Besynderlige ting oplyses om fødslerne i Danmark – OECD burde interessere sig for det med samme entusiasme som OECD interesserer sig for den danske forbrugsøkonomi

 

Besynderlige ting oplyses om fertiliteten i Danmark

Fertilitet er det gennemsnitligt forventede antal levendefødte børn pr. kvinde i en gruppe kvinder i aldrene 15-40 år på et givet undersøgelsestidspunkt forudsat at aldersfordelingen er fastholdt. Fødselsraten er derimod blot antallet af fødte i forhold til populationen i de enkelte år uanset aldersfordelingen.

 

OECD burde ligeledes forundres over det, der følges op på her.

I Velfærdskommissionens analyserapport ─ Fremtidens velfærd og globaliseringen, marts 2005, der over alt refererer til tal fra 2003, 3. kapitel, side 97, 3. afsnit læses:

”Den samlede fertilitet for indvandrere fra mindre udviklede lande er på ca. 3,3 barn pr. kvinde, mens det tilsvarende tal for ind-vandrere fra mere udviklede lande er 1,5 barn pr. kvinde. Disse niveauer fastholdes gennem fremskrivningen.” Her er selvsagt ingen kildeangivelser i Velfærdskommissionens analyserapport, marts 2005, side 26: Fremtidens velfærd og globaliseringen.

”Fertilitetsniveau for kvinder fra mindre udviklede lande 3,248 i 1997.” Kilden: http://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap01.htm (filen findes ikke længere). Bemærk, med hvilken ”overbevisende præcision” sidste tal var angivet i de officielle publikationer. Danmarks Statistik i 1998 angav således det danske fødselstal pr. kvinde til knap 1,8 barn pr. kvinde og de fremmedes til 3,248. Desværre kan dette ikke give resultatet 1,72 (i total fertilitet i 1998, jvfr. tabellen nedenfor) ved nogen positiv andel af fremmede.

10 år senere: http://www.cphpost.dk/news/national/88-national/45603-increased-birth-rate-for-danish-women.html

Wednesday, 06 May 2009 15:40 KR News Foreign women gave birth to an average of 3,04 children in 1998, but that figure fell to an average of 1,94 (2008).

Garbi Schmidt from the National Research Center for Welfare (tidligere benævnt Socialforskningsinstituttet) said that the falling figures were as a result of immigrant women adopting the norms and values of fellow Danish mothers. Danish women set birth record. Published 11.05.11 14:38 Denmark leads industrialised nations in number of births Denmark’s birth-rate has grown the most out of any other industrialised country since 1984 a new study from the OECD shows. With 1.84 children per woman in 2009, the birth-rate has risen…

Det er ganske fejlagtigt. Tilmed ganske udokumenteret bortset fra totalfertiliteten eller samlet fødselsrate, der så røg ned 1,73 igen 2012.

Nu er der tale om fødselsrate, der ikke er fertilitet.

Garbi Schmidt finder vi i tilstødende sammenhæng. Abstract er hentet fra Internettet på http://www.sfi.dk 20 år i Danmark: En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Udgivet i 2000. Spørgsmålet om etniske minoriteters ligestilling i det danske samfund er i disse år genstand for stor offentlig diskussion. I hvilket omfang får nydanskere en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvilke uddannelser tager de? Hvordan vælger de at stifte familie og opdrage deres børn? Under hvilke former bosætter de sig? Hvordan vedligeholder de deres kulturelle arv? Vælger de at få dansk statsborgerskab? Deltager de politisk i det danske samfund, eller er de kun i ringe grad med i samfunds- og medborgerskabsprocessen? Dette er spørgsmål, som denne rapport tager op. Rapporten bygger på både besøgsinterview efter et standardiseret spørgeskema med ca. 700 nydanskere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, samt på dybtgående intensive interview med 15 nydanskere fra de samme etniske minoritetsgrupper. Alle svarpersoner er ca. 30-35 år og har boet i Danmark i mindst 20 år. Rapporten er en opfølgning på en tidligere rapport om samme gruppe unge danskere, som Socialforsknings-instituttet udgav i 1989. Den beskriver således også, hvordan nydanskernes livssituation i Danmark har ændret sig gennem de sidste ti år. På hvilke punkter går det nydanskerne bedre eller ringere end dengang? Hvilke sociale og kulturelle mønstre holder nydanskerne fast i – eller bliver holdt fast i – og hvilke er under forandring? Rapporten forsøger endvidere at lade nydanskerne selv komme til orde: Hvad er deres holdning til integrationsindsatsen i det danske samfund; hvor mener de den er lykkedes og hvor bør den ændres?

Garbi Schmidt & Vibeke Jakobsen: 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Socialforskningsinstituttet 00:11. 322 sider. ISBN 87-7487-646-5. 245,00 kr. inkl. moms. Telefon: 33 48 09 46 – Fax: 33 48 08 33. Kultursociolog Eyvind Vesselbo stod for projekt-rapporten, der absolut ikke er en undersøgelse af fertiliteten. Han har selv kommenteret den i aviserne og på TV i ugen sluttende den 5. november 2000.

Det viser sig der er tale om noget fuldstændig værdiløst materiale i forhold til f.eks. kravet om en repræsentativ funderet fertilitetsundersøgelse: Cirka 700 nydanskere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien plus 15 nydanskere fra de samme minoritetsgrupper, hvoraf de sidstnævnte har deltaget i dybtgående intensive interviews. Nydanskere er blevet den politiske korrekte (ganskevist vildledende) betegnelse for personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Alle svarpersonerne er ca. 30-35 år og har boet i Danmark i mindst 20 år. Dette kan bestemt ikke betragtes som noget repræsentativt udvalg af gruppen af fødende udlændinge i Danmark fra mindre udviklede lande. Fertiliteten kan end ikke fastslås blandt de udvalgte/interviewede, idet den valgte gruppe ikke aldersmæssigt omfatter alle de fertile aldre (15-40 år).

Dette ligner rent bestillingsarbejde. Der er ikke tale om nogen dokumentation, og derfor kan der kun opfordres til, at man ikke anskaffer gennemgangen. Kultursociolog Eyvind Vesselboe ville på trods heraf i 2006 fortælle vælgerne i sin egenskab af folketingsmedlem, at det er noget han har fundet på, at den officielle danske befolkningsopgørelser ikke kan bruges. Men her hang han fast i sin egen medvirken til det, som her netop er vist.

På Danmarks Statistik (DS) har vi: http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/emneopdelt/%20nytsingle.%20aspx?countid=8299&ci=true&pti=1 (filen findes naturligvis ikke længere), og her læser vi: I Danmark var den samlede fertilitet i 2003 på 1,76 barn pr. kvinde mod 1,72 i 2002. 23. august 2008 i JP: Mens kvinder fra ikke-vestlige lande for 14 år siden fødte 3,41 (1996) børn i gennemsnit, nedkommer den samme gruppe i 2007 med knap to børn. Tæt på det danske gennemsnit på 1,85 børn pr. kvinde.

 

Fertiliteten falder ikke fra 3,41 i 1996 eller fra 3,248 i 1998 til knap 2 i 2007. Det bliver meget værre endnu – se 3. afsnit, 1. linie nedenfor med rødt.

 

Politiken hævdede den 7. december 2009, at ikke-vestlige har en fertilitet på 2,11, hvortil den skulle være faldet fra 3,41 siden 1993 (eller muligvis rigtigt er 1996)

I Politiken læser vi den 7. december 2009 (http://politiken.dk/debat/analyse/article853442.ece ), at fertiliteten for oprindelige danskere i 2008 udgjorde 1,82, hvortil den angiveligt skulle være steget fra 1,69 siden 1993. Det er ikke muligt at fremfinde mindste dokumentation hos Danmarks Statistik.

25. juli 2010: “Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne hævder de føder 1,9 barn”, skrev bl.a. Information og også Berlingske Tidende den 25. Juli 2010. D.v.s.: At nu (2010) føder danskerne angiveligt 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn.

Det sidste skal antagelig oversættes til: At nu føder de etniske danskere og et stort antal ikke-vestlige papirdanskere og deres børn og børnebørn i gennemsnit 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn. Resten af de fødte sættes i forhold til det optalte/benævnte antal ikke-vestlige.

Ekstrabladet hævdedede den 27. oktober 2010: “Danske kvinder føder færrest børn i Norden. Danske kvinder føder i gennemsnit 1,8 barn – og dermed er fødselsraten den laveste i Norden. Det viser nye tal fra Nordisk Statistisk Årbog 2010. Danmark ligger dog over det øvrige Vesteuropa i det såkaldte EU-15, hvor fertiliteten er 1,5 barn pr. kvinde…” Vi kan ikke finde nogen dokumentation, hvor Ekstrabladet hævder den findes. Statistics Sweden SCB anfører totale fertilitet til 1,90 1,98 1,94 1,91 1,88 1,85 1,77 fra 2011 til 2005 ifølge : http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26041.aspx . EB’s oplysning stemmer muligvis ikke: Fra 2000 til 2003 var Sveriges totale fertilitet 1,53-1,55, fra 2004 til 2011 var den 1,66-1,67 med et ganske abrupt spring i 2004 i følge : http://www.indexmundi.com/g/g.aspx?c=sw&v=31. Det er simpelthen så latterligt.

 

2011: Kontorchef Anita Lange, Danmarks Statistik hævder, at hun laver statistikker over udviklingen i fertiliteten blandt ‘indvandrerne’ og ‘efterkommere’.

 

Der findes ingen tilgængelig fordeling af en fødselsårgang i Danmark på oprindelse hos Danmarks Statistik. D.v.s. der findes ingen tilgængelige rådata om fødsler, der overhovedet betinger, at fertiliteterne blandt indvandrere og efterkommere kan opgøres med offentlighedens indsigt; d.v.s. med dokumentation. MEN af DS’s varedeklaration 2010 fremgår:

Hvis vi netop kendte det antal fødte i f.eks. 2009, som DS ikke vil anføre som ikke-vestlige indvandreres nyfødte, “skal dette antal forøges med en faktor 1,231, meddelte DS i varedeklarationen. Hvordan kan DS vide dette?

Og hvis vi kendte det antal fødte i 2009, som DS ikke vil anføre som ikke-vestlige efterkommeres nyfødte, skal dette antal forøges med en faktor 1,921, meddelte DS i varedeklarationen. Hvordan kan DS vide dette? DS ligger nødvendigvis inde med disse ikke-officielt tilgængelige oplysninger, for ellers kunne DS ikke anføre disse særegne trans- eller overgangshyppigheder så præcist. ‘Er der travlt ved håndvasken’? Hvis de fødendes fordeling på danskere af fødsel, på danske statsborgere samt børn af disse og på udenlandske statsborgere ikke hemmeligholdtes, ville hele korthuset bryde sammen.

I 1997 og i 2009: Indenrigsministeriet: http://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap01.htm (denne fil findes naturligvis ikke længere): ”Fertilitetsniveau for kvinder fra mindre udviklede lande 3,248 i 1997″. Er dette fertilitetsniveau fortsat fastholdt og ikke-vestlige forudsattes at føde omkring 1/3 af en fødselsårgang i 2009 var de danske kvinders fertilitet lavere end i 1983, hvor den var 1,377. Det var 1,24 barn i gennemsnit pr. kvinde, som svarende til eller lidt højere end stambefolkningernes etniske rater i landene omkring os i Vesteuropa.

Uddrag af Danmarks Statistiks (DS’) netside om varedeklaration: “Varedeklaration: Befolkningsfremskrivning for Danmark. Her var følgende link http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000773&timespath=2%7C , der naturligvis ikke er aktivt længere.

Forudsætninger for DS’s 2009-fremskrivning: Fertilitet:

Samlet fertilitet Kvinder med dansk oprindelse: 1,900 konstant.

Indvandrere fra vestlige lande: 1,598 i 2009 stigende til 1,750 i 2040, derefter konstant.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 1,946 i 2009 faldende til 1,900 i 2040, derefter konstant.

Efterkommere fra vestlige lande: 1,572 i 2009 stigende til 1,750 i 2040, derefter konstant.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 1,883 i 2009 stigende til 1,900 i 2040, derefter konstant.

Overgangshyppigheder: En del af de børn, som indvandrer- og efterkommerkvinder føder, kommer til at tilhøre gruppen af personer med dansk oprindelse, fordi den ene af forældrene tilhører denne gruppe. Derfor er der beregnet nogle såkaldte overgangshyppigheder for indvandrer- og efterkommergrupperne. Disse andele angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse. I 2009 fremskrivningen er overgangshyppighederne fastsat til: Indvandrere fra vestlige lande: 59,4 Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 23,1 Efterkommere fra vestlige lande: 87,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 92,1

Forudsætninger for 2008-fremskrivningen: Fertilitet:

Samlet fertilitet Kvinder med dansk oprindelse: 1,854 i 2008 stigende til 1,900 i 2030, derefter konstant.

Indvandrere fra vestlige lande: 1,615 i 2008 stigende til 1,750 i 2030, derefter konstant.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 1,970 i 2008 faldende til 1,900 i 2030, derefter konstant.

Efterkommere fra vestlige lande: 1,571 i 2008 stigende til 1,750 i 2030, derefter konstant.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 1,861 i 2008 stigende til 1,900 i 2030, derefter konstant.

Overgangshyppigheder: En del af de børn, som indvandrer- og efterkommerkvinder føder, kommer til at tilhøre gruppen af personer med dansk oprindelse, fordi den ene af forældrene tilhører denne gruppe. Derfor er der beregnet nogle såkaldte overgangshyppigheder for indvandrer- og efterkommergrupperne. Disse andele angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse. I 2008 fremskrivningen er overgangshyppighederne fastsat til: Indvandrere fra vestlige lande: 64,7. Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 20,5. Efterkommere fra vestlige l lande: 93,4. Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 92,3″ (uddraget afsluttet)

På denne baggrund er det måske nemmere at forstå, hvorfor Velfærdskommissionen i 2005 valgte fertiliteten ca. 3,3 pr. kvinde i 2003 og fremover for immigranter fra mindre udviklede lande og 1,5 pr. kvinde for immigranter fra udviklede lande. Det officielle folketal, de samlede fødselsårgange samt den samlede fertilitet antages at stemme, bortset fra fertiliteten ikke bygger på egentlige fertilitetsundersøgelser.

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik (DS)

 

Fertiliteten samlet i Danmark i 2012: 1,7332, anført af DS på:

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/foedsler-og-adoptioner/fertilitet.aspx

Man kan spørge: Er der sket genetiske mutationer i populationen, når man husker definitionen på fertilitet i indledningen?

Totale fertilitet i DK og subtotale fertilitet i delpopupolationer i Danmark forudsætter fertilitetsundersøgelse af repræsentative udvalg ved interviews. Udvalget for interviews skal være stratificeret og omfatte alle de aldersbetingede fertiliteter blandt kvinder i de fertile aldre i den pågældende delpopulation. Der ses ingen sådan officiel fertilitetsundersøgelse udført/offentliggjort i mange år i Danmark. Derimod er det blevet udbredt i flere vestlige lande og også her, at fertilitetsmål udført andetsteds og endog fødselsraterne omregnes til en slags teoretiske fertitetsmål. Ved at korrigere for en mere eller mindre arbitrært valgt aldersfordeling udregnes nogle fertilitetstal. Dette findes ikke holdbart:

 

1. Fertiliteten forudsætter svar fra kvinderne i de fertile aldre om antal børn, ønsker og forventninger om flere børn på et givet tidspunkt eller i givet kort tidsrum mens interviewene står på.
2. Fertiliten opgøres ved omfattende interviewundersøgelse til sikring af pålideligheden.
3. Fertiliteten er ligeledes fx påvirket af kultur, traditioner, love, og givet aldersfordelingen på interviewtidspunktet/i tidsrummet.

 

Professor dr. oecon. Jørn Henrik Petersens valg af fertilitetstal til Velfærdskommissionens arbejde, ca. 3,3 for indvandrere fra mindre udviklede lande og 1,5 for indvandrere fra mere udviklede lande i 2005 vedr. året 2003 og fremover (jfr. 3. afsnit ovenfor i Analyserapporten fra Velfærdskommissionen, marts 2005) stemmer i 2011 med den officielle totale fertilitet, hvis vi forudsætter en delpopulationsandel på 14% fra mindre udviklede lande.

Skandalen fortsætter vildt: https://danmark.wordpress.com/2012/08/30/skandalos-omtalebehandling-af-fertiliteten-international-fordi-vi-er-de-eneste-der-gor-ophaevelser/

De grundlæggende fejlindretninger af det danske befolkningsregister hos Danmarks Statistik: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret%20forskning%20i%20DK.pdf

 

 

J. E. Vig, 18.04.2013

England og fødselsraterne

Totale fertility in England and Wales 2009 og 2010
http://www.statistics.gov.uk/hub/population/births-and-fertility/conception-and-fertility-rates/index.html

• There were 723,165 live births in England and Wales in 2010, compared with 706,248 in 2009 (a rise of 2.4 per cent)
• In 2010 the Total Fertility Rate (TFR) increased to 2.00 children per woman from 1.96 in 2009
• In 2010 there were 493,242 deaths registered in England and Wales compared with 491,348 in 2009 (a rise of 0.4 per cent)

————

Her er tale om fødselsrater – ikke fertilitet.

I følge https://danmark.wordpress.com/2009/05/08/the-united-kingdom-will-have-17-7-mio-more-within-the-next-25-years-det-forenede-kongerige-opererer-fortsat-med-gigantisk-indvandring-i-sine-planer/ var der 18-20% immigranter i England i 2009.

Holder vi os til den sandsynligste procentandel 20% i 2010 fås med “…three times higher than that among British-born women…“:

0,8*f + 0,2*3*f = 2 og det giver f=1,42 og 3*f = 4,26.

Englænderne føder 1,42 barn pr. kvinde og immigranterne 4,26 barn pr. kvinde. Mod for blot tre år siden, hvor vi kunne aflæse den offcielle totale fertilitet i England til 1,87 i 2007, angives den nu til 1,96 i 2009 og i 2010 til 2,0. Ud fra definitionen er fertilitet stærkt knyttet kvinders forventninger og ønsker, og alderfordelingen forudsættes fastholdt. Fødselsrater er noget ganske andet, nemlig blot optællingen af levendefødte i forhold til befolkningen eller delbefolkningen, som de repræsenterer.

Officielt havde England 6,3 mill. immigranter og deres børn i 2007. Andelen var nærmere 18-20% eller 10-12 mill. I dag har England mere end 12 mill. immigranter og deres børn, og de føder langt mere end 30 pct. af fødselsårgang.

Medlem af Tysklands Centralbanks bestyrelse siger fra over for indvandringen

Jyllands-Posten: http://jp.dk/udland/europa/article1835344.ece

“Bankchef får hug for at revse indvandrere

Offentliggjort 30.09.09 kl. 22:18

Tysklands centralbank har taget et usædvanligt skridt og lagt afstand til et medlem af bankens bestyrelse, Thilo Sarrazin.

Det sker, efter at han har kritiseret indvandrere for at bidrage for lidt til økonomien i den tyske hovedstad.

– Et stort antal arabere og tyrkere i denne by – et antal, der er steget på grund af forkert politik – har ikke nogen produktiv funktion ud over at handle med frugt og grøntsager, siger den 64-årige Sarrazin i et interview med kulturmagasinet Lettre International.

Sarrazin, som tidligere var socialdemokratisk finanssenator for Berlin, sammenholder den høje arbejdsløshed i Berlin med det nationale gennemsnit og siger, at en del af byens problemer skyldes, at 40 procent af alle fødsler sker i “den lavere klasse”.

Han siger også, at “tyrkiske varmestuer” ikke kan bringe byen i front.

Bundesbank, som har fået mange henvendelser efter interviewet, siger i en erklæring, at den lægger afstand til Sarrazins “diskriminerende bemærkninger”.

Sarrazin, der er kendt som “Rambo” på grund af sine ligefremme og ofte kontroversielle meninger, er anerkendt for at have mindsket Berlins store gældskrise.”

Ritzau

Reaktionerne paa svenskernes tolerance

Hermed et uhyggeligt videoprogram fra Norsk Rikskringkasting fra Hisingen i Göteborg. Svenskerne har jo været noget mere tolerante og indvandrervenlige end vi har været i Danmark.
Videoen viser takken, som svenskerne nu høster – ikke bare i Göteborg, men i andre byer også. Vi kender jo især de rystende terrortilstande i Rosengården i Malmø.

Hele tiden påstås det, at muslimernes terrorisering bare skyldes, at vi har udelukket dem. Den tanke, at de har udelukket sig selv, kommer dog NRKs kommentator ind på. Man kan også hævde at uden deres tilstedeværelse ville terroriseringen ikke kunne have sket.

Men den egentlige grund kommer de aldrig frem med: At disse indvandrere bliver ved med at slæbe Koranens og hadithernes umådelige had til os vantro med sig. Hvem der truer skal man ikke være i tvivl om.

Mellem år 2035 og 2047 vil de fremmede have flertal her (klik på kurvediagrammet til venstre) – og sørge for, at Norden synker lige så dybt som dagens muslimske lande. Og danskerne vil – med få undtagelser – intet gøre for at hindre det – vil ikke engang høre det. Og de vil blive tvunget over til islam, hvis de vil have kvalificeret arbejde.

A. B. L.

Hvidbog om landsforræderiet

Hvidbog om landsforræderiet i Sverige

 
Historie meget lig denne kunne bringes om den skæbnesvangre afvikling i Norge og i Danmark
 

Det er rart at se, at svenskerne begynder at røre lidt mere på sig. De vil lave en hvidbog om Landsforræderiet. Her kommer det på dansk og nederst på svensk: 

http://www.bgf.nu/vitboken/presentationen.html

 

Hvidbog om landsforræderiet

 

På internettet øger trykket for at oprette en sandhedskommission om det igangværende landsforræderi. Magthavernes forvandling af det harmoniske og velfungerende Sverige til et multikulturelt – i praxis – et multietnisk kaos har vakt stærke følelser hos en voksende majoritet af svenskere. Man har en tid samlet stof sammen til en hvidbog som underlag for en kommende sandhedskommission. Private Sverige- og svenskvenner har også taget initiativ til finansiering af trykning  og distribution af hvidbogen.

Der findes udarbejdede analyser og beregninger af de seneste årtiers indvandringspolitik. Med videnskabelig grundighed er f.eks.  de politiske beslutningers fremkomst blevet skildret i bogen ”Exit Folkehjemssverige”, hvor også massemediernes rolle som demokratiets undergravere belyses. Omkostningerne for masseindvandringem og dermed dens afgørende betydning for velfærdens successive erodering blev allerede beskrevet ved dette århundredes begyndelse af økonomen Lars Jansson i bogen ”Mångkultur eller velfærd?”. Den grove og accelererende kriminalitet, hvor personer med indvandringsbaggrund er stærkt overrepræsenteret kan ikke bare aflæses i BRÅs rapporter, men også i de daglige skildringer i massemedierne.

Et stadigt tilbagevendende spørgsmål fra befolkningen i årenes løb er, hvorfor. Det er ikke helt enkelt at svare på denne undren over, hvad der foregår. Forsøg på forklaring har handlet om alt mellem uforstand til bevidst handling for egen vindings skyld fra ”det multikulturelle projekt”s aktørers side. Den måske mest almindelige teori er nok, at det handler om menneskelig svaghed – i det her tilfælde om behovet for at blive opfattet som ”god” for enhver pris. Med andre ord hykleri, eftersom man i vid udstrækning har handlet mod bedre vidende.

Uafhængigt af de bagvedliggende motiver hos aktørerne bag Sveriges og det svenske folks afvikling, er det ansvarligheden som stadig tydeligere fremhæves. Forræderiet mod vore forfædres opofrende arbejde og skabelsen af et harmonisk og velfungerende Sverige, opleves så frustrerende, at intet motiv kan opfattes som formildende. At man med dette forræderi også har berøvet vore børn og børnebørn forudsætningerne for et liv i harmoni og velfærd i en svensk nation, gør at skyldspørgsmålet stilles stadig oftere og med stadig voksende vrede.

Endnu varierer de fremførte ytringer på en skala mellem ønske om en forklaring og en undskyldning fra de skyldiges side, til standpunktet, at en væsentlig straf er absolut påkrævet mod de mennesker, der har deltaget i lands- og folkeforræderiet.

Hvad der skal ske fremover afgøres sikkert snart på den politiske arena. Skulle f.eks. parlamentariske alternativer i form af Sverigedemokraterne gives demokratiske muligheder for handling og indflydelse, kan den førstnævnte variant muligvis blive den som almenheden helst støtter. På samme måde som sandhedskommissionen for Sydafrika eller Nürnbergprocessen og Haagdomstolen har fungeret for at skabe forsoning.

Om denne vej også fremover blokeres er der uden al tvivl andre kræfter, der vokser sig stærke og påberåber sig helt andre principer og bevæggrunde.

 

Weine Berg      Bjørn Hammarbäck      Jan Milld     Kenneth Sandberg

 

Vitbok om landsförräderiet

På internet ökar trycket för upprättande av en sanningskommission om det pågående landsförräderiet. Makthavarnas omvandling av det harmoniska och välfungerande Sverige till ett mångkulturellt – i praktiken multietniskt – kaos, har väckt starka känslor hos en växande majoritet av svenska folket. Sedan en tid tillbaka pågår sammanställningen av en “Vitbok” som underlag för en kommande sanningskommission. Enskilda Sverige- och svenskvänner har också tagit initiativ till finansierandet av upptryckning och distribution av vitboken.

Sedan tidigare finns det framarbetade analyser och beräkningar av de senaste decenniernas invandringspolitik. Med vetenskaplig grundlighet har t ex de politiska beslutens framväxt skildrats i antologin “Exit Folkhemssverige”, där också massmedias roll som undergrävare av demokratin belyses. Kostnaderna för massinvandringen och därmed dess avgörande betydelse för välfärdens successiva erodering beskrevs redan vid detta sekels början av ekonomen Lars Jansson i boken “Mångkultur eller välfärd?”. Den grova och accelererande brottsligheten där personer med invandrarbakgrund är starkt överrepresenterad kan avläsas inte bara i BRÅ:s rapporter utan också via dagliga skildringar i massmedia.

En under åren återkommande fråga från allmänheten är varför. Besvarandet av denna undran över det som pågår är inte alldeles enkelt. Försöken till förklaring har handlat om allt mellan oförstånd till medvetet agerande för egen personlig vinning från aktörerna i det “mångkulturella projektet”. Den kanske vanligaste teorin är nog ändå att det handlar om människans svaghet – i det här fallet behovet av att till varje pris bli uppfattad och omnämnd som “god”. Med andra ord hyckleri, eftersom man i stor utsträckning agerat mot bättre vetande.

Oavsett de bakomliggande motiven hos aktörerna bakom Sveriges och svenska folkets avveckling, är det ansvarsfrågan som allt tydligare ställs högst på listan över det som framförs. Sveket mot våra förfäders uppoffrande arbete och skapande av ett harmoniskt och välfungerande Sverige, upplevs så frustrerande att ingedera motiv kan uppfattas som förmildrande. Att genom detta förräderi också ha berövat våra egna barn och barnbarn förutsättningar för ett liv i harmoni och välfärd i en svensk nation, gör att skuldfrågan ställs allt oftare och med allt större vrede.

Än så länge varierar de framförda yttringarna på en skala mellan önskan om en förklaring och en ursäkt från de skyldigas sida, till ståndpunkten att det är ett absolut måste med utmätandet av ett straff – ett mycket kännbart sådant – för de som medverkat till lands- och folkförräderiet!

Vad som ska ske framöver avgörs troligtvis ganska snart på den politiska arenan. Skulle parlamentariska alternativ i form av exempelvis Sverigedemokraterna ges demokratiska möjligheter till agerande och inflytande, kan möjligtvis den förstnämnda varianten bli den som ges störst stöd av allmänheten. På samma sätt som Sanningskommissionen för Sydafrika eller Nurnbergrättegången och Haagdomstolar har fungerat för att skapa försoning.

Om denna väg också fortsättningsvis blockeras är det tveklöst andra krafter som kommer att växa sig starka och åberopa helt andra principer och bevekelsegrunder.

 

Weine Berg      Björn Hammarbäck      Jan Milld     Kenneth Sandberg

 

Formidlet af

Sonia

 

Nigeria’s Krig mod Kristne

Nigeria

Muslims 50%, Christians 40%, indigenous beliefs 10%. Indbyggertallet er 149,2 mill., 41,5 pct. under 14 år. Nigeria er (formelt) en federal republik, er det folkerigeste land og har den næststørste økonomi i Afrika. I 1963 havde landet et officielt indbyggertal på 55,66 mill., Vesttyskland ca. 68 mill. dengang. Se nærmere på : https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ni.html#top

og om befolkningstilvæksten på: http://www.popline.org/docs/0365/746850.html

Islam tog over i 1999 : Dette førte til krigstilstand.

Mere end 10.000 kristne er blevet dræbt siden 1999, året hvor Islamic “Sharia law” blev indført i Nigeria i følge Voice of Martyrs en gruppe, som hjælper de forfulgte kirker rundtom i landet. Næsten 1.000 hjem og kirker er blevet brændt ned af Muslimske såkaldte radikale med et vink og stiltiende mine fra regeringen, der ikke anerkender ikke-muslimers ret.

I mange år læste vi om kristenforfølgelser i Nigeria. Regeringen lovede igen og igen at standse dem, men ingenting skete. Bl. a. missionen Åbne Døre havde en mængde øjenvidneberetninger fra landet. 

Seneste om Nigeria: http://www.einnews.com/nigeria/newsfeed-nigeria-islam

Fra http://www.wnd.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=44718

Islamic law brings death, suffering to non-Muslims

“…The war on Christians began in 1999 when Alhaji Ahmed Sani assumed the office of governor in Nigeria’s Zamfara state. Just five months later, he introduced Sharia law. Soon 11 (12) other northern Nigerian states, all with Muslim majorities, followed Zamfara’s lead and implemented some form of the harsh Islamic legal code…”

Sådan går det!

Bemærk, du hører ikke fra de danske mainstream-medier, at landet har Islamisk styre.

Sonia

Hvis alle eller mange flere kendte disse to dokumentationer, kunne de ikke drive deres spil

Skæbnevideoer, som alle skal kende i fuld længde

http://www.youtube.com/watch?v=kVXJaqcoC7k

http://video.google.com/videoplay?docid=-871902797772997781&q   Klik og vent 25 sekunder

 

Hvis alle kendte disse to videoer, ville landets ledere blive til grin, hver gang de åbnede munden.

Kopier linkene og send dem pr. email til alle dine kontakter

Sonia

Intet, absolut intet markant andet moenster m.h.t. de indrejsendes egnethed – plejer jeg at lyve?

Nu erkender man pludselig, at tilstrømningen sidste år var meget større, end hvad vi fik oplyst af Danmarks Statistik i februar. Der var dengang sket en officiel stigning på 12,5 procent i 2008 i følge vandringsstatistikken. Men nu oplyses så i stedet, at indvandringsforøgelsen var meget større end de 12, 5 procent og i tillæg, at der nu pludselig er sket et markant skifte i de indvandrendes uddannelsesniveau til gavn for landet:

[…nu gifter de sig langt senere og gennemfører uddannelser, for ikke mange dage siden læste vi at 24 årsregelen blot førte til at de rejste ind via Sverige…]

Rockwoolfondens Forskningsenhed har udgivet et par rapporter her i juni om regeringens gøren og laden på feltet, og forskningsminister Helge Sander (der antagelig har bestilt gennemgangene) har så fundet det for godt efterfølgende at forholde sig til rapporterne (‘det var li’e hvad jeg ville ha’ sagt’), når han orienterer de andre politikere og offentligheden.

Ingen tvivl, rapporternes indhold vil få stor dækning i medierne.

Sandheden er fortsat, at tilstrømningen i 2008 øgedes med 62,8 procent, som vi meldte i februar. Af de nye ikke-vestlige 21.536 var 11.417 fra de europæiske østlande.

Vi tæller lige som tælleapparaterne til Tivoli, og vi kommer til det samme resultat hver gang.

Vi skal ikke tage stilling til rapporternes indhold, der savner behørig kildehenvisninger til offentligt tilgængelige rådata, desuden sammenblandes antallet af herboende på tidsbestemt ophold med antallet, der er bevilget tidsubestemt ophold med bopæl og CPR-nummer og samtidig ‘østlige’ bliver hele tiden til ‘vestlige’ i stedet, efterhånden som EU rykker østover. Sådanne flydebegreber kan vi ikke bruge til noget.

Umiddelbart snydes politikerne og offentlighed groft og forledes til at tro noget fejlagtigt, både angår motiverne til de kommer, og hvor de fleste stammer fra, såfremt de ikke undersøger tingene grundigt. Umiddelbart ser det ud til de nu kommer fra Østeuropa,  – men hovedtilvæksten stammer ikke fra Østeuropa:

https://danmark.wordpress.com/2009/05/28/advarsel-hvilke-indvandrergrupper-dominerer-de-der-bidrager-med-boern-eller-de-der-bidrager-til-finansiering-af-velfaerden-dette-er-selvsagt-bestemmende-for-landets-og-europas-fremtid/

Disse indvandrere og deres børn skal arve landet

Et markant andet mønster har vi også forgæves ledt ihærdigt efter:

Vi hævdede i februar de røg på førtidspension – men vi savnede doumentationen

Nu har vi dokumentationen for de fremmede og understøttelserne

Mon skatte-diskrimination på EU-plan virker – det virkede ikke i Danmark isoleret?

Generelt forholder det sig sådan, at 10 nordafrikanske og asiatiske lande har fået fri indvandring til EU, såfremt de vandringsivrige i stedet for ‘asyl-mantraet’ nu udtaler ‘uddannelses- eller arbejdsønsker’ ved indgangen til EU et sted omkring Middelhavet. Det er herom det drejer og især drejer sig, ‘og derfor går det så godt, for det gør det, når vi arbejder i team og har succes’. EU er teamwork, også i den grad.

Fri indvandring bestemt af EU – via Barcelona-Processen fra 1995 og Nice-traktaten der ratificeredes 21. februar 2001

FN advarede i foråret 2008

Internationalen og liberalen komplementerer hinanden fuldstændig

Sonia

Politikerne, 1998-2008: “Disse indvandrere og deres boern skal arve landet”

Forudsætninger:

Vor optælling sker på grundlag af indvandringen af udenlandske statsborgere med tildelt cpr.nummer og bopæl i riget, de tildelte danske statsborgerskaber siden 1979 og børnefødslerne bestemt af fødselsraterne i oprindelseslandene samt dødsraten (10 års gennemsnit) i Danmark. Vi har ingen adgang til officielt materiale om fødselstal og dødelighed fordelt på nationalitet og naturaliseredes tidligere nationalitet og deres børn. Fortrinsvis de unge og yngre vandrer og også udpræget de samme aldersgrupper, der fortrinsvis tildeles dansk statsborgerskab, hvorfor disse grupper bidrager forholdsvis mere til fødslerne, end hvad som gennemsnitligt er tilfældet i hjemlandet. Dette sidste har vi ikke taget højde for, hvorfor det estimerede antal formentlig er væsentligt under det korrekte antal. Resultatet er med disse forbehold 651.148 pr. 1. januar 2009 af udenlandsk herkomst.

Danmarks Statistik gør stort set kun brug af begreberne fra 1991 ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’ – senest i rapporten ‘Indvandrere i Danmark 2008’ uden behørige henvisninger til rådataene. Da disse begreber hverken er entydige og dækkende samtidig med hele 2. generation af børn efter de naturaliserede medregnes som danske er de ubrugelige. Derfor er disse indvandrerbegreber også fuldstændig afvist af alle kyndige demografer herunder den førende i landet, der fastholder at de ikke bruges til at beskrive hverken den nutidige eller den fremtidige befolkning i Danmark. Danmarks Statistik når til antallet 526.036 pr. 1. januar 2009 ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’. Hvis du mener der kræves autoriteter til at understøtte dette, klikker du her.

Et eksempel på vanviddet: http://www.lilliput-information.com/economic/overton.html

Opgjorte antal fødsler blandt udenlandske statsborgere i Danmark: En tragikomisk gennemgang af det vi finder i DS’s Statistikbanken.

Sammenfatning vedrørende naturalisationerne siden 1979:

Fra 1. januar 2001 til 1. januar 2009 er tildelt 77.691 danske statsborgerskaber (38,4 % af alle). Heraf er 73.807 til personer stammende fra områder/verdendele uden for Vesteuropa (95 % af alle tildelte 2001-2009). Og endelig 44.049 (59,7 % heraf) til personer stammende fra Mellemøsten, Sydvest- og Sydasien og Afrika. I hele perioden 1979-2009 tildeltes 87,3 % til personer stammende fra områder/verdensdele uden for Vesteuropa. Andelen på 59,7 % så blevet reduceret i forhold til tildelingen i hele perioden 1979-2009, hvor den var 60,6 %. Regeringsskiftet 2001 førte således til tildeling af et større antal danske statsborgerskaber pr. år (på 8 år 38,4 % af alle siden 1979), en større andel heraf til personer stammende fra andet end Vesteuropa (87,3 voksede til 95 %) og endelig en mikroskopisk formindskelse i den tildelte andel til Mellemøsten, Sydvest- og Sydsasien og Afrika (fra 60,6% til 59,7 %).

Sådan ligger landet:

Indvandrere og deres børn fra Mellemøsten, Sydvest- og Sydasien og Afrika føder 3-5 gange så mange børn sammenlignet med danskerne og europæerne i øvrigt. Derfor vil disse tre områder/verdensdele være de største grupper i landet, når danskerne med matematisk sikkerhed kommer i mindretal inden 2050, hvis indvandringen fortsætter som nu. Ophørte den i morgen og fortsatte på nul uden repatriering af andet end én gang afviste, ville du skulle lægge 10-12 år til, før det endelige skifte sker. Denne konklusion bygger på estimatimation med udgangspunkt i de faktiske fødselsrater i oprindelseslandene og dødsraten i Danmark.

Den samlede fødselsrate i Danmark i var 11,8 i 2008. Så kan vi med et vejet gennemsnit igen bestemme danskernes fødselsrate: 26,6*0,118 + x*0,882 = 11,8, hvilket  giver x, danskernes fødselsrate = 9,9, hvilket er alt for lidt til en gennemsnitlig dødsrate på 10,5.

Ved uændrede fødselsrater, gennemsnittet for den fælles dødsrate i Danmark inden for de sidste 10 år og en uændret indvandring (gennemsnittet af de sidste 7 år) fordeler indvandrernes antal sig på oprindelse således i det år, hvor danskerne bliver et mindretal:

Heraf de tre største bidragydere:

Illustration af hvorledes selv politikerne narres af befolkningsbeskrivelsen af landet

Sonia

Indvandringen nyorientret – hvordan ses det ?

Sammensætningen efter oprindelseslande uden for Vesteuropa er ret forskellig, når optællingen af de udenlandske statsborgere sammenlignes med indbyggere af udenlandsk herkomst. Det skyldes naturligvis tildelingen af danske statsborgerskaber og fødslerne her i landet.

Dette medfører i konsekvens heraf, at politikerne fejlagtigt hævder at have vendt strømmen således, at mere attraktive indvandrere nu lukkes ind. Forskellen opstod uden politikernes mulige viden, fordi ingenlunde alle de udenlandske børnefødsler er blevet medregnet korrekt, ej heller de naturaliserede og deres børn efter naturalisationen medregnes korrekt i og fremgår af statsborgerskabsopgørelsen eller af opgørelsen, der er endnu værre, af ‘indvandrere’ og ‘efterkommere’.

Sammensætningen af indbyggere med udenlandsk statsborgerskab i 1979, figur 1:

 

Politikerne kikker på figur 2 eller en der til hørende tabel uden den store interesse, når virkeligheden skal søges afbildet. Og betyder at hele projektet bliver for dyrt og ineffektivt.

Sammensætningen af indbyggere med udenlandsk statsborgerskab i 2009, figur 2:

Sammensætningen af indbyggere af udenlandsk herkomst i 2009, figur 6:

1 : Østeuropa (betydelig mindre andel)

2 : Nordamerika

3:  Syd- og Mellemamerika

4 : Sydvest- og Sydasien (betydelig større andel)

5 : Mellemøsten (betydelig større andel)

6 : Afrika (betydelig større andel)

7 : Indiske subkontinent

8 : Sydøstasien

9 : Asien i øvrigt

10 : Oceanien

I perioden er antallet af indbyggere af udenlandsk herkomst blevet henved 7-doblet, og i dag konsumeres 40 pct. af det danske velfærdsbudget af ikke-vestlige. Der er et eller andet, der er slået fejl, selvom nogle af de ledende, efter hvad de melder til vælgerne, tror, at udviklingen er vendt. Det er den ikke.

De årlige tildelinger af danske statsborgerskaber tog i 30 årsperioden et pludseligt og voldsom opsving i perioden 1998-2006:

 

Dette var selvfølgelig medvirkende til at tilsløre den øgede tilstrømning år for år, der reelt ser ud som afbildet i sidste diagram, når indvandring og fødsler her i landet samlet udglattes til kurve, der forløber pænt gennem midtpunkterne i de hak (regression), der ellers ville være i kurven helt svarende til udviklingen i antallet af årligt tildelte statsborgerskaber, indvandringen og fødslerne. Sådan må kurven fremstilles, da vi ikke må kende det årlige antal fødsler fordelt på nationalitet og for de naturaliserede ej heller fødslerne fordelt på tidligere nationalitet.

Vi har undersøgt perioden 1979-2009 og inddraget fødselsraterne for samtlige nationer, som indvandrerne i landet repræsenterer og set bort fra, at indvandrergruppen ligesom gruppen, der tildeles dansk statsborgerskab, er meget domineret af børn, unge og yngre i henseende til (forventede) fødselsrater. Derfor er der formentlig tale om et betydeligt underestimat af udviklingen. Der er andre ting i de officiøse internationale tilgange til netop fødselsrater og fertilitet fordelt på nationer, der lader ikke så lidt tilbage. Vi vender tilbage til kilderne, der nærmest er et kapitel for sig.

 

Det faktiske forløb år for år med indvandring, fødsler i overensstemmelse med oprindelseslandenes fødselsrater og den officielle varierende, danske samlede dødsrate i perioden 1979-2009:

 

Udglattet kurve der viser udviklingen i antallet af udenlandsk herkomst forudsat oprindelseslandenes fødselsrater og den danske konstante dødsrate 10,25 pr. 1000 indbyggere pr. år i prioden 1979-2009:

Disse indvandrere skal arve landet

Sonia