Så afleveres boligerne
100 årige lån med fra 30 afdragsfrie år. Forslaget kommer fra regeringens Erhvervs- og økonomiminister og forventes gennemført med en inflationsgal opposition. Nu sættes den galloperende inflation igang over både huspriserne og overenskomsterne. Mon ikke EU standser trafikken med ejendomsprisstigningerne, der indtil nu har ført til, at danskerne for kunstigt skabte ejendomsprisstigninger faktisk har købt ejerboliger i Euroland, bl.a. Berlin og Barcelona. I realiteten således, når kronen er koblet til Euro, at bl.a. tyskerne og spanierne rent faktisk betaler for de ekstra-boliger, som danskerne køber i deres lande og tilmed nyder ekstra kapitalgevinster fra. Arbejds- og skattefrit.
Resultater herudover:
- En kollektivisering/nationalisering af boligerne, så de kan afleveres rettidigt til landets fremtidige ejere
- Sky-raket-prisstigningerne på alle boligformer er effekten, så ledige og udstødte bliver henvist til containere eller papkasser på gaden
- En overførsel af falske penge til bolig- og ejendomsejere af hidtil uhørte dimensioner p.g.a den nu eksplosive kredit-udpumpning som det sindssyge arrangement indebærer
Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen har et traktorkørekort fra Korinth Landbrugsskole og har vist dernæst fulgt Politiskolen. Der er ingen tvivl om, at han kan få typer som tidligere gårdvagt Marianne Jelved til at hoppe med på vognen.
Hverken Solkongen selv med den fem år senere John Law som generalkontrollør for finanserne (fra 1720) eller Philip II-IV ville have brugt den slags metoder for at accelerere hastigheden mod nulpunktet. Det var under merkantilismen; men nu er vi ved ny-merkantilismen.
Det livsfarlige har hele tiden bestået i at lade lallende ignoranter sammen med fjenderne bestemme udviklingen i Danmark.
Der satses simpelthen alt på 68-generationens første prioritet: Had til alt der er ældre end den selv, og alle værdier skal væk i dens levetid.
DR-TTV lokker selvfølgelig med udtrykket: Flere muligheder, når drømmehuset erhverves.
Tilsnigelse: Det erhverves ikke; det lejes og afleveres igen til kollektivpuljen, når det vel at mærke går godt!!
Sonia
Indvandrings-
hastigheden voksede
endnu mere i 2013
Danmark 
[…] Bolig-, ejendoms-, lejeboligmarkederne smadres nu […]
Pingback af Faa det ud - aktualiseret 26/02/07 « Danmark — 21. marts 2007 @ 10:33
Flot indlæg venner!
Men ikke så negativt!
Jo før systemet bryder sammen jo bedre.
Det er kun med ubekymret brød og spil forræderne kan holde massernes opmærksomhed væk fra de grumme realiteter.
Forandringen kommer ikke så længe folk vælter sig i penge, billig TV underholdning og udlandsrejser.
Kommentar af Balder — 21. marts 2007 @ 10:44
Nu har jeg valgt at holde mig til sandheden. Hvor negativ den skal være bestemmes selvsagt af andre.
Dine taktiske betragtninger er jeg ikke ganske uenig i, og så er vi to…
Det er vel herefter ..4,8,16,32,64,128,256,512,1024,2048,4096 o.s.v. der vel burde interessere?
Sonia
Kommentar af Sonia — 21. marts 2007 @ 10:53
100 årige lån med 30 års afdragsfrihed kommer ikke til at hæve priserne.
Man kan iforvejen tage 30 årige lån med 10 års afdragsfrihed. Hvis man baserer sådan et lån på et-års obligationer, kan man ikke komme længere ned i ydelse,heller ikke ved at forlænge løbetiden eller rentefrihedsperioden. Resultatet på bundlinien bliver altså det samme og derfor ingen prisstigning på den konto.
Man har allerede nu efter 10 års rentefrihed mulighed for at omlægge sit lån når som helst og dermed eventuelt starte forfra på en 10 årig rentefrihedsperiode.
Det eneste man således sparer som låntager, der ønsker at sidde evigt afdragsfrit, ved at have de nye lån, er et omlægningsgebyr i omegnen af 15-20.000 kr for et lån på en til to millioner, sådan ca. ikke noget der i sig selv kan rykke ved ejendomspriserne.
Kommentar af Phanarath — 21. marts 2007 @ 13:38
bah
Kom til at skrive “rentefrihed” en masse gange. Der skulle selvfølgelig stå “afdragsfrihed” alle gangene.
Det gik lidt hurtigt.
Kommentar af Phanarath — 21. marts 2007 @ 13:50
Desværre, har du fuldstændig misforstået:
Om du har bemærket at ejendompriserne er steget med optil 25 pct. om året de sidste 10 år kan jeg ikke vide.
Priserne på husene i almindelighed stiger, når den tid, der kan opnås kredit, udvides.
Igen, jeg taler ikke om prisen på det hus, du har købt.
Sonia
Kommentar af Sonia — 21. marts 2007 @ 15:18
Jeg har fuldt med i udviklingen på ejendomsmarkedet og er klar over de prisstigninger der fuldte efter indførelsen af afdragsfrihed i op til 10 år.
Men at udvide den periode til 30 år, vil ikke ændre på nettoudgiften i de første 10 år.
Du skriver at priserne almindeligvis stiger når kredittiden udvides. Det er også rigtigt nok, men det skyldes at nettoudgiften per måned falder og folk dermed for råd til at låne mere og sidde for det samme.
I dette tilfælde falder nettoudgiften ikke. Afdragsfrihed findes nemlig iforvejen og det bliver ikke billigere af at udvide perioden fra 10 til 30 år.
Det er ren pop det her. Kreditforeningerne ønsker nye produkter på hylderne for at lokke folk til at omlægge deres lån – Det er nemlig det de tjener penge på.
med de nye lån bliver der også indført et “værdicheck” hvert 5. år. Det skal der selvfølgelig også betales for. Hvis man sammenligner den udgift med et omprioriteringsgebyr hvert 10. år, så kan de nye lån meget vel ende med at blive dyrere end de eksisterende muligheder.
Kort sagt; Hvis nye lån i sig selv skal skabe prisstigninger, så skal de få nettoudgiften til at falde og det gør disse lån ikke.
Der kan selvfølgelig komme prisstigninger, hvis tilstrækkelig mange mennesker forventer at de kommer, men det er jo en anden sag.
Kommentar af Phanarath — 21. marts 2007 @ 16:06
Ja, det er pop, og det kaldes lovgivning. Det hele startede også med rock, siden er det gået derudad.
Prisstigninger kommer IKKE af, hvad folk forventer. Forbrugerforventninger er keynesianer-vrøvl.
EN UDVIDELSE AF AFVIKLINGSTIDEN FOR LÅN FØRER, UANSET HVORDAN DU VRIDER DIG, TIL MERE FALSK KØBEKRAFT – I SÆRDELESHED DEN KØBKRAFT DER IKKE SKAL TILBAGEBETALES MEDENS DU LEVER -, HVILKET GIVER PRISSTIGNINGER.
Det er derfra prisstigninger kommer.
Sonia
Kommentar af Sonia — 21. marts 2007 @ 18:04
Hvis nettoudgiften pr. kvartal ikke falder, hvem fanden vil så betale i 100 år frem for 20 eller 30 år????
Det er altså for langt ude Phanarath.
Niels
Kommentar af Niels — 21. marts 2007 @ 18:20
Phanarath synes at ville bortlede opmærksomheden fra det egentlige.
Vi styres endnu ikke helt af kreditforeningerne og deres ønsker, og huspriserne styres ikke af hvad
en antal forbrugere forventer. Det er måske lige knap så farligt med Bent-Betjent eller Dådyr-Bent blandt venner.
Det er egentlige er, at pengemængden i form af kredit udvides. Dette medfører prisstigninger, og forbrugerne vil da købe til højere priser.
De der belåner eller realiserer deres ejendom/hus får herved en mængde ekstra købekraft i hænde – der rent faktisk er lavet af luft.
Fænomenet kaldes inflation. Siden, hvis ikke allerede, vil nye købere på markedet presse på for at opnå højere lønninger, så de kan betale husene. Der lægges op til konflikt for 6,5 pct. mere på et stort område, selvom vi har meget, meget lav real vækst, hvis nogen – når væksten fra det offentlige fraregnes.
Inflationen fra 1970-erne kan genbruges netop nu, fordi de, der husker 70-erne og dengang forstod ordet inflation, nu er ved at have deres på det tørre, er sat uden for eller ved at nå pensionsalderen.
Længere er den ikke.
Cordelia
Kommentar af Cordelia — 21. marts 2007 @ 18:41
Der er mange som ikke har forstået hvad inflation egentlig er, og hvad den indebærer. Der gøres utroligt mange
krumspring for forvirre folk.
Naturligvis skal der ikke betales samme udgift pr. termin over 400 terminer som over 80 eller 120 terminer (forudsat der er 4 pr. år), ellers måtte vi i øvrigt vel sige, at husene steg forlods uden om virkningerne fra markedet.
Dette betyder både ved låneomlægning og ved nylån at godet anskaffes ved at mindre købekraft skal erlægges løbende. Den tiloversblevne købekraft var ikke til rådighed før nyordningen, men kan nu bruges og dermed trække varer ud af produktionen, så der er tale er en udvidelse af pengemængden i form af øget kredit. Dernæst vil virkningen være at udbyderne af husene opdager, at køber kan betale noget mere, hvorfor huspriserne sættes op. En sideeffekt vil ofte være herefter, at overenskomsterne må holde for, som det netop sker nu efter mange års stigninger på huse og lejligheder. Derefter går det efterhånden slag i slag med prisstigninger mere generelt, så flere lønstigninger o.s.v.
Sonias beskrivelse af fænomenet er fuldstændig korrekt efter det oplyste på DR-TTV.
J. E. Vig
Kommentar af J. E. Vig — 21. marts 2007 @ 20:22
Cordelia – Jeg prøver ikke at bortlede opmærksomheden fra noget som helst. Tidligere, når man har hævet løbetiden på lån, har det som Du skriver, givet en extra købekraft. Det er bare ikke tilfældet nu.
Sonja – Netto udgiften bliver IKKE lavere pr. md med de nye lån. En rimelig vigtig detalje.
Folk for ikke på magisk vis et større rådighedsbeløb, fordi deres lån for et nyt navn. At tro på det må være langt mere naivt end at tro at forventninger har en indflydelse.
Reklame for nye finansielle produkter, bliver behandlet som var de seriøse nyheder. De mennesker der lever af at sælge de produkter, bliver brugt som “experter”. De samme experter vil gerne sælge denne nye lånetype, samtidig med at de håber at kickstarte et for tiden lidt trægt ejendomsmarked.
Men om så de hæver løbetiden til en million milliard år med evig afdragsfrihed, så ændrer det ikke en fløjtende fis. Vi har nemlig allerede nu afdragsfrihed, der kan forlænges i det uendelige. Endnu en rimelig vigtig detalje.
Kommentar af Phanarath — 21. marts 2007 @ 21:31
Lad os nu lige tage brød til:
Hvis månedsudgiften for køberen af det samme hus er den samme for nye lån med løbetid på 20, 30 eller 100 år, så tror jeg altså jeg vælger et lån, der løber over 20 år, for så får jeg trods alt huset 5 gange billigere, end hvis jeg vælger løbetiden 100 år.
Det kan der ikke være noget marked for efter danskerens logik.
Skulle jeg låne efter lånets navn. DET TROR JEG IKKE!
Se, nu kommer der så flere ting til:
Der var i TTV-nyheden tale om alle mulige låneformer herunder afdragsfrie lån og mange flere med fleksible løbetider.
En enkelt ikke ganske uvæsentlig detalje: Såfremt jeg aldrig afdrager på lånet, så får jeg heller aldrig adgang til at sælge huset og trække kapital ud, fordi jeg fortsat skylder den samlede hovedstol efter f.eks. 50 år. Så bliver ejendomretten i kollektivpuljen.
Jeg har kun læst teksttv-nyhederne og vi får se; jeg gider ikke mere, før vi får en mere præcis orientering. Jeg har resonneret logisk efter det oplyste, sådan er det.
Og bliver ikke klogere af at læse dine kommentarer. Beklager.
Sonia
Kommentar af Sonia — 21. marts 2007 @ 22:01
Kære Sonja – Gider næsten heller ikke mere.
Men lige for en ordens skyld, så sammenlignede jeg ikke med et traditionelt 20 års lån.
Det der findes nu – 30 års lån med 10 års afdragsfrihed, sammenlignet med 100 års lån med 30 års afdragsfrihed. Forudsat at hovedstol, rente og bidrag er ens, så giver det nøjagtigt samme start netto og dermed giver de nye lån ikke råderum til at øge gælden.
Bare for en ordens skyld vil jeg lige sige, at jeg er grundlæggende enig i de holdinger Du giver udtryk for på din blog, så det er ikke det, det her handler om.
Det skulle slet ikke undre mig, om tekst-TV skriver dirtekte af fra en tekst de har modtaget fra kreditforeningerne. Som jeg skrev tidligere, så foregår der en besynderlig behandling af reklamerne for finansielle produkter.
For nogle år tilbage kom flexlånene og alle experterne talte om yderligere faldende renter. Så kom Flex garanti lånet – et lån med indbygget renteloft og alle experterne talte om renteusikkerhed og prisboble. Nu hvor priserne faktisk falder en smule, er Experterne klar med et fuskerlån, der vil få priserne til at stige.
Experterne er sælgere, kreditforeningsfolk, bankfolk og ejendomsmæglere. Det er absurt og svarer til at man hev en pølsemand ind som ernæringsexpert.
Anyway, beklager at jeg trak dig ind i en diskution der vel egentlig ikke havde så meget med din pointe at gøre. En pointe jeg er enig med dig i.
Kommentar af Phanarath — 21. marts 2007 @ 23:06
Nej, det er helt i orden. Den præcision som du nu giver et eksempel på og resultaterne af,
giver jo sig selv.
Det var ikke hvad jeg læste på TTV.
I det ene tilfælde kan du kapitalisere den samlede værdi efter 30 år; det kan du altså ikke i det andet.
Vi får se; der skal i givet fald vedtages en lovændring, som vi vil kommentere, når den foreligger …ganske givet op til FT’s sommerferie.
Sonia
Kommentar af Sonia — 21. marts 2007 @ 23:30
Til Sonia og Ebbe Vig
I har ret i jeres fremlægning.
Det er sørgeligt, at den anskuelse af emnet ofte alene deles med folk med begge ben på jorden – endda som vigtigste og eneste værdisæt.
Kirsten
Kommentar af Kirsten Madsen — 22. marts 2007 @ 11:45
Det allerværste er ikke den ondskab, som projektet også indebærer. Det allerværste er, at alle synes at have lige meget ret, selvom der fortsat findes noget man skal sætte sig ind i for at kende det til bunds. Man kan sige og skrive lige hvad man vil, for alt er lige godt; især når substansen stadig oftere fuldstændig mangler i informationerne.
Når den infame dumhed virkelig kommer i top er den værre, end det regime vi har nu, fordi det er umuligt at indrette sig på dumheden.
Sonia
Kommentar af Sonia — 22. marts 2007 @ 22:14
[…] Det vil vise sig, at de fleste boliger med de kommende afdragsfrie lån i 30 år afleveres til det store fællesskab, nøjagtig som vi skrev i den 21. marts. […]
Pingback af Spis, drik og vaer glad « Danmark — 24. marts 2007 @ 08:56
Det hævdes, at dansk økonomi er så stærk som nogensinde. Det må nok siges at være en sandhed med modifikationer. Trækker man de af statens indtængter fra, som stammer fra Nordsøolien og skibsfarten, ser billedet slet ikke så optimistisk ud længere!
Som en lille “ekstragevinst” har vi så i de senere år set, at udenlandske kapitalfonde opkøber firmaer i Danmark. Disse firmaer drænes så systematisk for værdier, der stiftes gæld, og fra at være nettoskatteydere bliver disse firmaer forvandlet til nul-skatteydere. Kapitalfondene betaler selvsagt ikke én krine i skat af deres enorme gevinster.
Når man malker en ko og hælder mælken direkte i en flaske deler indholdet sig i mælk og fløden ender på toppen. Det sker i et astadigt tempo.
Kapitalfondenes bagmænd har skabt en ny form for “super-fløde”, der udskilles enormt hurtigt – så hurtigt at den høvler durk gennem kapslen og direkte over i deres lommer.
De trofaste kunder, der var med til at skabe disse danske firmaers rigdomme, får ingen glæde af disse behændige økonomiske manøvrer. Snarere tværtimod. De får nemlig lov til at dække de enorme huller i statskassen disse firmaer efterlader sig.
Således kan det også komme til at gå på boligmarkedet.
I Danmark har det altid været således, at der var to store ting man købte her i livet man var nødt til at få lånefinancieret. Det ene var en ejerbolig og det andet en bil. Det har kun været et fåtal, der har kunnet afholde disse udgifter kontant.
I dag er det således, at stort set alt hvad danskerne erhverver sig er lånefinancieret. Man kan få forbrugslån til dit og dat alle vide vegne, og danskerne stiller villigt op i udlånskøerne og lever et liv på kredit og lån. Hvor længe kan det mon holde i længden?
Vi ved notorisk at flere og flere virksomheder flytter deres produktion til udlandet, og, at mange virksomheder overvejer en udflytning. Hvis vores eksport (hvilket jo i den sidste ende er hvad vi lever af!)ikke kan holdes på det tidligere så gunstige niveau, må staten jo se sig om efter andre muligheder for at få pengene i kassen.
Og i den forbindelse er en opreklameret forbrugsfest jo et ganske effent instrument. Lån endnu mere til forbrug ved at stille boligen som sikkerhed. Nye lån på endnu bedre vilkår. Ingen afdrag i 10 eller 30 år – vælg selv.
Der tales meget om økonomiske råderum. Nuvel. Det kan da godt ske, at staten som sådan bliver mere og mere gældfri, men hvad nytter det i den sidste ende hvis borgerne i Danmark sætter sig i yderligere gæld for at holde en kunstigt skabt forbrugsfest i gang?
Jeg tror man har skabt en økonomisk tsunami man slet ikke kan overskue omfanget af. Danskerne surfer glad og fro afsted på toppen af bølgen på deres surfboards – købt på kredit – og tænker overhovedet ikke på, at bølgen på et tidspunkt brækker over. Det gør alle bølger – det er en naturlov!
Det er da også sympomatisk for Danmark, at vi set i forhold til vores lidenhed, har det højeste antal Michelin-stjerner! Det har da også vist sig, at de restauranter der er blevet “belemret” med en eller flere af disse stjerner, kører på pumperne og knap nok kan leve af det!
Tager man et lån i sin bolig fordi man gerne ville skille sig af med andre og dyrere lån, er der fornuft i en sådan disposition. Man vil kunne konsolidere sin økonomi og komme til at sidde med færre månedlige udgifter.
Tager man derimod et lån for at forlyste sig, eller ride med på forbrugsbølgen, er der ikke megen fornuft at spore.
Man har altid sagt, at efter en samler kommer der en spreder. Sådan har det også været med skiftende regeringer. Tidligere sagde man det også om mennesker og familier. Nu synes fænomenet at have bredt sig til også at omfatte hele generationer.
Tilbage står spørgsmålet om hvem der i den sidste ende kommer til at betale den ublu regning for de mange nye forbrugslån der ser dagens lys nu?
Et lille morsomt eksempel fra den virkelige verden. Landmændene har oplevet en overordentlig markant stigning i værdien af landbrugsjord. Dette skyldes alene, at landmændene nu skal have så og så meget jord for at kunne opretholde de enorme dyrebesætninger de har. Dyrene “producerer” jo gylle, og denne skal spredes over så og så store arealer. Så og så mange m2 pr. ko eller so.
100.000+ kr. for en HA er helt normalt.
Hvis nu man gik tilbage til de gamle møddinger hvor man havde en synlig mødding øverst med alt faststoffet og en ajlebeholder nedenunder, ville meget være løst. Ajlen kunne så blive afhentet i store tankvogne og blive kørt til behandlingsanlæg hvor alle de skadelige stoffer blev fjernet.
Restproduktet – altså møg,halm, strå osv. – kunne så køres direkte ud på marken og pløjes ned uden de store gener for de omkringboende.
Flere firmaer har forsøgt sig med ganske habile løsninger på dette felt. Alle som en er de sunket i graven. Hvorfor mon?
Sandheden er nok den enkle, at såfremt en sådan løsning blev indarbejdet for samtlige landbrug her i Danmark, ville værdien af landbrugsjord falde så dramatisk, at de fleste landmænd ville være insolvente! Fra den ene dag til den anden!
I andre lande kan man sagtens bruge anlæg hvor man ved hjælp af nogle særlige alger renser ajlen og, som en stor sidegevinst, kan producere proteinholdigt foder til dyrene. Det vand der herefter er tilovers, er så rent at det umiddelbart kan udledes, eller bruges til markvanding.
Men kan det bruges her i Danmark? Nej, naturligvis ikke! Det vil jo ødelægge de kunstigt høje priser på landbrugsjord. Og så græder jo både banker og realkreditinstitutterne i stride strømme!
Så hellere en kunstig høj pris på jord, og en frygtelig masse svineri som resultat.
Kommentar af Ronkedoren — 25. marts 2007 @ 16:47
Lad mig først fastslå, at jeg ikke gider skrive om ønsketænkning og retfærdighed medmindre det drejer sig om os alle sammen og slet ikke blande sådant sammen med kendgerninger.
Dernæst skal der sondres mellem landet, staten og dens borgere, hvis man har forstået noget.
Landets økonomi er yderst skrøbelig. Hovedproblemet er at den måske velfungerende del af økonomien, der skaber køberkraft, er alt for lille i forhold til den del, der forbruger købekraft. Det de benævner opsving er kunstigt skabt forbrugsopsving via ejendoms- og huspriser. Realvæksten er meget lav, hvis ikke tæt på nul – men vanskelig at opgøre – over alt i Vesteuropa.
Vi har illustreret det danske velfærdsdilemma på :
Der lyves dag ud og dag ind fra alle selskaber og alle selskabsmedlemmer; der er beordret til at tale i takt, fordi man har besluttet, at de arbejdsløse er skyld i ALT.
“Som en lille ekstragevinst” nævner du kapitalfondene. DET FATTER JEG SLET IKKE.
Kapitalfondene er et led i globaliseringen, der er det samme som international konkurrence.
Ja, skatten herhjemme, som de i forvejen ikke betalte så meget af, forsvinder helt. Lavere selskabsskatter tiltrak derimod en mængde forretnings-skatteydere i Irland; her kunne vi have lært noget.
Jeg er nødt til at melde at skattesystemet især er indrettet på, at de, der arbejder skal betale skat ud fra den betragtning, at det også er dem, der forbruger de offentlige udgifter samme med dem, der ikke har arbejde.
“De to sidste grupper skal splittes, hvis det hele skal styres”; det gør man så.
Kapitalfondene er mange ting, og også en slags beskyttelse mod fjendtlig overtagelse.
Hvad der er rationalisering og sund udrensning, og hvad der er fidus er ikke nemt at overskue helt generelt. Der er masser af fidus, ingen tvivl; jeg har set nogle rapporter, der ganske vist har slagside og også dyrker ønsketænkningen.
Så går vi pludselig over til at dække huller i statskassen.
Her må du have en forudsætning om netop disse firmaer ikke eksporterer, og at den danske offentlige sektor og skatterne har den én gang fastsatte fuldtud korrekte størrelse.
DEN ÆDER JEG IKKE.
Sådan kan du ikke argumentere.
Komalkning kommer så pludselig ind og noget om fløde, muligvis som en metafor på det forkastelige i tjene penge, hvorefter “der pludselig falder en bemærkning om, at sådan kan det også komme til at gå med boligmarkedet”. Her stod jeg så helt af igen.
Så er vi hurtigt tilbage ved udflytningen:
I bund og grund (set herfra) skyldes udflytningen, at lønninger inkl. lønskatter og 100% andre lønomkostninger udgør for
stor en omkostning i Vesteuropa i forhold til uden for Vesteuropa; det løntunge er søgt væk siden begyndelsen af 80-erne!!
Det medfører, at staten ikke kan finansiere sine stadig stigende andele uden for arbejdsmarkedet.
Det er fordi virksomheder ikke beskæftiger danskere på arbejdsmarkedet, når de flytter, at der opstår et problem…ikke fordi der kommer mindre ind i selskabssskat, der næsten ingenting betyder.
“Og så må staten igen se sig om”
Nej, staten skulle tage konsekvensen af udviklingen som den alligevel ikke kan standse, i stedet for bare at lade stå til og lade borgerne sejle deres egen sø.
I stedet har den valgt at spille med på Euro, der gør ondt værre, fordi det er påtvunget enhedsvaluta, der pr. automatik fører til fælles finanspolitik med bl.a. Polen. Det har vi påvist:
Nej, statens gæld falder ikke noget særligt og den stiger iøvrigt igen her fra begyndelsen 2007 (den er slet ikke pistvæk som 31. marts og i august 2006, når du henholdsvis læste avisen og lyttede til finansministeren)…når der korrigeres regnskabsfusken og de øgede fuel-afgifter (p.g.a. af de højere olie og gaspriser) fra Nordsøen fraregnes.
Vi har gennemgået det:
Så kører du et raid i tsunami og Michelin-stjerner. Det kan jeg ikke kommentere.
Så falder øjet pludselig på landsbrugsjordpriserne.
Prisdannelser her kan jeg ikke komme ind på, andet end at afgifter og tilskud og andre EU-reguleringer har forskruet landbrugets forhold, så det er færdigt efter EU-planen. Samtidig har ejendomprisstigninger pumpet her også.
New Zealand har taget konsekvensen og fjernet alle afgifter og alle tilskud i landbrugssektoren. Der er ingen forurening, der tåler nogen sammenligning med tidligere, hvor hele økonomien hvilede på at skabe overskud, selvom det var umuligt ved brug af afsindige mængder gifte, afsidige mængder af tilskud og afsindige mængder af afgifter (på foderstoffer og andre landsbrugsindkøb).
Det er hele Europa, der er ved gå under, fordi den nødvendige omstillling ikke kommer til at ske, da den tager tid og alle politikere er ultrakortsigtede;
Danmark er kun en flig i en yderkant. Vi har gennemgået hovedproblemstillingerne på:
og
Derfor sejler Euroen i olie og alliancer står måske for fald, hvorefter fronterne vil vise sig.
Krig skal vi nok få, hvis vi ikke allerede har den.
Sonia
Kommentar af Sonia — 26. marts 2007 @ 09:27
Det er lidt svært at forstå dit svar Sonia ;-)
Når jeg om kapitalfondene skriver en “sidegevinst” er det skam meget ironisk ment. Jeg kan overhovedet ikke se, at disse kapitalfonde gavner Danmark på nogen måde. De kommer hertil på et raid, lænser kasserne, forsvinder med rovet og efterlader sig en gæld der forslår!
TDC – en sammenslutning af alle de tidligere små regionale telefonselskaber – kan takke sin tidligere formue for en meget stor mængde af trofaste danske kunder. I dag er formuen væk og de eneste der har fået noget ud af det, er en horden udenlandske stratenrøvere (plus nogle få danske direktører!)mens selskabets kunder kan se frem til ganske anderledes regnskaber.
Og nej, det er ikke forkasteligt at tjene penge. På ingen måde. Men visse måder at tjene pengene på kan så absolut være forkastelige. Eksempelvis hvis et opkøb fra en kapitalfond af et dansk firma forvandler dette firma fra en nettoskatteyder til en nul-skatteyder.
Når firmaer ikke længere betaler skat, og behovet for skatteindtægter fortsat er det samme, vil der jo kun være ét sted at hente pengene, og det er hos befolkningen – hos skatteyderne. Hvor ellers?
Danskerne er i forvejen enormt forgældede. Og nu opfordres de så ved hjælp af nye lån, at plante sig endnu mere i en gældsfælde. Mener du at det er smart eller fornuftigt?
Eksemplet med de stjernebestrøede Michelin-restauranter var valgt med omhu. Vi kan nemlig godt måle os med udlandet og de store, men kan vi få økonomien til at hænge sammen i de samme projekter? Næh – det kan vi ikke. Og det er lige netop dér det halter gevaldigt for Danmark. Havde de samme restauranter ligget eksempelvis i London havde de givet ejerne et flot overskud.
Du har ganske ret m.h.t. New Zealand. Det gik jo i virkeligheden ganske godt selv om man fjernede landbrugsstøtten. Det samme kunne man i virkeligheden gøre her i Danmark og i resten af EU.
Det eksempel jeg anførte vedr. priserne på landbrugsjord er såmænd reelt nok. Jeg véd positivt at prisstigningerne på landbrugsjord hænger uløseligt sammen med de krav, der blev stillet til landmændene om at have så og så meget jord til spredning af gyllen fra besætningerne! En Ha jord, der i 1990 kunne købes for 25.000 kr. koster i dag 100.000+ kr. Ene og alene p.g.a. de nye krav! Og derved holdes prisen på landbrugsjord kunstigt oppe. Hvis landmændene ikke skulle købe al denne overflødige jord til spredning af gyllen ville priserne falde. Og det er ikke noget jeg postulerer – det er oplysninger jeg har fra flere ganske driftige nordjyske landmænd der har store besætninger af både køer og grise!
Det er helt korrekt, at den løntunge del af arbejdet er flyttet til udlandet, og, at dette tog sin begyndelse allerede i 1980’erne. Det ændrer bare ikke ved, at vi hvert eneste år mister flere og flere danske arbejdspladser i og med, at flere og flere vælger at udflage virksomheden til lande med lavere lønninger og mindre bøvl med fagforeningerne.
Der er ikke mange arbejdspladser i IT- eller Hi-Tech virksomheder. Det er der derimod i produktionsvirksomheder. Og det har vi jo allerede fastslået ikke kan betale sig her i Danmark.
Og hvordan hænger boligmarkedet og kapitalfondene så sammen. Hvad skulle dog forhindre store udenlandske kapitalfonde i at opkøbe danske kreditforeningsinstitutter eller banker, der gør sig på dette marked?
Kommentar af Ronkedoren — 26. marts 2007 @ 15:28
Hvem virksomhederne overtages af kan interessere en hel del, f.eks. ud fra om der eventuelt vil kunne forventes ført en islamistisk handelspolitik.
Under Keynesianismen har der været meget syg knopskydning af det mest usunde, også i visse virksomheder, men ok; det er meget grove løjer nu.
KTAS og Jydsk Telefon var vist navnene på nogle af selskaberne, medens de hævdede deres mangeårige super-monopolstilling med takster et godt stykke over det dobbelte af, hvad lignende service kostede i udlandet.
Sådan tjente de pengene.
Staten var hovedaktionær og solgte til sidst sin hovedaktiepost i TDC med Rothschildrådgivning til et US-firma, Armitec, der vist videresolgte. Så havde staten et pænt afdrag på statsgælden det år (?) uden at gøre det fornødne ved “maskinen”, selvom der selvfølgelig sad idioter på den ene side af bordet med eller uden tommelskruer spændt på.
Danskerne er stærkt forgældede, ja, og nu afleverer mange husene; men det største problem er statsgælden, der kan bestemme, hvem der styrer riget reelt.
Nej, kreditforeninger kan ikke sælges uden meget komplicerede lovændringer – hvis overhovedet.
Det danske kreditforeningssystem er unikt, idet foreningerne er en forening af låntagere og långivere.
Jeg har ikke afvist at dit eksempel på jordprisstigninger er reelt nok; ønskede blot ikke at gå ind i en længere disput herom med et hav af facetter.
De fleste landsbrugsejendomme er belånt til langt op over skorstenen, og en hel del er ejet foreninger, banker og andet, med en ansat bestyrer.
En familie på 5 kunne på Mors leve af 5 ha i 50-erne, nu skal der 50 ha til.
Landbrugerne blev via EU’s såkaldte strukturpolitik sat af:
Først lån, lån, vi kommer til at mangle alt, …så uha-nej, nu bliver der overproduktion af alt og forurening alle steder, ….så produktionskvoter, som man ikke kan betale i bankerne med. Sådan gøres det.
I New Zealand rettede man op før det var for sent.
Sonia
Kommentar af Sonia — 26. marts 2007 @ 17:14
En Islamisk handelspolitik!? Det bliver et morsomt eksperiment at følge. Meget få islamiske lande er i stand til at klare sig selv uden enorme tilskud fra den frie vestlige verden. Nogle få islamiske lande har indset, at olieeventyret ikke varer længe endnu, og har indstillet sig på de nye tider. Derfor har de lagt meget om, og forsøger nu med vestlige metoder at promovere turisme i stor stil. Det vil nok også være en af de meget få ting de kan overleve på.
Med hensyn til TDC har du ganske ret. Det er i virkeligheden en skam, at se et ellers hæderkronet firma, som Rothschild, være involveret i denne handel. Meget har forandret sig siden gode gamle Mayer Amschel Rothschild vendte tilbage til jødegaden i Frankfurt i 1764.
Der afdrages vel fortsat på statsgælden, og det må alt andet lige anses for at være en fornuftig disposition. At modregne statens tilgodehavender i nettobalancen anser jeg heller ikke for at være en korrekt opgørelse. Hvem siger at disse tilgodehavender nogensinde vil blive indfriet? Danmark gjorde en gigantisk fejltagelse ved at afsige sig retten til og kravet på krigsskadeerstatninger efter Anden Verdenskrig. De erstatninger Tyskland var os skyldige ville have skæppet ganske bravt i kassen.
Det er nok muligt at kriditforeninger ikke kan lade sig opkøbe af kapitalfonde. Det skal jeg ikke kloge mig på. Det ved du givetvis mere om end jeg, men bankerne kan stadigvæk komme i betragtning til overtagelse.
Ser vi tilbage på hvad IOS og Funds of Funds kunne slippe afsted med i 1960’erne og frem er det slet ikke utænkeligt!
Og ja, en familie på Mors kunne godt leve af 5 Ha dengang. Men så vendte bøtten og alt blev meget dyrere. Nu skulle der meget mere til for at få tingene til at hænge sammen økonomisk. Du skriver en bestyrer på ejendommen. Det er nok en meget rammende betegnelse. For dagens landmand er fuldstændig i lommen på sin bank og kreditforening. Hoveriet er blevet genindført!
Enevældet blev ophævet, og “taknemmelige” bønder rejste Frihedsstøtten i 1799. At det var fup og fiduser kunne man ikke se med datidens briller. Det kan man i dag.
Derfor undrer det en hel del, at nutidens landmænd stiller sig tilfreds med at trælle fra morgen til aften som fæstebønder for banker og kreditforeninger. For ikke at nævne Arla og slagterierne!
Kommentar af Ronkedoren — 26. marts 2007 @ 19:25
Kun to genreplikker:
Frihedsstøtten rejstes af Københavns borgere…uanset, hvad du måtte have læst på den.
Ja, ja, budskabet var som du refererer, men bønderne rejste ikke støtten og tog intet initiativ i den anledning.
Det drejer sig ikke merkantilt om en skæppe eller to i kassen – det drejer sig om en totalt fejlindretten økonomisk ordning, der ikke spiller med fornuftigt i den nærmeste fremtid.
Sonia
Kommentar af Sonia — 26. marts 2007 @ 20:11
Nemlig – Frihedsstøtten rejstes af det københavnske borgerskab, som netop ikke var bønder. Det var lige præcis det jeg mente med at det var fup og fiduser.
Danmark gjorde en stor fejl ved ikke at afkræve Tyskland den krigsskadeserstatning vi var berettiget til efter afslutningen af Anden Verdenskrig, besættelsen. Visse økonomiske forhold ville have set anderledes ud i dag såfremt vi havde modtaget den erstatning vi havde krav på. I stedet modtog vi en Marshall-hjælp vi ret beset overhovedet ikke var berettiget til!
Og ja – vi har i dag en totalt fejlrettet økonomisk ordning ingen kan være tjent med. Danskerne forgælder sig helt sanseløst uden tanke for morgendagen. Hvad nytter det at gældsætte sig yderligere for at holde gang i en opreklameret forbrugsfest, som ikke gavner Danmark i den sidste ende? Intet! En pantsat værdi vil aldrig være pålydende værd.
Bistandsloven fra 1976 gjorde ej heller tingene bedre. Tværtimod drænede denne stupide lov statskassen for de resterende kontanter, og medførte en enorm gældsætning til udlandet – først og fremmest til Tyskland. Ironisk nok!
Samenlignet med mange andre vestlige lande lever vi i Danmark i dag i et forkælelsessamfund. Dog med den modifikation, at mange af disse “forkælelser” er langt dyrere betalt end hvad borgerne i andre vestlige samfund, eller lande vi sammenligner os med, må betale for den samme “forkælelse”. Dette skyldes alene manglende effektivitet og alt for høje administrationsomkostninger.
I Danmark har vi ikke længere verdens bedste undervisningssystem, verdens bedste hospitalssystem, verdens bedste ældrepleje og omsorg, verdens bedste folkeskole eller mange af de andre ting danskerne længe har været narret til at tro herskede i dette land. Danmark er i realiteten er ret middelmådigt land, der kun kan matche sig med nye EU-lande så som Polen og andre tidligere østlande.
Du har også ret i, at selskabsskatterne som sådan ikke udgør den største post på statsbudgettet. Men 5-10 milliarder kroner mere om året i de sidste 10-20 år gør dog alligevel en forskel.
Kommentar af Ronkedoren — 27. marts 2007 @ 00:37
[…] korte formulering: Hold boligmarkedet i gang med inflation, nu det pr. lovgivning er bragt i uføre eller aflever boliger til til […]
Pingback af Indvandrerne, asylanterne eller perkerne redder boligmarkedet - hvor er det godt! « Danmark — 11. april 2007 @ 08:07
[…] https://danmark.wordpress.com/2007/03/21/bolig-ejendoms-lejeboligmarket-smadres-nu/ […]
Pingback af Finanskrisen - ansvaret fejlplaceres af det lettere og det koebte kavaleri « Danmark — 1. oktober 2008 @ 22:39
[…] drik og vær glad… Så afleverer vi boligerne – sat i historisk rette sammenhæng Leave a […]
Pingback af SDO er afdragsfrie laan, men navnet er vildledende « Danmark — 23. juni 2009 @ 16:36
[…] https://danmark.wordpress.com/2007/03/21/bolig-ejendoms-lejeboligmarket-smadres-nu/ […]
Pingback af Kendsgerninger skal ikke rettes sidenhen « Danmark — 10. marts 2011 @ 17:25
[…] https://danmark.wordpress.com/2007/03/21/bolig-ejendoms-lejeboligmarket-smadres-nu/ […]
Pingback af NU TRUES FLERE BOLIGEJERE – DER SKAL SKAFFES PLADS « Danmark — 13. januar 2013 @ 10:21