Danmark

3. december 2013

PISA 2012 HENTES ELLER LÆSES PÅ OECD


De danske medier skriver en forfærdelig masse vrøvl med en mængde urealistiske undskyldninger, som normalbegavede med en enkelt universitetsuddannelse ikke kan begribe. Og selv Undervisningsministeriets resultat-opgørelse må bygge på nogle uoplyste forudsætninger (som vi ikke vil undersøge nærmere, nu de ikke er beskrevet behørigt), hvis ikke der er lidt, der halter.

I Matematik er Danmark nr. 16 og niveauet er faldet stødt 2003-2009 og det samme siden 2009 (side 56: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf).

Her er vi i landekategori med  Australia, Belgium, Canada, Czech Republic, Iceland, Netherlands, Slovak Republic, Sweden m.h.t. til den faktisk markant faldende udvikling siden 2003: næstsidste figur Side 55 på det anførte link


I Læsning er Danmark nr. 17 og niveauet cirka det samme siden 2000 (side 184: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf)

I Science eller Naturfag og Teknik nr. 27 og niveauet cirka det samme som i 2000 (side 217: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf)

Præstationsbeskrivelser hos OECD kan detaljeres og kombineres på forskellig vis:

F.eks. kan andelen af toppræstationer i de enkelte lande iagttages. Kun 10% i DK laver toppræstationer i matematik mod 20% i Kina og Japan. Der kan ligeledes sammenholdes med landenes økonomi-niveau, og endelig kan der sammenlignes med og uden sociale- og demografiske forskelle, men da de to sidstnævnte er blevet et samlebegreb, beskæftiger vi os ikke med det. 

DUMPEKARAKTER:
Hvordan DRTV 3.12.2012 kl.21:40 kommer til en 22. plads får stå hen i det uvisse. Det er så superlatterligt at det skriger til himlen: TV2 melder kl.22:05 om Danmark på en 20. plads. D.v.s. TV2 foretager formentlig gennemsnitsudregningen: (16+17+27)/3 = 20. Dette får DR til 22.

Sverige i chok: http://snaphanen.dk/2013/12/03/sverige-er-i-chok-over-pisa-undersogelse/

2. juni 2010

DANSK ØKONOMI I SLAEBEGEAR DE NAESTE 15 AAR

Filed under: Danmark, Economics, folkeskolen, Free Speech, Science, skoler, Welfare — Tags: — Jørn @ 23:13

Uddrag af: http://www.business.dk/oekonomi/opbakning-til-skraemmetal-fra-oecd

Tidligere vismand og professor i økonomi Jan Rose Skaksen mener, at det er meget sandsynligt, at den danske økonomi kommer til at køre i slæbegear i de næste 15 år. Svært at se, hvor væksten skal komme fra, mener Jan Rose Skaksen

Et særdeles realistisk scenario. Det er meget svært at se, hvor væksten i den danske økonomi skal komme fra i de kommende år.

Sådan lyder det fra tidligere vismand og professor ved Copenhagen Business School Jan Rose Skaksen. Kommentaren kommer efter at OECD i går kom med en rapport, hvori det bliver spået, at den danske økonomi i de næsten 15 år vil køre i slæbegear med en årlig vækst på kun én procent.

Det vil i givet fald være den næstlaveste vækst blandt OECD-landene.

Læs også: OECD-rapport skræmmer politikerne

[…]

“Herudover skal vi have forbedret vores produktivitet, og det kan ske via to kanaler. Først og fremmest skal der flere investeringer til. Det kræver, at regeringen skaber nogle rammebetingelser, så de danske og udenlandske virksomheder får mere ud af at investere i Danmark end i udlandet,” siger Jan Rose Skaksen.

Mere effektive

“Samtidig skal arbejdskraften være mere effektiv. Det handler om skabe innovation og uddannelse. Billedligt talt skal vi givet det antal maskiner ganske enkelt have langt mere ud af dem,” siger Jan Rose Skaksen.

[…]

————————————–
Hvorfra væksten på ganske vist 1 pct. skal komme, har vi meget svært ved at se, hvis ikke fra underbudgettering på de offentlige finanser, som Danmark afgjort ikke holder til i 15 år.

Hovedproblemerne:
Skattefinansieret og privat forbrugt velfærd af kæmpedimensioner med indbygget større og større tyngde i forhold til finansieringskilderne, der samtidig udtørrer, kombineret med en skævvredet og aldeles forsømt uddannelses/undervisningssektor med produktiviteten og effektiviteten helt i bund.

Vi har givet opskriften adskillige gange, bl.a. kort på: Det danske velfærdssystems dilemma

3. juli 2009

Forbrugsoekonomien er fortsat de vildfarendes herunder de ledendes vej i Danmark


Danmark under hårdt pres:
Efter år med ekspansion er bygge/boligboomet ovre og faldende huspriser har gjort en ende på den gældsfinansierede vækst via forbrug. Efterhånden som den internationale konkurrence materialiseres forbliver eksporten svag igennem 2009 og dette leder førende virksomheder til at indskrænke.

Skatterne kan ikke hæves:
OECD bekræfter at Danmark er det højest beskattede land i Vesten, efterfulgt af Sverige, medens Mexico og Tyrkiet forbliver de lavest beskattede lande, melder den seneste 2008 udgave af Omsætningsstatistikken. Skatternes andel af bruttonationalproduktet udgjorde 48,9% i 2007, medens Tyrkiets tilsvarende udgjorde 23,7%.

Skattebyrden i Danmark sammenlignet med andre OECD-landes:
databank revenue

Danmark er ét af de dårligst rustede lande i hele OECD-kredsen til at modstå finanskrisen, meldte OECD for et par dage siden.

Og det er absolut ikke noget nyt – denne gang ender det galt

Danmark er i drømmeland, hvorfra en redning er næsten umulig

Sonia

31. januar 2008

Vi er virkelig ude paa den tyndeste is


i.jpg
Det ser sørgeligt ud med den danske offentlige sektors størrelse – enten så galt som vi anfører, eller som CEPOS anførte i 2005. Men dette sidste skal læseren se betyder ikke så meget. Det er tilmed således at største faggruppe skolelærerne i gennemsnit bruger 1/3 af deres løntimer til at undervise i. Helt nye kriterier er blevet de gængse at vurdere eleverne efter, og de intelligente frasorteres.

De øgede bevillinger til de plejekrævende ældre går for anden gang op i administration, også en af de største faggrupper arbejder hermed. Og det samme sker med den såkaldte beskæftigelsesindsats, der bliver til mere bureaukrati og utroværdig propaganda.

http://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Off_beskaeftigelse_dobbelt_EU.pdf :

”DANMARK HAR NÆSTEN DOBBELT SÅ MANGE OFFENTLIGT ANSATTE SOM EU-GENNEMSNITTET

Dette notat viser, at den offentlige beskæftigelse i Danmark udgør en stor andel af den samlede beskæftigelse, når der sammenlignes med andre OECD-lande, nemlig godt 30 pct, hvor EU-gennemsnittet ligger på knap 17 pct. i 2005…”

http://www.cepos.dk/cms/fileadmin/user_upload/ceposfiles/PDF/Jobv_kst_i_det_offentlige_uden_folkelig_opbakning.pdf :

”Jobvækst i det offentlige uden folkelig opbakning : Ifølge en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet CATINET for CEPOS mener ca. 70 pct. af befolkningen, at der skal være et uændret antal eller færre offentligt ansatte…”

Allerværst står det til med de videregående uddannelser, hvor der nu med mindre årgange slækkes på optagelseskravene for indsluse de ringest egnede til den uudnyttede uddannelseskapacitet. I forvejen har vi en meget stor gruppe videregående uddannede, der bare herses rundt i aktivering-aktiviter. De sætter magistre og ph.d. uddannede i store flokke til at grave huller i jorden eller flytte løvfaldsblade. Fortsætter dette ret meget længere med de videgående uddannelser som opbevaringssted og kamouflage for ledigheden, kan man velbegrundet frygte de begynder at grave huller til andre end sig selv.

Vi er virkelig ude på den tyndeste is: Velfærds-danmark kan ikke med Bertel Haarder-retorik efter rundtur på skolerne reddes med fitness-træning i stedet for gymnastik, der pjækkes fra p.g.a. af afskaffet disciplin. Og heller ikke med tre i stedet for to fremmedsprog i folkeskolerne, så længe kun 10 pct. af seminaristerne vælger naturfag (fysik, kemi, teknik og biologi) som liniefag på seminarierne. Og det gør de, fordi de netop ikke selv har lært noget herom i Folkeskolen og dernæst heller ikke i gymnasiet. Danmarks videns-, kompetence- og erhvervsbaser udhules simpelthen.

De AF-aktiverede og statligt- eller kommunalt aktiverede medtælles ikke som ledige og ej heller som beskæftigede. De kommunalt aktiverede kaldes ’frivillige’ som i Sovjetunionen. Alene derfor kan vi lige så godt regne med det højeste tal, der såmænd end ikke er stort nok:

Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse på grundlag af ATP-indbetalingerne:

http://www.dst.dk/nytudg/10863 :

Der var 2.300.600 beskæftigede i 3. kvartal 2007. Heraf var 872.100 beskæftigede med offentlige og personlige tjenesteydelser i alt. Det er ikke muligt at offentliggøre beskæftigelsen opdelt på stat, regioner og kommuner samt sociale kasser og fonde pga. ændringer i forbindelse med kommunalreformen. Antal offentligt ansatte udgør således : 38 pct. af det samlede antal beskæftigede i Danmark i 3. kvartal i 2007

Ifølge Danmarks Statstiks opgørelse på grundlag af ATP-indbetalingerne:

http://www.dst.dk/nytudg/947 :

Der var 2.194.000 beskæftigede i 3. kvartal 2000. Heraf var 849.800 beskæftigede med offentlige og personlige tjenesteydelser i alt.Antal offentligt ansatte udgjorde således : 39 pct. af det samlede antal beskæftigede i Danmark i 3. kvartal 2000.

Den sorte mulige og den røde umulige vej for ændring af størrelsesforholdet mellem den tvangsfinansierede og den private sektor :

klik figur

pupri2.gif

Uddybning

Sonia

26. oktober 2007

Irland fra 22.plads til en 4.plads


  Indoktrineringen har ædt hovederne op

Fra http://everykindapeople.blogspot.com/2007/10/nu-vntar-vi-ett-ekonomiskt-mirakel-av.html viderebringes: 

“Sverige lå i 1975 på fjerdepladsen i verden i OECDs velstandsliga, nu ligger det på en 14. pladsen. I stedet er det Irland der indtager fjerdepladsen.”

Mere om Irland her på bloggen, Miraklet Irland

“Irland har bevist at en væsentlig sænkning af skatteniveauet kan blive motoren til igangsætning for fuld gas af en tilmed næsten stillestående økonomi. 

En drastisk nedsættelse af den irske skattesats fra 53 pct. i 1986 til de nuværende 35 pct. har medført en stadigt voksende opgang i velstanden med 5,6 pct. i gennemsnit pr. år i de seneste to tiår, medens antallet af jobs er steget med mere end 50 pct. 

På knap 18 år sprang Irland fra 22. pladsen til fjerde pladsen på OECD’s velfærdsliste. Irland reducerede ikke sin sociale velfærd. Tværtimod. Den voksede gnidningsfrit, fordi skatteindtægterne steg og dermed også de sociale udgifter.”

——

Mener du at du oftere vil bestille en håndværker, hvis hans regning bliver reduceret med 35 pct.?

Sonia