DI ER 8-10 ÅR BAGEFTER: HELE UDDANNELSES- OG UNDERVISNINGSEKTOREN SKAL TOTALT OMKALFATRES

22. marts 2016 råber Dansk Arbejdsgiverforening op om, at alarmklokkerne lyder: 74,2 pct. af en ungdomsårgang søger til det i 2005 ved døden afgåede gymnasium med de 200 linier at vælge imellem og kun 16,4 pct. søger til erhvervsskolerne. Disse ‘vagt i gevær’-råb kommer altid for sent. DI er hver gang mindst 8-10 år bagefter.

Præcis 9 år forsinket (fra den 12. november 2006) kom DI den 11. november 2015 med meldingen, at det er tæt på at være en fiasko med flygtninge og deres ikke-arbejde, og at det bliver værre for hver dag, der kommer flere ind i landet. Vi bruger mange penge og ressourcer på integrationsprogrammet.

12. november 2006 var det derimod en skandale med flygtninges resultater i skolerne og i uddannelserne, hævdede Dansk Arbejdsgiverforening og Velfærdskommissionen i den bedste sendetid på TV2, men nu var det så i 2015 ved at være en fiasko med flygtninge og deres arbejde, og det blev værre for hver dag, der kommer flere ind i landet.

En skandale mener vi har været en fiasko – det stik modsatte af succes -, men i tillæg har fiaskoen fået tilført f.eks. prædikatet pinligt efterfølgende for at blive en skandale. Men her får vi udviklingen i den omvendte rækkefølge fra virksomheds-organerne.

Det er en katastrofe!

Hvad kommer efter KATASTROFE, vor betegnelse for 10 år siden, er svært at sige

Velfærdskommissionen efterviste allerede i marts 2005, at indvandrere og deres efterkommere i gennemsnit er 3-3,5 gange så ofte/så meget ved de offentlige kasser og hos de offentlige velfærdsmedarbejdere, opregnet i kroner som privatforbrug og offentlig serviceforbrug under hensyntagen til skattebetalingerne.

At IQ-gennemsnittet er 88,8 blandt indvandrerne og deres børn pr. 1. januar 2016 gør at mere end halvdelen er uegnede til uddannelse og arbejde i Danmark. Det er i øvrigt hvad vi ser i praksis. IQ-gennemsnit på eller under 90 betyder at halvdelen eller mere er uegnede. Derfor forbruges 30-35 pct. af velfærdsudgifterne i Danmark på netop indvandrerne og deres børn. Det er ikke ny viden. Den har foreligget siden 2010 uden nogen i toppen gad eller kunne forstå konsekvensen af 3-3,5 gange mere og simpel forholdsregning.

Uden masseindvandringen havde ikke-vestlige ikke konsumeret 28 pct. af det tyske velfærdsbudget (2011), mindst 30-35 pct. af velfærdsbudgettet i Danmark 2010, jfr. tabellen ovenfor og 29,7 pct. af alle offentlige udgifter (2001) i Sverige. I 2012 var andelen i Sverige blevet til 57% samtlige socialbidrag.

Vi har svært at vide om de er helt uvidende om ordenes betydning også i organerne, eller om DI her blot går ud fra, at befolkningen er super-tumpet. Måske sker det hele på beregning. For 25 år siden: 1990: “Kun 5 pct. af de fremmede, der kommer til Europa er reelle flygtninge. Resten, de 95 pct., er almindelige indvandrere.”[I flg. FN’s Flygtningehøjkommissariat’s Jonas Widgrens oplysninger i 1990, og i flg. flere flygtningeeksperters udtalelser]. Og i 1990 var IQ-gennemsnittet blandt indvandrerne og deres børn med ophold i DK 90,3. Nu er det 88,8, men vi kommer endnu længere ned og væk fra egnetheden som tiden går.

Med folkeskolen så vi straks (efter 9.z) efter påvisningen af kinesernes altdominerende overlegenhed i alt, at inklusion blev besluttet med mestendels retarderede børn i den almindelige folkeskoles klasser. Man lod selvfølgelig debatten og forargelsen over de danske skoleresultater dø hen først, men allerede et halv år efter indførtes inklusion overalt i EU.

Det skal oplyses IQ-indekset eller intelligenskvotienten er videnskabeligt fuldstændigt anerkendt i United Kingdom og USA, hvorimod eliten på det europæiske fastland kun meget nødtvunget anerkender begrebet, der trodser lighedsideologien, og der gøres kun sjældent eller aldrig brug heraf. IQ-tests forekommer dog hyppigt ved ansættelsessamtaler i private virksomheder, Dansk Industri.

Så fik vi PISA Etnisk 2012 1)

Vi kan oplyse at flere uafhængige førstehåndsvidner klart beskriver seminarieuddannelsen i dag som en art farce i stilen ‘Gæt og Grimmasser’, hvor alle de smarte, virkelighedsfjerne pædagogiske metoder gøres til ét stort teoretisk miskmask med især skyldig inddragelse af sindelagsteori-stumper, diskurs-teori-stumper o.lign. Diskursteoriens indsigter anvendes til at blotlægge oprinde-lige diskurser (idealer/koder). Diskursorden betegner totaliteten af diskursive praksis ser inden for institutioner eller samfund og deres indbyrdes forhold.

Man lærer at lave børnene om efter ideologien, man modtager i langt mindre omfang undervisning i og formidling af gyldige og brugbare færdigheder. Her er også kilden til de mange afvigende og såkaldt psykisk syge skolebørn.

Post- eller transmodernister, der også styrer hvad der skal læres på seminarierne “udtrykker stor tvivl om muligheden for nå til universielle objektive sandheder, afviser kunstigt skarpe modsætninger og finder fornøjelse i den iboende ironi især i sproget og livet”. Blandt fakkelbærerne for 68-generationens sindelagsteorier skal især fremhæves Jürgen Habermas, Herbert Marcuse og andre repræsentanter for den sindelagstotalitære Frankfurterskolen. Men senest er grundlaget udvidet betydeligt med bl.a. Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway,  and Cixous.

Vor korte version: Ideologisk teoretiserende cirkelsnak på bekostning af viden og færdigheder. Ingenting er og alting flyder frit og er lige godt bortset fra holdningen, der kan bringe dig mod eller væk fra de videregående godkendelser.

Flere skoler foretrækker i dag lærere, der ikke har frekventeret et seminarium, og folkeskolelærerne flygter fra de skoler, der blevet ødelagt af deres egene bærende principper for dette og hint.

JP-Kronik: Den gymnasiale katastrofe, 18. august 2006: Ole Witt-Hansen, lektor, Greve : “..Før 1966 havde alle matematiske studenter matematik og fysik på højeste niveau, svarende til over 50 % af en årgang. Efter 1988 er det gået støt tilbage, således at der ifølge undervisningsministeriets egen statistik nu kun er 4%, der har valgt matematik og fysik på A-niveau i 2006..”

Det drejer sig om at generobre hele uddannelses- og undervisningssektoren. En total omkalfatring af hele området. Ikke et adgangskrav med karaktererne 2 eller 4 i dansk, matematik og naturfag, men 8-9 i gennemsnit skal kravet være til gymnasiet. Indtaget skal reduceres til 15-20 pct. af indtaget i dag og antallet af linier skal reduceres fra ca. 200 til 3-4. Resten af ungdoms-årgangen skal tilbage til mesterlæren med mindst 6 i gennemsnit i dansk, matematik og naturfag. Alt dette forudsætter, at disciplinen genindføres i skolerne og lærerstaben udskiftes med nye fra et nyt seminarium. Det Pædagogiske Universitet, hvorfra virussen stammer, nedlægges sammen med 4 universiteter og adskillige gymnasier.

 

1) Side 23-24: “…PISA-skalaen i matematik opdeles i syv forskellige niveauer alt efter matematikfærdigheder gående fra første niveau: under niveau 1, til øverste niveau: niveau 6. Elever med en score under niveau 2 betegnes som lavt præsterende elever, mens elever med en score over niveau 4 betegnes som højt præsterende elever…”

“Tabel 2.4 (side 24) viser, hvor mange procent af eleverne uden og med indvandrerbaggrund, der i 2012 ligger på de laveste og højeste præstations-niveauer i matematik.”

“…Det fremgår, at de danske elever uden indvandrerbaggrund klarer sig bedst med godt 13 % af eleverne under niveau 2. For andengenerations-indvandrere er det ca. 39 % af eleverne, der ligger under niveau 2, hvilket også er tilfældet for indvandrerelever, der taler dansk i hjemmet. For førstegenerationsindvandrereleverne scorer knap halvdelen (48,6 %) under niveau 2. Der er med andre ord ca. tre gange så mange af andenge-nerationsindvandrerne, der ligger under niveau 2, end elever uden indvandrerbaggrund…”

3-4 gange synes magisk, men det er ikke magisk.