DK af udenlandske statsborgere og atter andre tælles med sammen med forældrene som børn før naturalisationen. Hertil kommer naturaliseredes børnefødsler efter naturalisationen. Spørgsmålet er behandlet i praksis i afsnittet ”Illustration af håndtering…” , der begynder side 7. Uden naturalisationsantallet fuldt ajourført (kun offentliggjort på årsbasis inklusive de medfølgende børn én gang årligt primo februar for året umiddelbart før) kunne man uden en dybdeborende betragtning af pressen få det indtryk, f.eks. i bladene i 2005, at antallet af immigranter og deres børn reduceredes, selvom om billedet næsten tegnes alene af de valgte tællekategorier og ikke mindst af det dengang stigende antal af tildelte danske statsborgerskaber (juridisk afgrænsning). Fertilitets- og fødselsrate-angivelserne tilsvarende påvirkes selvsagt netop tilsvarende.
Forudsætninger om fertiliteten, fødselsrater og tællekategorier:
Totale fertilitet i DK og subtotale fertilitet i delpopupolationer i Danmark forudsætter fertilitetsundersøgelse af repræsentative udvalg ved interviews. Udvalget for interviews skal f.eks. være stratificeret og omfatte alle de aldersbetingede fertiliteter blandt kvinder i de fertile aldre i den pågældende delpopulation. Der ses ingen sådan officiel fertilitetsundersøgelse udført/offentligjort i mange år i Danmark. Derimod er det blevet udbredt i flere vestlige lande og også her, at fertilitetsmål udført andetsteds og endog fødselsraterne omregnes til en slags teoretiske fertitetsmål. Ved at korrigere for en mere eller mindre arbitrært valgt aldersfordeling udregnes nogle fertilitetstal. Dette findes ikke holdbart:
- Fertiliteten forudsætter svar fra kvinderne i de fertile aldre om antal børn, ønsker og forventninger om flere børn på et givet tidspunkt eller i givet kort tidsrum mens interviewene gennemføres.
- Fertiliten opgøres ved omfattende interviewundersøgelse til sikring af holdningernes pålidelighed.
- Fertiliteten er ligeledes fx påvirket af kultur, traditioner, uddannelse, love, prævention, og den er givet aldersfordelingen på interviewtidspunktet/i tidsrum omkring interviewene.
Fødselsraterne vælges aflæst henholdsvis omregnet fra fertiliteterne, som FN anbefaler for de enkelte oprindelsesnationer. Fødselsraterne tager ikke og skal ikke tage højde aldersfordelingen ind som forudsætning. At aldersfordelingen naturligvis ændrer sig over tiden fører for højfertilitets-nationer til underestimering af fødselsraterne i DK i både retro- og udpræget i projektionsmodellen, forskydningen mod de yngre aldre både for immigranterne, og den samlede delpopulation øger andelen af kvinder i de højfertile aldre. Som beskrevet nedenfor fører vort valg af fødselsrater netop til, at disse underestimeres blandt immigranterne og deres børn i sammenligning med befolkningerne i oprindelseslandene. Om der sker en reel tilpasning af fertiliteten i DK eller denne tilpasning aflæses af opgørelser byggende på ’indvandrere’ og ’efterkommere’ kan vi ikke dokumentere endeligt – og det er ikke opgaven.
Bygges på sidstnævnte begreber, sker den såkaldte tilpasning over den juridiske afgrænsning eller ved at etniske danskere ’tildeles’ udenlandske oprindelsers fødsler i optællingerne. Dette er ikke brugbart sigte med IQ-opregningen. Pressen har i øvrigt skrevet det ene og det andet herom jfr. fodnote 8 nederst.
For særskilt at se på fødselsraterne blandt immigranterne og blandt de opvoksende børn af disse i DK er man henvist til at aflæse de fødselsrater, som udregnes på grundlag af begreberne ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’. Der findes ikke offentligt tilgængelige, opgjorte antal i en fødselsårgang af ’levendefødte børn’ eller fødselsrater for udenlandske statsborgere eller for naturaliserede udenlandske statsborgere bosat i DK eller fødselsrater for alle børn af begge gruppers opvoksende børn.
Benyttes således denne eneste mulighed via tallene fra DS, fører det til sammenblanding af danskernes fødselsrater med ‘indvandreres’ og ‘efterkommeres’ fødselsrater. Pressen har tilsyneladende haft svært ved at referere disse spørgsmål kvalificeret kritisk [8]. Danskeres antal kan aflæses som antal danske statsborgere blandt hvilke ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’ er indregnet på forskellig vis. Allermest med 3. generation, d.v. s. 2. generation efter de primære immigranter, der netop føder p.t. : disse sidste benævnes og optælles som fødende danskere. Men det er de som nævnt kun i en juridisk afgrænsning, uanset om afgrænsningen er ’naturalisation’.
Fødselsraten er netop kvotienten af antal fødte pr. år f.eks. pr. 1.000 eller pr. 10.000 i den gruppe man vil udregne raten for. Der er en tæller og en nævner i denne rate, og i hverken tælleren eller nævneren kan adækvansen sikres; den er netop ikke tilstede med begreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’.
Børn født af udenlandske statsborgere bosat i Danmark kan estimeres ved at forudsætte, at de herboende udl. stb. føder i overensstemmelse med totalfertiliteten i oprindelseslandet. Herved underestimeres fødselsraterne ganske vist blandt disse i Danmark i forhold til i oprindelseslandet (givet fertiliteten her ikke tilpasses den danske), da gruppen af fødende immigranter aldersmæssigt er venstreskævt fordelt mod de yngre aldre med højere fertilitet (der er uafhængig af aldersfordelingen blandt kvinder i oprindelseslandet, hvor den for-udsættes opgjort ved (endog) omfattende repræsentativ interviewundersøgelse). Samtidig vil de fødende immigranters fødselsrater, der er afhængig af deres aldersfordeling i landet, som de er immigreret til og føder i, være højere ved fastholdt fertilitet også, fordi de antalsmæssigt udgør forholdsmæssigt flere unge og yngre immigranter blandt de fødende end tilfældet ville være i oprindelseslandet, hvorfra det totale fertilitetsmål er hentet. Om der sker en tilpasning af fødselsraterne i Danmark i andet end en ’juridisk afgrænsning’ får stå hen, da en fødselsårgang i DK ikke opgøres, så dette kan opgøres i de tællekategorier, som er valgt for denne opregning.
Fælles totale dødelighed i Danmark overestimerer ligeledes de udenlandske oprindelsers dødelighed, igen p. g.a. ung/yngre-andelen blandt de udenlandske oprindelser er langt større sammenlignet med tilsvarende andel blandt danskerne.
Danmark Statistiks Statistikbanken (DSS, befolkning og valg) opgør antallet af herboende individer med udenlandsk oprindelse pr. 1. januar 2010 til : 542.738. Dette antal er givet pålideligt i forhold til DS-definitionen af oprindelse.
Fødestedet er officielt blevet dominerende uanset oprindelse og nationalitet, mod tidligere tillige forældretilknytningen.
Der kan ikke sondres mellem danskere/danske statsborgere/fødte af udenlandsk oprindelse. 542.738 medregner således en ganske ubetydelig del af alle børn født i DK af statsborgere med udenlandsk oprindelse i etnisk afgrænsning. Antallene fremgår ikke af opgørelse i form af rådata om antal fødte efter statsborgerbegrebet, men man er henvist til at optælle antal nul-årige udenlandske statsborgere pr. 1. januar i de enkelte år og derefter at konkludere, at dette antal viser, hvor mange udenlandske statsborgere, der medreg-nes af disse nulårige eventuelt fødselsårgangen blandt udenlandske statsborgere i året umiddelbart forud for den 1. januar i optællingsåret, jfr, tabel 1 ovenfor. Men denne indirekte tegning af fødselsantallet kan vi ikke inddrage til erstatning for egentlige rådata om antal fødsler. De nul-årige præsenteres i uddrag i tabel 1 ovenfor med følgekommentarer.
Antal statsborgere med udenlandsk oprindelse plus antal naturaliserede (1979-2010) udgør i DSS’ opgørelse i alt 538.768. D.v.s. 3.970 (= 542.738 – 538.768) er børn af alle udenlandske oprindelser som én mulighed. Dette antal kan ikke være antallet af børn født af udenlandske oprindelser og børn født af naturaliserede i perioden 1979-2009 i DK, når bortses fra den juridiske, og den etniske afgrænsning vælges, der er afgøren-de for IQ- og fødselsrate-opregningen. Det er givet muligt at flere børn født af udl. statsb. er medregnet i antallet 538.768 (som den anden mulighed), men disses antal kan ikke aflæses, som sådanne af DS’s præsentationer eller i DSS’ opgørelser.
Alle børn af alle udenlandske oprindelser og alle børn af naturaliserede er ikke opgjort tælleligt til aflæsning. Derfor er de estimeret efter rette holdbare definitioner, så antallenes fordeling bliver dækkende for de grup-per, så grundlaget for IQ-opregningen sikres, siden der søgtes Rockwoolfonden om midler til en behørigt anonymiseret gennemgang af registrene hos DS/CPR. Antallet af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ (opgjort af DS i DSS) viser netop 542.738 pr. 1. januar 2010. DS’ primære opgørelse bygger på kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ med de konsekvenser, som disse kategorier indebærer og de af DS dermed valgte opgørelsesprincipper af alle af udenlandsk oprindelse i DK. De 3.970 skal lægges til summen af antal udenlandske statsborgere og naturaliserede, for at nå til sumantallet i DS’ primære opgørelse af fordelingen og totalantallet af ’indvandrere’ og ’efterkommere’.
Illustration af håndtering i DS af fødselsårgangen 2010:
Udgangspunktet: Fødselsårgangen i 2010 i Danmark var 63.411. Fordelingen på danske, vestlige og ikke-vestlige indvandrere og deres børn oplyses ikke i en brugbar form til brug for den foreliggende opgave: Ud-drag af DS’s varedeklaration illustrerer håndteringen af kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’:
2010. Der læstes under overgangshyppigheder i Danmarks Statistiks varedeklaration via dette link: http://www.dst.dk/adminExt/404/404.aspx – siden, linket henviser til, findes ikke længere :
“..Nyfødte, som har en mor, der er indvandrer eller efterkommer, kan både kategoriseres som efterkommer eller med dansk oprindelse. Det afhænger af herkomst og statsborgerskab for både moderen og faderen, hvilken kategori barnet havner i. I fremskrivningen fordeles nyfødte på oprindelse i overensstemmelse med det gældende mønster i perioden 2007-2009. Fx var der i den periode 17,3 pct. af de nyfødte, der fik dansk oprindelse, når moderen var en ikke-vestlig indvandrer med dansk statsborgerskab. Andelene holdes på samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden (mit: ?)
Andel nyfødte, som får dansk oprindelse, opdelt efter moderens oprindelse og statsborgerskab:
Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 100 pct.
Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 100 pct. Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 77,9 pct.
Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 55,9 pct.
Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 17,3 pct.
Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 26,3 pct.
Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct.
Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 65,3 pct.
Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct.
Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 35,3 pct..” (citat slut)
Tællekategorierne og begreberne bag:
Grunden til at ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’ ikke som tællekategorier giver et dækkende og entydigt resultat m.h.t. f.eks. fødslernes fordeling er, at begreberne bag disse kategorier i almindelighed ikke er entydige, adækvate og funktionelle.
Førende demograf professor emeritus tidl. Københavns Universitet Hans Oluf Hansen bekræfter dette: 2001-01-24
Abstract til artiklen: Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply[9]:
http://www.mendeley.com/research/modeling-external-migration-reproduction-citizenship-and-ethnic-differentials-in-labor-supply/
By Hans Oluf Hansen & Karsten Längerich
På side 3-4 i denne artikel i afsnittet ’2. What are the relevant analytical concepts?’ redegøres bl.a. for begreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ og om begrundelserne for deres indførelse i 1991, knyt-tende sig til begrebet ’integration’, og begrundelserne imod, knyttende sig centralt til begreberne ’segregation’ og ’desegregation’. En af definitionerne på ’efterkommere’ inddrages i artiklen. Her defineres ’efterkommer’ bl.a. ved en ’efterkommer’. Begreberne indførtes med argumentet, at de hidtidige tællekate-gorier var for snævre for politikker om ’integration’ og andre formål, som Hans Oluf Hansen refererer i artiklen, p. 4 øverst.
På p. 4, 1. afsnit, næstsidste linie i samme artikel skrives konkluderede om begreberne ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’: “….Detailed reviewing of the absurd consequences of this descendant definition is not possible within the framework of this paper, nor shall we consider all – not always logically disjoints[10] – formal definitions of the concepts of ‘descendant’ and ‘others’ used in Danish population statistics over the past decade….”
Vurderingen fortsættes i resten af afsnit 2. What are the relevant analytical concepts?, der slutter øverst p. 5. Artklen er i sin helhed (11 sider) vedhæftet som pdf-fil.
Oprindeligt var ønsket i 2005 netop at gå til cpr.registrets data for at kunne anskaffe særkørsler, der kunne vise, hvorvidt det var muligt at udskille den statistiske egenskab etnisk oprindelse f. eks. ved egenska-ben/kategorien ’udenlandsk statsborger’ og egenskaberne ’oprindelse’, ’fødeland’, ’tildelt dansk statsborgerskab’ samt ’dansk statsborgerskab af fødsel’.
Begreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ refereret af DS direkte fra betænkningsarbejdet og nogle af konsekvenserne for en del af DS’s egne præsentationer – som forskere er afhængige af uden egne særkørsler eller bestilte ditto som nævnt for at kunne udføre valid DK-befolkningsrelateret forskning:
En arbejdsgruppe nedsat af Økonomiministeriet afgav i marts 1991 betænkning nr. 1214, Bedre statistik om flygtninge og indvandrere.
I tilknytning hertil udsendte Danmark Statistik, Redegørelse fra arbejdsgruppen til forbedring af sta-tistikken over flygtninge og indvandrere, Statistiske Undersøgelser nr. 43 Indvandrere og Efter-kommere af Danmarks Statistik, oktober 1991, ISBN 87-501-0819-0 ISSN 0039-0682.
De oprindelige definitioner findes på side 12 i Statistiske Undersøgelser nr. 43 Indvandrere og Efterkommere i Danmark:
”Dansker: er en person, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvor begge forældre er ukendte[11], er personen dansk, når denne er dansk statsborger født i Danmark.
Indvandrer: er en person, de er født i udlandet, af forældre som begge (eller den ene hvis den anden er ukendt) ikke er danske. Hvis begge forældre er ukendte og personen er født i udlandet, er personen også indvandrer.
Efterkommer: er en person, der født i Danmark af forældre, som begge (eller den ene hvis den anden er ukendt) ikke er danske. Hvis begge forældre er ukendte og personen er udenlandsk statsborger er personen også efterkommer.”
Resten af befolkningen benævnes ’andre’. Sidenhen har der været refereret andre definitioner.[12]
Folketinget vedtog i 7. juni 2004: Bekendtgørelse nr. 422: http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040042229-REGL indfødsretsloven er ændret, men opgørel-serne er tilsyneladende uændrede, og fortsat ikke brugbare, såfremt etnisk oprindelse eller arvelighed i forbindelse for eksempel med sygdomme inddrages. Derimod tæller fødestedet efter denne bekendtgørelse næsten alene, mod tidligere tillige forældretilknytning og oprindelsesland.
Hans Oluf Hansen melder at etniske danskere bliver en minoritet i slutningen af dette århundrede:
http://www.b.dk/viden/danskere-bliver-en-minoritet-i-danmark
Valg af metode og datagrundlag: Fertilitetsmåls og tællekategorivalgs indflydelse på de officielle fremskrivninger:
Vi kan simpelthen ikke forstå hvad vi læser: DS: Totale fertilitet i DK 1,76 i 2003 mod 1,72 i 2001. 5 år se-nere: Jyllands-Posten: Ikke-vestlige i 2007 får knap to børn. Tæt på det danske gennemsnit 1,85 pr. kvinde.
Idet vi går ud fra (DS’) ’totale fertilitet’ som svarende begrebsmæssigt til (JP’S) ’det danske gennemsnit’ må vi konkludere, at den totale fertilitet i DK er hævet fra 1,72 i 2002, til 1,76 i 2003 til 1,85 i 2007. Vi har ikke set nogen officiel fertilitetsundersøgelse offentliggjort og efter DS’s offentliggørelse af fertilitets-beregninger den 28. september 2004 for året 2003 i Nyt fra DS, nr. 405; er serien nu er udgået hos DS: [13] [14] Derimod offentliggøres samlede beregnede fertilitetstal efter 2003 i Statistikbanken.
I DSS, Befolkning Valg, Fødsler og fertilitet finder vi den samlede (beregnede) fertilitet i DK, tabel 2:
|
|
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
| Samlet fertilitet |
Hele landet |
1,8500 |
1,8463 |
1,8922 |
1,8422 |
1,8751 |
Kilde: DSS, befolkning og valg, aflæste dataene er reduceret med faktoren 1000, da de var anført pr. 1000
Hvis de ikke-vestlige officielt reducerede fertiliteten fra 3,41 barn i 1994 til knap 2 børn i 2007 (ifl JP), er konklusionen at vestlige immigranter og deres børn i DK og etniske danskere føder flere børn pr. kvinde end hidtil, når vi husker de totale fertiliteter i DK på henholdsvis 1,72 og 1,76 henholdsvis i 2002 og 2003. Ingen af fertiliteternes angivelige udviklingsmønstre (nu begge under 2,05 børn) kan vise voksende andele af fødende kvinder med en næsten konstant fælles dødsrate i DK. I øvrigt er de beregnede fertiliteter, der er tale om, snarere kunstigt manipulerede fødselsrater, idet fertilitet pr. definition er et iboende egenskab tæt på karakteren hos individet afhængig i sit udtryk af alder, kultur, love o.a., som nævnt. For en samlet population er fertiliteten givet aldersfordelingen omkring opgørelsestidspunktet, og dermed er den ikke påvirket af et ændret antal fødende kvinder. I DSS suppleres bl.a. med nogle fødselsopgørelser byggende på moderens herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab.
Ad ’efterkommere’ side 21, 1.afsnit i Statistiske Undersøgelser nr. 43, 1991:
”Ikke alle børn der fødes af indvandrermødre er efterkommere. Hvis deres juridske (mit: vel juridiske) fædre er danske, henregnes børnene som danske. Efterkommere får også børn (som det ses af tabel 15), hvoraf nogle vil være efterkommere og andre danske efter samme betragtning som indvandrere. At antallet af efterkommere med tilgang gennem fødsel opgjort (i oversigtstabel 8) er mindre end antallet af levende fødte af indvandrere og efterkommere tilsammen skyldes først og fremmest effekten af disse forhold…” . (citat slut). Paranteserne har jeg sat.
’Juridiske fædre’ er ikke defineret, måske menes der naturaliserede, men fortsat biologiske fædre. Det får stå hen. Måske åbnes netop for nogle af konsekvenserne af den nye kategorisering her:
Eksempel angående ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres fødsler 2009:
På http://www.dst.dk/adminExt/404/404.aspx kan ikke/kunne der læses følgende:
Antal ikke-vestlige indvandreres nyfødte skal forøges med en faktor 1,231, meddeler DS, fordi 23,1% af disse er placeret i gruppen med dansk oprindelse. I denne gruppe skal antal-let samtidig fratrækkes. Linket er informationstomt i dag.
Antal ikke-vestlige efterkommeres nyfødte skal forøges med en faktor 1,921 meddeler DS, for 92,1% af disse er placeret i gruppen med dansk oprindelse. I denne gruppe skal antallet samtidig fratrækkes.
DS’s link til varedeklaration vedrørende fremskrivning blev i 2011: http://www.dst.dk/Statistik/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=40223#vd6 Under dette link findes tilsyneladende ikke tilsvarende talinformation som tidligere under tilsvarende link i 2010.
I Danmark føder de danske kvinder et voksende antal børn, meldes det. Måske er grunden den, at Danmark har forskellige optællingskategorier, der adskiller statsborgerskabet mellem forældrene og deres børn.
Max Planck Institute for Demographic Research, article on Austria: Persistence of low fertility since the mid-1980s : http://www.demographic-research.org/Volumes/Vol19/12/19-12.pdf, (2004) p. 310-315
Østrig havde 8,3 mill. indbyggere i 2007. Som i andre vesteuropæiske lande skete der et betydeligt fald i børnefødslernes antal pr. østrigsk kvinde fra midten af 1960-erne af præcis de samme årsager som i f. eks. Danmark. Efter et reelt (efterfølgende såkaldt) babyboom, der toppede i midten 1960erne efter en total fertilitet på 2,8 barn i begyndelsen af 1960erne, er den samlede eller totale fertilitet (østrigernes og indvandrernes tilsammen) faldet indtil midten af 1980erne og har været meget stabil omkring 1,4 barn si-den. Med fortsat indvandring kan det konkluderes at de østrigske kvinders etniske fertilitet fortsat er fal-dende helt svarende til i nabolandet Tyskland, der har Nordvesteuropas laveste etniske fertilitet.
Ved udgangen af 2004 havde Østrig 788.600 (9,6%) udenlandske statsborgere. Hertil kom 575.000 (7%) østrigske statsborgere født udenlands. Det sidst anførte antal var steget fra at udgøre 5% i 2001. D.v.s. når vi tæller udenlandske statsborgere, naturaliserede og dele af deres første generation af børn, som er født i udlandet, nåede Østrig en andel på 16,6% af indbyggertallet ved udgangen af 2004.
Dertil kommer hele tredje generation og i Danmark endog nogle af anden i de officielle danske opgørelse.
En fordobling af det officielle antal med udenlandsk oprindelse i Østrig for at nå det reelle antal forslår ikke i år 2009. Dette er hermed påvist.
Hvis vi et øjeblik forestiller os, at andelen af fødende ikke-østrigske kvinder svarer til andelen af ikke-østrigere kan den samlede fertilitet på 1,4 indgå i følgende beregning:
Antal børn pr. ikke-østrigsk kvinde: 3 eller 3,5
Andelen af ikke-østrigske fødende kvinder: 17% eller 0,17
Andelen af østrigske fødende kvinder: 100% – 17%= 83% eller 0,83
Antal børn pr. østrigsk kvinde: x
Ligevægt (vejet gennemsnit med andelene som vægte) til beregning af den samlede fertilitet:
3*0,17 + x*0,83 =1,4
hvilket giver antal børn pr. fødende østrigsk kvinde, x: 1,07 barn
Udskiftes 17% med 20% fås pr. fødende østrigsk kvinde, x: 1.0 barn
Udskiftes 3 med 3,5 som ikke er ganske urealistisk, fås:
Antal børn pr. fødende østrigsk kvinde, x: 0,97 barn
Med de naturaliseredes børn medregnet øges udl. oprindelsers andel af fødselsårgangen til tæt på 20% og fertiliteten blandt østrigere sænkes i takt hermed.
Nu skal det samtidig anføres, at ikke-østrigske kvinder har en procentvis større andel i de fødende aldre end østrigerne. Dette ændrer dog ikke ved den kendsgerning, at fertiliteten blandt østrigske kvinder er tæt på 1 barn.
Der sker en mindre underestimation af børneantallet blandt østrigske kvinder p.g.a. denne større andel fødende kvinder blandt de ikke-østrigske, givet de 17%.
Det skal oplyses at EUROSTAT angav den totale fertilitet i Østrig i 2004 1,42. I 2005 angav CIA den tilsvarende til 1,36.
I de 16,6% ikke-østrigske indbyggere i Østrig medregnes kun en del af første generation af efterkom-mere af indvandrerne, og de 16,6% ultimo 2004 derudover også er steget betydeligt siden.
Meget lig forholdene i Danmark medregnes 3. generation født af udenlandske statsborgeres børn i Østrig ikke og naturaliseredes børn ej heller. I Danmark medregnes end ikke største-delen af 2. generation fødte af udenlandske statsborgere i Danmark.
Konklusion vedr. modelvalg: ’Indvandrere’ og ’efterkommere’ som begreber/statistiske egenskaber og den beregnede fordeling af den totale fertilitet på delpopulationerne i DK kan spille sammen med projektionsmodelvalget over tiden og tilmed forstærke dette samspil betydeligt – uanset modellens detaljeringsgrad. Dette er hermed vist for foreliggende officielle fremskrivninger udført forud for og med prognosepunkter 1. januar 2010, 1. januar 2040 og 1. januar 2050, jfr. fodnote 1, fodnote 2 samt side 10, fodnote 12. IQ-opregningen bygger på det vejede gennemsnit med de fordelte antal individer i delpopulationerne som vægte. Disse antal påvirkes ikke af juridiske eller administrative afgrænsninger ved en opregning, der er relevant, realisabel/gennemførlig og konsistent.
Konklusion vedr. valg af tællekategorier og estimation af fødsler:
Ved en opregning af antal udenlandske statsborgere tillagt antal naturaliserede plus 3.970 individer er det samlede antal med udenlandsk oprindelse i perioden 1. januar 1979[15]-2010 efter DS’ juridisk/administrative afgrænsning og tællekategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’. Med en etnisk afgrænsning, som forudsættes, er dette selvsagt ikke brugbart for den foreliggende opregning. Estimation af børnefødslerne blandt udenlandske statsborgere og børnefødslerne blandt de naturaliserede efter naturalisationen vælges. De 3.970 ses der bort fra og ligeledes de indirekte opgjorte nul-årige, da det ikke er praktisk muligt at udskille disse antal systematisk fra retro-projektionen, og de tjener intet formål i projektionen. Illu-strationen i og under tabel 1 ovenfor viser tydeligt at børnefødslerne i DK blandt immigranterne og blandt deres børn og børnebørn i opgørelserne er forbeholdt opgørelsen i kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ netop ikke i kategorierne ’udenlandske statsborgerskaber’ og ’naturaliserede’, og dette valg betyder at bærerne af kendetegnet for egenskaben fejlplaceres/fejlopgøres, da kendetegnet immatrialiseres ved omgrupperingen.
Alle børn af såkaldte ’efterkommere’ (der netop er i de fertile aldre p.t.) er således ikke medregnet blandt børn med udenlandsk oprindelse, men som danske. Den juridiske afgrænsning ’naturalisation’ sikrer dette sammen med definitionen på ’efterkommer’. For at opnå en i alt fald mere retvisende opgørelse af børn af udenlandske oprindelser, skal der estimeres efter de retvisende definitioner, begreberne/statistiske egenskaber og kendetegn ’udenlandske statsborger’ og ’naturaliseret’. Disse to kendetegn er på det nærmeste entydige, adækvate og funktionelle som begreber og som egenskaber. D.v.s. børnene født af udenlandske statsborgere i DK og børnene født af naturaliserede skal estimeres, da de ikke er optalt i en nogen brugbar form i tilgængelige oversigter efter den afgrænsning, som en IQ- og en retvisende fødselsrateopregning forudsætter. Og i denne estimation ses bort fra nogle børn født af udl. statsborgere i DK. Disse børn kan være indeholdt i antallet af udl. statsborgere, hvor vi har fundet nogle erstatningsantal, som vi har benævnt ’nul-årige 1. januar’ for sikre sondringen jfr. tabel 1 og forud kvantificeret relevant i fodnote 7.
Ud over (statistiske) kendetegn om prædestinerede arvelige sygdomme og epidemiske sygdomme kunne typisk socio-økonomiske undersøgelser knyttende sig til immigrationen omfatte f.eks:
Nettoindvandringen til Danmark 1968-2011 fordelt på oprindelsesland/nationalitet.
Indvandreres fødselshyppighed og dødelighed i Danmark fordelt på oprindelsesland.
Indvandrere fordelt på alder.
Kunne i tilknytning til også IQ-opregningen tillige omfatte analyser om:
Kriminaliteten fordelt på danskere og indvandrere.
Indvandrere og uddannelse.
Indvandrere og deres erhvervsmæssige tilknytning.
Indvandrere, deres indtjening og sociale forhold.
Sådanne undersøgelser kan ikke bygge på befolkningsopgørelser med tællekategorierne ’Indvandrere’ og ’efterkommere’ og ’andre’. Indtil kategorierne eventuelt ændres kan sådanne undersøgelser kun gennemføres i bedste fald ved udtræk af befolkningsdata direkte fra cpr.-registret, hvis man ikke som her finder en tredje vej, der er bedre end eneste mulige alternativ.
Output-kravet: Statistik-præsentation – Befolkning, indvandring, fødte og døde:
Antal danske, ændring i året, status primo året.
Udenlandske statsborgere inklusive børn af disse efter forældrenes nationalitet, ændring i antal i året, status primo året.
Nettoindvandring af individer med udenlandsk nationalitet inklusive indvandring af børn.
Naturaliserede danske statsborgere efter nationalitet før naturalisationen, ændring i antal i året, status primo året.
Børn af naturaliserede danske statsborgere efter nationalitet før forældrenes naturalisation, antal i året, status primo året.
I alt folketallet i DK primo året.
Levende fødte i DK af danske, antal i året.
Levende fødte i DK af udenlandske statsborgere, antal i året.
Levende fødte i DK af naturaliserede danske statsborgere fordelt på nationalitet før forældrenes naturalisa-tion, antal i året.
Levende fødte i DK, i alt antal i året.
Tilsvarende for døde.
Eksempel på befolkningsregister til statistik og direkte træk
på CPR/tidssvarende egentlig database til forskningsformål
Den statistiske egenskab ’statsborgerskab’ og kendetegnet ’naturalisation’ forudsættes fastholdt. Kendetegnet ’fødeland’ skal medtages som supplement til ’naturalisation’.
Disse udtræk fra CPR eller fra ny database byggende på folketælling vil vise folketallets fordeling på indivi-der af dansk og af anden etnisk oprindelse. Udtrækkene skal som et alternativ være mulige fra befolkningsregistret. Som statsborger med egenskaben ’naturalisation’ er individet af etnisk udenlandsk oprindelse. ’Fødeland’ for forælderen med etnisk udenlandsk oprindelse fastslår individets oprindelse.
Statsborgere uden kendetegnet ’naturalisation’ er enten individer af etnisk udenlandsk oprindelse eller indivi-der af etnisk dansk oprindelse.
Individer uden kendetegnet ’naturalisation’ med mindst én af forældre med kendetegnet ’naturalisation’ er af anden etnisk oprindelse. Farfaders og farmoders eller morfaders og mormoders nationalitet angiver individets oprindelse, såfremt disse bedsteforældre ikke er naturaliserede. Er en eller flere af bedsteforældrene naturaliserede, vælges ‟fødeland‟ for én af disse som individets oprindelse.
De statistiske egenskaber med kendetegnene ’statsborgerskab’, ’naturalisation’ var så godt som entydige, adækvate og funtionelle. Kendetegnet ’fødeland’ skal medtages som supplement til ’naturalisation’. Forældretilknytningen og kendetegnet ’naturalisation’ forudsættes fastholdt i cpr.registrets records.
CPR/ny database som befolkningsregistret kan indeholde
’ Og så megen rumsteren for ingen verdens ting sat i gang af ingen verdens ting ’
J. E. Vig,
15-10-2010 og 10-10-2011
[1] 8. juni 2004 offentliggjordes DS det prognosticerede antal af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ 510.619 i projektions-punktet 2010: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2004/NR254.pdf. Antallet af ’indvandrere’ og ’efterkommere’ er opgjort pr. 1. januar til 542.238 og 562.517 henholdsvis 2010 og 2011 i DSS, Befolkning og valg. Officielle fremskriv-ning viste i prognosepunktet 2010 følgende antal ’indvandrere’ og ’efterkommere’ 500.125, 510.619, 505.025 hen-holdsvis 19. maj 2003, 8. juni 2004 og 1. juni 2005. Kilde: DS, Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg, befolkningsfremskrivninger. Fra 2002 til 2008 ændredes måske det prognosticerede antal ikke-vestlige i DK i prog.-pkt. år 2040 med mere end 54% – se fodnote 12, side 10. Kilde i øvrigt: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2004/NR254.pdf
[2] En variabel annuitet med inddata hentet år for år i retrodelen (som anført i teksten ovenfor) fra DSS og de konstante totale fødselsrater anbefalet af FN for landene. Projektionsdelen indeholder flere kvantitative kendetegn brugt i form af stykkevis konstante parametre, som er specificeret i teksten nedenfor. En meget simpel model, der sikrer IQ-opregningens validitet og konsistens, som bedste alternativ til en model, der bl. a. bygger på tællekategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommer’. Til sidstnævnte kategorier kan inddrages køn og aldersfordeling f.eks. i Lexis’ projektionsmodel med aldersbetingede parametre, eventuelt aldersbetingede fertiliteter er inddraget tillige, men tællekategorierne fører til 2. generation efter immigranterne, der netop føder i disse år, opgøres i kategorien ’dansk’ eller uudskilleligt herfra til projektionsformålet med en juridisk afgrænsning som begrundelse og/eller et valg af tællekategori med absurde konsekvenser (jfr. Hans Oluf Hansen m.v.: “not always logically disjoints” med reference til side 8, 3. sidste afsnit). Al-dersfordelingen er heller ikke at gøre brug af p.g.a. kategorivalget. Hverken juridisk afgrænsning eller kategoridefinition ses at påvirke individets fertilitet og IQ i virkeligheden. Om den officielle fertilitetsopregning herunder dens indflydelse på bl.a. de officielle projektioner og konklusion: Fra side 10, afsnittet: ”Valg af metode…” til og med tabel 2, side 11, inkl. fodnoterne 12 og 13, side 10-11.
[3] Nettoindvandring i år x: status for antal udenlandske statsborgere pr. 1. januar år x+1 fratrukket status for antal udenlandske statsborgere pr. 1. januar år x. Dette giver den samlede nettoindvandring under de givne forhold eksklusive antal naturaliserede i året. Der bortses fra fejlkilden, der er forud beregnet for kontrol og hidrørende fra ’nul-årige’ jfr. tabel 1. nedenfor her refereret i fodnote 7. De givne forhold om valg af tællekategorier uddybes nedenfor. Fejlkilden er begrundet i DS’s opgørelser ikke er indrettet til at kunne afgive alle nødvendige data om de nødvendige egenskaber i form af kendetegn for den foreliggende opgave. Kendetegnene, der skal vise egenskaberne, bliver (i engelsk fagsprog) intangible eller gøres immaterielle.
[4] Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv Jannik Schack Linnemann har opgjort at 45 pct. af alle universitetsuddannede i Danmark, der forlod Danmark i 1997, ikke var returneret i 2001. Efter fire år var 63 pct. af alle universitetsuddannede, der forlod Danmark i 2003, ikke returneret.
Vandringen blandt 58-85 årige danske statsborgere har været en netto indvandring på i alt 182 individer i hele perioden 1980-2005. Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280
[5] Ved oprindelse forstås hvilken nation eller område i geografien individet stammer ud fra familiebåndet. Juridisk afgrænsning udover nationsafgrænsningen ses der bort fra.
[7] Det forventede fødte antal børn af disse ’nul-årige’ begyndende ved de fødende kvinders indtræden i de fertile alders-grupper tidligst fra 1994 (år 1979+15 år) bliver med forudsatte fødselsrater henholdsvis 14 og 18 og forudsat den aflæ-ste fælles danske totale dødssrate beregnet ved varierende annuitet med de aflæste antal nul-årige som annuiteten i de enkelte år til højest henholdsvis 49.058 og 52.281 fødsler pr. 1. januar 2010.
[8] ”Europa er den eneste verdensdel truet af faldende fødselstal og skrumpende arbejdstyrke. Europæiske kvinder vil fremover føde endnu færre børn, lyder advarslen fra danske og internationale eksperter”, skriver Berlingske Tidende 8. august 2010. Medierne bragte en diametral modsat oplysning med bl.a. ”Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne føder 1,9 barn”, skrev bl.a. Information og også Berlingske Tidende den 25. Juli 2010. D.v.s.: At nu føder danskerne angiveligt 1,9 barn pr. kvinde (her: mod 1,7 barn omkring 2001-2002). Konklusionen er at danskerne og vestlige trækker gennemsnitligt antal børn pr. kvinde op til det totale gennemsnit (som vi må opfatte det efter det skrevne) til 1,9 barn. Ikke-vestliges gennemsnitlige antal børn er netop faldet drastisk, efter det vi ser refereret, fra knap 2 børn til 1,6 barn i gennemsnit fra 2007 til 2010. Uddybet i fodnoterne 12 og 13, side 10-11.
I Søndagsavisen 25. januar 2004 udtaler lederen for personstatistik i Københavns kommune, Claus Woll : ”Jeg vil da gerne påpege, at der efter min mening ikke har været dækning for de konklusioner, der er draget i medierne på baggrund af rapporten (her: udført af sociologistuderende Connie Carrøe Christiansen for Københavns kommune)”. Ifølge Søndagsavisen afslører en nærmere granskning af tallene, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande tværtimod får flere børn end deres forældre! For denne gruppe er fødselsraten indenfor de seneste 5 år steget med 10%.” Problemstillingen er uddybet i fodnoterne 12 og 13, side 10-11.
[9] Published in Proceedings of Symposium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Statistics Denmark, January 22-24, 2001
[10] Logisk disjunkte definitioner af begreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ med absurde konsekvenser: To mængder siges at være tom, d.v.s. ingen fællesmængde, de benævnes i matematisk disjunkte. Disjunktive begreber er sådan-ne, der er hinanden modsatte. Videnskabsholdbarheden af begreberne tages uden mere eller mindre begrundede forbehold op i afsnittet ’Konklusion vedr. valg af tællekategorier og estimation af fødsler’ nederst side 13.
[11] ’Ukendt’ betyder at personregistret ikke har registreringer om individet. ’Ukendt forældre’ er typisk enten udlænding bosat eller afdød i et andet land eller dansker, der afgik ved døden før cpr.registret indførtes 1. april 1968. Desuden blev cpr.registret forsøgt re-etableret efter familietilknytningen og dermed den genetiske tilknytning var blevet delvis drop-pet af CPR engang i 1970erne (se oplysningen: ”Missing embedded pointers…” p. 4 i den vedhæftede pdf-fil). Som det ses lykkes det at få droppet familietilknytningen og dermed den genetiske tilknytning i andet forsøg med kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ fra 1991. Om dette drop netop fuldbyrdedes med det udvidede fødestedskriterium godkendt af regeringen med støtteparti 4. juni 2004 og gjort til lov den 7. juni 2004 ved lovbekendtgørelse har vi endnu ikke kunne bevise. Ringen er dog sluttet.
[12] Referring to Statistics Denmark (1998) (P. C.) Matthiessen (2000, p. 93) notes immigrants are Danish residents born abroad of parents that are both foreign nationals or born abroad. Descendants are Danish residents born in Denmark of parents either being immigrants or descendants.
(1998) referring to:
Statistics Denmark (1998). Indvandrere I Danmark (Immigrants in Denmark) (Cph.: Danmarks Statistik)
(2000, p. 93) referring to:
Matthiessen, P. C. Indvandringen til Danmark I det 20. århundrede (Immigration to Denmark in the 20th century). Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2000) (pp. 79-94)
Professor P. C. Matthiessen was a scientific adviser to Statistics Denmark for several decades.
Hans Oluf Hansen writes: “As far as the definition of descendants is concerned, Statistics Denmark (1998, p. 11) are misquoted or misunderstood by Matthiessen (2000, p. 93)”
[13] Artikel i Jyllands-Posten af Hanne Fall Nielsen den 23. august 2008: http://jp.dk/indland/article1417575.ece læses følgende uddrag:
“…Mens kvinder fra ikke-vestlige lande for 14 år siden fødte 3,41 børn i gennemsnit, nedkommer den samme gruppe i 2007 med knap to børn. Tæt på det danske gennemsnit på 1,85 børn pr. kvinde…”
“…Det nye fødselstal betyder, at Danmarks Statistik har revideret befolkningsfremskrivningerne og nedskrevet gruppen af danskere med indvandrerbaggrund. Den største årsag er et fald i indvandringen, og derefter kommer det faldende fødselstal…”
”…I dag regner Danmarks Statistik med, at der vil være 330.700 mennesker i Danmark med ikke-vestlig baggrund i 2040.
For seks år siden – i 2002 – lød prognosen på 512.000 danskere med ikke-vestlig baggrund…”
Virkelighed og officiel prognose udført også med 6 års tidsforskel forud for 2010 vises ved eksempel i fodnote 1, side 1.
Jyllands-Posten ovenfor refererer givet ikke korrekt, og vi finder ikke antallene (uden behørige kildehenvisninger, d.v.s. i artiklen henv. til Statistisk Tiårsoversigt). Link forsvinder og link kommer til, og det sker at gamle får nyt indhold. Derimod oplyser DS på: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.pdf i Nyt fra DS, nr. 217, 30. maj 2002: 1.069.770 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prog.pkt. år 2040 og http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt 2008/ NR221.pdf viser i Nyt fra DS, nr. 221, den 26. maj 2008: 550.000 ikke-vestlige ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i prog.pkt. år 2050. Vi bemærker uanset en evt. ændret juridisk/administrativ afgrænsning i spørgsmålet om landegrup-pering et endog stærkt tvivlsomt forhold mellem antal ikke-vestlige og antal vestlige i de seneste to fremhævede antal u-anset 10-årsforskellen i prog.pkt. Om det er forventninger om fertilitetstilpasning og/eller tællekategorierne, der øver indflydelse kan vi ikke afgøre. Og vi aflæser 515.000 ikke-vestlige ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i prog.pkt. år 2050 og 746.696 indvandrere og efterkommere i alt samme år i Nyt fra DS, nr. 220, 23. maj 2007 på: http://www.dst.dk/ pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdf. Kendsgerningerne viser således, at DS-fremskrivingen i prog.pkt. 2050 ændres fra 515.000 til 550.000 på blot ét år. Skulle JP’s 330.700 ikke-vestlige i år 2040 være korrekt aflæst, er der sket et voldsomt skift i forventningerne/angivelserne til 550.000 ikke-vestlige ’indvandrere’ og ’efterkommere’ samme år 2008 uanset prognosepunkternes 10 års afstand (2040 og 2050).
Fremskrivninger fra 30. maj 2002 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.pdf antal: 1.069.777 i prog-nosepunktet 2040 bliver i Nyt fra DS nr. 220, 23. maj 2007 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdf til antal: 746.696 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prognosepunktet 2050.
Konklusion:
Som anført i indledningsafsnittet kan kategorivalget og fertilitetsopregningen spille sammen med projektionsmodelvalget og over tiden også forstærke dette samspil betydeligt (jfr. sidste afsnit). Dette er hermed vist for foreliggende danske officielt tilgængelige fremskrivninger udført forud for og med prognosepunkter 1. januar 2010, 1. januar 2040 og 1. januar 2050. Fordelt antals-, fødselsrate- og IQ-opregning ville påvirkes betydeligt heraf.
[14] Danmarks Statistiks, Nyt fra DS: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2004/NR405.pdf Uddrag: “I Danmark var den samlede fertilitet i 2003 på 1,76 barn pr. kvinde mod 1,72 i 2002. I europæisk sammenhæng er det relativt højt. Landene i Nordeuropa plus Frankrig har højere fertilitet end de sydlige og østlige lande i Europa. I 2002 lå Irland højst med en samlet fertilitet på 2,00 barn pr. kvinde, mens Tjekkiet lå lavest med 1,17 børn pr. kvinde…”
[15] Fra dette år kan antal naturalisationer tildelt udenlandske statsborgere inkl. deres børn før naturalisationen år for år hentes i DSS.
Indvandrings-
hastigheden voksede
endnu mere i 2013
Danmark 