EU FEJLER

EU’s udlån af 800 mia. til Europas banker vil sætte skub i inflationen. Bankerne vil låne ud som sædvanlig, men desværre findes der for lidt fordelagtigt at investere i p.g.a. for høje omkostninger og omstruktureringen af økonomien griber helt tilbage til uddannelserne og forskningen – udhulede erhvervs- og vidensbaser. Det hjælper ikke at stille flere lån til rådighed, når det er fordelagtigheden i virksomhedsudvidelser og i nyetableringer det netop skorter på. Pengerigeligheden vil øge inflationen og den falske beskæftigelse byggende på pengerigeligheden, der ikke er tjent og ikke er skabt, men trykt og tændt som digital. Når problemet er statsgæld, så skal kontrollamperne lyse og staterne eller EU selvfølgelig ikke forøge statsgælden henholdsvis EU-gælden ved pengeudstedelse.

Når det glipper ligesom med boblerne sat igang af de samme, og som skabte statsgældskrisen, så kan man igen udskrige bankerne til at være de skyldige.

Deflation i 2009: USA, EU, Japan

Depression, Monetary Destruction, and Seaking the Path to Sound Money

2009: declines of 2.7% for the U.S., 4.2% for the euro area and 5.4% for Japan.

What is caused by the eroding but demanding papers? What is caused by the real economy, for example the international competition and the needed but lacking reconversion? That’s the questions!

1929-1933: FDR followed up on Hoover’s attempted inflation by closing the banks and plotting an unprecedented inflation that ended in the paper money we use today. So strong was the faith in inflation that his administration even mandated turning in all gold to the government. It was a desperate move that only made matters worse.

So it is in our own time. Chronicling the actions of the Fed since the onset of the 2008 meltdown and following has been harrowing, for it reveals an amazing parade of folly. It’s as if we’ve learned nothing from the long history of inflation and hyper-inflation.

What is needed is an international monetary system – we have had none since 1971.
The speculators and therefore the masses have gold on the minds in spite of the fact that gold never secured anything in an international sound way.The speculators just want to secure their jobs as speculators, the masses echoes the media – ‘at best’ – run by the speculators.

Krisens varighed – JAMEN, DET SIGER DE DA PAA TV!

 

Såkaldte konjunkturer eller business cycles er alle skabt af emsige politikere, der helst ville ophæve naturlovene for at få systemet til at gavne dem selv. Uden drivkraft kan man aldrig sejle op ad åen, så sejles der kun nedad, og bagefter går det altid nedad igen, forudsat terrænet så falder ligesom strømmen.

Krisen er nødt til at udtømme sig selv, for at vi får renset ud, ellers hober den sig mere og mere op. Ingen offentlige banker, ingen offentlige understøttelser til virksomheder, ingen ekstra skatter, ingen nyopfundne kreditter, ingen seddeltrykning/ pengeudstedelse, ingen forøgelse af forbruget, hverken det private eller det offentlige, der fortsat dræner kapitalen ud af virksomhederne, hvor eneste drivkraft findes med kapitalen tilstede.

 

Og alt dette skal de offentlige systemer være indrettet til at kunne holde til??

 

Og samtidig skal vi omstille til den internationale konkurrence. Det går som det skal.

 

Du skal ikke tro nogen af politikerne ved, hvad man skal holde sig fra. De var ikke engang begyndt at pisse i bukserne, da vi havde den sidste storkrise, der skyldtes det samme som nu  – de menneskelige egenskaber, der i øvrigt nu er afskaffet pr. politisk korrekte forordninger -, og historieskrivningen/ historielæsningen hader de, fordi den omhandler ting og hændelser, der er ældre end eller ligger forud for dem selv.

Når massearbejdsløsheden vokser vildt ligger fristelsen til at lave inflation lige for. Sker det bliver det hele være.

Sonia

Nigeria’s Krig mod Kristne

Nigeria

Muslims 50%, Christians 40%, indigenous beliefs 10%. Indbyggertallet er 149,2 mill., 41,5 pct. under 14 år. Nigeria er (formelt) en federal republik, er det folkerigeste land og har den næststørste økonomi i Afrika. I 1963 havde landet et officielt indbyggertal på 55,66 mill., Vesttyskland ca. 68 mill. dengang. Se nærmere på : https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/ni.html#top

og om befolkningstilvæksten på: http://www.popline.org/docs/0365/746850.html

Islam tog over i 1999 : Dette førte til krigstilstand.

Mere end 10.000 kristne er blevet dræbt siden 1999, året hvor Islamic “Sharia law” blev indført i Nigeria i følge Voice of Martyrs en gruppe, som hjælper de forfulgte kirker rundtom i landet. Næsten 1.000 hjem og kirker er blevet brændt ned af Muslimske såkaldte radikale med et vink og stiltiende mine fra regeringen, der ikke anerkender ikke-muslimers ret.

I mange år læste vi om kristenforfølgelser i Nigeria. Regeringen lovede igen og igen at standse dem, men ingenting skete. Bl. a. missionen Åbne Døre havde en mængde øjenvidneberetninger fra landet. 

Seneste om Nigeria: http://www.einnews.com/nigeria/newsfeed-nigeria-islam

Fra http://www.wnd.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=44718

Islamic law brings death, suffering to non-Muslims

“…The war on Christians began in 1999 when Alhaji Ahmed Sani assumed the office of governor in Nigeria’s Zamfara state. Just five months later, he introduced Sharia law. Soon 11 (12) other northern Nigerian states, all with Muslim majorities, followed Zamfara’s lead and implemented some form of the harsh Islamic legal code…”

Sådan går det!

Bemærk, du hører ikke fra de danske mainstream-medier, at landet har Islamisk styre.

Sonia

Den politikerskabte finanskrise behandles absolut ikke bedre fra EU end fra Danmark

Dette er en kæmpe propagandaløgn:

Fra: http://politiken.dk/erhverv/article747699.ece

“En fælles europæisk indsats ville hjælpe Danmark og de øvrige lande bedre og hurtigere gennem krisen, siger økonomer.

Og antallet af konkurser fortsætter på et rekordhøjt niveau på grund af den økonomiske krise, viser nye nøgletal fra Danmarks Statistik.

Men Danmark kunne være sluppet langt billigere fra krisen, hvis regeringen i stedet for at søsætte en ren dansk vækstpakke – forårspakke 2.0 – havde indgået i én slagkraftig europæisk pakke i EU-regi…”

——————————
Sandhed:
Der er intet af det, der eller er gået for sig i EU for at lindre krisens virkninger, der ikke har drejet sig om tilskud til dækning af underskud/tab med matadorpenge, udpumpning af matador-købekraft og monopoliserende ekstrakontrol med finansektoren, selvom problemerne alene er skabt af politikerne selv.

Det samme i Danmark.

Finanskrisen – lad os få det hele med

Alt såkaldt slagkraftigt fra EU med en uanvendelig Euro til krisestyring ville have givet endnu mere tilbageslag efterfølgende.

Euroen, Unionen mod kriser og virkningerne af den internationale konkurrence

Euro ultralight og Euro light

Sonia

….kaemper selv guderne forgaeves!

Det er simpelthen betegnende:

På 1. maj møder verden over tales mange overflødige ord om den forfærdelige finanskrise, der angiveligt skulle skyldes den såkaldte kapitalisme.

Sandheden er i sin enkelhed:

Finanskrisen skyldes udelukkende for stor pengeudstedelse af alle regeringsbærende politikere og for meget kredit sat igang af samme i forhold til naturlovene for at tilfredsstille netop de 1. maj-protesterendes krav om fortsat øget forbrug uanset. Cuba og Nordkorea er heller ikke gået fri af finanskrisen, skulle jeg mene.

Desværre kan vi ikke hamle om med de verdsligt troende, fordi tv-indøvet tro er meget stærkere funderet end viden, som nogle få gider/kan sætte sig ind i. Viden der er universets byggesten, vinder i sidste ende, men da er det for sent,…hver gang.

Sonia

RESULTATET BLEV SOM VI FORUDSAGDE 8. APRIL – ENDNU MERE GANG I GAVEBODEN

Boligrenoveringen skal nu have mange ekstra nyk, mener DF, Socialdemokraterne og SF. 1,5 mia. kr. i foræringer til husejerne er simpelthen alt for lidt i forhold til boligejernes egne ønsker om statslige ‘værdier’ – der i virkeligheden er andres værdier eller på lidt længere sigt kriseuddybende nytrykte/nydigitaliserede pengemidler.

Og når det forholder sig sådan, så vil de tre konkurrere om at hælde flere midler i husejerne.

De politikerskabte prisstigninger på boligmassen – fordobling på 5 år – satte finanskrisen igang med boligprisfald i stedet. Men nu vil politikerne forsøge at kompensere for prisfaldet i det åbne, men reelt satse på at blive genvalgt i det lukkede. Egne særinteresser, ikke landets deroute bekymrer dem.

LAD OS SE OM VI IKKE FAAR EN GENTAGELSE DER PASSENDE KUNNE KALDES EJERBOLIG- ELLER PARCELHUSFORNYELSEN

Da håndværkerne i begyndelsen af 1990-erne stod med 35-40 pct. ledighed var det med at få sat gang i BYFORNYELSEN. Tilskud til ombygningerne og moderniseringer af ejendommene i alle de danske byer. Straks fra starten kørtes der med først-til-mølle-princippet.

Det kørte i godt 10 år og blev først rigtig rullende med den dengang nye borgerlige regering fra 2001, der tillod at håndværkerejede ejendomme blot kunne ombygges og renoveres af håndværkerne selv og per regning fra samme. Så strøg kommunaltilskuddet lige ned i lommen på ejendommens ejer. Højere ejendomspriser, højere huslejer, og mere indtægtsgivende privatkapital trukket ud af produktionen var resultatet. Det var simpelthen ‘en kæmpeforretning’ med kun stats-initieret velfærdsforbrug bag.

Lejerne fik selvfølgelig hævet deres husleje med en 30-50 pct., nogle mere, men det er lige meget.

Nu kører den én gang til et sidste sted, selvom at netop disse nys nævnte tilskud bygger rent på seddelpressen og yderligere skævvridning af økonomien. Nu skal vi skynde os til Erhvervs- og Byggestyrelsen eller til styrelsens hjemmeside inden den 14. april for at hente penge nu til helt private ejerboligers om-, til-, og renoveringsombygning under miljøtegnets højhellige navn.

Skal vi gætte på at denne medicin for at holde håndværkerne væk fra omskolingen til plejehjemmene igen øges år for år. 1,5 mia kr. er ingenting i denne sammenhæng. De forslår som en enkelt skrædder i helvedet.

Så kører det med ‘de gode danske almueprincipper’ først-til-mølle og en helt misforstået og mildest talt forkvaklet præcedens-argumentation hentet fra lov- og domstolsverdenen: At når Olsen skal have ny gulvisolering og sauna betalt af de andre skatteydere, så skal Jensen ikke snydes for de kære statsmidler heller til lignende påfund og ombygninger af hans private bolig. Det skulle da bare mangle, nej, vel da.

De er nødt til at gå voldsomt til den for at holde håndværkerne væk fra plejeomskolingen og de vildt fordyrede husene fra at falde i pris efter det vestlige forbrugsopgangs-eksperiment af ekstreme dimensioner. Ikke erfaringen men den forældede Keynes-teori tilsiger netop, at det altid er godt ‘at give patienten’ noget mere af den medicin, der har forværret sygdommen indtil flere gange. Så kan vi næste gang, når inflationen vel at mærke har raset og ødelagt midlerne endeligt, lade alt være ‘gratis’ eller betalt af lejerne, hvis der er nogen efter inflationen har raset.

DET ER VEJEN FREM.

Sonia

1 trillion er 1000 billioner her, men 1 billion der er 1 milliard her

Husk, den latterlige forskel i betydningen af talordene i fastlandseuropa på den ene side og England og USA på den anden, den store Svenning Dalgaard overså den i aftes i sin hilsen fra G-20 mødet i London:

A billion over there er en milliard her. En billion her svarer derimod 1000 milliarder her. En trillion over there er en billion her. Derimod svarer en trillion her – forvirringens Svenning Dalgaard – til 1000 billioner her.

Tallet der var tale om i nytrykte forsøg var godt 1 trillion over there, men 1 billion, altså godt 1000 milliarder her.

Sonia

Information: Kommer snart: kapitalisme, version 3,0 – men der er én

http://www.information.dk/183151:

“Kapitalismens nekrologer overser kapitalismens historisk unikke tilpasningsdygtighed

Kapitalismen befinder sig i sin værste krise i årtier. En kombination af dyb recession, globale økonomiske skævheder og de facto nationalisering af store dele af verdens finansielle sektor har skabt alvorlig ubalance mellem markeder og stater. Hvordan en ny balance skal findes, er i nuværende fase rent gætteri…”

——————————————————————-

Hvis du vide noget andet end vrøvl (så er det ikke på dette link du finder noget særligt på)

Desværre må vi beklage, næsten alt er

grundlæggende misforstået:

“Dog kan hverken privat ejendomsret eller markedet fungere uden sociale institutioner, som kan understøtte dem…”

Sludder, også i den grad.

Ordet eller betegnelsen kapitalisme, der ikke er noget anerkendt begreb, er opfundet af Karl Marx. Faktisk findes der ingen andre meningsfulde indretninger, hvis man vil undgå at alt styres fra toppen. De såkaldt ikke-kapitalistiske indretninger forbruger langt større mængder af ressourcer pr. produceret enhed og uligheden er tilmed sat bevidst i system i de tidligere nærmest på skrømt konkurrerende systemer – i virkelighedens verden.

Der indledes med en lodret – antagelig bevidst – misforståelse: Både markedet og den private ejendomsret lever fint uden sociale institutioner. Forskellige former for kollektivordning, hvor finansieringen ikke efter nogen indbildt naturlov går over skatterne, opstår naturligvis, hvor der er behov herfor. F.eks. kan forsikrings- og pensionordninger samt sundhedsvæsen sagtens finansieres over kollektive private ordninger. Sådanne findes i adskillige civiliserede lande, Tyskland og USA, der har klaret sig lige så godt eller bedre end vi har gjort her.

Den såkaldte finanskrise skyldes lige som de andre, at pengeudstederne – d.v.s. politikerne – forlanger et større forbrug end systemet kan magte. Dette fører først til inflation. Derefter forsøger man på forskellig vis at kurere sygdommen ved at give patienten mere af den medicin, som netop gjorde sygdommen værre. Så længe man som politiker kan afstøde problemerne på statsgælden går det.

Det private anonyme aktiebrevsbevis i form af ihændehaveraktier er indført ved lov af politikerne. Det medfører i sidste ende, at pengeudstedelsen lægges ud til private virksomheder. Her er der et internationalt problem.

Og når et land har teet sig med inflation, svigtende eksport-afsætning med fortsat øget indenlandsk forbrug, så kommer statsgældsætningen, der simpelthen skyldes at der er udstedt for mange pengemidler og ydet for store kreditter i forhold til økonomiens virke. Så har landet blot kunnet devaluere. Her er der et internationalt problem, som igen er skabt af genvalgsihærdige politikerne, der for at få egne særønsker opfyldt, tilbyder mere, end det er muligt at imødekomme uden at snyde på vægten.

Adam Smidt var foredragsholder i Retorik, Æstetik og Litteraturhistorie i Edinburgh fra 1748. I vinteren 1750-1751 berørte han temaet Social Economics og blev professor i Logik i 1751, senere i Etik i Glasgow. Han var anti-merkantilistisk, men beskæftiger sig ikke nævneværdigt med pengebegrebet – hvorom det meste drejer sig, når man vil forstå økonomiens virke i virkelighedens verden. Næsten hele hans økonomi-betragtning er ren teori uden nogen berøring med virkeligheden.

Statens indblanding er langt større end artiklen oplyser:

Uddrag af  http://www.lilliput-information.com/economics/velg.html

Udviklingen i lyset af Velfærdskommissionen seneste redegørelser i 2004 og 2005 kunne være året 1960 sammenlignet 2001/2002:

Bruttonationalproduktet: (samfundskagen) i 1960 384,6 mia. 1995-kr. 1.188 mia. 1995-kr.

I skat betaltes: i 1960 26 pct. af samfundskagen (BNP=Bruttonationalproduktet) eller 100 mia. 1995-kr., i 2001 51,5 pct. af samfundskagen eller 612 mia. 1995-kr.

Offentligt ansatte: i 1960 406.000, i 2001 ca. 850.000.

Samlede antal beskæftigede steget med: 600.000 i perioden 1960-2001, hvoraf 450.000 til det offentlige og 150.000 til salgbar produktion.

Antal modtagere af overførselsindkomst: i 1960 var 600.000, i 2001 1.822.000, heraf 1.100.000 i de erhvervsaktive aldre, hvoraf 700.000-800.000 ledige eller ”på sidelinien”, d.v.s. som modtagere af dagpenge, bistandshjælp, førtidspension eller anden overførselsindkomst (det hele omregnet til helårsmodtagere).

Offentlige pengeoverførsler og tjenesteydelser: udgjorde 20 pct. af samfundskagen i 1960, i 2001 44 pct. af samfundskagen.

Offentlige tjenesteydelser: udgjorde 14 pct. af samfundskagen i 1960, i 2001 28 pct. af samfundskagen.

Offentlige pengeoverførsler: udgjorde 6 pct. af samfundskagen i 1960, i 2001 16 pct. af samfundskagen.

Den danske stat skyldte: i 1960 59,3 mia. 1995-kr., i 2002 573 mia. 1995-kr.

Ændringer kort i perioden 1960-2001: At dele: 3 gange mere At betale i skat: 2 gange mere plus 63,7 pct. af produktionsforøgelsen

Til at hjælpe: mere end 2 gange flere

At understøtte: mere end 3 gange flere

Statens gæld: 9,7 gange større

Problemet er den igangsatte Keynes-økonomi efter WW2, specielt som den blev misbrugt i praksis og førte til, at staterne blev systematisk gældsatte i største hast efter 1970, siden der i øvrigt intet internationalt pengesystem har eksisteret. Keynes selv beskæftigede sig ikke nævneværdig med monetære hold.

Bretton-Woods systemet byggede fejlagtigt på guld til en fast dollarspris, men dette system var selvfølgelig yderligere skæbnesvangert, når dollarnationens United States Congress ligeledes var befolket med inflationsivrige politikere.

Nu er der, som tingene har udviklet sig, behov Keynes’ Fjerde Essential, der gennemført fører til reelle valutakurser i stedet for nominelle kurser kombineret med en egentlig globalisering af verdensøkonomien i et system, hvor kapitalen gives frit spil, men hvor de politiker-drevne muligheder for spekulation er så godt som ophørt i verden.

Kendetegnende for udviklingen med 68-generationens ageren er at velstanden blev indkradset og forbrugt på skattefinansieret såkaldt velfærd til erstatning. Det har ført til at staterne i Vesten opsluger alt for stor en del af produktions- og samhandelslivets frit tjente kapital. Slutresultatet: en stor del af den arbejdskraftintensive produktion afstødes simpelthen og forlader Vesten til fordel for de fremmeste udviklingslande, hvis konkurrencefordele nærmest eksploderer, fordi de ikke har en sådan værdiopsuger, som vi har her.

I Danmark er velfærd næsten fuldstændig skattefinansierede overførsler og offentlige tjenesteydelser, d. v. s. ydelserne er en privat rettighed, men finansieringen kollektiv. I andre europæiske nationer er forsikringsprincippet derimod langt mere dominerende d. v. s. også individuel finansiering. Globalisering er et nyt smart ord for den internationale konkurrence. Selv hvor forsikringsprincippet er bærende for udviklingen, er der svære overvejelser om, hvad der kan gøres for at sikre skansen på hjemmefronten, fordi konkurrencen simpelthen river vore opbygge såkaldte sociale systemer i stumper og stykker.

Det samme sker i EU:

Med den internationale konkurrence var det netop markedernes ubegrænsede mobilitet herunder de finansielle markeders mobilitet, der blev afprøvet med den politikerskabte oppustede forbrugsøkonomi via kreditøgningen, sidst i folks huse.

Politikerne havde muligvis regnet med den gik sammen med faldende priser på importvarer fra vækstområderne i Østen, der i den ydre opregning mindsker den synlige inflation. Den gik selvfølgelig ikke. Eller også lavede man det hurtige opsving med en u-vending for netop at finde et falsk, men måske politisk gangbart argument for euro-JA-et efterfølgende.

Kapitalens frie bevægelighed vil underminere staternes evne til at regulere, specielt arbejdsmarkedet. Lønpresset og reduktionerne må tage imod truslerne om tab af endnu flere jobs. De globale finansielle markeder har ingen indbygget selvregulerende konkurrencemekanisme, og de fremkalder krise efter krise – sådan som de inflationsivrige politikere spiller med. Kriserne bliver dybere og dybere, og samtidig øges presset på de sociale systemer med krav om flere reduktioner.

Presset fra kriserne fører til enten opløsning af velfærdsstaterne i sammenknyttede, forsvarende blokke (i valutaerne Euro, Dollar, Yen eller Renminbi-zoner) eller tilbagefald til de gamle gamle fjendebilleder, måske en kombination af begge scenarier.

Men politikerne kan ikke bære at deres demokratiske funderede velfærds- og nationalstat opløses samtidig med at globaliseringen går mod enden, fordi politikerne og især deres befolkninger/vælgere tvinges til at bære tungere og tungere byrder uden nogen sikkerhed for at blive dækket ind.

Euro-Union er prototypen på denne udvikling. Dens dårligt skjulte dobbeltmotiv var 1) frygt for dollars-dominans og dollarkonkurrence og 2) frygt for at genforeningen af Tyskland med dens tidligere D-mark. Men frygt bygger altid på en falsk analyse af udviklingen. Det var ikke US-dollar som truede de europæiske markedsandele i verdenshandelen. Det er Europas tab af viden og teknologi og Europas træghed m.h.t. reelt omstillende reformer og fornyelser.

Politikerne ligger som de har redt:

Skiftende danske regeringer har skruet samfundet sammen over en 40 års periode, valgt at udvikle det, eller valgt at afvikle det, hvorved landet er kommet i den situation, at vi rammer mod naturlige stopklodser for finansieringen af velfærden om ganske få år. Skatteprovenuet kan ikke finansiere velfærden, og skatteprocentens højde, priserne på vore eksportvarer og statsgælden stopper udviklingen via globaliseringen.

Den nødvendinge omstilling til den ultimative international konkurrence er særligt blevet forsømt på det europæiske kontinent, hvor tilstrækkelig friholdt kapital til omstillingen i stedet blev opslugt af den evigt hungrende skattefinansierede forbrugssektor med i tillæg aldringsproblemet, som velfærdsmodellerne over livstid ingenlunde tog højde for. Samtidig har vi med overbeskatningens vildt overbudte lønkrav fra et mestendels monopoliseret arbejdsmarked fået bortkonkurreret det mest løntunge, og den udvikling fortsætter.

Den røde pil i figuren nedenfor viser den umulige eller den ideologiske vej. De sorte pile viser den mulige vej. Der er ingen andre veje. Sker omstruktureringen ikke meget snart, selvom det nærmest ser umuligt ud under forudsætninger om den øgede internationale konkurrence kombineret med velfærdens voksende finansieringsproblem, der særligt stammer fra den voksende ældreandel og den samtidigt faldende tilgang til arbejdsstyrken plus elitens selvskabte fejlskud til løsning af dens selvskabte fertilitetsproblemer – indvandringen fra Sydasien, Mellemøsten og Afrika, jvfr.: Børsen den 1. december 2005: http://borsen.dk/nyhed/81323/ – går landet naturligvis i økonomisk kollaps.

Dette er ikke hvad de fleste plejer at høre – men sandt:

Opsving er noget politikerne bestiller – f.eks. via overbelåning af boligmassen eller aktieboblen fra 1990erne. Præcis som med finanskrisen, der er en direkte følge af begge disse bestillinger. Hvad forbrugerne, private og offentlige giver ud sætter ikke økonomien i gang, men vedligeholder blot apparatet, det andet er aldrig sket og vil aldrig ske. Nogle gange kan vi se/høre økonomikommentatorer berette, at udgifterne til privatforbruget udgør så og så mange procent af den samlede efterspørgsel. Vi hører også meget vrøvl om forbrugerforventninger. Sådan spiller klaveret ikke.

For at give læseren indtryk af, at det modsatte faktisk er gældende, anføres dette: I slutningen af tyverne opgjordes USA-privatforbruget til kun omkring 8,5 pct. af producenternes udgifter til produktionsfaktorer – det som indgår i produktionsprocesserne – og andre producentvarer. D. v. s. at forbruget af kapitalgoder var 12 gange større end privatforbruget (8,5*12 = 100).

Produktionsprocessen består af et utal komplekse stadier, i dag langt flere end i 1920erne. Det er en nødvendig følge heraf, at de samlede kombinerede udgifter på alle disse stadier/niveauer må overstige udgifterne til forbrug ganske betydeligt. Som illustration kan man forestille sig det samlede faste kapitalapparat efterhånden omsat i slutforbrug; det vil dog kun kunne ske over adskillige år (her 12). Det der gives ud på forbrug, privat og offentligt – stammer rigtignok fra produktionen, medens produktionen stammer fra kapitalen (inklusive udgifterne til produktionsfaktorerne, hvori aflønningen af arbejdskraften indgår helt centralt), som i første led stammer fra opsparingen. Derfor er det sådan, at jo mere der opspares desto mere realkapital dannes og akkumuleres, så der produceres og kan forbruges mere.

Man forsøger simpelthen at tvinge systemet til at frembringe mere forbrug, end systemet er i stand til. Andet er det ikke.

J. E. Vig, 25. marts 2009