Danmark

12. september 2009

HVORI BESTOD DEN SKÆBNESVANGRE BESLUTNING FRA 1983 – VI ER NAAET TIL VEJS ENDE, HVOR ALT MAA PAA BORDET


EN PÅMINDELSE SOM DET ER UBETALELIGT DYRT AT SIDDE OVERHØRIG

Der er desværre blevet behov for en ny konvention. Den skal sætte de vestlige modtagerlande i stand til at tilbagesende immigranter. Problemet opstod selvfølgelig i Danmark allerede i 1983, hvor den dengang skæbnesvangre udlændingelov blev vedtaget. Med den fik ansøgerne om ophold i Danmark ret til at komme ind i Danmark, medens behandlingen af deres såkaldte sager stod på. Regelen blev nu i modsætning til tidligere, hvor Politiet og grænsemyndighederne simpelthen afviste udlændinge ved grænserne, at nu skulle de danske myndigheder kunne bevise, at ansøgerne om ophold ikke havde ret til at få et sådant ophold i vort land, vel at mærke, efter de rent faktisk havde taget ophold her.

Vi klagede dengang og fastslog, at der i virkeligheden var tale om omvendt, ja, umulig bevisbyrde og tilmed med en retsvirkning, der derefter pludselig blev udstrakt til at gælde for hele jordkloden. Vi hævdede det var vanvittigt. Vores protest betegnedes naturligvis racistisk.

Nu er vi 26 år senere i den situation, at end ikke de afviste ansøgere kan sendes tilbage til hjemlandet, uden der forud foreligger en aftale med dette hjemland om, at landet vil modtage dem på bedste vis. Sådan bliver vi i hvert fald informeret.

Det nytter ikke noget at få en konvention vedtaget i FN, der så skal retssikre de enkelte vestlige lande. Dels er et klart flertal af medlemslandene i FN muslimsk domineret, de vil selvfølgelig modsætte sig en sådan konventions vedtagelse, dels har flere vestlige lande med skæbnesvangre nationale lovgivninger og tilmed tvivlsomme optællingskategorier som her nærmest umuligjort det for de såkaldte ansvarlige politikere at danne sig et overblik over størrelsesforholdene og dermed problemernes omfang, efterhånden som udviklingen tager fart med indvandring til uddannelse og arbejde og samtidig nye fødselsårgange for de forskellige folkeslag i landet. Derfor må der simpelthen vedtages en ny konvention af en gruppe af vestlige lande, der ønsker at hjemsende én gang indrejste immigranter til hjemlandet eller til nærmeste destination.

Hvis ikke dette sker, er Vesten allerede nu erobret. Og som det ser ud bliver det immigranterne fra Tyrkiet, Pakistan, Mellemøsten og Afrika, der så tager over her i landet inden 30 år. Dette sidste bygger ikke på nogen hypotese, det er en sikker kendsgerning, som de danskere, der har børn, burde tage stilling til her og nu. Man skal nemlig påregne, at politikerne vil udskyde problemet så længe, at det ikke kan løses.

23. januar 2008

Aldeles latterlig asylantbehandling – behov for konvention


Nu har de siddet i ugevis og drøftet, hvorledes de kunne leve mest op til venstrefrontens krav om, at afviste asylansøgere ikke alene skal blive her landet, uanset de ingen ret har til at være her efter loven. Samme afviste skal også efter kortere eller lidt længere tid kunne slå sig ned (måske næste valg-tema), hvor de vil i landets boliger formentlig med samme rettigheder som andre danske borgere, der netop har ret til at være her i landet.

Dette er ikke alene Super-Stjerne-Idiotisk og fuldstændig uholdbart for retssikkerheden, men tilmed direkte skadende for de berørte.

Nu beretter en svensk forsker Kerstin Almqvist så, at det er en illusion at gå ud fra, at boligen har nogen betydning overhovedet.

Vi kan tilføje: De umenneskeligt påførte frustraktionerne opstår ene og alene som en direkte følge af den danske regelhåndtering: ‘Du har ganske vist ingen ret til at være her, men måske kan du blive her alligevel’. 

  

Sandheden er :

Der er behov for en international konvention, hvis ordlyd er noget i retning af:

Har en nationalstat afvist en asylansøger og den pågældende stadig opholder sig i landet, hvortil der ansøgtes om asyl uanset retten, kan dette land tage initiativ til at transportere den pågældende tilbage til det land, hvorfra denne stammer, uanset hjemlandets indstilling hertil eller transportere den afviste til det land, hvor den pågældende senest har opholdt sig i kortere eller længere tid. 

  

At huske:

Behovet for denne konvention opstod udelukkende som en direkte følge af udlændingeloven af 1983, der uden videre udstrakte danske loves jurisdiktion til at gælde for hele jordkloden og endda med omvendt bevisbyrde samt opholdsret her i landet for ansøgeren. 

Dette var naturligvis landsforræderi.

Sonia