Danmark

28. august 2013

MELLEMØSTEN BRUGES DER ALT FOR MANGE ORD PÅ – DET ER IKKE SÅ KOMPLICERET I DE STORE LINIER


I Mellemøsten og Nordafrika synes der er foruden såkaldt demokrati at være to mulige styreformer: Militærdiktatur eller den Islamiske stat, d.v.s. et præstestyre. Med protesterne og demonstrationerne i Egypten mod dets militærdiktatur opfandtes af ‘Vestens altvidere’ det rørstrømske og smykkende navnetillæg, medens vestlige jøder, kristne og reportere blev overfaldet og én næsten revet fra hinanden og voldtaget på Tharir Pladsen, ‘det egyptiske forår’ i 2010 . Nu kommer tilbagefaldet. Irak skulle også være blevet ført ind på demokratiets vej med en amerikansk ledetråd efter krigen. Begge steder ser det mere end rigtig skidt ud. Demokrati er alene en vestlig opfindelse, der er udsprunget af den europæiske civilisation, men som har udviklet sig helt ud i det groteske til noget ganske andet.

Alt tyder på at militærdiktatur eller Islamisk stat, der også er et diktatur, er de styreformer, der passer bedst for befolkningerne, uanset enkelte intellektuelle måske forestiller sig et eller andet i retning af, hvad det såkaldte demokrati engang var her. Vi i den vestlige verden vil nok have mest ulempe ved Islamiske stater, hvor Imamer kører den vedholdende og krigsopildnende retorik og oprustning vendt mod Vesten og Israel.

Med den indvandring af muslimer som uansvarlige politikere har tilladt udemokratisk at ske til Vesten er det derfor ikke vanskeligt at se hvilken styreform, der bliver tilbage, hvis de bedste i Vesten kan vælge. Men det kan Vesten så ikke helt suverænt, for der er andre brikker i spil for såvidt angår Rusland og Kina som stormagtfaktorer. Det er sagernes kerner i hele området.