Danmark

16. december 2013

SKOLE- OG UDDANNELSESSYSTEMET ER UDEN FREMTID SOM DET SER UD OG VIRKER


Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har en række sigende nye

analyser på grundlag af tal leveret af Danmarks Statstik.

Hver sjette eller knap 17 pct. af eleverne i 9. klasse bestod ikke afgangsprøven med karakteren mindst 2 i matematik og dansk i 2013, på Sjælland var andelen 20 pct., og halvdelen af eleverne i 9. klasse indstillede sig ikke til denne afgangsprøve.

9. klasse skal afsluttes med mindst 2 i matematik og dansk for at eleverne kan optages på en erhvervsuddannelse. D.v.s. at 67 pct. (= 17+50) af en elevårgang i 9. klasse ikke får en erhvervsuddannelse eller adgang til gymnasiet.

Nu forstår vi måske bedre, hvorfor Danmark har haft den største stigning i ungdomsarbejdsløsheden i EU.

Nu kommer nogle af forklaringerne, som der skal ses kritisk på:

Mere end hver sjette under 30 år har ikke en uddannelse udover folkeskolen, og det er især blandt drengene, og ydermere blandt indvandrere og efterkommere, at rigtig mange unge mænd står uden en uddannelse – hver tredje unge indvandrerdreng er hverken i gang med en uddannelse eller har fået en uddannelse ud over folkeskolen, og det er dobbelt så mange som blandt etnisk danske unge mænd.

Desværre forholder det sig meget værre end her beskrevet. Da andelen af naturaliserede blandt indvandrernes børn og børnebørn er ganske betragtelig, kan andelen blandt indvandrerne, deres børn og børnebørn anslås til henved det dobbelte, når etniciteten spiller ind, nemlig 50-60 pct. i stedet for den anførte tredjedel eller 33,3 pct.

‘Børnene af naturaliserede immigranter ville ikke høre til en undergruppe af immigranter’, hævdede administratorerne bag marts 1991 betænkning nr. 1214, ‘Bedre statistik om flygtninge og indvandrere’, hvorfor der bl.a. indførtes nye tællekategorier i 1991, hvorefter de naturaliseredes børn rubriceredes som danske, jf. Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply, af Hans Oluf Hansen & Karsten Längerich . Published in Proceedings of Symposium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Statistics Denmark, January 22-24, 2001: http://www.mendeley.com/research/modeling-external-migration-reproduction-citizenship-and-ethnic-differentials-in-labor-supply/ (linket er dræbt, men kan læses i relevant uddrag her: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret-forskning-i-DK.pdf, side 8)

(17*3 = 51 eller 17*3,5 = 59,5; der synes at være en magisk faktor 3-3,5, der i disse år skal ganges op med fra etniske danske til indvandrerne, når det drejer sig om arbejdsmarkeds-, uddannelses- og sociale forhold)

140.000 unge i Danmark står uden uddannelse.

EU er i øvrigt præget af øget langtidsledighed blandt de unge: 11,5 mio. langtidsledige i EU i 2015. Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden 1990’erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig og IMK fra Tyskland, forventer, at arbejdsløsheden kun ventes at falde svagt frem mod 2015. Som konsekvens falder langtidsledigheden også kun svagt. I EU forventes det således, at omkring 11½ mio. arbejdsløse er langtidsledige i 2015.

————————————————–

Samtidig meldes fra en mangeårig professor ved Aarhus Universitet Flemming Besenbacher, at 5 ud af de 8 universiteter i Danmark burde lukkes, så man sikrede sig i et lille land som Danmark med blot 5,6 mill. indbyggere, at de da tilbageværende 3 universiteter udbød det ypperste. Og samtidig kan jeg tilføje ønsket om, netop de bedst egnede fik lov at gå den vej med den bedste bagage fra alle foregående uddannelsesled.

I stedet har de 8 universiteter siden 2009 foreslået 189 nye uddannelser.

Så længe følgende er gældende:

11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i fagene naturfag og teknik, synes sidstnævnte problemer presserende at få løst straks, og dette skal ske i forbindelse med en total omkaltring af hele skole- og uddannelsesystemet. JP-Kronik: Den gymnasiale katastrofe,

18. august 2006: Ole Witt-Hansen, lektor, Greve : ”..Før 1966 havde alle matematiske studenter matematik og fysik på højeste niveau, svarende til over 50 % af en årgang. Efter 1988 er det gået støt tilbage, således at der ifølge undervisningsministeriets egen statistik nu kun er 4%, der har valgt matematik og fysik på A-niveau i 2006..”

…og så længe der fortsat udbydes omkring 200 forskellige studentereksaminer, og det er muligt at blive bl.a. civilingeniør i arkitektur og design er der ikke brug for flere fantasifulde tiltag.

Der skal ryddes op!

8. maj 2013

HARMONISK SYSTEM EKSPORT TIL ØSTEN – GO’DAW DO!

Filed under: Culture, Danmark, folkeskolen, Free Speech, Science, skoler, Statistics — Tags: , — Jørn @ 09:15

Dansk børn og unge skulle være glade, harmoniske og lykkelige. Og det er de vistnok, de, der ikke er fulde, på ekstase-piller, på ritalin, andre psykofarmaca eller på selvmordets rand. Også gladere o.s.v. end kineserne hævder bagstopperne, lige efter vi i primetime har fået dokumenteret, at kineserne er dobbelt så gode til det de lærer i skolen i sammenligning 9.z i Holme. Tilmed inddrages et fransk speciale om lykke og skolegang, for at slå en streg under påstanden. Jamen, så er det stort, ….det væbnede tilbagetog.

Skal vi sige glade eller ligeglade og uvidende, så de måske nemmere styres. Det samme blev deres forældre desværre også, for reformpædagogik-eksperimentet her i landet har stået på i to generationer nu. Man forstod mennesket – eller besluttede menneskets skæbne – fuldstændigt fra begyndelsen af 1960’erne: Post- eller transmodernister, der også styrer hvad der skal læres på seminarierne “udtrykker stor tvivl om muligheden for at nå til universielle objektive sandheder, afviser kunstigt skarpe modsætninger og finder fornøjelse i den iboende ironi især i sproget og livet”. Blandt fakkelbærerne for 68-generationens sindelagsteorier skal især fremhæves Jürgen Habermas, Herbert Marcuse og andre repræsentanter for den sindelagstotalitære Frankfurterskolen. Men senest er grundlaget udvidet betydeligt med bl.a. Foucault, Derrida, Lyotard, Rorty, Haraway, and Cixous. De fandt de vises sten. 

Forskellen på godt og ondt udviskes, det samme med pligt og fornøjelse, ansvar og konsekvens, færdigheder, lærer-suverænitet er væk og det med at skulle kunne noget bestemt alle sammen for blive til noget uvirkeligt ‘og på den anden side frit i luften svævende ord og skvalder lissom måske til tiden, eller måske en anden dag, hvis du lissom ikke har lyst eller er fraværende. Hvordan synes du selv det går med din manglende viden og kunnen? Vov!’

Den danske Folkeskole er brudt sammen: http://www.lilliput-information.com/economics/skol.html

Og opbakning fra forældrene til mere disciplin og fasthed i skolen, som skolelederne nu råber på, kan du godt glemme, fordi forældrene netop her er gået i den samme flinkeskole, og de kender derfor ikke til begreberne og dermed indstillingen, der skal til for at rette op, for de er fjernet for længst i den politisk korrekte tjenestes navn

Lige netop i den situation skal Danmarks vildtvoksende ideer om efterskoler og det såkaldte gymnasium med mere end 200 linier som systemer sælges til Østen, hører vi de ihærdigste bagstoppere melde. Her kan man trods alt forstå, der skal noget ændret lovgivning til, og man skal sikre sig mod det hav af internationale retssager, der kan rejses om det vi måtte sælge. Vi kan spørge til gymnasiet, der nedlagdes i 2005:

“Det danske gymnasium blev født i 1903. I årtier fremelskede det frugten af dansk ungdom, men siden 1970’erne har det været svækket som følge af tiltagende sygdom. I 2005 afgik gymnasiet ved døden, 102 år gammelt.

Det år indførte den daværende regering – der, hvis nogle skulle have glemt det, hævder at være af borgerlig observans – den såkaldte gymnasiereform, som har forringet kvaliteten af gymnasierne i så grotesk en grad, at uddannelsen i dag »godt kan betegnes som oplyst akademisk analfabetisme…” Kilde : http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/2 (her er linkets indhold i stedet og meget betegnende blevet til Sten Hegelers sexbesættelse)

Tietgenskolen i Odense har undersøgt de 100, der startede på skolens erhvervslinie: Halvdelen kan kun læse på 3. og 4. klasses niveau. 80 regner på 3. og 4. klasses niveau. Hvad er det, der foregår fra eleverne er 10-11 år til de forlader folkeskolen?: http://www.berlingske.dk/skolen/handelsskoleelever-regner-som-boern-i-4.-klasse (linket selvfølgelig slettet). I gymnasiet bruger lærerne 24 pct. af de betalte lønkrone-timer til at undervise, i folkeskolen er procenten 30.

Klassekvotienten er 54 i Kina, under 30 i Danmark. Vi har ikke behov for en skoledag på 12 timer, 6 er nok. Og midt i det hele skal vi huske at gennemsnitlig intelligenskvotient er 105 i Kina, i Danmark er den faldet til 97,4.

‘Niel Brock’ til Vietnam? Mon køberne får brug for metaldetektoren ved indgangen?

SUPPLEMENT: https://danmark.wordpress.com/2011/03/13/grundskolen-gymnasiet-kompetencerne-livstruet/

https://danmark.wordpress.com/2011/03/14/seminariernes-deroute/

4. august 2010

Udviklingen mod nulpunktet er ikke erkendt fornylig


Udviklingen mod nulpunktet er erkendt for flere årtier siden,

uden at der er sket noget væsentligt:

1996: Ugebrevet Mandag Morgen nr. 36 fra 21. oktober 1996 bidrager bl.a. til kendsgerningerne sammen med Henning Fonsmarks bog ‘Kampen mod kundskaber’, Gyldendal 1996. Først vil vi stille diagnosen på Danmarks sygdom i uddannelsen, i skolen, i konkurrencen. Herefter vil vi grave i forklaringerne på sygdommens opståen.

Globaliseringen, den globale landsby, er et sigende ord. Vel ikke en jernbanestation, hvor ekspressen suser forbi hver time, men dette billede fortæller også noget, og hunden ligger måske begravet et helt andet sted end hos de unge selv.

Kan vi som nation følge med de planer, der tilsyneladende er lagt uanset, hvorfra vi ser og uanset, hvilke tænkende mennesker vi kontakter?

Det er ikke sandsynligt, at Danmark kan kompensere med videnstung produktion til erstatning for, at den løntunge produktion flyttes til udlandet i stor stil.
I følge Ugebrevet Mandag Morgen halter Danmark på 10 udvalgte nøgleområder efter andre lande. Vi kan langt fra præstere resultater, der skal modsvare, at Danmark i forvejen er et af verdens mindste markeder med et af de højeste omkostningsniveauer.

Danmark repræsenterer den internationale middelmådighed. Det skyldes årtiers forkert satsning. Danmark kan ikke blive hjemstedet for de upræget vidensintensive produktioner. Danmark har forpasset chancen for at blive højteknologisk industrination.

Danmark “skal skabe” 100.000 jobs de næste 15 år til kortuddannede eller videreuddanne dem, konkluderede Erhvervsministeriet i en bekymret analyse. Økonomi- og Finansministeriet forhindrede vurderingen i at blive offentliggjort og gennemtvang omfattende ændringer i regeringsnotatet. Rent teknisk diskussion, sagde Jelved. Desværre harmonerede vurderingen i notatet ingenlunde med de konklusioner man forud samme år havde draget vedrørende konkurrencen med Østeuropa i et EU-papir. Det kan man jo ikke have. Der er altså fundamental uenighed om globaliseringens konsekvenser. Og der er måske alt for mange hensyn at tage til virkeligheden.

Det finder virkeligheden sig ikke i.

Vidensøkonomiske nøgleområder, som Ugebrevet Mandag Morgen anvender i sin analyse:

1. Antal årlige undervisningstimer i Folkeskolen

2. Uddannelsesniveau i befolkningen

3. Andel af de beskæftigede i højteknologiske områder i industrien.

4. Værdien af produktionen i den private sektor

5. Antal forskere i arbejdsstyrken

6. Nationale patentansøgninger i forhold til indbyggertallet

7. Investeringer i informationsteknologi i procent af bruttonationalproduktet.

8. Antal IT-patenter optaget i U.S.A. sat i forhold til de nationale forsknings- og udvik-lingsudgifter.

9. Erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling

10. Antal innovative – fornyelsesskabende – virksomheder

De 1000 vigtigste danske virksomheder forventer at investere 45 mia. kr. og oprette 50.000 arbejdspladser uden for landets grænser de næste 5 år, melder undersøgelse udført af Ugebrevet Mandag Morgen. Dette er et dramatisk skred, idet virksomhederne i dag skønnes at have 30.000 ansatte i udlandet.

Fremtrædende erhvervsfolk taler nu (1996) om udflytning i stor skala. Grundfoss vil flytte hovedparten af den traditionelle pumpe-produktion væk fra Danmark de næste 10 år.
Bestyrelsesformand Niels Due Jensen advarer mod investeringsefterslæbet i det danske uddannelses- og forskningssystem.

Dette kan føre til færre arbejdspladser i år 2000 end i dag.
Administrerende direktør Erik Sørensen i Christian Hansen – et stort dansk laboratoriefirma – har sagt, at virksomheden kan blive tvunget til at drive hovedparten af sin forskning og udvikling i udlandet, hvis kvaliteten af danske kandidater ikke forbedres.

Bekymrende træk på alle niveauer i Danmarks kompetencepyramide:

Overvejelserne i Christian Hansen – en af Danmarks mest succesrige virksomheder – bidrager til indtrykket af, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang udnytter mulighederne for at opbygge kompentence i international topklasse.
Regeringen har ved flere lejligheder – f.eks. i Erhvervsredegørelsen (1994) – slået fast, at Danmark skal satse på at skabe jobs med et højt vidensindhold. Der er ikke fremtid i lavt-lønsjobbene. De vil i høj grad flytte til udlandet p.g.a. af globaliseringen af markederne.

Man kan ikke tænke sig til jobs, der skal handles, og tidligere var der mange gode grunde – og måske netop derfor var der noget ganske særligt i netop Danmark – til at fastholde “uddannelse” primært som den offentlige opgave, det har været siden klosterskolerne.

De aktuelle advarselssignaler, skriver Ugebrevet Mandag Morgen:

Regeringens Velfærdskommission sagde, at Danmark er karakteriseret ved lav beskæftigelsesandel i højteknologiske brancher i forhold til andre OECD-lande.

Den sagde også lavt teknologiindhold i produktionen i forhold til andre OECD-lande var karakteristisk for Danmark. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet i midlerne til forskning.

50 pct. fald i antallet af ingeniører i Danmark. Stort frafald på universiteterne. 30 pct. af en ungdomsårgang får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor merarbejdsløshed. Kritik af voksenuddannelserne indhold og effekt. Stigende kritik af Folkeskolens resultater.

Højteknologiske og videntunge miljøer skabes ikke kun i virksomhederne, men grundlaget skabes i forskningverdenen, på erhvervskolerne og allerede i de tidlige undervisningsår. Vidensintensive arbejdspladser er et slutprodukt, hvor kvaliteten af det, der foregår i børnehaverne og Folkeskolen, også spiller en rolle og indgår i det, der kan kaldes Danmarks kompetencepyramide. Den starter nede ved førskolestadiet, børnehaver og vuggestuer, så kommer Folkeskolen, så arbejdsliv uden erhvervskompetenceuddannelse, gymnasier, HF og erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser, offentlig og privat forskning, produktionsmetoder i erhvervslivet og endelige erhvervslivets produkter.

Siden 1993 har Poul Nyrup Rasmussen personligt været fortaler for dette helhedssyn på uddannelsen. De socialdemokratiske regeringer kom til i 1993. De varslede bedre uddannelser på alle niveauer, øget satsning på forskning og bedre incitamenter til virksomhedernes udvikling af medarbejdernes kompetencer i erhvervslivet. På trods af disse hensigter er det tvivlsomt om denne vidensstrategi er tilstrækkelig effektiv.

En række advarselslamper afslører svaghedstegnene:
Undersøgelses fra Danmarks Pædagogiske Institut viser at børnene i de danske 1-3. klasser har de svageste læseudvikling i de nordiske lande.

I Folkeskolen er driftsudgifterne pr. elev steget med 20 pct. 1985-1994 uden, at det har ført til flere undervisningstimer pr. elev. Der er samtidig udbredt kritik af Folkeskolens resultater. Danmark har en stor merarbejdsløshed blandt de kortuddannede, samtidig med at 30 pct. af en ungdomsårgang ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.
Alle niveauer viser eksempler på, hvorledes danskerne er for lidt ambitiøse. Danmark står ikke i nogen unik dårlig position, men mulighederne forspildes, skrev Ugebrevet Mandag Morgen. At skabe flere vellønnede vidensjob undersøges med udgangspunkt i det data-grundlag, der er til rådighed fra OECD og EU Kommissionen.

Nederst i kompetencepyramiden er resultaterne markante:

Den danske Folkeskole ligger i bund med antallet af elevernes undervisningstimer sammenlignet med andre lande. Eleverne modtager relativt få undervisningstimer samtidig med de er blandt de dyreste elever i hele OECD-området. I Holland undervises 9 årige næsten dobbelt så meget som i Danmark samtidig med, at udgiften er næsten den halve. Mere end 40 pct. af befolkningen har kun en folkeskoleuddannelse at gøre godt med på arbejdsmarkedet. I Tyskland er dette tal under 20 pct. Danmark jævne uddannelsesniveau matcher beskæftigelsen i industrien. Her er det kun lidt mere end 10 pct., der er beskæftiget med højteknologisk fremstilling. OECD har undersøgt de enkelte landes investeringer i informationsteknologi. De danske virksomheder følger pænt med m.h.t. investeringer i forskning og udvikling; men der bruges dog kun halvt så mange midler til formålet som i Sverige i procent af bruttonationalproduktet. Danmark ligger langt fra OECD-eliten målt med antal forskere pr. tusind indbyggere. Japan har dobbelt så mange forskere som Danmark. Også Norge, Sverige og Finland ligger et stykke over Danmark. Antallet af danske patentansøgninger i forhold til indbyggertallet ligger langt under OECD-gennemsnittet. I Danmark søges kun lidt over en trediedel af de patenter, der søges om i de andre lande. Værdien af teknologien i den private sektor i forhold til bruttonational-produktet er lavere i Danmark end i de fleste andre OECD-lande. Tallene viser at værdien ligger på niveau med det italienske, langt under lande som Storbritanien og Holland.

Det danske omkostningsniveau hører til de højeste i verden. I følge The World Competiveness Yearbook 1995 udgivet af IMD i Schweiz har kun 7 af 43 lande højere lønomkostninger i industrien. Selvom om lønomkostningerne kun er en begrænset årsag til danske virksomheders globalisering i de kommende år, vidner lønniveauet om høje krav til værditilvækst for virksomhederne, der skal konkurrere i Danmark.

Den utilstrækkelige udvikling af kompetencer på alle niveauer i kompetencepyramiden peger på en risiko for, at Danmark udhuler sit vækstpotentiale. En mere gunstig international position skabes langt fra på et par år. Internationale forskningsmiljøer opbygges f.eks. over mange år.

Dagens danske velstand er skabt på baggrund af tidligere tiders satsninger. De 10 nøgletal viser, at nedslidningen kan være godt igang.

Sådan konkluderer Ugebrevet Mandag Morgen, der er et af de medier, som læses i de centrale og øverste rådgiverkredse omkring Christiansborg.

Fra diagnosen til lidt om sydommens årsager:

I november 1996 udkom ‘Kampen mod kundskaber’ med undertitlen ‘Et kritisk essay om en hovedstrømning i dansk skolepolitik’ af Henning Fonsmark.

Lidt kendsgerninger fra denne knivskarpe gennemgang afslører, hvad der er sket på området:

Omkring 1980 blev det i USA anslået, at 57 mio – af en befolkning på ca. 240 mio.- var klassificeret som “funktionelle analfabeter”. Kun femten år senere oplyser USA’s undervisningsministerium, at antallet af de amerikanere, der “reelt ikke kan læse”, nu andrager ca. 80-90 mio. I Danmark er det ikke meget bedre. I begyndelsen af 1980-erne udgjorde denne gruppe, der har mistet deres læsekompetance 3-5% (150.000-250.000). I 1990 udførtes en landsdækkende undersøgelse blandt 18-67 årige. Den afslørede, at tallet i Danmark da var 420.000 (ca. 12 pct.).

Professor dr. phil. Leif Rasmussen fra Odense Universitet meddelte i indlæg i Weekendavisen, at adskillige studerende staver forkert, selv når det drejer sig om simple ord. På Ålborg Universitetscenter har man måttet indføre introduktionskurser i elementær grammatik på tyskstudiet.

I Povl Skovs rapport “Fremtid for unge” (19 94) vurderer knap halvdelen af de adspurgte elever i 9. og 10. klasse, at de har problemer med skriftlig fremstilling, stavning (samt matematik og engelsk). Af en anden undersøgelse, foretaget af Taleinstituttet i Odense 1994, fremgår det, at 40% af kursisterne på vore tekniske skoler og AMU-centre læser på et niveau, der svarer til den gennemsnitlige læsefærdighed i en almindelig dansk 5. klasse. På erhvervsskolernes håndværkslinier – “Bygge og Anlæg”, “Jern og Metal” – læser kun halvdelen bedre end børn i 5. klasse. Ligeledes i 1994 viser en rapport om standarden i gymnasierne i Roskilde Amt, at i hvert fald 10% af amtets gynasiaster læser for dårligt til at kunne følge undervisningen – mange kan ikke følge underteksterne på tv. Københavns Handelshøjskole har måttet tilbyde eleverne på første år træningskurser i læse- og skrivefærdighed. Hvorfor er det gået så galt?

Det er ingen uafvænnelig skæbne – eller et deprimerende historisk tidehverv, som vi alligevel ikke kan stille noget op over for, skriver Henning Fonsmark, men vi må se på den del af problemet, der vitterligt er et dansk problem.
Ét ligger helt fast, uddannelses-, forsknings- og vidensniveauer er ikke noget, der rettes op på i løbet af nogle få, som Fonsmark rigtigt skriver. Resultatet kan meget vel være, at Danmark helt fortaber sine muligheder, fordi efterslæbet er blevet for stort i den måske mest krævende periode i vor historie, hvor vi samtidig unødigt (for os) er blevet påført andre helt uoverskuelige problemer, uden vi kunne forhindre det, kan jeg tilføje.

I 1991 deltog danske børn i 3. og 8. klasse i den største undersøgelse af læsning nogensinde. Undersøgelsen omfattede 32 lande herunder alle lande i Norden. De danske 3. klasser læste både langsommere og mindre præcist end eleverne i samtlige andre industrilande i undersøgelsen. Den omfattede lande som Trinidad og Tabago. I 8. klasse klarede de danske elever sig relativt bedre, men stadig markant dårligere end eleverne i f.eks. Sverige og Finland. I en ny sammenlignende undersøgelse af 1200 elever fra ialt 60 danske, svenske og finske 1.-3. klasser gennemført i 1995, bliver det desværre igen bekræftet, at de danske deltagere klarer sig dårligst (undersøgelsens titel er “Nordlæs. En nordisk undersøgelse af læsefærdighed i 1.-3. klasse, 1996” udført af Marianne Sommer, Jytte Lau, Jan Mejding).

Herefter gennemgår Henning Fonsmark som “en kirurg” alle skolereformer og andre væsentlige tiltag på skoleområdet. Intet er overladt til tilfældighederne. Alle og alt er med. Intet væsentligt er glemt. Hvad de sagde, hvad de besluttede, hvor de gjorde det, og hvornår de gjorde det. Fra Rousseau over Sofie Rifbjerg (Klaus’ faster) og mange andre, til Jørgen Jørgensen, K. B. Andersen og Ritt Bjerregaard.

Til sidst i ‘Kampen mod kundskaber’ kan man læse om en John Dewey på dansk. Allerede i 1921 mødtes reformpædagogikkens fremmeste bl.a. reformpædagogen Sofie Rifbjerg fra Danmark med de amerikanske repræsentanter for New Education Fellow-ship (N.E.F) i Calais.

Herefter tog det fart i Europa, tilsyneladende mest i Danmark. Men hvad var der sket før mødet i Calais. Hvor stammede det hele fra. Hvem var denne John Dewey?

Svarene findes på: http://www.lilliput-information.com/economics/lep.html

Misbruget og den manglende erkendelse af begrebet forskellighed forcerer den skæve udvikling yderligere

25. januar 2010

Danske forskere skaber et akademisk Sovjetunionen

Filed under: Danmark, folkeskolen, Free Speech, skoler — Tags: , — Jørn @ 11:12

http://ing.dk/artikel/95101-leder-danske-forskere-skaber-et-akademisk-sovjetunionen

Ingeniøren

“Leder: Danske forskere skaber et akademisk Sovjetunionen

Af Arne R. Steinmark, fredag 23. jan 2009 kl. 07:00

Universiteterne er ved at blive ødelagt. Forskere kues i et planøkonomisk system, verden ikke har set siden sovjettiden. Den sandhedssøgende videnskab er ved at uddø til fordel for politisk styrede skønmalerier. Anderledes kan man ikke opfatte hovedpointerne i en hvidbog udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og netop præsenteret for videnskabsminister Helge Sander.

Anledningen er en påtænkt revision af universitetsloven, som blev indført i 2003. Og selv om de seks forfattere fra det fine selskab talrige gange i løbet af de 80 sider understreger, at hvidbogen er skrevet med respekt for politikernes tanker og ønsker og uden generel utilfredshed med lovens intentioner, så er der tale om en sønderlemmende kritik af den reform, der skulle bringe dansk forskning i verdenseliten..”

Vi er fortsat afgjort ikke overbevidste om Helge Sanders evner til at skære igennem dette, endsige ændre en tøddel herved!

Vi foretrækker rene linie.

NO CLIMATE CHANGE CAUSED BY MAN
Link
Shown as clear as the day in 2007 (click at the arrow above)

15. april 2009

Danmark under afvikling: Baade fagvalget og kvaliteten halter


http://junikredsen.wordpress.com/2009/04/14/plagiat-fra-venstrefl%c3%b8jsforsker/

“…Ringe kvalitet
I dag – 12 år senere – optager studinerne 65% af pladserne på humaniora og forrige år måtte prodekan ved Det Humanistiske Fakultet i København, en vis Mette Thunø, indrømme, at ” jobs i uddannelsesverdenen har mistet prestige og status”.

Problemet synes at være, at studiner tilpasser sig de akademiske omgivelser. De stiller ikke fundamentale spørgsmål, men læser flittigt (hvis ikke ligefrem lydigt) på det stof som de præsenteres for. I bedste fald bliver resultatet uinteressant forskning. I værste fald betaler skatteyderne for forskning af så ringe kvalitet, at kun politiske hensyn kan forklare, hvorfor nogen overhovedet har godkendt det som forskning.

Rødt herredømme
Siden den såkaldte universitetsmarxisme hærgede i 1970erne, har det akademiske miljø i Danmark været præget af en markant venstredrejning, senest bekræftet af en vælgerundersøgelse i 2003. Ifølge undersøgelsen, bestilt af Dansk Magisterforening, stemte 30% af forbundets ca. 35,000 medlemmer på Enhedslisten og SF. Andre knap 40% stemte på Socialdemokraterne og Det radikale Venstre.

Med et flertal af studiner på universitetsgangene kan man ikke forvente et snarligt oprør mod dette politiske herredømme. Dels fordi socialismens forenklede verdensbillede af undertrykkere mod undertrykte, formentligt appellerer stærkt til kvinder i den fødedygtige alder. Og dels fordi politisk kappestrid strider mod unge kvinders udprægede længsel efter social enighed…”

Sonia

PS: https://danmark.wordpress.com/2007/06/12/forskerspiralen-gentages-men-skoven-kan-ikke-ses-pga-for-mange-traeer/

Danmark videns- , kompetence- og erhvervsbaser udhules på ganske få år

11. oktober 2008

De skal arve Danmark aar 2012


Efter planlægning af terror rettet mod Danmark i Bosniens hovedstad Sarajevo blev Basi Abu-Lifa dømt til 7 års fængsel i Danmark i 2005. Han har dansk og jordansk statsborgerskab.

Det var i oktober 2005, at PET slog til og anholdt en række personer, der blev kædet sammen med sagen fra Sarajevo om et planlagt terrorangreb.

Da terrorsagen fra Glostrup første gang var for retten herhjemme, blev tre af fire tiltalte frifundet. Kun den 19-årige Abu-Lifa blev fundet skyldig i at planlægge terror og straffet med syv års fængsel.

Sidenhen blev to andre dømt for planlægning af terror, Abdulkadir Cesur med dansk og tyrkisk statsborgerskab og Mirsad Bektasevich med svensk og bosnisk statsborgerskab.

Den fjerde EH : Rigsadvokaten besluttede, at sagen mod 19-årige EH skulle gå om ved Østre Landsret, fordi der er fundet nye og stærkere beviser. Men også i anden runde blev han frifundet. Han blev senere tilbudt 1,1 millioner kroner i erstatning, men har krævet, at retten skal afgøre beløbets størrelse.

Der var 20 kilo dødbringende sprængstof i sagen fra Sarajevo, men dommeren i Glostrup fandt, at det forhold det jordanske statsborgerskab var blevet tildelt ham automatisk, samt at han kom fra en velintegreret familie med 10 søskende, der alle havde taget videregående uddannelser, betød at han ikke skulle have frataget det danske statsborgerskab. Desuden havde anklageren glemt at fremføre i anklageskriftet, at Basi Abu-Lifa krævedes udvist af Danmark.

Videregående uddannede og deres familier nyder i Danmark tilsyneladende samme overret, som de her i Sovjetunionen, der havde familie, som havde deltaget i oktober revolutionen 1917.

Vi mener ikke noget foregår betryggende, når fremmede behandles for deres planlagte eller udførte kriminelle gerninger i Danmark.

Terrorister stammer netop fra velbjærgede familier, der intet mangler, har det vist sig gang på gang. Vi mener lidelserne, som terroristerne påfører uskyldige for at få indført deres diktatur her, er præcis de samme uanset famliernes uddannelser.

Terroren rammer helt tilfældige – som i London den 7. juli 2005 – og den kan lige så godt ramme dommeren eller dennes familie.

 

Vi må afgjort gå ud fra, at sagen appelleres af anklagemyndigheden.  

Sonia

5. december 2007

Hvordan det ser ud med PISA


PISA-undersøgelsens tilrettelæggelse, repræsentation og dokumentation på dansk jord er i grunden fuldtud beskrevet på:

PISA-undersøgelsen – international OECD-undersøgelse af unges færdigheder [vi kan så håbe på der tales sandt]

PISA-undersøgelsens tilrettelægelse, indhold og dokumentation internationalt i ca. 41 lande, hvoraf de 27 er medlemmer af OECD er fuldtud beskrevet og gjort udpræget tilgængeligt på:
http://www.pisa.oecd.org/document/2/0,3343,en_32252351_32236191_39718850_1_1_1_1,00.html#how_to_obtain

PISA har kørt siden år 2000 med skriftende focucering på læsning, stavning, matematik og naturfag.

Udgivelsen forleden dag var resultaterne af undersøgelsen i 2006 med særlig focus på naturfag.

Altså: PISA-undersøgelsens tilrettelæggelse, repræsentation og tilgængelighed fejler tilsyneladende ikke noget. Derimod indholdet, d.v.s. opgavekravets indhold kan kritiseres. Niveauet er også for lavt og dermed et problem, og desuden de danske undervisningspolitiske tiltag har vi grund til at stille os yderst skeptiske over for.

PISA-undersøgelsen i 2004 medførte et nyt skoleforlig med nationale test, elevplaner, nye prøveformer og ny karakterskala.

Og der ramtes traditionen tro fuldstændig ved siden af. Der er ikke behov for nye nationale tests, men for national ensartethed og læreruafhængig kontrol, mindre frit lærer/institutionsvalg, så en femteklasse mindst lærer det samme minimum i Sønderborg og Slagelse. Der var/er ikke behov for evindelige og yderst tidsrøvende ajourføringer af individuelle elevplaner og nye prøveformer eller en ny karaktaterskala, der fortsat lader læreren hæfte skalaens gennemsnit til klassens gennemsnit. Det er så latterligt.

Der er behov for, at der stilles krav til de bedste ved en styrkelse af indholdet – f.eks. brøkregning, forholdstalsregning, procentregning. Der er behov for hjemmearbejde og kontrol ved løbende simpel karaktergivning. Der behov for mindre frit valg i almindelighed med fastlagte grenvalg. Der er heller ikke behov for flere, men for færre lærermøder og for færre forældresamtaler, så de skattefinansierede undervisningstimer ikke spildes væk.

Nu skal PISA-undersøgelserne forløbe frem til år 2015, vel i det beskedne håb, at dette vil skabe den fornødne forandring. Vi kan oplyse, at det elevunderlag man kommer til at stå med givet vil forandre sig til det værre, for der er sat en samlet plan i gang for mere end 40 år siden herfor, og den står ikke lige til at vælte. Der er tale om, at den danske lærerudddannelse skal totalforandres og opgraderes ganske betydeligt fra det absolutte ideologiske minimum, hvorpå den i dag befinder sig, til realiteternes verden.

Sonia