DET ENDER HELT GALT MEGET SNART – jeg plejer at få ret

Dengang for sytten år siden, for 11 år siden, sidste år og

nu

Erfaringerne taler deres tydelige sprog: En opgørelse fra Århus viste, at udgifterne til kontanthjælp var blevet fordoblet allerede i 1993 på 5 år, og 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling var udbetalinger til flygtninge. (Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 4/1993).

Det går hurtigt, for 11 år siden:
SOCIALMINISTEREN SLÅR ALARM: Jyllandsposten 10. september 1999: Hver tredje på bistand er indvandrer. I 2002 var mere hver tredje (35-38 pct.) på kontanthjælp fremmed. 2003: 40 pct. af modtagerne indvandrere. Men efter 2002 er der ikke nogen officiel oplysning herom længere.

Hvordan så det ud for et års tid siden?
“Den aktive arbejdsmarkedspolitik m.v. hjalp ikke”:
I Århus modtog knap 1/3 af alle ikke-vestlige 40-64 årige kvinder førtids- eller socialpension i 2008 – svarende til 32,1 procent. På landsplan er antallet førtidspensionister blandt indvandrerne blevet knap tredoblet på 10 år i følge Berlingske Tidende. Integrationsudgifter: 16. oktober 2009: I Gellerup Planen er 80 pct. af indbyggerne på overførselsindkomst. 21. februar 2009: Antallet af indvandrere på førtids- eller socialpension i Århus er steget med 99,7 % på fem år. 53 pct. af de nyankomne var analfabeter i Sverige kunne vi læse 28. januar 2009. 90 pct. af de tvangsfjernede i København var fremmede, læste vi den 27. marts 2008. 24. marts 2009: http://www.berlingske.dk/article/20090227/danmark/902270355/.

Den generelle økonomiske forvaltning:
Bruttonationalproduktet faldt med 68,4 mia. kr. fra 2008 til 2009. De offentlige udgifter lod man vokse sjovt nok med 68,4 mia. kr. samme år.
For 2010 tillodes en underbudgettering på forhånd på 43 mia. kr. Nu (i december 2010) har nogen så fortalt ham, at vi står til nul- eller negativ vækst i 2011.
Uddrag af: http://www.business.dk/oekonomi/kaempe-budgetskred-hos-hjort
“Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har kæmpe problemer med at leve op til de sparekrav, han selv har sat op. Der er godt nok lavet en del reformer, som vil spare penge, men på andre områder fosser pengene ud af statskassen.
Finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) stort anlagte planer for, hvordan de offentlige finanser skal forbedres over de kommende år, er ved at falde helt fra hinanden. Det offentlige forbrug er nemlig allerede i år steget hele 11 mia.kr. mere end forudsagt…”

Så kan vi lægge de 11 til 43 og få 54 mia. kr., og det standser afgjort ikke her. Indtægterne bliver nemlig også langt lavere end budgetteret for 2010.

Ret og orden
“Alternativet til fængsel til de 15-17-årige lovovertrædere har ikke den store effekt, når det drejer sig om at holde dem væk fra kriminalitet…” Behandling af unge kriminelle virker ikke: http://www.berlingske.dk/article/20090324/danmark/90324027/. “80 procent af de ungdomskriminelle, der udstår en to-årig behandlingsdom, bryder loven igen. Det viser ny rapport fra Justitsministeriet…” Forventningerne var igen ligesom ressourceindsatsen enorme – det er ingen molbohistorie, der er fuld dokumentation for den, der tager sig til hovedet: Effekten udeblev. „Kommissionen om indsatsen mod undomskriminalitet‟ afgav derimod betænkning i 2009. De ansvarlige og kamouflage-metoderne afsløres her. Kommissionen meddelte i 2009: ”Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminaliteten betragtes som positiv”

Fremtiden og den grundlæggende historie bag i korteste rids
En tilsvarende udvikling som beskrevet her for den samlede velfærd kan højest fortsætte 2-4 år uden indgreb. Samtidig lukker eller flytter finansieringskilderne, der er samhandelsvirksomhederne, med største hast nogensinde i 2010, og antallet af konkurser sætter ny rekord i 2010. Omstillingen til den internationale konkurrence i f.eks. uddannelsesektoren ligger fortsat brak, og folkeskolen og gymnasiet henstår fortsat i kaos. På 10 år er en fjerdedel af al industriproduktion lukket eller flytter ud af landet. Det drejer sig om 110.000 jobs.
Det, der bekymrede eliten var ikke deres egne dispositioner, men netop deres egne positioner. De kunne nemlig regne ud, at når deres ideologiske konstruktion, velfærdssamfundet, havde kørt på skinner nogle få år, ville antallet af børnefødsler blandt danskerne falde drastisk, da begge forældre nu skulle trække læsset for de nye herrer. Det valgte de en ideologisk løsning på på trods heraf, hvorpå alverden blev inviteret til Danmark for at føde børn.
Hvem der kreerede velfærdens ideologiske projekt i Danmark med hvilken ideologisk proganda og dermed havde ansvaret, samt om befolkningen havde noget ønske om systemets indførelse endsige nogen indflydelse herpå kan du læse på: https://danmark.wordpress.com/dansk-velfærds-historie/ (intet er overladt til tilfældighederne)

Problemet er at befolkningen er nærmest ligeglad og i hvert fald vælger den at stikke hovedet i busken. Forestillingen er formentlig: Det kan ikke være så katastrofal en udvikling, der forestår, når de ikke beretter om det på TV.

J. E. Vig, cand oecon.