Vi skrev fornylig følgende om behovet om korrektion af de officielle antal af udenlandsk oprindelse i Tyskland, Norge og Danmark:
Når Statistisches Bundesamt i Tyskland således opregnede antallene med udenlandsk baggrund korrekt blev resultatet, at den officielle andel i Tyskland blev hævet fra knap 9 procent til 18,4 procent i 2006.
Statistisk Sentral Bureau i Norge lavede en tilsvarende særanalyse af befolkningsforholdene i Norge med udgangspunkt i de registrerede familieforhold og kom til at den officielle andel skulle hæves fra 8,3 procent til 16,4 procent i 2006 med udenlandsk baggrund for så vidt angår tilknytningen til forældre og bedsteforældre.
[Tilføjet 15/9 2013: 1. januar 2013: Såfremt alle fire bedsteforældre er Norske af oprindelse bliver antallet af udenlandsk oprindelse 1.110.823 svarende til andel på 22%]
Vi kan fortsat gisne om hvorledes de i DK godt 10 procent pr. 1. januar 2012 skal ændres for at medregne alle med udenlandsk baggrund. Nu er det ikke specielt interessant at kende dette totalantal, men det er afgørende at kunne udskille de enkelte grupper.
Officielt pr. 1. januar 2012, Norge:
- “I dag (1. januar 2012) er det omlag 655.000 personer bosatt i Norge som enten har innvandret selv (547.000) eller er født i Norge med to innvandrerforeldre (108.000). Til sammen utgjør disse gruppene 13,1 prosent av befolkningen…” Kilde : http://www.ssb.no/innvandring/
Hvis det ikke virker, så prøv: http://www.ssb.no/befolkning/artikler-og-publikasjoner/hvor-mange-innvandrere-er-det-og-blir-det-i-norge?tabell=118942
—————————-
Præcis som i Danmark savner vi i Norge børneantal født af tredje generation (der netop er de fødende i disse år) og børn født af naturaliserede. De fleste af disse børn opregnes i Norge som børn af nordmænd og tælles med og forhøjer det norske officielle fruktbarhetstall og samtidig mindsker de fruktbarhetstallene tilsvarende for den udenlandske oprindelser. Uden en fordeling af rådata om levendefødtes antal på nationalitet/oprindelse, der påviser det modsatte, er det hvad vi må gå ud fra. Herved tegnes et mere realistisk billede end det officielle, og det kan være afgørende af flere vægtige grunde, arbejdsmarkedet, sygdomme herunder epidemier, med biogenetikken medinddraget.
Ved at anvende statsborgerskabsopgørelsen, antallet af tildelte norske statsborgerskaber (siden f.eks. 1978) og forudsætte at de bosatte af anden oprindelse netop føder i Norge efter samme fruktbarhetstall som tallet i oprindelseslandet og dør efter den norske dødsratio gennem de 34 år kommer vi til et modelresultat. Et modelresultatet kan bruges til at give et fingerpeg og er vor eneste reelle mulighed, når realistiske optællinger ikke forligger med en brugbar detaljeringsgrad. Når vi forudsætter at fruktbarthetstallene er de samme som i oprindelseslandene ser vi bort fra, at det er de unge og de yngre, der vandrer. Herved estimeres fødselstallet for bosatte af udenlandsk oprindelse for lavt i Norge og Danmark.
Pr. 1. januar 2012 viste modellen 792.139 af udenlandsk oprindelse svarende til 15,9 procent af folketallet i Norge.
Pr. 1. januar 2012 viste modellen 735.924 af udenlandsk oprindelse svarende til 13,2 procent af folketallet i Danmark.
Antallene i Norge og Danmark er en del højere end de officielle antal, og det skyldes netop de meddelte officielle fruktbarhetstall ikke er korrekte, når familietilknytningen og oprindelsen medinddrages, og understreget af at fødslerne ikke (kan) fordeles dokumenterende på oprindelser i præsentationerne. Fruktbarhetstall er bestemt af kultur, traditioner, love, religion, uddannelse, og arbejdsmarkedstilknytning, og de er langtsigtsholdbare. Vi går således udfra at tilpasningen til norske forhold og effekten af barselslovgivning m.v. ikke er så udpræget som det officielt samtidig antages.
Behov for modelkorrektion
Modellens metode
Eksempel på modelgennemløb af danske data