Skal vi prøve en tredje ideologi – når de fører samme sted hen
– mest om indsatsen fra den anden ideologis kreatør, før verden blev lagt på skinner igen.
At ideologier har taget udgangspunkt i for eksempel Georg Wilhelm Friederich Hegel og Platons ideologi-systemer kan bestemt ikke afvises. Men det er meget fejlagtigt at se bort fra den generelle indflydelse, som Oplysningstidens tænkere – herhjemme suppleret med ‘Det moderne Gennembruds’ talsmænd – har haft på fremkomsten af ideen om et verdenssamfund startende med Socialistisk Internationale i 1840-erne.
Det er hvad Henry Morgenthau gør i bogen ‘Germany is our problem’. Den var signeret af Henry Morgenthau Junior (tidligere finansminister i USA) lige efter Den Anden Verdenskrig. Bogen var skrevet af Harry Dexter White (oprindelig Weiss). ‘Teologiske betragtninger’, benævnte John Maynard Keynes – der blev udvalgt til at lave den bizarre økonomi-dagsorden for den vestlige verden efter Den Anden Verdenskrig – nogle lignende reaktioner efter Den første Verdenskrig (i 1919).
Doctor Wilhelm Wundt og sin dyriske experimental-psykologi skulle have været nævnt på linie med G.W.F. Hegel og hans tossede filosofi om Guds bevidsthed før skabelsen. Det er ikke fair at bortse fra Wundts internationalisme. Nu kan vi måske bedre forstå hvorfor. Sandheden er det, hvad du tror på (?), fra hvilken dette er et uddrag, vil kunne hjælpe på forståelsen.
Wilhelm Wundt løj også over for den europæiske offentlighed om Den Første Verdenskrig sammen med 91 andre kendte tyske personligheder. Dette påviste den danske digter Johannes Jørgensen i 1918. Dette afsløres også i Sandheden er det, hvad du tror på (?).
“De, der underskriver Versailles traktaten underskriver dødsdommen for mange millioner mænd, kvinder og børn”, skrev J. M. Keynes på side 147 i sin bog ‘The Economic Conquences Of The War’, udgivet 12. december 1919. Han tænkte på tyskerne. Bemærk, dette er før Den Anden Verdenskrigs rædsler. Det er nemmest at iagttage udviklingen, når den er forløbet.
At ignorere kommunismen samtidig med Tyskland foreslås omdannet til en delt landsbrugsrepublik kan ikke beskrives som intelligent amerikansk tænkning. Der skal andre forklaringer til. Kommunismen er død. Er den det? Hvad så med COMM-UN-ISM?
Tyskland kunne forsyne omkring 40 mill. med fødevarer, eftersom Tyskland var et landbrugsland, skrev John M. Keynes. Så tidligt i den industrielle udvikling ville det have haft som konsekvens, at omkring 15 mill. ville have måttet forsøge at emigrere fra Tyskland, skrev J. M. Keynes. Han gennemgår i sidstnævnte bog også de ringe muligheder for at et sådant emigrations-projekt ville have kunnet lykkes. En accept af konsekvenserne af et lignende arrangement efter Anden Verdenskrig, som foreslået af Henry Morgenthau Junior, byggede på endog værre – men lad os sige samme – ‘teologiske betragtninger’.
John Maynard Keynes var den engelske økonom, efter han blev tildelt Nobel Prisen i 1935. Hans tænkeskema har ligget alene i front overalt hos de besluttende i den vestlige verden efter Den Anden Verdenskrig – med enkelte undtagelser. Ham har vi skullet lytte til, og hvis vi ikke lyttede, skulle vi dog leve med konsekvenserne af hans tænkeskema, alle sammen: Systematisk gældsætning af nationerne.
Den 30. november 1918 var der ifølge J. M. Keynes i den tyske Reichbank £ 115.417.900 i guld. Krigsskadeserstatningen i følge Versaillestraktaten svarede til mellem £ 7-10 mia. eller 33-47 mia. US$. Kravet var således 70-100 gange større end guldindholdet i Reichbank. Selvom alverdens nationalbanker ville have lagt alt deres guld i en pulje, ville den samlede sum ikke være blevet større end 12 mia. kroner i 1925, hævdede Professor L. V. Birck. Erstatningskravet på Tyskland svarede i følge Birck til cirka halvdelen af Tysklands nationalformue før krigen, men til mere end halvdelen heraf i 1925, når prisudviklingen, formueforbruget under krigen og de afståede distrikter indregnes.
J. M. Keynes skrev endvidere i “The Economic Consequences…” side 149, at i de senere stadier af krigen (1. Verdenskrig) havde næsten alle regeringer enten som følge af uvidenhed eller inkompetence praktiseret, hvad en Bolshevik ville have planlagt og designet efter.
Grunden til at J. M. Keynes ikke behandler inflationens årsager i sine ellers så fyldige værker, kan der kun gisnes om:
En svaghed på den tid til mulig udnyttelse:
J. M. Keynes var homoseksuel i følge Anthony Sampson i bogen ‘Den Skjulte Magt’.
John Maynard Keynes matematiske modeller fejler ikke noget. Det er deres praktiske anvendelse på jordiske forhold, som umiddelbart anfægtes. Gad vide om en anden marionet vil foreslå samme løsning for tredje gang, når vi har været igennem den sidste galloperende inflation mod stilstand og Ny-merkantilismen viser sig, som det flop den er.
Bemærk, internationalisme i dag var den første og den sidste ideologi, i realiteten siden 1776.
[1] US-monetary negociater was a Soviet spy
In a memorandum dated 15 October 1950 White was positively identified in the Venona papers as a Soviet agent code named “Jurist”. Venona cyphers quote him as saying he was willing for any self-sacrifice on behalf of the MGB, but was afraid that his activities, if exposed, might lead to a political scandal and have an effect on the 1944 Presidential election. In 1953 J. Edgar Hoover convinced Attorney General Brownell that White was a spy. White’s bronze bust was ignominiously removed to the IMF’s basement.
Afsløret og indrømmet til sidst. I USA og i det tidligere USSR vidste begge sæt af myndigheder, at den anden side vidste det. Kun offentligheden fik ikke adgang til denne viden, hævdede Discovery 25. maj 2005. Harry Dexter White (født Weiss) var repræsentant for USA ved forhandlingerne om det (mest) Keynesianske, nu ødelagte internationale pengesystem fra 1945 til 1971.
Harry Dexter White var Sovjet-spion.
Den omfattende valuta-spekulation, som den særegne Mark-udvikling lige efter Den Første Verdenskrig gav anledning til, deltog J. M. Keynes også i. Indtil den 20. oktober 1919 havde J. M. Keynes tabt £ 13.125 af sine egne penge og £ 8.498, som tilhørte et mindre syndikat for hvem Keynes spekulerede.
J. M. Keynes forudsagde i 1930-erne, at det afro-asiatiske områdes hurtige industrialisering efter krigen ville føre til store generelle prisstigninger på råvaremarkederne. Det gik faktisk stik modsat, når vi ser bort fra en enkelt råvare, og vi også ser bort fra industriudviklingen.
De abstrakte problemers kunst kunne J. M. Keynes tackle og omsætte til (mit: en art tænkt) praksis, hævdede hans beundrere; den evne genfinder vi hos flere frontfigurer. Men bemærk, hvorledes udviklingen er forløbet. Selv efter at være blevet advaret mod at spekulere i aktier i 1929, svarede J. M. Keynes i juli 1929: ”Der bliver intet sammenbrud i vor levetid”. Det kom et par måneder senere.
Sonia
Indvandrings-
hastigheden voksede
endnu mere i 2013
Danmark 