Jan Bonde Nielsen blev på nærmeste smidt ud af Danmark efter langvarige retssager, der ikke førte til noget. Han var i tillæg den mest populære direktør B&W havde haft, medens fagforeningerne havde mest magt.
Straks da Sovjetunionen brød sammen fandt Bonde Nielsen ud af, i hvilket område “det ville sne ” fremover: Georgien på adgangsvejen for de stadig udvidede olietransporter. 6000 ansatte inden for transport, og tekstiler og desuden aftaler med det statslige khasakstanske olieselskab.
I følge http://www.bny.dk/cgi-bin/dyn/show.forside.mpl?id=231 (naturligvis er linket ændret)
“For en menneskealder siden flygtede han. Udskældt og brændemærket forlod han hjemlandet for at begynde forfra i fordomsfrie cirkler langt væk fra Danmark.
I dag, næsten 20 år senere, har han placeret sig centralt i et af verdens varmeste geopolitiske brændpunkter, olie-korridoren til Vesten fra Det Kaspiske Hav i Kaukasus, midt i et magtspil om milliarder af olie-dollar.
På en international scene, som strækker sig fra EU’s baggård, dybt inde i hjertet af Wild East i virvaret af afkoloniserede tidligere Sovjet-stater, over støvede regeringskontorer i Moskva og til high rises på Park Avenue i New York og i Hvide Hus-sfæren i Washington.
Jan Bonde Nielsen er en af de få danske erhvervsfolk, der er trådt ind på den globale scene i krydsfeltet mellem storpolitik og forretning. Han har afværget en borgerkrig og reddet sin blomstrende olieforretning – med den ungarske finansmilliardær Georg Soros, den amerikanske regering og en ung, nyslået georgisk præsidents mellemkomst…”
I følge : http://da.wikipedia.org/wiki/Jan_Bonde_Nielsen
“Jan Bonde Nielsen (f. 1938) blev først udlært som gartner og forsøgte sig først uden held med at dyrke krysantemum i Afrika og få disse fløjet til Danmark.
Som 35-årig står Bonde Nielsen pludselig med en bestemmende aktiepost i Burmeister & Wain (B&W), og et turbulent forløb fører frem til B&W’s konkurs i 1980. Forløbet fører til, at Bonde Nielsen titales for grov mandatsvig til 146 millioner kroner, men i 1986 frikendes i Københavns Byret. Sagen var en af Bagmandspolitiets første.
Efter dommen flyttede Bonde Nielsen til England. En ankesag blev besværliggjort af, at Bonde Nielsen ikke ville komme hjem og heller ikke kunne udleveres. Fra London har han med held beskæftiget sig med bl.a. ejendomshandel.”
Sonia
Supplement: http://www.janbondenielsen.com/