Danmark

4. august 2010

Udviklingen mod nulpunktet er ikke erkendt fornylig


Udviklingen mod nulpunktet er erkendt for flere årtier siden,

uden at der er sket noget væsentligt:

1996: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36 fra 21. oktober 1996 bidrager bl.a. til kendsgerningerne sammen med Henning Fonsmarks bog ‘Kampen mod kundskaber’, Gyldendal 1996. Først vil vi stille diagnosen på Danmarks sygdom i uddannelsen, i skolen, i konkurrencen. Herefter vil vi grave i forklaringerne på sygdommens opståen.

Globaliseringen, den globale landsby, er et sigende ord. Vel ikke en jernbanestation, hvor ekspressen suser forbi hver time, men dette billede fortæller også noget, og hunden ligger måske begravet et helt andet sted end hos de unge selv.

Kan vi som nation følge med de planer, der tilsyneladende er lagt uanset, hvorfra vi ser og uanset, hvilke tænkende mennesker vi kontakter?

Det er ikke sandsynligt, at Danmark kan kompensere med videnstung produktion til erstatning for, at den løntunge produktion flyttes til udlandet i stor stil.
I følge Ugebrevet Mandag Morgen halter Danmark på 10 udvalgte nøgleområder efter andre lande. Vi kan langt fra præstere resultater, der skal modsvare, at Danmark i forvejen er et af verdens mindste markeder med et af de højeste omkostningsniveauer.

Danmark repræsenterer den internationale middelmådighed. Det skyldes årtiers forkert satsning. Danmark kan ikke blive hjemstedet for de upræget vidensintensive produktioner. Danmark har forpasset chancen for at blive højteknologisk industrination.

Danmark “skal skabe” 100.000 jobs de næste 15 år til kortuddannede eller videreuddanne dem, konkluderede Erhvervsministeriet i en bekymret analyse. Økonomi- og Finansministeriet forhindrede vurderingen i at blive offentliggjort og gennemtvang omfattende ændringer i regeringsnotatet. Rent teknisk diskussion, sagde Jelved. Desværre harmonerede vurderingen i notatet ingenlunde med de konklusioner man forud samme år havde draget vedrørende konkurrencen med Østeuropa i et EU-papir. Det kan man jo ikke have. Der er altså fundamental uenighed om globaliseringens konsekvenser. Og der er måske alt for mange hensyn at tage til virkeligheden.

Det finder virkeligheden sig ikke i.

Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvender i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udvik-lingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

De 1000 vigtigste danske virksomheder forventer at investere 45 mia. kr. og oprette 50.000 arbejdspladser uden for landets grænser de næste 5 år, melder undersøgelse udført af Ugebrevet Mandag Morgen. Dette er et dramatisk skred, idet virksomhederne i dag skønnes at have 30.000 ansatte i udlandet.

Fremtrædende erhvervsfolk taler nu (1996) om udflytning i stor skala. Grundfoss vil flytte hovedparten af den traditionelle pumpe-produktion væk fra Danmark de næste 10 år.
Bestyrelsesformand Niels Due Jensen advarer mod investeringsefterslæbet i det danske uddannelses- og forskningssystem.

Dette kan føre til færre arbejdspladser i år 2000 end i dag.
Administrerende direktør Erik Sørensen i Christian Hansen – et stort dansk laboratoriefirma – har sagt, at virksomheden kan blive tvunget til at drive hovedparten af sin forskning og udvikling i udlandet, hvis kvaliteten af danske kandidater ikke forbedres.

Bekymrende træk på alle niveauer i Danmarks kompetencepyramide:

Overvejelserne i Christian Hansen – en af Danmarks mest succesrige virksomheder – bidrager til indtrykket af, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at opbygge kompentence i international topklasse.
Regeringen har ved flere lejligheder – f.eks. i Erhvervsredegørelsen (1994) – slået fast, at Danmark skal satse på at skabe jobs med et højt vidensindhold. Der er ikke fremtid i lavt-lønsjobbene. De vil i høj grad flytte til udlandet p.g.a. af globaliseringen af markederne.

Man kan ikke tænke sig til jobs, der skal handles, og tidligere var der mange gode grunde – og måske netop derfor var der noget ganske særligt i netop Danmark – til at fastholde “uddannelse” primært som den offentlige opgave, det har været siden klosterskolerne.

De aktuelle advarselssignaler, skriver Ugebrevet Mandag Morgen:

Regeringens Velfærdskommission sagde, at Danmark er karakteriseret ved lav beskæftigelsesandel i højteknologiske brancher i forhold til andre OECD-lande.

Den sagde også lavt teknologiindhold i produktionen i forhold til andre OECD-lande var karakteristisk for Danmark. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i midlerne til forskning.

50 pct. fald i antallet af ingeniører i Danmark. Stort frafald på universiteterne. 30 pct. af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor merarbejdsløshed. Kritik af voksenuddannelserne indhold og effekt. Stigende kritik af Folkeskolens resultater.

Højteknologiske og videntunge miljøer skabes ikke kun i virksomhederne, men grundlaget skabes i forskningverdenen, på erhvervskolerne og allerede i de tidlige undervisningsår. Vidensintensive arbejdspladser er et slutprodukt, hvor kvaliteten af det, der foregår i børnehaverne og Folkeskolen, også spiller en rolle og indgår i det, der kan kaldes Danmarks kompetencepyramide. Den starter nede ved førskolestadiet, børnehaver og vuggestuer, så kommer Folkeskolen, så arbejdsliv uden erhvervskompetenceuddannelse, gymnasier, HF og erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, offentlig og privat forskning, produktionsmetoder i erhvervslivet og endelige erhvervslivets produkter.

Siden 1993 har Poul Nyrup Rasmussen personligt været fortaler for dette helhedssyn på uddannelsen. De socialdemokratiske regeringer kom til i 1993. De varslede bedre uddannelser på alle niveauer, øget satsning på forskning og bedre incitamenter til virksomhedernes udvikling af medarbejdernes kompetencer i erhvervslivet. På trods af disse hensigter er det tvivlsomt om denne vidensstrategi er tilstrækkelig effektiv.

En række advarselslamper afslører svaghedstegnene:
Undersøgelses fra Danmarks Pædagogiske Institut viser at børnene i de danske 1-3. klasser har de svageste læseudvikling i de nordiske lande.

I Folkeskolen er driftsudgifterne pr. elev steget med 20 pct. 1985-1994 uden, at det har ført til flere undervisningstimer pr. elev. Der er samtidig udbredt kritik af Folkeskolens resultater. Danmark har en stor merarbejdsløshed blandt de kortuddannede, samtidig med at 30 pct. af en ungdomsårgang ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.
Alle niveauer viser eksempler på, hvorledes danskerne er for lidt ambitiøse. Danmark står ikke i nogen unik dårlig position, men mulighederne forspildes, skrev Ugebrevet Mandag Morgen. At skabe flere vellønnede vidensjob undersøges med udgangspunkt i det data-grundlag, der er til rådighed fra OECD og EU Kommissionen.

Nederst i kompetencepyramiden er resultaterne markante:

Den danske Folkeskole ligger i bund med antallet af elevernes undervisningstimer sammenlignet med andre lande. Eleverne modtager relativt få undervisningstimer samtidig med de er blandt de dyreste elever i hele OECD-området. I Holland undervises 9 årige næsten dobbelt så meget som i Danmark samtidig med, at udgiften er næsten den halve. Mere end 40 pct. af befolkningen har kun en folkeskoleuddannelse at gøre godt med på arbejdsmarkedet. I Tyskland er dette tal under 20 pct. Danmark jævne uddannelsesniveau matcher beskæftigelsen i industrien. Her er det kun lidt mere end 10 pct., der er beskæftiget med højteknologisk fremstilling. OECD har undersøgt de enkelte landes investeringer i informationsteknologi. De danske virksomheder følger pænt med m.h.t. investeringer i forskning og udvikling; men der bruges dog kun halvt så mange midler til formålet som i Sverige i procent af bruttonationalproduktet. Danmark ligger langt fra OECD-eliten målt med antal forskere pr. tusind indbyggere. Japan har dobbelt så mange forskere som Danmark. Også Norge, Sverige og Finland ligger et stykke over Danmark. Antallet af danske patentansøgninger i forhold til indbyggertallet ligger langt under OECD-gennemsnittet. I Danmark søges kun lidt over en trediedel af de patenter, der søges om i de andre lande. Værdien af teknologien i den private sektor i forhold til bruttonational-produktet er lavere i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Tallene viser at værdien ligger på niveau med det italienske, langt under lande som Storbritanien og Holland.

Det danske omkostningsniveau hører til de højeste i verden. I følge The World Competiveness Yearbook 1995 udgivet af IMD i Schweiz har kun 7 af 43 lande højere lønomkostninger i industrien. Selvom om lønomkostningerne kun er en begrænset årsag til danske virksomheders globalisering i de kommende år, vidner lønniveauet om høje krav til værditilvækst for virksomhederne, der skal konkurrere i Danmark.

Den utilstrækkelige udvikling af kompetencer på alle niveauer i kompetencepyramiden peger på en risiko for, at Danmark udhuler sit vækstpotentiale. En mere gunstig international position skabes langt fra på et par år. Internationale forskningsmiljøer opbygges f.eks. over mange år.

Dagens danske velstand er skabt på baggrund af tidligere tiders satsninger. De 10 nøgletal viser, at nedslidningen kan være godt igang.

Sådan konkluderer Ugebrevet Mandag Morgen, der er et af de medier, som læses i de centrale og øverste rådgiverkredse omkring Christiansborg.

Fra diagnosen til lidt om sydommens årsager:

I november 1996 udkom ‘Kampen mod kundskaber’ med undertitlen ‘Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik’ af Henning Fonsmark.

Lidt kendsgerninger fra denne knivskarpe gennemgang afslører, hvad der er sket på området:

Omkring 1980 blev det i USA anslået, at 57 mio – af en befolkning på ca. 240 mio.- var klassificeret som “funktionelle analfabeter”. Kun femten år senere oplyser USA’s undervisningsministerium, at antallet af de amerikanere, der “reelt ikke kan læse”, nu andrager ca. 80-90 mio. I Danmark er det ikke meget bedre. I begyndelsen af 1980-erne udgjorde denne gruppe, der har mistet deres læsekompetance 3-5% (150.000-250.000). I 1990 udførtes en landsdækkende undersøgelse blandt 18-67 årige. Den afslørede, at tallet i Danmark da var 420.000 (ca. 12 pct.).

Professor dr. phil. Leif Rasmussen fra Odense Universitet meddelte i indlæg i Weekendavisen, at adskillige studerende staver forkert, selv når det drejer sig om simple ord. På Ålborg Universitetscenter har man måttet indføre introduktionskurser i elementær grammatik på tyskstudiet.

I Povl Skovs rapport “Fremtid for unge” (19 94) vurderer knap halvdelen af de adspurgte elever i 9. og 10. klasse, at de har problemer med skriftlig fremstilling, stavning (samt matematik og engelsk). Af en anden undersøgelse, foretaget af Taleinstituttet i Odense 1994, fremgår det, at 40% af kursisterne på vore tekniske skoler og AMU-centre læser på et niveau, der svarer til den gennemsnitlige læsefærdighed i en almindelig dansk 5. klasse. På erhvervsskolernes håndværkslinier – “Bygge og Anlæg”, “Jern og Metal” – læser kun halvdelen bedre end børn i 5. klasse. Ligeledes i 1994 viser en rapport om standarden i gymnasierne i Roskilde Amt, at i hvert fald 10% af amtets gynasiaster læser for dårligt til at kunne følge undervisningen – mange kan ikke følge underteksterne på tv. Københavns Handelshøjskole har måttet tilbyde eleverne på første år træningskurser i læse- og skrivefærdighed. Hvorfor er det gået så galt?

Det er ingen uafvænnelig skæbne – eller et deprimerende historisk tidehverv, som vi alligevel ikke kan stille noget op over for, skriver Henning Fonsmark, men vi må se på den del af problemet, der vitterligt er et dansk problem.
Ét ligger helt fast, uddannelses-, forsknings- og vidensniveauer er ikke noget, der rettes op på i løbet af nogle få, som Fonsmark rigtigt skriver. Resultatet kan meget vel være, at Danmark helt fortaber sine muligheder, fordi efterslæbet er blevet for stort i den måske mest krævende periode i vor historie, hvor vi samtidig unødigt (for os) er blevet påført andre helt uoverskuelige problemer, uden vi kunne forhindre det, kan jeg tilføje.

I 1991 deltog danske børn i 3. og 8. klasse i den største undersøgelse af læsning nogensinde. Undersøgelsen omfattede 32 lande herunder alle lande i Norden. De danske 3. klasser læste både langsommere og mindre præcist end eleverne i samtlige andre industrilande i undersøgelsen. Den omfattede lande som Trinidad og Tabago. I 8. klasse klarede de danske elever sig relativt bedre, men stadig markant dårligere end eleverne i f.eks. Sverige og Finland. I en ny sammenlignende undersøgelse af 1200 elever fra ialt 60 danske, svenske og finske 1.-3. klasser gennemført i 1995, bliver det desværre igen bekræftet, at de danske deltagere klarer sig dårligst (undersøgelsens titel er “Nordlæs. En nordisk undersøgelse af læsefærdighed i 1.-3. klasse, 1996” udført af Marianne Sommer, Jytte Lau, Jan Mejding).

Herefter gennemgår Henning Fonsmark som “en kirurg” alle skolereformer og andre væsentlige tiltag på skoleområdet. Intet er overladt til tilfældighederne. Alle og alt er med. Intet væsentligt er glemt. Hvad de sagde, hvad de besluttede, hvor de gjorde det, og hvornår de gjorde det. Fra Rousseau over Sofie Rifbjerg (Klaus’ faster) og mange andre, til Jørgen Jørgensen, K. B. Andersen og Ritt Bjerregaard.

Til sidst i ‘Kampen mod kundskaber’ kan man læse om en John Dewey på dansk. Allerede i 1921 mødtes reformpædagogikkens fremmeste bl.a. reformpædagogen Sofie Rifbjerg fra Danmark med de amerikanske repræsentanter for New Education Fellow-ship (N.E.F) i Calais.

Herefter tog det fart i Europa, tilsyneladende mest i Danmark. Men hvad var der sket før mødet i Calais. Hvor stammede det hele fra. Hvem var denne John Dewey?

Svarene findes på: http://www.lilliput-information.com/economics/lep.html

Misbruget og den manglende erkendelse af begrebet forskellighed forcerer den skæve udvikling yderligere

15. januar 2008

Haarders valg virker ikke helt normalt

Filed under: Education — Tags: , , , , , , , , — Jørn @ 09:32

Når nu det helt store problem i Folkeskolen (foruden de andre) er manglende timeindsats i almindelighed og indsats med lærere, der kan inspirere og undervise børnene i fysik, kemi og naturfag, så er det altså for normalt tænkende umuligt at forstå, hvorfor undervisningsministeren så pludselig lægger op til, at der skal indføres tre sprogfag allerede i Folkeskolen.

Hermed fremmer undervisningsministeren i udpræget grad den skæbnesvangre skævvridning, der allerede har fundet sted i 25 år, uden han har taget noget initiativ til at få rettet op mens tid er. Det er specielt groft, fordi Haarder nu efterhånden må have opbrugt to chancer dels den i 1980’erne dels den under Fogh-Rasmussen. 

Der har længe været en tendens i retning af, at undervisningsministeren ikke synes at vide, hvad han gør. Tag nu hans rundtur til skolerne for at sætte sig ind, hvad der giver bureaukrati rundtom på skolerne. Almindeligt tænkende kan uden videre se sammenhængen mellem hans kontrolkrav og elevevalueringen i kæmpe rapporter, der løbende skal ajourføres med ordskvaller og bureaukratiet samt mødefrekvenserne.

Sonia 

 Danmarks videns-, kompetence- og erhvervsbaser smulrer 

14. januar 2008

Danmarks videns-, kompentence- og erhvervsbaser udhules paa ganske faa aar


 http://politiken.dk/uddannelse/article362190.ece

“Undervisningsministeren får meget svært ved at leve op til ambitionen om mere naturfag i folkeskolen. Der er nemlig under 10 procent af de nye seminariestuderende, der har valgt naturfag som linjefag.

På flere seminarier er der så få elever, at linjen slet ikke bliver oprettet. Det er stik imod regeringens mål med sidste års ændring af læreruddannelsen, der skulle styrke naturfagene fysik/kemi og natur/teknik…”

—————–

Sandheden:

11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i fagene naturfag og teknik.

Dette betyder at eleverne i folkeskolen ikke interesserer sig for fagene, dernæst har ikke tilstrækkeligt mange højt niveau i disse fag i gymnasiet og endelig kommer vi til at mangle ingeniører, læger, naturvidenskabeligt uddannede og edb-uddannede. Dernæst vil forskningen i fagene svækkes. Slutresultatet er at vore nødvendige videns- og kompetence- og erhvervsbaser i Danmark forholdsvis hurtigt nedbrydes. Og der er formentlig ingen vej tilbage. Det skyldes at ingen regering reelt har bekymret sig herom i knap 30 år.

Ikke overraskende det samme i Sverige

 

Dansk Folkeskole-facade:

https://danmark.wordpress.com/2006/08/31/reformpaedagogik-og-kvindekamp-er-altoverskyggende-helt-nede-fra-i-uddannelsessystemet/

EU-FN pædagogik for børn og unge kan have en særlig chokerende interesse:

Leipzig-forbindelsen og modernismens vugge

Skole-amfetamin i USA og Danmark 2003

Sonia

Nogle få af de ansvarlige
 

Vi har adskillige indlæg om uddannelsernes problemer ( i en række indlæg medtages her, fordi de indeholder et link til noget om uddannelserne)

Du kan på søgemaskinen ude i kolofonen succesivt søge på f.eks.:

Folkeskolen, gymnasierne, PISA, undervisning, rekruttering

og du vil få en mængde supplerende indlæg, der både beskriver og forklarer udviklingen helt tilbage til 1700-tallet.

Fordi vi har interesseret os så meget for de os at se dybt bekymrende forhold i skolen og på uddannelserne, er vi formentlig blevet blacklistet på en række skoler. Det fremgår af seneste link. Du er selvfølgelig meget velkommen til at kommentere vore indlæg, såfremt du mener vi tager fejl af noget. Så vil vi forsøge at korrigere eller indrømme. Vi indrømmer nemlig, når vi tager fejl. Ingen er ufejlbarlige.

5. december 2007

Hvordan det ser ud med PISA


PISA-undersøgelsens tilrettelæggelse, repræsentation og dokumentation på dansk jord er i grunden fuldtud beskrevet på:

PISA-undersøgelsen – international OECD-undersøgelse af unges færdigheder [vi kan så håbe på der tales sandt]

PISA-undersøgelsens tilrettelægelse, indhold og dokumentation internationalt i ca. 41 lande, hvoraf de 27 er medlemmer af OECD er fuldtud beskrevet og gjort udpræget tilgængeligt på:
http://www.pisa.oecd.org/document/2/0,3343,en_32252351_32236191_39718850_1_1_1_1,00.html#how_to_obtain

PISA har kørt siden år 2000 med skriftende focucering på læsning, stavning, matematik og naturfag.

Udgivelsen forleden dag var resultaterne af undersøgelsen i 2006 med særlig focus på naturfag.

Altså: PISA-undersøgelsens tilrettelæggelse, repræsentation og tilgængelighed fejler tilsyneladende ikke noget. Derimod indholdet, d.v.s. opgavekravets indhold kan kritiseres. Niveauet er også for lavt og dermed et problem, og desuden de danske undervisningspolitiske tiltag har vi grund til at stille os yderst skeptiske over for.

PISA-undersøgelsen i 2004 medførte et nyt skoleforlig med nationale test, elevplaner, nye prøveformer og ny karakterskala.

Og der ramtes traditionen tro fuldstændig ved siden af. Der er ikke behov for nye nationale tests, men for national ensartethed og læreruafhængig kontrol, mindre frit lærer/institutionsvalg, så en femteklasse mindst lærer det samme minimum i Sønderborg og Slagelse. Der var/er ikke behov for evindelige og yderst tidsrøvende ajourføringer af individuelle elevplaner og nye prøveformer eller en ny karaktaterskala, der fortsat lader læreren hæfte skalaens gennemsnit til klassens gennemsnit. Det er så latterligt.

Der er behov for, at der stilles krav til de bedste ved en styrkelse af indholdet – f.eks. brøkregning, forholdstalsregning, procentregning. Der er behov for hjemmearbejde og kontrol ved løbende simpel karaktergivning. Der behov for mindre frit valg i almindelighed med fastlagte grenvalg. Der er heller ikke behov for flere, men for færre lærermøder og for færre forældresamtaler, så de skattefinansierede undervisningstimer ikke spildes væk.

Nu skal PISA-undersøgelserne forløbe frem til år 2015, vel i det beskedne håb, at dette vil skabe den fornødne forandring. Vi kan oplyse, at det elevunderlag man kommer til at stå med givet vil forandre sig til det værre, for der er sat en samlet plan i gang for mere end 40 år siden herfor, og den står ikke lige til at vælte. Der er tale om, at den danske lærerudddannelse skal totalforandres og opgraderes ganske betydeligt fra det absolutte ideologiske minimum, hvorpå den i dag befinder sig, til realiteternes verden.

Sonia