SPANIEN: VI HØRER OG SER HELT BEVIDST NÆSTEN INTET I DE DANSKE MEDIER OM UDVIKLINGEN DER FØLGER MED MASSEINDVANDRING I EUROPA, DEN HELLIGE KRIG FORTSÆTTER I SPANIEN

Siden marts 2004-angrebene på Madrids tog har de spanske myndigheder anholdt mere end 750 jihadier i 243 terrorbekæmpelsesoperationer, ifølge indenrigsministeriet.

Jihadier forbliver uudviklet. Et nyere islamisk statsligt dokument indeholdt en liste over klager over Spanien for ondskab, der angiveligt var gjort det svært for muslimer siden slaget ved Las Navas de Tolosa den 16. juli 1212 (mit: Andalusien var det sidste muslimerne mistede efter korstogene, og Koranen foreskriver at det sidst mistede skal generobres først)

“Der er ingen tvivl om, at den autonome region i Catalonien er blevet en primær base for operationer til terroraktivitet. De spanske myndigheder fortæller os, at de frygter truslen fra disse forstøvede indvandrerbefolkninger udsat for radikalisme, men de har meget ringe intelligens om eller evne til at trænge ind disse grupper. ” – USA’s diplomatiske kabel, 2. oktober 2007.

En bevæbnet, maskeret islamisk statsjihadist vises i en propagandavideo, hvor han advarer Spanien om, at det ville “betale en meget tung pris” for at udvise muslimer fra Al-Andalus for hundreder af år siden. Den spanske undertekst ovenfor lyder: “Åh kære Andalus! Du troede vi glemte dig. Jeg sværger ved Allah, vi har aldrig glemt dig. Ingen muslimer kan glemme Córdoba, Toledo eller Xàtiva.”

Ti medlemmer af en islamisk stats jihadi-celle er blevet dømt til kombinerede fængselsvilkår på næsten 100 år for at bombe landemærker og halshugge infidels i Barcelona.

Cellen, der består af fem marokkaner, fire “spanjoler” (anførseltegnene er mine) og en brasiliansk, var adskilt fra og uafhængig af jihadi-gruppen, der dræbte 16 personer i Barcelona og i nærheden Cambrils i august 2017.

Sagen viser, at Spanien fortsat er et primært mål for jihadier, hvoraf mange forsøger at genopbygge al-Andalus, det arabiske navn til de dele af Spanien, Portugal og Frankrig, der besættes af muslimske erobrere (også kendt som maurerne) fra 711 til 1492. Mange jihadier mener, at territorier muslimer mistede under den kristne anerkendelse af Spanien stadig tilhører islamens rige, og at sharia-loven kræver, at de genopretter muslimsk regel der. 711 til 1492. Mange jihadier mener, at territorier muslimer mistede under den kristne anerkendelse af Spanien stadig tilhører islamens rige, og at sharia-loven kræver, at de genopretter muslimsk regler der.

Fortsæt læsningen af artiklen

Da ingen andre danske medier eller blogge bringer denne information, ville det være fremmende om du sendte den til dine kontakter:
Foreslå dette indlæg til dine kontakter

DET STORE KOLLAPS KAN SNART KOMME EFTER MACRON SOM SIDSTE TROUBADOUR FOR SANDSLOTTET

Italien:

Italienske obligationer til en pålydende værdi af 1 billion Euro giver faktisk negativt afkast for dem, der har købt dem. Den italienske stat er reelt bankerot. Negative afkast kan ikke forekomme i det finansielle marked. Kun i Alices Wonderland skabt af centralbankerne.

Hvem har så købt disse obligationer? Den Europæiske Centralbank (ECB). Den har trykt euro for købe italienske regeringsobligationer i nærmest ubegrænsede mængder. Siden 2008 har ECB og italienske banker købt 88% af de italienske statsgælds-obligationer.

Når ECB holder med at købe italienske obligationer er festen forbi og det italienske system vil da bryde sammen. Tyskerne presser på for at begrænse papirpenge-produktionen i EU. Måske skal vi lige have det italienske statsregnskab her en gang i sommer, før kollapset indtræffer.

Spanien:

I følge: http://www.telegraph.co.uk/business/2017/06/07/santander-buys-struggling-spanish-bank-popular-for1/

Den spanske bankgigant Santander er gået ind og er kommet Banco Popuplar til hjælp ved at overtager dens dårlige/rådne udlån (a la Amagerbanken). Santander vil tappe dens aktionærer for 7 milliarder euro for at rejse kaptal til at få Populars finanser på fode igen i en dramatisk privat redningsaktion af Spaniens sjettestørste udlåner. Det vil føre til tab på henved 3,3 milliarder euro til obligationsinvestorerne og aktionærerne. Hvis det lykkes vil skatteyderne bliver holdt uden for – som det ikke skete med Amagerbanken.

Spanien og Italien har 40-50% ungdomsarbejdsløshed, og statsgælden vokser fortsat med stilstanden i begge lande.

 

Spanien i jihad-stormens øje

Spanien i jihad-stormens øje
af Soeren Kern • 6. Juni 2015 07:10

Islamisterne er specielt interesseret i konvertitter, som endnu ikke har antaget et muslimsk navn, og hvis officielle identitetspapirer stadig bærer deres kristne navn, således at de kan indkøbe våben uden at tiltrække sig politiets opmærksomhed.

Der bor i øjeblikket mindst 50.000 muslimske konvertitter i Spanien. Politiet siger, at konvertitter er særligt modtagelige for radikalisering, fordi de bliver mødt med stigende pres fra islamister, som opfordrer dem til at udføre angreb for at “vise deres overgivelse” til deres nye tro.

Spanien er også blevet et indrejsekernepunkt for menneskehandlende mafiaer, som bliver brugt af jihadistiske veteraner, der forsøger at vende tilbage til Europa efter at have kæmpet i Mellemøsten.

“Tyrkiet er et Seven-Eleven for falske pas.” — Spansk agent som arbejdede på en sag om menneskehandel.

Et tweetet foto af en tilhænger af Islamisk Stat, som holder Islamisk Stats sorte flag op foran Aljafería-paladset i Zaragoza, Spanien.

De spanske sikkerhedsstyrker har arresteret i alt 568 jihadister gennem de seneste ti år i 124 særskilte aktioner imod islamisk terrorisme, afslørede den spanske indenrigsminister Jorge Fernández Díaz på en afrikansk sikkerhedskonference i Niger den 14. maj.

Fernández Díaz sagde, at “vedvarende politimæssige og retslige aktioner” har hjulpet de spanske myndigheder med at forhindre endnu et stort anlagt terrorangreb i lighed med bombeangrebet på metroen i Madrid i marts 2004, hvor næsten 200 mennesker blev dræbt og mere end 2.000 såret.

Samtidig advarede Frenández Díaz om, at det er “meget sandsynligt,” at islamiske terrorister igen vil ramme Spanien på et eller andet tidspunkt i fremtiden; han vurderer sandsynligheden for et angreb til at ligge på 70%.

Fortsæt læsningen af artiklen

Forbrug dræner økonomien – Investeringer i fordelagtig realøkonomi mangler før som nu

Forbrug giver ikke vækst. Hverken i husholdningen, i Sønderomme, i ældresektoren, i børnehaverne, i skolerne eller i sundhedsektoren. Enkelte offentlige investeringstiltag kan fremme erhvervsudviklingen, når en sikker upolitisk cost-benefit-analyse peger på omkostningsbesparelser for erhvervene som følge deraf. Kun én ting giver vækst: Større indtjening i virksomhederne. Større forbrug, offentligt og privat udskyder problemerne og vedligeholder det ellers uholdbare, men statsgælden stiger. Alt hvad der er tvangsfinansieret over skatterne er forbrug, når bortses fra nettoomkostningbesparende investeringstiltag som nævnt. Man kan snyde borgerne med inflation (den skjulte skat), så de ikke får så meget for pengene som hidtil; men man kan vanskeligere snyde kreditorerne, lige så lidt som man kan gå til banken og bruge ideologiske argumenter for at få mindsket sin gæld.

Desværre en indbyggget ideologisk tankegang i alt nationaløkonomisk siden 1930’erne at indenlandsk forbrug fremmer væksten.

Historisk illustration af et andet vigtigt fænomen nærmest sandheden:

Man kan heller ikke ved alliancer få andre lande til at holde os oppe med f.eks. oliehandel (“det sorte guld”) i ens valuta, lige så lidt som guldtrans-porterne til Spanien i 15-hundredetallet gjorde Spanien rigt. Tværtimod Spanien gik bankerot fire gange. Indstrømningen af fabelagtige mængder af guld og sølv fra Den Nye Verden gav Spanien en kort periode med europæisk magt og pragt, men manglen på andre ressourcer både i Spanien og i kolonierne plus styrkelsen af den nederlandske og den engelske sømagt (delvis som følge heraf) bidrog til den bratte nedstigning for Spanien. Merkantilisme kaldtes tankegangen med at tage omsættelige værdier fra andre. I dag kan vi tale om ny-merkantilisme, som tingene former sig med at lade ens valuta overtage handelen for andre lande, og så olielande.

Med guldet kunne man købe til forbrug og betale lejede soldater til krig med henblik på mere erobring og kolonisering; men det lå lige for, at et ressourcesvagt enevældigt Spanien heller ikke kunne andet end købe til forbrug i udlandet. Investeringer i fordelagtig realøkonomi mangler før som nu. I 1588 blev Den Spanske Armada slået af England. I 1595 blev den Spanske Krone tvunget til at erklære sig bankerot for tredje gang inden for mindre end fyrre år. Den fjerde statsbankerot i 1607 med efterfølgende en våbenhvile med Nederlandene i 1609 (Nederlandene gik så tabt for Spanien). Kampen for at underlægge sig også Nederlandene havde vist sig at være et håbløst dræn af mænd og penge.

MUSLIMERNE VIL HAVE SPANIEN TILBAGE – DET KRÆVER KORANEN

Muslims demand “Right of Return” to Spain
Feb 22, 2014 10:53 pm | Robert Spencer
Of course. Any land that was once governed by Muslims belongs by right to the Muslims forever: “And drive them out from where they have driven you out” (Qur’an 2:191). This underlies the drive to destroy Israel. Islamic jihadists hope to attain that goal and then turn to Spain, the other site of an “illegal […] – read more

NEDGANG OVER HELE LINIEN – DER ER KUN ÉN LØSNING – OG DEN ER IKKE POLITISK HVIS VI SKAL OVERLEVE

Euro-zonens 17 lande havde i gennemsnit en nedgang i bruttonationalproduktet i 4. kvartal 2012 på 2,3% omregnet til årsbasis. Spaniens faldt på 2,8% på årsbasis, Italien med 3,7 og Tyskland med 2,3%.

Vi kan ikke sikkert fastslå om disse nedgangstal tager højde for den samtidige inflation, højest sandsynligt skal nedgangene øges med 2-3 procentpoint for at være realnedgange, fordi ulykkerne sædvanligvis forsøges kamoufleret. Faktum er nedgang i hele Euro-zonen.

To meget betegnende indikatorer for såvidt angår Italien: Et fald i salget af biler med 18% i 2012 og byggeriet gik ned med 26% de seneste 5 år, og reducerede antallet af jobs i byggeriet med 360.000.

Vi konstaterer at både forudsigelserne for 2012 og for 2013 i mainstream-medierne var/er alt andet end realistiske.

Troen på de såkaldte oppustende eksperimenter fra politikerside, som den ene halvdel hvis ikke flere af disse ledende tror mest på, fører ikke til noget, der gavner. Kapitalen forlader Europa eller placeres i statsgældspapirer, fordi produktiv virksomhed – især ikke den lavtlønstunge  – ikke kan skabe sorte tal på bundlinien i virksomhederne.

Der er to muligheder:

1. Man bliver ved med at udstede betalingsmidler og når til en galloperende inflation, i hvert fald indtil videre med fortsat nedgang – inflation og nedgang følges pænt ad et langt stykke af vejen har virkeligheden vist for ikke ret mange år siden, uden det trængte ind på de rette steder. De to ting man i bedste fald vil tilstræbe kan ikke nås ad den vej: Skabe nye indkomster og beskæftigelse og samtidig gøre kål på statsgælden. At udstede flere betalingsmidler og/eller fremelske mere indenlandsk forbrug gør ondt værre.
2. Man kan gribe om realøkonomien, men det kræver velovervejet handling. Målet kunne være tilstrækkelig afkastgivende produktion og beskæftigelse til at vi kan finansiere vort forbrug. Det bliver der kun, hvis skatterne og afgifterne nedsættes  mindst lige så meget og samtidig med lønningerne i de virksomheder, der er udsigt til vil kunne drives i Europa fremover. Samtidig skal der ske en omfattende depreciering (nedskrivning alle af værdiangivelser for formuegenstande herunder ejendomme). Produktionsomlægningen kræver en total omkalfaltring af alt om uddannelserne og af erhvervslivet.

Ingen af ulykkerne er kommet til os som meteor-nedslag. Politikerne har bevidst trukket de korteste strå, fordi der kun fandtes korte strå for den type politikere, der kortsigtet kun har ønske om eget genvalg. De er i absolut flertal, og skulle det knibe bestemmer partiet alt.

Statsgæld og inflation findes under alle samfundsformer, hvis man lader stå til og bruger los. Man er så tilbøjelig til at glemme, at alt som ikke sælges frit, i langt de fleste tilfælde er forbrug, fordi pengene til betalingen herfor kun kan hentes ved tvangsudskrevne skatter og afgifter hos dem, der skal bruge de samme midler som kapital til at etablere og holde den produktionen i gang, der er eneste kilde til det samlede forbrug, såvel privat som offentligt. Henter man dem uanset, går produktionen i stå.

Valget af den fælles obligatoriske mønt var ikke det eneste skæbnesvangre valg. Men den var nogenlunde det dårligst tænkelige middel mod krisen, som politikerne forud havde sikret ville komme:
1999: Euro

Tyske banker hængt meget op i forvejen på Spanien

Excerpt from: http://online.wsj.com/article/SB10000872396390443890304578008534178895560.html?mod=djemITPE_h

“BY LAURA STEVENS AND EYK HENNING

FRANKFURT—As Europe races to restore confidence in Spain’s finances and the euro, Germany has another reason for urgency in resolving the crisis: the health of its own banks.

German lenders have the highest exposure in Europe to Spain, at $139.9 billion, of which $45.9 billion alone is exposure to banks, according to the Bank for International Settlements.

European countries agreed to extend to Spain a €100 billion ($130 billion) aid package for its ailing banks this summer, but concern is growing that Spain might need a more comprehensive rescue package to shore up its public finances. A key test of …”

UROLIGT EURO-EFTERÅR, WALL STREET JOURNAL PÅ DANSK

By CHARLES FORELLE

Oversat uddrag fra: http://online.wsj.com/article/SB10000872396390444772804577621212619274608.html?mod=djemITPE_h

“LONDON—Efter en usædvanlig rolig august, må de europæiske politik-magere og de finansielle markeder se hen til en efterår præget af tumult og store fald på euro-zonens typiske kamppladser.

I årevis har politik-magerne undret sig på, hvad der kunne ske, hvis et stort euro-zone land som Spanien, blev ude af stand til at låne penge i store mængder. Nu nærmer de sig stedet, hvor de finder ud af det. Efterspørgslen efter spanske statsobligationer visnede hurtigt, og Spanien må udstede for flere og flere milliarder for at dække dets underskud og tilbagebetale gammel gæld, som det skal begynde at ske i oktober.

Alt imens har Grækenland brug for flere kontanter. Og Grundlovsdomstolen i Tyskland er ved afgøre lovligheden af den nye euro-bloks opkøbsfond og samtidig valg i Holland, der kunne få nogle lovgivere der til at forsvare et frafald fra euro-zonen på den samme septemberdag som en forsigtig europæiske redningsplan skal forsøges…”

Terror-mistænkte i Spanien arresteret

Terror-mistænkte i Spanien

Spansk politi har arrestert tre mistenkte medlemmer av al-Qaida som skaffet sprengstoff og kan ha planlagt angrep i Spania eller andre steder i Europa, sa Spanias innenriksminister forrige torsdag. Myndighetene fant blant annet bevis som tyder på at de ble eksperimentert med fjernstyrte fly, skriver Huffingtonpost. De tre – en russer, en russer av tsjetsjensk opprinnelse, og en tyrker, ifølge spanske politiet – ble arrestert forrige onsdag…”

VALGET STÅR MELLEM KUNST-EUROPA ELLER NATIONERNE – HULLET LUKKER – VALGET SLUTTER

Nu hævder dagsordensætterne i medierne, at verden venter – på at Tyskland kaster redningskransen på forventet efterbevilling.

The Economist er én af dem
Ethvert skub vil være kunstigt og føre til mere dårligdom. At Spanien nu først udstiller sin banksektor, inden vi har set på statsgælden gør det ikke bedre.

2012: Statsgælden i Spanien er 70 pct. or rather 79.8 pct. of GDP 1). I Tyskland er den 81,2 pct. Men virksomhederne lukker og flytter i samme hastighed i Tyskland. Spaniens bruttonationalprodukt €1.07 billioner i 2011.

Spanien er EU’s femtestørste økonomi. En redningskrans her klarer Euroen ikke. Det er ikke blot realøkonomien, men snarere spekulationsøkonomien i papirer, der vil sætte et punktum.

1) 2012: Spain’s actual public debt total to about 87 per cent of GDP – close to the €877bn estimated by the Bank of Spain as the amount of total public sector liabilities (although the items included by the central bank and Mr Hugh are slightly different).

€877 milliarder (benævnt billioner (bn) i den angelsaksiske verden) er godt 6,5 billioner danske kroner.

Et greb i kassen

Redaktøren på Handelsblatt i Lübeck opfordrer sine læsere til som Europas bedste sparere at skrive ind til redaktionen og udtrykke sig om deres tilbøjelighed til for deres opsparing at redde de spanske banker.