Danmark

8. juli 2009

Irerne skal folkeafstemme igen om Lissabon-traktaten den 2. oktober – udfaldet har enorm måske afgoerende betydning for hele projektet


Fra: http://www.berlingske.dk/article/20090708/verden/907080371/

“Nu ligger datoen fast: Irerne skal vende tommelfingeren op eller ned til EU’s reformtraktat til efteråret.

Onsdag den 8. juli 2009, 14:24

De irske vælgere skal snart til stemmeurnerne for at stemme ja eller nej til den såkaldte Lissabontraktat, som strømliner de indviklede beslutningsprocedurer i EU og giver unionen mere slagkraft bag ordene i udenrigspolitikken.

Folkeafstemningen falder 2. oktober, meddeler Brian Cowen, premierminister på den grønne ø…”

———————–
Irsk aftale med nogle forbehold svarende til den danske folkeafstemning om Edinburgh-aftalen i 1993 og den irske folkeafstemning om Nice II i 2002 skal nu få det hele til at glide ned.

Én ting er at forbehold kun har gyldighed i det politiske, ikke i det juridisk og det reelle. Det har vi vist lige set med EU’s overtagelse af hovedparten den danske udlændingepolitik, der netop blev aftalt indeholdt i de fire danske forbehold til Maastricht-traktaten. Dette førte til Maastricht II-folkeafstemningen i Danmark via en altså reelt tom Edingburgh-aftale – et politiker-spil for galleriet for at narre vælgerne.

Én anden og måske værre ting er at civiliserede og demokratisk orienterede borgere har uhyre vanskeligt ved at forstå, at deres såkaldte ‘suveræne afgørelse’ ikke tages for gode varer, hvis vælgerne ikke stemmer som politikerne ønsker sig.

Den irske befolkning får en pose varm luft
– EU-ledernes såkaldte garantier til Irland ændrer ikke så meget som et komma i Lissabon-traktaten. Der er så indført en række såkaldte forbehold – præcis som i tilfældet ‘Danmark’ – for Irlands vedkommende gælder disse ‘Abortlov’, ‘Skatteregler’, ‘Neutralt militær’ og en ‘Kommissærpost’.

 
20080613-191426-5_29Mb

Irland: 12. juni 2008 stemte 53,4 pct. imod Lissabon-aftalen.

Fortæl de irere du har kontakt med, at de danske forbehold til Maastricht-traktaten, som forudset, forlængst er aldeles udvandede og ligegyldige. De var blot et politikerkneb for at få de svageste i koderne til vende sagen til politikernes tilfredshed.

I næsten alle mainstream-medierne står at læse at Lissabon-traktaten kun bringes til folkeafstemning i Irland. Dette er naturligvis løgn. Vi husker den usminkede EU-grundlov – der har præcis samme indhold bortset fra en hel del kamouflage i følge bl.a. den tidligere franske præsident Valéry Giscard d’Estaing – blev afvist af både de franske og de hollandske vælgere i 2005: Du kan kontrollere dette ved at gå til: 

http://en.wikipedia.org/wiki/Treaty_of_Lisbon:

“Negotiations to modify EU institutions began in 2001, resulting first in the European Constitution, which failed (2005) due to rejection by French and Dutch voters.”

Sonia

5. marts 2009

DET ER NEMT AT BEGRIBE, HVORFOR DE TAGES PAA SENGEN

Filed under: Arabization, Balkan, CO2, Crimes, Culture, Danmark, Demographics, Dhimmi, Dhimmitude, Economics, Education, Environment, Eurabia, Euro-Arabic Axis, Europa, Europe, European Integration, Fertility, Finanskrise, folkeskolen, Free Speech, global opvarmning, Globalopvarmning, History, Holland, Immigrants, Immigration, Islam, Jihad, Justice, Klima, Kosovo, Naturalisation, Naturalization, Norge, Oil, propaganda, Science, Serbia, skoler, Statistics, Sverige, Sweden, Terror, USA, Værdikrise, War, Welfare — Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , — Jørn @ 10:30

Arrogant uvidenhed – kaldes den

menneskelige egenskab, tilstand eller

attitude, der blokerer sammen med

stoltheden

 

Det er ikke så svært at forstå eller blive bragt til at forstå, hvorfor situationen med bandekrig i og omkring København hele tiden skærpes, og hvorfor hele udviklingsmønstret tydeligt ser ud til at kunne føre mod krigstilstand overalt i landet.

Det forudsætter kun at ‘de store spørgsmålstegn’ åbner ørene og lukker munden: Andre var langt klogere end I var allerede i slutningen 1980erne, og de kunne derfor på grundlag af viden og indhøstede erfaringer andre steder fra med sikkerhed forudsige, hvorledes det ville gå, når indvandringen fortsatte til Danmark.

Der var ikke strålende karrierer, der stillede sig hindrende i vejen for sandheden blandt de forudseende. I troede I gjorde en forskel. Ja, troede…

At krigen starter blandt dem, der har pengene at købe våben og transportmidler for, skal man ikke undre sig over. Det var de narkohandlende bander.

Nu er det forhåbentlig ved at være slut med de beroligende historier til os intetanende og måske også slut med de overlegne til tider overbærende og samtidig arrogante smil fra eliten til undersåtterne foran skærmene.

Se, det var ikke pøblen der valgte at orientere danskerne i tide (for 20 år siden), selvom I beskyldte dem for alt undtaget pædofili og landsforræderi, men det er pøblen der tager over på gadeplan fra nu af. Præcis, som man ikke gad høre. Og når man ikke vil høre, så må man føle. En livsvisdom der stadig gælder ganske uantastet af diverse sindssyge vedtagelser og ditto undladelser i FT.

Længere er den ikke.

Sonia

14. januar 2009

Ingen tvivl : De europæiske økonomiske tiltag styres direkte mod deflation


i

Modtrækkene mod finanskrisen og den dermed delvis forbundne økonomiske nedtur fejlbehandles traditionen tro.

Det er i grunden ikke utroligt, at den sidste generation af dyrkere af økonomen John Maynard Keynes holder ved. De har ikke lært, at det går an at hælde til andet, og de tør ikke tænke mere frit af hensyn til karrieren.

Både i Tyskland og i Danmark er hovedingredienserne skattelettelser og underskud på de offentlige finanser, større offentlige udgifter end indtægter og derfor endnu større statsgæld. Så sætter man tilmed skatteyderne til at betale for at redde kollapsede banker, for staten har aldrig haft penge. Vel for lige at sætte et politisk fingeraftryk på den dårligst orienterede gruppe – den største  -, så skal bankdirektørerne både i Tyskland og Danmark lige have nogle begrænsninger på deres lønninger, hvis deres firmaer skal have statens hjælp.

Det allermest planøkonomiske/marxistiske tiltag kommer fra Lene Espersens kontor. Det går ud på, at godt ledede banker er det tilladt at køre med lave udlånsrentesatser, hvorimod de andre skal udlåne til høje rentesatser, hvis vi kan stole på medierne i dette spørgsmål.

Det vigtigste for de ansvarlige politikere er fortsat at sikre illusionen om, at finanskrisen skyldes de finansielle institutioner selv, i hvert fald sikre sig, at netop de ansvarlige ikke drages til ansvar.

Mainstream-bladene har ikke forstået meget af virkeligheden

Det er altså fortsat tilfældig pengeudpumpning og adskillige kamouflagetiltag, der tager udgangspunkt i, at det ikke muligt at fjerne årsagen uden lige så negative følger.

Vi havde foretrukket nogle mere gennemtænkte rene dækninger – helst byggende på lån – af tab med flere indbyggede tilskyndelser til at øge soliditeten fremover. Endelig ville et nyt internationalt monetært system kunne fjerne tilskyndelserne til den usunde internationale spekulation. Her tilsiger traditionen at for mange kokke fordærver maden. Derfor besluttes der ikke noget, før nogle færre bestemmer. 

Konkurrencen vestfra p.g.a. valutakurserne rammer tilmed det europæiske fastland, der ikke kan nedskrive Euroen. Og her skriger Syd- og Østeuropa på underskudsøkonomi for at sikre den politiske stabilitet fra gadeplan. Fortsætter udviklingen som nu i f.eks. Spanien er der ikke flere produktionsvirksomheder der om ganske få år.

Intet er sket i Euro-zonen for at omstille erhvervsstrukturen til den øgede internationale konkurrence med prioriteringer, der modsvarer den tilhørende globale udflagning af alt løn- og velfærdstynget masseproduktion. Derimod begyndte denne udflagning i England og USA i begyndelsen af 1980erne.

Fra dette udgangspunkt kan det ikke efter en mindre udsættelse p.g.a. af de øgede pengemidler og kreditter ende i andet end fortsat indenlandsk forbrugsoppustning, der kun kender to veje, inflation eller deflation. At det bliver deflation i den nuværende situation er meget sikkert, hvilket en seks måneder lang nedgang i centrale nøgleindustrier viser sammen med prisfaldene på klassiske nødvendighedsprodukter internationalt.

Dernæst synes det at skulle gå mod stilstand og måske krig, når den politiske ustabilitet tiltager mere samtidig med tilliden til staterne aftager, og dette skal den øgede ledighed, der følger af deflationen og den fortsatte immigrantstrøm til et tilsyneladende endeløst offentligt forbrug ind i Europa nok sikre. I Danmark er dette immigrantforbrug forlængst nået 40 pct. af det samlede offentlige forbrug.

 

J. E. Vig, 14. januar 2009

2. november 2008

Euroen, Unionen mod kriser og virkninger af den internationale konkurrence


Min søster er så meget for ‘Ævroen’, fordi hun ser meget TV2-News og har tre kids i udlandet, som hun skal veksle til, og så er det besværli’.

Den slags argumenter vil de danske medier og statsministeren formentlig være vældig glade for, selvom de indholder næsten lige så lidt information om emnet, som det medierne og selv samme minister har udtrykt indtil nu.

Man kunne lige så godt spørge min søster om gearkassens indretning i en BMW.

Det er ikke meget bedre med mainstream-bladene

Eller på bloggene

Endelig lidt realitetsbetonet gennemgang i mainstream-medierne (to første artikler – er selvfølgelig fjernet af hensyn valget for de ikke EU-skeptiske)
————————————————-

 

 

Hvilken effekt har euroen, og hvad vil den ende med:

 

Med den internationale konkurrence var det netop markedernes ubegrænsede mobilitet herunder de finansielle markeders mobilitet, der blev afprøvet med den politikerskabte oppustede forbrugsøkonomi via kreditøgningen, sidst i folks huse.

Politikerne havde muligvis regnet med den gik sammen med faldende priser på importvarer fra vækstområderne i Østen, der i den ydre opregning mindsker den synlige inflation. Den gik selvfølgelig ikke. Eller også lavede man det hurtige opsving med en u-vending for netop at finde et falsk, men måske politisk gangbart argument for euro-JAet efterfølgende.

Kapitalens frie bevægelighed vil underminere staternes evne til at regulere, specielt arbejdsmarkedet. Lønpresset og reduktionerne må tage imod truslerne om tab af endnu flere jobs. De globale finansielle markeder har ingen indbygget selvregulerende konkurrencemekanisme, og de fremkalder krise efter krise – sådan som de inflationsivrige politikere spiller med. Kriserne bliver dybere og dybere, og samtidig øges presset på de sociale systemer med krav om flere reduktioner.

Presset fra kriserne fører til enten opløsning af velfærdsstaterne i sammenknyttede, forsvarende blokke (i valutaerne Euro, Dollar, Yen eller Renminbi-zoner) eller tilbagefald til de gamle gamle fjendebilleder, måske en kombination af begge scenarier.

Men politikerne kan ikke bære at deres demokratiske funderede velfærds- og nationalstat opløses samtidig med at globaliseringen går mod enden, fordi politikerne og især deres befolkninger/vælgere tvinges til at bære tungere og tungere byrder uden nogen sikkerhed for at blive dækket ind.

Euro-Union er prototypen på denne udvikling. Dens dårligt skjulte dobbeltmotiv var 1) frygt for dollars-dominans og dollarkonkurrence og 2) frygt for at genforeningen af Tyskland med dens tidligere D-mark. Men frygt bygger altid på en falsk analyse af udviklingen. Det var ikke US-dollar som truede de europæiske markedsandele i verdenshandelen. Det er Europas tab af viden og teknologi og Europas træghed m.h.t. reelt omstillende reformer og fornyelser.

Det var ikke D-markens hårdhed og styrke, som forhindrede udviklingen og samarbejdet i Europa. Den falske forklaring var, at især D-marken havde drevet Euro-landene ud i en stærk negativ udvikling rettet imod reformer og med sociale begrænsninger. Alene sådanne vildfarelser og falske antagelser giver ikke plads for realistiske forventninger om en hård Euro – med eller uden oliehandel-support med modydelse i ny-merkantilistisk stil. Inflationen var forud programmeret og lige fra starten fik spekulanterne frit spil til at drive valutaspekulation; den var simpelthen indbygget i selve euroens etableringsfase, der angav datoer for alle forandringer. Alle medlemslandene er/var dybt forgældet og samlet laver de fortsat underskud hvert eneste år.

Når Euroen tager over mister de nationale regeringer deres styringsinstrumenter (valutakurserne, renten, pengemængden og det fleksible offentlige budget), der kan sikre pengenes værdi, sikre arbejdsmarkedet og de sociale og økologiske standarder, som de samme politikere har indført. Forskelle i strukturen og konkurrencen vil forsvinde uden affjerdringen fra de nationale regeringer. Fælles rente i Niedersachen, Kalabrien og Sofia er et fantasifoster.

De primære kamppladser for den vilde internationale konkurrence bliver arbejdsmarkedet og de sociale og økologiske systemer. Arbejdsmarkedet lider under at middelklassen reduceres, og løn- og socialomkostningskonkurrencen fra de sydlige EU-fattigdoms-zoner samt ødelæggelsen af de fagforeningsforhandlede lønsatser og socialstandarder. Markedet fejer dem væk, arbejdsgiverne gør mere og mere brug af deres trusler, der også omfatter udflagning til mere favourable (løn-, social-, skat-, og økologi-) EU-zoner, f.eks. Irland hvor selskabsskatten i nogle områder er 10 pct. eller fjernere mod øst.

Lønsatser, socialstandarder og miljøkrav i Euroland må nødvendigvis harmoniseres nedad. Socialdemokrater, andre socialister og fagforeninger havde den naive forestilling, at tingene kunne blive bedre ved at underskrive Maastricht-taktaten. I Euro-union har den sociale velfærdspolitik takket endelig af – og dette sker med fuld tilslutning fra de samme socialdemokrater, andre socialister og fagforeninger, der indførte den. Euro-unionen er ikke et middel mod realinvesterings- og beskæftigelseseskrisen, der følger af den internationale konkurrence kombineret med manglende langtsigtede initiativer på hjemmefronten. Tværtimod:  

Både euro-konstruktionen og den internationale konkurrence styrker kapitalens magt og øger staternes hjælpeløshed i forsøget på at gøre noget ved arbejdsløsheden. Det skal man være opmærksom på. 

Euro-unionen er ingen kontravægt til globaliseringens asociale tendenser, som de inkompetente analytikere til venstre tror, den styrker dem yderligere. Den tvinger arbejdet til at følge de monetrære kommandoer. Den Europæiske Centralbank skal følge fuldstændig fælles politik for alle medlemslande, der er uhyre forskelligt struktureret, og muligheden for at gå tilbage og regulere over valutakurserne er væk. For at forhindre kapitalen i at forlade Euro-unionen må den Europæiske Centralbank (ECB) hæve renten, men dette reducerer realøkonomien og øge arbejdsløsheden yderligere.

Sådan en union er konstrueret for at ende i konflikt mellem medlemsstaterne, hvorfra der ikke er nogen hjælp at finde, hvis den ikke bliver en transfer-union eller en federalstat med offentlige udligninger af de offentlige finanser mellem de gamle og de nye medlemsstater. Som forbundsrepublikken Tyskland eller som USA.

Når disse forudsigelser om Euro-unionen viser sig umulige eller de møder for megen modstand rejser spørgsmålet sig: Er der alternative modeller der kan rede verdensfreden. Det er der:

Nyt Internationalt Penge- og Kreditsystem (på engelsk)

Kortfattet dansk version

A small taste:

“…Why do they print too much money then? When the system stimulates re-election seeking politicians to put their country in debt, they certainly put their country in debt. It is much easier than to take the necesarry steps. But they do not tell you they do it, even though (perhaps because) you are the only one to pay. They have no money of their own, so they always take them from the tax-payers, even though (and in reality also because) they just issue new amounts of (in the long run) worth-less paper or credits. So they do not talk about the debt, I had to learn. They often promise much more than they can fulfil and more than they can finance by the taxation, so they have to borrow, if they still seek to be re-elected. And they always do…”

 
Sonia

Supplement: Euro ultralight og Euro light

29. september 2008

Information om Danmark overvejer for tredje gang, om det er umagen værd at fortsætte – danskerne vil snakke om sig selv mens de taber




Protestbevægelse får nu ret i sine centrale afsløringer om befolkningsstatistikken og fremmeudgifterne – uden at det indrømmes i andet end småbidder langt væk fra TV-skærmen :  

Først var det en lektor i demografi, så Velfærdskommissionens rapport marts 2005, så Rockwool Fonden den 25. november 2006 og også en tidligere embedsmand, der er kommet i Folketinget, som skilter med de kendgerninger den 2. oktober 2006, som IoD bragte ud til offentligheden for 15 år tidligere. 

Desværre er det stort set hver gang sådan, at når indholdet på et link kan bruges til politisk ukorrekte formål med en vis virkning, fjernes de: Nu skal læseren til: http://www.fm.dk/db/filarkiv/18669/Rapport_globalisering.pdf og sammenholde de 2,6 mill. side 26 med underskuddet for en gennemsnitsdansker på 750.000 kr. over livsforløbet i forhold til velfærdssystemet. Det sidste beløb aflæses i maj-rapporten 2004 fra Velfærdskommissionen.

Information om Danmark så det som sin pligt uanset prisen fra starten at vise mere ærligt, hvorledes tingene hænger sammen, og hvorfra magten reelt udøves i håb om, at de, der var holdt op med at stole på politikerne, der i øvrigt ikke har ret meget magt, så ville tage bladet fra munden. Vi var selvfølgelig stærkt inspireret af de utallige bedrag knyttende sig til masseindvandringen og bedragene om EU.

Derfor skrev IoD på visitkortet: 

“IoD indsamler og viderebringer den politisk ukorrekte information. Mental-robotterne vil ikke kende den, fordi sandheden truer det cyberspace eller glansbillede, som autoriteterne fodrer dem med dagligt.” 

IoD rettede især energien mod mulige pionerer for sandheden, fordi de rå statements var og skulle være politikernes. Det viste sig imidlertid, at danskerne i almindelighed var ligeglade med deres lands skæbne, eller de gad/gider i hvert fald ikke bruge energi på at tilegne sig reel information, så de kunne/kan svare sikkert igen på løgnene. Selvom dette netop var det eneste, der skulle til for, at løgnene ikke kan viderebringes.  

Det blev i stedet dansk nykultur at undvige enhver selvstændig vurdering af og stillingtagen til snart sagt alt (marionetter er vi blevet). Der var en hel del, der gerne ville underholdes eller bekræftes. Disse typer havde vi rendende privat til kaffe og småkager i slutningen af 1980-erne. I dem var ikke noget arbejde, der kunne bringe sagerne videre. IoD valgte allerede fra midten af 1990erne ikke at bruge energi på de passive. 

IoD ville have vore landsmænd til at holde op med at tie og gemme sig, og ville have dem op af lænestolene, hvor de alt for længe havde/har siddet for mageligt. Helt centralt tog IoD fra midten af 1990-erne flere problemstillinger op, end de indtil da eksisterende organisationer “i branchen” havde gjort.

At de overbeviste kulturradikalister og internationalister, som eliten og dens håndgangne består af, eventuelt skulle komme på bedre tanker, kan du lade helt ude af betragtning. Der skal voldsomt negative personlige erfaringer af multikulturel karakter til, og selv i sådanne tilfælde, er det vores erfaring, at ideologien, der grundlaget for hele deres tilværelse, ikke forkastes. I alle tilfælde ville tidsfaktoren være så altdominerende, at det meste ville være spildt i alle tilfælde. Hele deres liv bygger på en løgn og omfatter alt. 

Det var blevet tydeligt for mange, også uden for de mere eller mindre hemmelige selskaber, at det ikke kun var bedrageri og løgne om indvandringen, om arbejdsløsheden og løgne om EU fra danske politikere, medierne, fagbevægelsen, arbejdsgiverforeningerne, skoler, institutioner  og f. eks. indvandrerindustrien. Næsten alle de centrale afsløringer om indvandringen kom fra nogle ganske få i “branchen”- cirka 5000 støttede med midler og arbejde.  

De blev officielt beskyldt for og kaldt stort set alt nedsættende, udelukkende for at lukke munden på dem, når de fortalte  sandheden, der i hvert fald er det modsatte af løgn. De blev overfaldet på gaden, og når de gik til møder, modtog mordtrusler pr. telefon og fik også jævnligt trusselsbreve med posten. De få, der havde meldt sig uden videre, var frygtløse og velorienterede individer, der ikke lod sig skræmme til at indstille kampen. Præcis som under sidste krig. 

Smædekampagnerne i gammelmarxistisk stil kørte for fuld gas. IoD tilstræbte at holde sig væk fra den gængse politik, når det ikke netop drejede sig om disse for os eksistens-spørgsmål, i hvert fald for vore børn og deres efterkommere.

Hvordan begyndte det? 

Lidt om baggrunden:

Vi fortalte sandheden – det modsatte af løgn, som propaganda-medierne bringer – om bl.a. indvandringen fra Bosnien-Herzegovina 1991-1993 efter det internationale samfunds skæbnesvangre indblanding i konflikten. Vi fortsatte i 1999 med at fortælle sandheden om det, der foregik og foregår i Kosovo.  

IOD startede som en protestbevægelse i begyndelsen af 1990-erne. Vi uddelte 110.000 løbesedler til alle brevsprækker i de mere end 100 områder, hvor der blev taget en flygtningeby i brug til midlertidig indhusning af de nye indvandrere, hvoraf 9 udaf 10 i dag er flyttet i dansk lejlighed eller tvangsauktionet bolig pr. diskriminerende særlov. Fra begyndelsen af 1990-erne var vi også begyndt at efterforske svaret på spørgsmålet: Hvorfor blev Danmark og Europa gjort til indvandreområder, når enhver ærlig efterhånden kunne se, at konsekvensen måtte blive nationernes opløsning efter en krig, der blev mere og mere uundgåelig?

Samtidig lagde vi mærke til at flere andre vigtige emner ikke blev behandlet troværdigt. Arbejdsløsheden, kriminaliteten, statsgælden, de europæiske integrationsbestræbelser. Der var intet reelt indhold i ret mange af nyhederne på skærmen og for såvidt ej heller i dagbladene. Det var mest form, stemning og bekræftelses-interviev – på bekostning af kendsgerninger og indhold. 

Der var sket noget andet også: Noget med skolebørnene og de unge. Kundskabstilegnelsen var tilsyneladende blevet skubbet i baggrunden. Historien (f.eks.) havde man intet kendskab til. Af gode grunde, der blev ikke længere undervist i faget historie. Der var alle mulige andre problemer i samme forbindelse. 

Men det var ikke det eneste…. Hvilke kendetegn har den demokratiske styreform fået, den styreform som vi stort set alle i princippet priser højt. Velstanden blev udskiftet med tildelt velfærd. De formelle magthavere og de materielle ressourcer skabt af flittige og dygtige europæere blev én front i konflikten, der opstod.

En uddannelseseksplosion i Nordeuropa førte op imod halvdelen af en ungdomsårgang i 1990-erne paradoksalt nok til en studieforberedende uddannelse med endestation i den bureaukratiske sektor, en anden front. Kampen om kundskaberne eller kampen mod kundskaberne…? 

En del af disse unge syntes at tro de kom op i universet – op til sandheden eller hvad overtroen ellers byder på – ved at gå på universitetet. Der skabtes de gangbare ideologier, som havde de reelle magthavernes bevågenhed og samtidig gav kandidaterne de eftertragtede kvalifikationer, først og fremmest. Alt var nyt og smart, alt var brugbart for de, der følte vejen var banet for dem på vej op, hvis det vel at mærke passede ind i den lagte ideologibaserede plan.  

Sandheden er (det,) hvad du tror på(?) 

The truth is that what you believe in

For eksempel nationaløkonomitermerne blev efter Den anden Verdenskrig ikke forstået af ret mange mennesker. Ordene var sort snak, dyre begreber, som kun nogle få forstod efter lang tids studium. Det gav den ønskede rollefordeling. Det var der en helt oplagt, ganske selvindlysende årsag til. Der skete noget med individerne, bl.a. via opdragelsen og den usande TV- og mediekultur, og socialismen markedsførtes på ny i 1960-erne og 1970-erne, da børnene født under eller lige efter krigen var vokset til. 

Nu fik Europa det skidt efter Europa-opbygningen og Den anden Verdenskrig og opgangen i 1950-erne og 1960-erne. Der er en verden uden for Europa, der kastede det formelle koloniherredømme af sig og stillede krav om en tilværelse. Aktiviteten var nu truet i et Europa – langt mere end det berettedes i medierne – et Europa, hvor alt havde været muligt. Dynamikken forsvandt tilsyneladende med ansvaret, og statsgælden voksede påny som i 1920-erne og 1930-erne. Der kunne tales om statsgælden igen som et problem, men ikke seriøst i det brede forum og slet ikke blandt tidens dagsordensættere af den politiske korrekthed.

Sandheden er måske det, man kan få folk til at tro. 

Der var lagt planer for et helt nyt Europa, et integreret Europa, en forbundsstat eller et statsforbund. Her kunne ansvarforflygtigelsen måske fortsætte. Vi valgte at redegøre for den del af historien, der angår de forældede økonomibetragtningers tilblivelse – fordi ét af de stærkeste instrumenter i udviklingen ligger her – og den menneskelige ulykke, der skal findes i, at alt for mange individer synes at gå til grunde umiddelbart fra starten af deres skoletid. 

Børnene og de unge er helt uden skyld, det skal understreges. 

Der førtes en anden krig end den fysiske under Den anden Verdenskrig, en finansiel krig. Et grundigt gennemprøvet tysk eksperimental-psykologisk projekt fra 1800-tallet erobrede opdragelses- og undervisningssystemet i U.S.A. før 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrig gjaldt det Europa. Der var lagt en plan for Europa, en for verden, længe forinden du blev født. Den Nye Verdens Orden eller Abernes Planet kan slutmålet kaldes alt efter smag. 

Information om Danmark er således en kreds af danskere, der gør eller har gjort en indsats for at afsløre væsentlige løgne om forholdene i Danmark og Europa. Fra officielt hold lyves dag ud og dag ind. Billedet, der tegnes af virkeligheden derfra, og som demokratisk indstillede borgere skal tage bestik af, bliver mere og mere falsk. 

bella

Sonia

17. september 2008

EU Document Exposed – Ireland Will Be Forced To Vote Twice On The Lisbon Treaty


From http://www.wiseupjournal.com/?p=537
“French officials have penned an explosive document entitled ‘Solution to the Irish Problem’, in which they say the EU should push Ireland into re-running its referendum next year, opening the way for the treaty to come into force…”

Sonia

Nothing To Hide – Part 1 – Privacy Protects From Tyranny *


From http://www.wiseupjournal.com/?p=539
“Part 1 deals with the current lack of knowledge why privacy was so important to previous generations and how political “experts” in all parties have publicly admitted the freedoms of people enshrined in the constitution, that which they are to abide by, is hampering their self labeled draconian new laws. We also see that when privacy succumbs, abuse by authority figures and tyranny rises…”

Sonia

Prime Minister Psychopathically Links Irish Lisbon ‘No’ To Global Meltdown *


From: http://www.wiseupjournal.com/?p=540
“On Monday the 15th of September Irish Prime Minister Brian Cowen said the Irish rejection of the repackaged EU constitution, the Lisbon Treaty, is obviously linked to the global economic downturn. The world economies started to slide in 2006-2007 due to ridiculous financial practices continued from the year 2000 and earlier in the U.S, EU and other regions…”

I am afraid a little more is in the game of the global meltdown:
https://danmark.wordpress.com/2006/05/19/new-monetary-system/

Sonia

9. september 2008

Den kommende EU-folketaelling aar 2011 gaar naturligvis uden om det altafgoerende


Vi oversætter en fil sporadisk fra Statistisches Landesamt : http://www.statistik.rlp.de/zensus/index.html 

Samfundmæssige ændringer, især siden begyndelsen af 1990-erne er befolkningssammensætningen tydeligt blevet forandret. Derfor er der spørgsmål som trænger sig på. Det drejer sig om så vigtige ting som uddannelse, arbejdssituation, sociale forhold, boligforhold, sundhed, pensionsforhold og plejeforhold.

Det hævdes at folketællingen vil blive en stor gevinst og af stor nytte. Den leverer Politik, Økonomi og Samfundsmæssige vigtige data om

·          Størrelse og sammensætning af befolkningen

·          Husholdning og familie

·          Deltagelse på arbejdsmarkedet

·          Bygnings- og boligforhold

Det overordnede mål er den omfattende fastslåen af de regionale og amtslige indbyggertal, der er af betydning for:

·          Udligningen mellem lande og amter

·          Valgkredsinddelingen

·          Beregning af landsstemmetal-fordelingstal i Forbundsrådet

·          Beregning af antallet af medlemmer af kommunalbestyrelserne

·          Aflønningen af borgmesterinder og borgmestre

·          Forskningformål som fødsels- og dødsantal samt ind- og udvandring i demografien foruden visse stikprøvevise registreringer        

 

Supplement

 

Sonia

30. august 2008

Troubadur Kim Larsens Genistreg

Filed under: Arabization, Balkan, CO2, Crimes, Culture, Danmark, Demographics, Dhimmi, Dhimmitude, Economics, Education, Environment, Eurabia, Euro-Arabic Axis, Europa, Europe, European Integration, Fertility, Finanskrise, folkeskolen, Free Speech, global opvarmning, Globalopvarmning, History, Holland, Immigrants, Immigration, Islam, Jihad, Justice, Klima, Kosovo, Naturalisation, Naturalization, Norge, Oil, propaganda, Science, Serbia, skoler, Statistics, Sverige, Sweden, Terror — Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , — Jørn @ 23:10

Troubadur Kim Larsens initiativ med at male banegårdenes reklametavler til, er, når man ikke totalt misforstår budskabet, simpelthen en genistreg:

 

Gesundheit macht frei Hold dig på måtten

Tillykke med rygeforbudet!

 
http://uk.youtube.com/watch?v=rZIyISolweo

Nyt band med indspilninger

Regimet, som vi har over os, kører efter princippet:

Gør hvad jeg siger, men gør ikke, hvad jeg gør.

Det, som styrets ledende i en årrække infamt har anklaget dets centrale modstandere for, er lige netop hvad disse frelste selv rendyrket repræsenterer med deres ensporede og grænseløse politiske korrekthed og magtsyge.

Havde Kim Larsen ikke netop villet sætte toneangiverne hen, hvor de hører til, havde han skrevet noget andet til de, der kan læse. Det er selvoptagede selvfølere eller systemets simple dhimmier, der vil misforstå den klare satiriske hilsen til Establishmentet, dets lakajer, klakører og slatne undersåtter, som finder sig i alt… jeg understreger ALT!

Fes den ind på lystavlen – Lad os få noget klassekamp, tiden er kendetegnet ved form uden indhold, så det er tiden, som vi heller ikke ved hvad er, men vi kender dens børn.

 

J. E. Vig, 31. august 2008

Older Posts »