Danmark

11. december 2013

Politisk korrekte udråber nu kendsgerninger til at være racistiske


i

Kilde: http://denkorteavis.dk/2013/politisk-korrekte-udraber-nu-kendsgerninger-til-at-vaere-racistiske/

 

“Politisk korrekte udråber nu kendsgerninger til at være racistiske

 

Fremmedfjendskhed, racisme, fascisme og nazisme lurer over alt for dem, der har de rigtige meninger. Selv julekager og tegneserier gemmer på den slags. Nu viser det sig også at simple tal og andre kendsgerninger kan være ren racisme, hvis de bruges til at dokumentere noget, der betragtes som ukorrekt. Læs her om en annonce, der har udløst raseri, fordi den sagde sandheden …

Sverige har netop fået nye PISA-tal, der viser at folkeskoleelevernes viden og faglighed styrtdykker.

Udlændingepolitikken betyder, at tilstrømningen til Sverige slår alle rekorder. Det sætter nu dybe spor i folkeskolen. Elever af ressourcestærke forældre flygter over i private skoler, mens andelen af tosprogede elever er ved at sprænge alle rammer i folkeskolen. Kvaliteten af skolen synker mod bunden som en sten.

Sætter denne rystende udvikling Sverige på den anden ende? Nej det bliver knap nok omtalt i de politisk korrekte medier. Og sammenhængen mellem de skræmmende tal for elevernes kundskaber og de mange børn med indvandrerbaggrund bliver stort set fortiet.

Derimod har en annonce for en bog bragt sindene i kog. Se annoncen nederst i artiklen.

En bog om indvandringens konsekvenser for Sverige

Det drejer sig om bogen ”Indvandring og mørkelægning”. Den er skrevet af professor og etnolog Karl-Olov Arnstberg og journalist Gunnar Sandelin. Det er en fremragende bog, med analyser, kendsgerninger og dokumentation. Bogen har været udførligt omtalt i Den Korte Avis. Og Sandelin og Arnstberg har også selv skrevet.

De er bekymrede for, at tilstrømningen af indvandrere fra ikke-vestlige lande er så stor, at det svenske samfund ikke kan rumme den. De kritiserer at denne omfattende forandring af det svenske samfund bliver mørklagt, og at det ikke må diskuteres…”

PISA 2012 Danmark: https://danmark.wordpress.com/2013/12/03/pisa-hentes-eller-laeses-pa-oecd/

PISA 2012 Sverige: http://snaphanen.dk/2013/12/03/sverige-er-i-chok-over-pisa-undersogelse/

4. december 2013

Formanden for Danske Skoleelever Agnete Vielberg Hansen har mere reel indsigt end ministeren og professor Niels Egelund

Filed under: Culture, Danmark, Education, folkeskolen, Free Speech, skoler, Statistics — Tags: — Jørn @ 10:13

i

Sandheden skal frem

Der er ingen udfordringer til de dygtige elever. Hvis de har fået topkarakter i 7. klasse skal de resten af skoletiden hjælpe de andre, der ikke har så gode resultater. Der er kun 10% dygtige elever, d.v.s. 3 ud af 30 i en klasse, viser PISA 2012, mod 15% i 2009. Og så er Agnete ‘unbiased’ eller ubefængt i sin betragtnings-måde, d.v.s. i denne forbindelse uden forstyrrende ideologi i sin vurdering, men hun taler lige ud til det bedre for os alle.

Jeg kan supplere med at rekrutteringen til gymnasierne bliver også ganske skæv, fordi karakterskalaen straks ved den nye skalas indførelse blev devalueret med for høje karakterer til alle, der følger lærerens anvisninger. Som det kører nu får vi ikke nok dygtige på lederniveau i erhvervslivet, og ikke nok dygtige f.eks. læger og ingeniører. 11. april 2005 oplyste TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i fagene naturfag og teknik.

Alene følgende faktum (jeg gentager!) forklarer 27. pladsen i Naturfag og teknik: 11. april 2005 oplyste TV2-Nyheder, at 97 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget Naturfag og Teknik i Folkeskolen, havde ikke valgt disse fag i uddannelsen på seminariet (se nedenfor), om det overhovedet var muligt at vælge disse fag på seminariet.

EN MENNESKESKABT KATASTROFE!

Christine Antorini lægger fortsat vægt på noget pædagog-teori-bavl om, at børnene selv skal vælge indlæringsmåde, og der skal ipades så meget som muligt. Det er det rene vrøvl og en helt ny undersøgelse påviser netop, at ipad-brugere ikke når nær så gode resultater som de andre.

Niels Egelund, der har ansvaret for meget af miséren gennem mange år, forsøger med forsinkelse at trække lidt i land.

‘Vennerne’ har et helt andet sigte med skolen og samfundet end det som de dygtige elever forventer: https://danmark.wordpress.com/2013/04/29/maxisme-et-samfund-der-skal-oploses-i-sin-grundvold-bruger-vores-skole-med-maxismen-indfort-bruges-den-kinesiske-model/

PISA 2012: https://danmark.wordpress.com/2013/12/03/pisa-hentes-eller-laeses-pa-oecd/

De små korte er farlige at kombinere:

JP-Kronik: Den gymnasiale katastrofe, 18. august 2006: Ole Witt-Hansen, lektor, Greve : ”..Før 1966 havde alle matematiske studenter matematik og fysik på højeste niveau, svarende til over 50 % af en årgang. Efter 1988 er det gået støt tilbage, således at der ifølge undervisningsministeriets egen statistik nu kun er 4%, der har valgt matematik og fysik på A-niveau i 2006..”

Formanden for gymnasiernes rektorforeningen Peter Kuhlmann bekræftede 9. april 2006: “…at den nylige gymnasiereform ikke har lokket flere i gymnasiet til at vælge de naturvidenskabelige fag. Det skyldes mangel på velkvalificeret naturvidenskabelig undervisning i Folkeskolen…” Ca. 10 pct. af studenterne falder fra på de videregående uddannelser, og det årlige optag på ingeniøruddannelserne er faldet med 50 pct. fra 1985-1995.

Primo april 2005 oplyste DR-teksttv, at 30 pct. af folkeskolelærernes arbejdstid går med at undervise børnene. Den situation er skabt af adskillige skolelove og overenskomstaftaler gennem flere årtier siden “Den Blå Betænkning”.

11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i fagene naturfag og teknik.

Det er ikke meget bedre længere fremme i uddannelsessystemet:
I Weekendavisen leverede litteraturvidenskabsstuderende Leander Møller Gøttcke for nylig efter fem års studier på Københavns Universitet en illustrerende beretning om det faglige niveau og eksemplificerer med, at han blev ringet op af en tredjeårs danskstuderende, som han har kendt siden barndommen: “Hun ville stille mig et par spørgsmål, inden hun skulle til eksamen, blandt andet om, hvorvidt Kierkegaard var kristen. Da jeg spurgte, om hun nogensinde havde læst noget af Kierkegaard, svarede hun uden skam, at det ville hun helst undgå, hvis hun kunne.”

3. december 2013

PISA 2012 HENTES ELLER LÆSES PÅ OECD


De danske medier skriver en forfærdelig masse vrøvl med en mængde urealistiske undskyldninger, som normalbegavede med en enkelt universitetsuddannelse ikke kan begribe. Og selv Undervisningsministeriets resultat-opgørelse må bygge på nogle uoplyste forudsætninger (som vi ikke vil undersøge nærmere, nu de ikke er beskrevet behørigt), hvis ikke der er lidt, der halter.

I Matematik er Danmark nr. 16 og niveauet er faldet stødt 2003-2009 og det samme siden 2009 (side 56: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf).

Her er vi i landekategori med  Australia, Belgium, Canada, Czech Republic, Iceland, Netherlands, Slovak Republic, Sweden m.h.t. til den faktisk markant faldende udvikling siden 2003: næstsidste figur Side 55 på det anførte link


I Læsning er Danmark nr. 17 og niveauet cirka det samme siden 2000 (side 184: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf)

I Science eller Naturfag og Teknik nr. 27 og niveauet cirka det samme som i 2000 (side 217: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf)

Præstationsbeskrivelser hos OECD kan detaljeres og kombineres på forskellig vis:

F.eks. kan andelen af toppræstationer i de enkelte lande iagttages. Kun 10% i DK laver toppræstationer i matematik mod 20% i Kina og Japan. Der kan ligeledes sammenholdes med landenes økonomi-niveau, og endelig kan der sammenlignes med og uden sociale- og demografiske forskelle, men da de to sidstnævnte er blevet et samlebegreb, beskæftiger vi os ikke med det. 

DUMPEKARAKTER:
Hvordan DRTV 3.12.2012 kl.21:40 kommer til en 22. plads får stå hen i det uvisse. Det er så superlatterligt at det skriger til himlen: TV2 melder kl.22:05 om Danmark på en 20. plads. D.v.s. TV2 foretager formentlig gennemsnitsudregningen: (16+17+27)/3 = 20. Dette får DR til 22.

Sverige i chok: http://snaphanen.dk/2013/12/03/sverige-er-i-chok-over-pisa-undersogelse/

14. januar 2008

Danmarks videns-, kompentence- og erhvervsbaser udhules paa ganske faa aar


 http://politiken.dk/uddannelse/article362190.ece

“Undervisningsministeren får meget svært ved at leve op til ambitionen om mere naturfag i folkeskolen. Der er nemlig under 10 procent af de nye seminariestuderende, der har valgt naturfag som linjefag.

På flere seminarier er der så få elever, at linjen slet ikke bliver oprettet. Det er stik imod regeringens mål med sidste års ændring af læreruddannelsen, der skulle styrke naturfagene fysik/kemi og natur/teknik…”

—————–

Sandheden:

11. april 2005 oplyser TV2-Nyheder, at 57 pct. af de folkeskolelærere, der underviser i faget dansk i Folkeskolen, ikke havde valgt danskfaget i uddannelsen på seminariet, og tilsvarende gør sig gældende for 97 pct. af dem, der underviser i fagene naturfag og teknik.

Dette betyder at eleverne i folkeskolen ikke interesserer sig for fagene, dernæst har ikke tilstrækkeligt mange højt niveau i disse fag i gymnasiet og endelig kommer vi til at mangle ingeniører, læger, naturvidenskabeligt uddannede og edb-uddannede. Dernæst vil forskningen i fagene svækkes. Slutresultatet er at vore nødvendige videns- og kompetence- og erhvervsbaser i Danmark forholdsvis hurtigt nedbrydes. Og der er formentlig ingen vej tilbage. Det skyldes at ingen regering reelt har bekymret sig herom i knap 30 år.

Ikke overraskende det samme i Sverige

 

Dansk Folkeskole-facade:

https://danmark.wordpress.com/2006/08/31/reformpaedagogik-og-kvindekamp-er-altoverskyggende-helt-nede-fra-i-uddannelsessystemet/

EU-FN pædagogik for børn og unge kan have en særlig chokerende interesse:

Leipzig-forbindelsen og modernismens vugge

Skole-amfetamin i USA og Danmark 2003

Sonia

Nogle få af de ansvarlige
 

Vi har adskillige indlæg om uddannelsernes problemer ( i en række indlæg medtages her, fordi de indeholder et link til noget om uddannelserne)

Du kan på søgemaskinen ude i kolofonen succesivt søge på f.eks.:

Folkeskolen, gymnasierne, PISA, undervisning, rekruttering

og du vil få en mængde supplerende indlæg, der både beskriver og forklarer udviklingen helt tilbage til 1700-tallet.

Fordi vi har interesseret os så meget for de os at se dybt bekymrende forhold i skolen og på uddannelserne, er vi formentlig blevet blacklistet på en række skoler. Det fremgår af seneste link. Du er selvfølgelig meget velkommen til at kommentere vore indlæg, såfremt du mener vi tager fejl af noget. Så vil vi forsøge at korrigere eller indrømme. Vi indrømmer nemlig, når vi tager fejl. Ingen er ufejlbarlige.

5. december 2007

Hvordan det ser ud med PISA


PISA-undersøgelsens tilrettelæggelse, repræsentation og dokumentation på dansk jord er i grunden fuldtud beskrevet på:

PISA-undersøgelsen – international OECD-undersøgelse af unges færdigheder [vi kan så håbe på der tales sandt]

PISA-undersøgelsens tilrettelægelse, indhold og dokumentation internationalt i ca. 41 lande, hvoraf de 27 er medlemmer af OECD er fuldtud beskrevet og gjort udpræget tilgængeligt på:
http://www.pisa.oecd.org/document/2/0,3343,en_32252351_32236191_39718850_1_1_1_1,00.html#how_to_obtain

PISA har kørt siden år 2000 med skriftende focucering på læsning, stavning, matematik og naturfag.

Udgivelsen forleden dag var resultaterne af undersøgelsen i 2006 med særlig focus på naturfag.

Altså: PISA-undersøgelsens tilrettelæggelse, repræsentation og tilgængelighed fejler tilsyneladende ikke noget. Derimod indholdet, d.v.s. opgavekravets indhold kan kritiseres. Niveauet er også for lavt og dermed et problem, og desuden de danske undervisningspolitiske tiltag har vi grund til at stille os yderst skeptiske over for.

PISA-undersøgelsen i 2004 medførte et nyt skoleforlig med nationale test, elevplaner, nye prøveformer og ny karakterskala.

Og der ramtes traditionen tro fuldstændig ved siden af. Der er ikke behov for nye nationale tests, men for national ensartethed og læreruafhængig kontrol, mindre frit lærer/institutionsvalg, så en femteklasse mindst lærer det samme minimum i Sønderborg og Slagelse. Der var/er ikke behov for evindelige og yderst tidsrøvende ajourføringer af individuelle elevplaner og nye prøveformer eller en ny karaktaterskala, der fortsat lader læreren hæfte skalaens gennemsnit til klassens gennemsnit. Det er så latterligt.

Der er behov for, at der stilles krav til de bedste ved en styrkelse af indholdet – f.eks. brøkregning, forholdstalsregning, procentregning. Der er behov for hjemmearbejde og kontrol ved løbende simpel karaktergivning. Der behov for mindre frit valg i almindelighed med fastlagte grenvalg. Der er heller ikke behov for flere, men for færre lærermøder og for færre forældresamtaler, så de skattefinansierede undervisningstimer ikke spildes væk.

Nu skal PISA-undersøgelserne forløbe frem til år 2015, vel i det beskedne håb, at dette vil skabe den fornødne forandring. Vi kan oplyse, at det elevunderlag man kommer til at stå med givet vil forandre sig til det værre, for der er sat en samlet plan i gang for mere end 40 år siden herfor, og den står ikke lige til at vælte. Der er tale om, at den danske lærerudddannelse skal totalforandres og opgraderes ganske betydeligt fra det absolutte ideologiske minimum, hvorpå den i dag befinder sig, til realiteternes verden.

Sonia