Danmark

27. september 2008

Hvad vil de med Europas selvmord?


Den virkelig internationale, bevidste 68ers foretrukne periode er tiden i slutningen 1100årene og begyndelsen af 1200årene, hvortil han knytter nogle fantasier om dejligt skabende brydninger mellem øst og vest, mellem kristne, muhamedanere og jøder (med slaver som udførende kraft i alle lejre). Det Byzantinske Rigets undergang åbner op for brobygningen mellem øst og vest, hvilket han straks ligestiller med Sovjet-sammenbruddet – hovedingredienser i tankegangen om overhovedet nogen er geografi og kirkemagt omgjort til en slags simpel geopolitik. Han går så vidt som til i dag at lovprise muhamedanerne (dengang pr. dhimmitude) i en fornyer- og formidlerrolle (især af det klassiske Grækenlands kultur). I virkeligheden skal man opfatte 68eren som nostalgisk, tom og mytesøgende entitet, der har fået lov at eksperimentere sig væk fra sin 1000 årige tradition, fordi han ramte toppens ønsker, der er omdannelsen af os alle til nulliteter.

Nu skal man ikke glemme, hvem der inspirerede 68eren i hans tomhed fra ungdommen…

 

Et eksempel fra 23. oktober 2008:

Fra http://www.information.dk/169375:

 

“Vi skylder middelalderen meget

Middelalderen har ikke fortjent betegnelsen ‘mørk’. Det moderne Europa har meget mere til fælles med Middelalderen end med det antikke samfund, vi så stolt fremhæver som civilisationens vugge, siger historiker Steffen Heiberg, der med sin nye bog ønsker at rehabilitere Middelalderen i populær forstand…”

“En Ny Begyndelse; Europas kulturhistorie i Middelalderen og han forklarer, at Middelalderens dårlige ry skyldes i høj grad to ting:..”

 

Dygtig officiel spåmand og inspirator:

I 1984-udgivelsen: Trilateral Commission Task Force Report, nr. 28: “Democracy must work”(= “Demokratiet skal kunne fungere”) skrives side 72 i konklusionsafsnittet:

“I bekneb for et godgørende/velvilligt verdensdiktatur med tilbøjelighed til reformer, er vi nødt til at arbejde inden for grænserne af et ineffektivt, internationalt system under opvækst, med alle dets lidelser, kriser og irrationalitet, som netop ungdommeligheden dikterer”.

Samtidig kan man på side 84 læse den præcise (i kort form) opskrift på den økonomiske/arbejds-markedspolitiske krisepolitik, som den fra midten af 1980-erne føres overalt i Europa uanset regeringernes skiftende farve. Det var også herfra skiftende danske, udenrigsministre og økonomiministre i 1980-erne og 1990-erne fik og får de “vises sten” ved hyppige konsultationer i bl.a. OECD. Det kan nævnes at tidligere kommissionsformand i EF/EU nu Bilderberger Jacques Delors hilser den danske orlovskamuflage velkommen i EU. Dette fremgår af EUROPA nr. 9 1996 fra EUKommisssionen.

Lidt nyttig historie fra dygtig spåmand:

Zbigniew Brzezinski lagde i bogen fra 1970, “Between Two Ages” (= “Mellem To Tidsaldre”), stor vægt på sit og Robert Baileys syn på den europæiske tidsånds skiften. “Vi skal (min kursiv) fra i dag (1970) gennemleve en tidsfase med følgende kendetegn: 1. Perioden uden fremskridt. 2. Den sociale udvikling kører i ring. 3. Vestens civilisation er inde i en periode uden integration (uden samling), og civilisationen aftager. 4. Mennesket er irrationelt eller ikke-rationelt. 5. Samfundet er sammensat af masser, som er ikke-rationelle, og da de er let påvirkelige, vil menneskeheden reduceres til middelmådigheder. 6. Videnskabelig sandhed og viden kan være skadelig for samfundet. 7. Myter og overtro kan være velgørende. 8. Et samfund er altid sammensat af interesser i konflikt. 9. Samfundet styres af eliten. 10. Demokrati og humanitære, sociale værdier er desværre misforståelser, der resulterer i de uuddannede massers regimente. Og han anfører tillige, at menneskeheden skal gennemleve følgende faser i det lange historiske perspektiv: Fasen med (en eller anden) religiøs afklaring, den socialistiske fase, så nationalstaternes tidsalder og endelig “Én-Verdens-Samfundet “, som kronen og afslutningen på værket.

Sonia

Supplement: Det Store Skakspil