Danmark

29. november 2007

Nyt opsving for afladshandel kan forventes


Vi kan ikke lade være:

Den helt uventede støtte til Connie fra Paven var i grunden kun uventet af de mindre oplyste, og af disse kan der komme en del flere i følge FN, hvis vi ikke (i konkurrence med Solen) gør noget ved drivhusgasserne inden 10 år er gået. D. v. s. fra umiddelbart efter Klimakonferencen i København år 2009 har vi 8 år at løbe på, ellers vil den ‘menneskelige udvikling’ gå støt i den forkerte retning.

Nu skal man jo lige passe lidt på med ‘den menneskelige udvikling’. Den burde vel være en del den samlede Earth Science, men det er ikke utænkeligt, at vi her bygger på en oversættelsesfejl. Vi mener dog klart at have konstateret en menneskelig deroute de sidste 30-40 år her på de vestlige himmelstrøg som forudsætning for at få løgnene indpodet, men selvfølgelig alt kan blive værre.

Og nu er vi der igen: Det gælder om ikke at få ombyttet den afhængige med den uafhængige variabel, at få udvalgt de rigtige variable og tillægge parameterne de rette værdier uden double accounting. Også når det kommer til FN; men selvfølgelig det kan være en oversættelsesfejl viderebragt direkte fra dansk teksttv, der immervæk bliver mere mere tom i skallen.

Men hvorom alting er, så er der faktisk et fortilfælde, hvor romerkirken gik ind med afladshandel. Det drejede sig dengang om at redde de mere “privatiserede mennesker” fra Skærsilden efter døden. Det kan i dag så være heromkring, i ulandene, der mangler el som bare Fanden eller for de hedengangne, at afladshandelen kører med Al Gore-rock. De konkrete ‘Mennesker’ i 1500-årene er nu blevet til den abstrakte eller kollektiviserede ‘Menneskehed’. Men det er det samme de har gang i.

Det var denne happening rundtom blandt uoplyste mennesker i Europa i 1500tallet, der specielt gjorde Martin Luther stærkt utilfreds med tingenes tilstand. Og så fik vi Reformationen.

Sonia