Danmark

3. februar 2007

Klimaet og andre kilder til forandring


Solindstrålingen

Ændringer i klimaet fra istid til mellemistid tillægges i høj grad ændringer i solindstrålingen

Kilde: http://www.geo.au.dk/besoegsservice/foredrag/klima/klima7.html

Ændringer i klimaet fra istid til mellemistid tillægges i høj grad ændringer i solindstrålingen. Disse ændringer er forårsaget af variationer i jordaksens hældning og retning samt Jordens bane omkring solen (mit: , der ændrer sig en del, noget over kortere, noget over længere tidsrum). Dette kaldes Milankovitch-teorien efter den serbiske astronom Milutin Milankovitch.

Jordens bane omkring solen (eccentriciteten), jordaksens hældning (obliquiteten) samt retningen af jordaksen og jordbanen i rummet (precessionen) varierer gennem tiden med en fast cyklus, der har stor betydning for klimaet (modificeret efter Seidenkrantz, 1998).
De tre cyklers indvirken på solindstrålingen påvirker hinanden, således at der dannes et kompleks billede for den mængde sollys, der rammer jorden (modificeret efter Seidenkrantz, 1998).

Jordaksens hældning – obliquiteten
Jordens omdrejningsakse står på skrå i forhold til Jordens bane. Det giver os årstidsvariationen på vore breddegrader. Men aksens hældning er ikke konstant, og den forandrer sig med en periode på 41.000 år . Vinklen varierer mellem 22,1 og 24,5 grader. Idag er den 23,5° og aftagende.
Det er jordens hældning, som forårsager årstiderne. Hvis Jordens akse ikke hældede, var der næsten ingen variation mellem årstiderne, og hvis jorden hældede med 90 grader, ville der være evig nat om vinteren, og evig dag om sommeren på hver halvkugle. Større vinkel giver varmere somre og koldere vintre både på den nordlige og sydlige halvkugle, og indstrålingen på høje breddegrader øges i forhold til indstrålingen på lave breddegrader.

Jordaksens retning – precessionen
Jordaksens retning (aksens precession) samt den elliptiske jordbanes retning (ellipsens precession), hvor det er selve jordens omdrejningsakse samt ellipsen, der skifter retning, er af meget stor betydning for klimaet.
Precessionen har nemlig også stor betydning for årstiderne, idet den kan få jordens placering i forhold til solen i de forskellige årstider til at flytte sig: I dag er Jorden nærmest solen omkring vintersolhverv, (faktisk er det den 3. januar) – det giver milde vintre og kølige somre på den nordlige halvkugle, hvorimod det er modsat på den sydlige halvkugle. For 11.000 år siden var dette f.eks. modsat.
Precessionen varierer med frekvenser på 23.000 og 19.000 år, i gennemsnit 21.700 år. Den har størst direkte betydning på lave breddegrader og har størst betydning, når jordbanen er en ellipse.

Jordbanens form – essentriciteten
Jordens bane omkring solen danner som bekendt en ellipse; men formen af denne ellipse varierer gennem tiden fra næsten cirkelformet til en noget fladere ellipse. Dette kaldes eccentriciteten, og ellipsens form varierer med en cyklus på 100.000 og 400.000 år. I dag er der 3% forskel i afstand fra Jorden til solen mellem den tætteste og den fjerneste position, og Jorden ligger tættest på solen d. 3. januar, altså tæt på d. 21. december – vintersolhverv. Dvs. at både vintrene på den nordlige halvkugle og somrene på den sydlige halvkugle er lidt varmere, end de ville have været, hvis jordens bane havde beskrevet en perfekt cirkel. Da jorden er længst væk fra solen d. 4. juli, nær d. 21. juni, sommersolhverv, er somrene på den nordlige halvkugle og vintrene på den sydlige halvkugle tilsvarende lidt koldere. Dette giver således lidt større sæsonforskel på den sydlige end den nordlige halvkugle. Effekten af jordens elliptiske bane på årstiderne er dog ret lille, idet den kun forstærker eller formindsker solindstrålingen med få procent. Eccentricitetens største betydning ligger i dens indvirken på precessionen, idet precessionen har større betydning, når Jordens bane er mere elliptisk.Disse mekanismer danner tilsammen mønstret for solindstrålingen. Solindstrålingen er således domineret af precessionen, specielt på de lave og mellemste breddegrader, mens jordaksens hældning er vigtigere på de højere til mellemste breddegrader. Eccentriciteten modificerer kun precessionens betydning.

En glacial-interglacial cyklus varer ca. 100.000 år, men før for 900.000 år siden varede en cyklus kun ca. 40.000 år. Den mekanisme, der umiddelbart synes at have størst betydning i dag er eccentriciteten, dvs. jordbanens form. Mellemistiderne forekommer nemlig hver 100.000 år. Dette er dog faktisk ikke rigtigt, idet 100.000 års cyklen fremkommer blot ved en forstærkning af precessionens cyklicitet, således at der for hvert 4-5 precessionscyklus vil være en ny mellemistid. Jordaksens hældning havde tidligere større betydning, idet skiftene mellem istid og mellemistid fulgte hældningens 41.000 års cyklus i perioden 2 – 0,9 millioner år siden.

Solindstrålingen skal i øvrigt suppleres med indflydelsen på havstrømmene, hvilket også er gennemgået på linket anført i begyndelsen af dette referat.

Sonia

CO2-rapport, Paris 2007

CO2-rapport


Har du set dokumentarfilmen “Forklædt som fattig” vil du vide, at de mega-rige oliestater i Arabien, der forurener aldeles vildt, har dispensation fra de internationale CO2-aftalers protekoller ved, at de repræsenteres af gruppen ‘ulande’, der alle har dispensation.

Det startede under Præsident John F. Kennedy i august 1963:

15 unge forskere, som man stolede på, blev sat i en studiegruppe og lukket inde i et undergrunds-etablishment (Iron Mountain) nær byen Hudson, New York. Formålet var de sammen skulle finde ud af, hvad der skulle til for at samle magten yderligere og selvsagt bevare kontrollen med menneskene uden krige. Keynesianer-økonomen John Kenneth Galbraith deltog blandt andre. Svaret efter nogle måneder var:

Total fødselskontrol. Rapporten beskriver herudover, hvad der skal til i den nye politik for at erstatte krigen som effektiv magtsamlende faktor: F.eks. få total kontrol med de nationale økonomierne, en allestedsnærværende international politistyrke, til bevidstheden hos individerne skulle man have en trussel fra rummet, d.v.s. invasion af rumvæsener, en massiv forurening, nogle fiktive forskellige fjender, nye religioner, og andre myter.

Dokumentationen findes hos Leonard C. Lewis: “Report from Iron Mountain On The Possibility And Desirability Of Peace”.

Der var altså en af deltagerne, der mente offentligheden skulle vide besked. Siden hen kom Romklubben med en slags opfølgning (”Grænser for vækst” og ”Menneskeheden ved et vendepunkt”), da vi bl.a. nåede til Europa-unionen og strukturproblemerne i bl.a. Europas landbrug, men rent faktisk til et egentligt verdsligt testamente for den religiøse tro på bl.a. udåndingsluften, CO2.

Jeg har lige så lidt som Pia Kjærsgaard eller andre i hendes parti med en forhånds-indstilling til sagerne af politiske grunde, sat mig ind i den seneste rapport om CO2 fra Paris-konferencen. Det vil andre, der har gjort det før, gøre igen.

Der kan henvises til flere af de statistiske analyse-typer, der tages i anvendelse for såkaldt at kunne påvise påstandene om visse sammenhænge i rapporten: Du kan lære om disse metoder på: http://www.lilliput-information.com/stati/index.html

Sonia

Klimaet, andre kilder til forandring

De civile dommere skal rekrutteres anderledes

Filed under: Crimes, Culture, Dhimmi, Immigrants, Immigration, Justice — Tags: , , , , , — Jørn @ 11:57

Lægdommere, der bruges i straffesager i Danmark, er desværre pæredanske, som det udtrykkes på TTV, og de er også i gennemsnit 45 år gamle. Så de forstår ikke noget til baggrunden og levevilkårene for de anklagere. Derfor skal der nu ske en udskiftning….så færre udlændinge dømmes og flere dømmes mildere i Danmark.

Det er ikke så svært at forstå teksttvnyheden, hvis man kan læse.

Sonia