Ajourført 2015: https://danmark.wordpress.com/2015/10/29/velfaerdens-fordeling/
Velfærdssystemet og indvandringen fører til kollaps om senest 4 år
2015: Siden 2010 er flere velfærdsposter blevet beskåret for at skabe plads, nyeste forslag er førtidspensionens takster.
Den korte version med masser af alternativ-betragtninger viser vi havde og har ret
Vi må sige vennerne, selvom de er få, hjælper med at få sandheden frem (en kortere feather)
Fra http://dendanskeforening.dk/files/files/DK-1a-1995.pdf:
Ved udgangen af 1994 var det officielle antal ikke-vestlige – beregnet efter Danmarks Statistiks metode fra 1991 med optællingbegreberne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ – ca. 190.000 personer. Udgifterne til ikke-vestlige i 1995 udgjorde ca. 56 mia. kr. ud af et samlet offentligt budget på 607 mia. kr. i 1995, steget fra ca. 43 mia. kr. i 1991, når vi forudsatte proportionalitet mellem antallet af ikke-vestlige og fremmedudgifterne.
Modellen for beregning af fremmedudgiften
1995: En udgiftsberegning – f.eks. på et husholdningsbudget – vil normalt foregå på den måde, at man gør de enkelte udgiftsposter op og dernæst lægger alle posterne sammen. Det har politikerne imidlertid forhindret, når det gælder fremmedudgifterne. For kun meget få af dem er oplyst særskilt – det meste er stukket af vejen under alle mulige uigennemskuelige rubrikker.
Vi måtte derfor regne baglæns:
Vi tog udgangspunkt i det samlede statslige og kommunale udgiftsbudget på 607 mia. i 1995. Det kendte vi. Vi vidste også, at der var 5,2 mill. mennesker i Danmark. Og vi kunne ud fra Danmarks Statistiks undersøgelse nr. 43/1991 beregne, at af disse var i hvert fald 190.000, hvortil kom det sandsynlige mørketal på ca. 95.000.
Disse mennesker – danskere og ikke-vestlige – deltes altså om at bruge ca. 607 mia. kr. Men hvordan fordeltes udgiften mellem dem?Trækker en gennemsnitdansker f.eks. lige så meget på de sociale ordninger som en gennemsnitsfremmed?
Nej, det gjorde han ikke! Ud fra den kendte aldersfordeling blandt de ikke-vestlige hhv. danskerne og ud fra de specielle udgiftsområder, nåede vi frem til en udgiftsfordeling, der viser, at de ikke-vestlige i 1995 belastede budgetterne med ca. 56 milliarder kroner.
Oplysningerne om fremmedbelastningen på de enkelte felter kunne f.eks. hentes i Socialministeriet. En undersøgelse her viste således, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13 % var mange under uddannelse eller modtog anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viste også, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet på fem år og allerede i 1993 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).
SOCIALMINISTEREN SLÅR ALARM: Jyllandsposten 10. september 1999:Hver tredje på bistand er indvandrer.
I 2002 var mere hver tredje (35-38 pct.) på kontanthjælp fremmed.
2003: 40 pct. af modtagerne indvandrere.
Kilde til den funktionelle udgiftsopdeling er Danmarks Statistiks Statistikbanken
Bemærk, posten 10.Social beskyttelse med en stigning på mere end 102 mia kr. (29,5%) og posten 7. Sundhedsvæsen med en stigning på mere end 38 mia. kr.(35,6%) på blot 5 år.
I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent . På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende. Integrationsudgifter: 16. oktober 2009: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. 21. februar 2009: Antallet af indvandrere på førtids- eller socialpension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter i Sverige kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27 marts 2008.
Det er faktisk muligt at beregne en langt mere realistisk fremmedudgift i 2010 end tilfældet var i 1995 og samtidig korrigere for udgiftsudviklingen i øvrigt siden 1995:
Dels som følge af aldersfordelingen og arbejdsmarkedstilknytningen, der er markant forskellig i gruppen ikke-vestlige i forhold til blandt danskerne og andre vestlige dels som følge af et større individuelt forbrug viste Velfærdskommissionens oplysninger i rapport marts 2005 Fremtidens velfærd og globaliseringen, at ikke-vestlige konsumerer 2,6 mill. mere end de gennemsnitligt indbetaler i skat, og danskerne 750.000 mere end de gennemsnitligt betaler i skat. Det giver 3,47 gange mere underskud velfærdsregnskabet i gennemsnit sammenlignet med danskerne.
Nu skal vi have delt velfærdens samlede centrale poster eller hele det offentlige budget efter denne opregnede officielle kendsgerning fra Velfærdkommisionen:
x: fremmedes procentvise andel af velfærdsforbruget
1-x: danskeres og øvrige vestliges andel af velfærdsforbruget.
Forholdstalsberegningen der fører til 3,47 ser således ud:
Fremmedes procentandel af velfærden divideret med forholdet mellem andelen af ikke-vestlige og danskerandelen giver overtyngden af de ikke-vestliges velfærdsforbrug. [vi dividerer med en brøk ved at gange med den omvendte]
Hvis du foretrækker den med forholdsregning uden et ‘X’, men med æbler, milliarder og piger og drenge, tager du denne her: https://danmark.wordpress.com/2015/03/26/egnethed-velfaerdskonsekvenserne-i-fremtidens-europa-med-simple-krav-til-laeseren-for-forstaelsen/
x/(1-x) * 0,89/0,11 = 3,47, hvor 0,11 er mindsteandelen af ikke-vestlige (600.000/5,5 mill.) primo 2010. Det giver ikke-vestliges procentvise andel af velfærdsforbruget i 2010 30,0 procent af det offentliges velfærdsposter [vi har bevidst helt bortset fra de vestlige indvandrere, fordi disse over livsforløbet bidrager med 1,8 mill. kr mere til de offentlige kasser end befolkningen i almindelighed, hvilket underestimerer vor bestemmelse af x]. Vi forudsætter at 3,47 gange i overtyngde fortsat er gældende i 2010. I Sverige i 2001 tilsvarende : https://danmark.wordpress.com/2007/07/15/immigration-costs-in-sweden-amount-to-almost-297-pc-of-the-public-budget-2001/ : 29,7 procent af den svenske offentlige budget i 2001.
Vi regnede med en varierende tyngde på de enkelte velfærdsposter i 2001-opregningen af fremmedudgifterne og nåede til fremmedudgifterne 150 mia.
Forudsættes i stedet mere realistisk 700.000 fremmede i Danmark ved udgangen af 2009 giver andelen de ikke-vestlige konsumerer 33,6 procent i stedet for 30,0 procent. Og ikke-vestliges velfærdsforbrug bliver da 252,6 mia. kr.
Vi kan tage hele spektret med :
Hjælp til forholdstalsberegningen: https://danmark.wordpress.com/2006/11/20/forholdstallene-og-keynesianer-sniksnakkes-uddybes-lidt/
Siden 1995 er danskernes antal gået tilbage med ca. 7 promille 1) pr. år fra ca. 5,0 mill. Det giver 4,5 mill. danskere ved udgangen af 2009. Indbyggertallet i landet var dog godt 5,5 mill., så 600.000 ikke-vestlige er muligvis en del for lavt sat.
Fremmedudgifterne beregnes herefter direkte på grundlag af det offentliges egne oplysninger via Velfærdskommissionen til Børsen og summen af de offentliggjorte velfærdsposter anført med fremhævet sort i tabellen (for året 2010): 0,30*751.892 mill = 225,6 mia. kr. i 2010.
Anvendte vi i stedet de samlede driftsudgifter 1.012.881 mill. for 2010 svarende til de 607 mia. for 1995, ville fremmedudgifterne være beregnet til: 0,30*1.012.881 mill. = 303,9 mia. kr. i 2010
Fremmedudgifter udgør således 200-300 mia. kr. i 2010.
Idet vi noterer os med nogen tilfredshed
efter at have opgjort, hvorledes det ser ud
med vore fejltagelser gennem årene:
I 1995 var resultatet med ca. 200.000 ikke-vestlige: 407.907*0,1214= 49,5 mia. kr. jf. overstående tabel, men under hensyn til befolkningsandelen for ikke-vestlige i 1995. Vi meldte 56 mia. kr. Det må jeg erkende, en beskeden overdrivelse, såfremt her altså ikke var 290.000 inklusive de illegale i stedet for 200.000 (hvilket vi også angav som højest sandsynligt): 407.907*0,1696 = 69,2 mia. kr. Nå, 59,4 mia. kr. er midtpunktet mellem 49,5 og 69,2, og vi meldte altså 56 mia. kr. for 1995 – en mindre underdrivelse herfra.
Det gav nærmest sig selv som tonen var lagt – og det var også hensigten: Vi blev fra 1995 selvfølgelig skreget ud og kaldt både uansvarlige, uetiske og inkompetente samt alt muligt andet grimt, men faktum var ingen magtede at svare sagligt imod mine beregninger.
I 2001 udregnede jeg forsigtigt disse fremmedudgifter efter et meget simpelt tyngdebudget og fandt, at de dengang forventede 600.000 ikke-vestlige i landet kostede staten 150 mia. kr. Vore beregninger var yderst forsigtige, og vi arbejdede nærmest med bind for øjnene, bortset fra vi havde enkelte sporadiske oplysninger, som det offentlige selv havde leveret. En tidligere regering havde præsenteret 10,3 mia. kr. i 1995 med Marianne Jelved som økonomiminister og næste regerings støtteparti (fra 2001) vovede et øje og meldte 30 mia. kr. i 1997.
Nu viser det sig at med Velfærdskommissionens adgang til de individuelle og selvfølgelig anonymiserede konti, at det faktisk stod lidt værre til i 2001 med forudsat 600.000 ikke-vestlige: 0,304*506,260 mia. kr. = 154,3 mia. kr. jf overstående tabel, men atter korrigeret for befolkningsandelen for ikke-vestlige i 2001. Og denne tabel beskæftiger sig udelukkende med Velfærdskommissionens oplysninger, lidt finansoplysninger fra Danmarks Statistiks Statistikbanken og så ellers ren matematik.
Det er vanskeligt at ramme Det Gyldne Snit nærmere – ‘med bind for øjnene’
Velfærden og indvandringen fører hurtigt til kollaps
2015: Siden 2010 er flere velfærdsposter blevet beskåret for at skabe plads, nyeste forslag er førtidspensionens takster.
1) Den etnisk danske fertilitet oplyses ikke med ordentlige og retvisende data fra officiel side, hvilket vi har påvist adskillige i sammenhænge på denne blog. Det må skønnes, at danske kvinder allerhøjest føder 1,3 barn i gennemsnit. I regneeksemplet sættes etnisk danske kvinders fertilitet ikke desto mindre til 1,7 barn. Dette fertilitetsmål svarer til godt 19 % for få børn til reproduktion (2,1*(1-0,19)=1,701) over den fertile periode på ca. 30 år. Det giver altså med sammensat rentesregning et fald på 7 promille pr. år.
Med 1,3 barn ville der mangle 38,1% børn til at klare reproduktionen (2,1*(1-0,38095) =1,3) og tilsvarende være et fald på 31,6 promille eller et fald på 3,16% pr. år i antallet af danskere, uden at vi medregner netto ca. 7.500 udvandrede danskere pr. år over de seneste 20 år.
J. E. Vig, cand oecon.
31. marts 2010
Indvandrings-
hastigheden voksede
endnu mere i 2013
Danmark 