Danmark

23. marts 2009

Det Danske Velfærdssystems Dilemma


English version

Det danske velfærdssystem byggende fortrinsvis på skattebetalinger og offentlige udgifter over livsforløbet var dømt til undergang fra begyndelsen. Det viser sig at indvandringen pr. individ fra ikke-vestlige lande koster det offentlige, i sidste ende virksomhederne 2,6 mill. kr. pr. individ i gennemsnit over livsforløbet, hvorimod en dansker kun belaster med 750.000 kr. i gennemsnit. Forskellen er altså en faktor 3,47 gange. Sidstnævnte beregninger stammer direkte fra Børsens referat af Velfærdskommissionens arbejde i artikel 1. december 2005.

Desværre er det stort set hver gang sådan, at når indholdet på et link kan bruges til politisk ukorrekte formål med en vis virkning, fjernes de: Nu skal læseren til: http://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/velfaerdskommissionen/2005/fremtidens-velfaerd-og-globaliseringen_oplaeg.ashx?la=da og sammenholde de 2,6 mill. side 26 med underskuddet for en gennemsnitsdansker på 750.000 kr. over livsforløbet i forhold til velfærdssystemet. Det sidste beløb aflæses i maj-rapporten 2004 fra Velfærdskommissionen.

Lad den grønne oval illustrere den danske offentlige sektor og den blå den private frie, samhandlende sektor.

Det kan ikke lade sig gøre at forcere udviklingen fra det øverste venstre til nederste strukturelle størrelsesforhold, fordi den offentlige sektor dræner den private sektors muligheder for meget til fornyelse og ekspansion sammen med alle andre omkostninger. Hvis vi ønsker fortsat at have en offentlig sektor i det lange løb af cirka den størrelse vi har nu, skal der ske en reduktion af den offentlige sektor midlertidigt.

Der er ingen vej uden om.

Den røde pil viser den umulige eller den ideologiske vej. De sorte pile viser den mulige vej. Der er ingen andre veje. Sker omstruktureringen ikke meget snart, selvom det nærmest ser umuligt ud under forudsætninger om den øgede internationale konkurrence kombineret med velfærdens voksende finansieringsproblem, der særligt stammer fra den voksende ældreandel og den samtidigt faldende tilgang til arbejdsstyrken plus elitens selvskabte fejlskud til løsning af dens selvskabte fertilitetsproblemer – indvandringen fra Sydasien, Mellemøsten og Afrika, illustreret ved beregningerne i første afsnit – går landet naturligvis i økonomisk kollaps.

Opsving er noget politikerne bestiller – f.eks. via overbelåning af boligmassen eller aktieboblen fra 1990erne. Præcis som med finanskrisen, der er en direkte følge af begge disse bestillinger. Man forsøger at tvinge systemet til at frembringe mere forbrug, end systemet er i stand til. Andet er det ikke.

Jo flere år løsningen udskydes desto værre bliver kollapsen.

Det er ren matematik.

Historien om det danske velfærdssystem

J. E. Vig

18. november 2007

Et strategisk outlines i perioden 2007-2020


      Man har for Europa-staten tilstræbt en systematisk strategi for at få grunden ryddet til dette ideologiske projekt. De etniske europæere bliver mere og mere skeptiske, men det forhindrer ikke at grunden tilrettelægges for den nye statsdannelse, fordi stambefolkningernes indstilling ignoreres viser adskillige undersøgelser.

      Udover halvthemmelige alliance-bestræbelser med den arabiske verden er nedenstående centrale strategiske dele (hvert med et link) led i planen:  

      For at tegne et nogenlunde virkelighedsnært billede af fremtiden i Danmark og Europa, skal der gøres nogle forudsætninger, om bl.a. nogle kendetegnende mønstre, der enten er uforandrede, eller som kan forventes at udvikle sig efter nogenlunde erfaringsmæssigt kendte veje. Og de forventede reaktioner på denne udvikling skal også forsøges medtaget.

      Der kan her vælges mellem utallige forhold, der kan gøre det ud for byggeklodserne i den model af mønstre, som denne gennemgang skal omhandle. Selvfølgelig bliver der tale om en skitse, men til gengæld er de valgte mønstre eller byggeklodser ganske godt beskrevet hidtil. Om andre mønstre er mere fuldgyldige, eller andre mønstre havde været nemmere at fremskrive efter eller forudsige noget om skal jeg lade læseren om at bedømme og eventuelt bidrage med:

     [Du kan frit læse så meget du vil om de strategiske mønstrene/emnerne, som det er værd at kende noget til. Der åbnes et nyt vindue med indholdet til hvert link. Når du er færdig med et link, lukker du vinduet igen og tager eventuelt et af de andre link, hvor der igen åbnes et nyt vindue]

Masseindvandrings-projektet fra fortrinsvis muslimsk dominerede områder  

Europa-statens opbygning med grundlov, obligatorisk fælles mønt og hær til erstatning for nationernes 

Angrebet på Europas økonomiske, finansielle suverænitet via gældsætningens keynesianske overbudspolitik 

Tilpasning til magtsamlingen herunder angrebet på mental-tilstanden hos individerne i stærke og aktive folkeslag

Mønstrene Truslerne Fremtiden

    

       Det sidste centrale strategiske felt, der er udpræget dominerende for udviklingen, og som initiativtagerne/de besluttende forsøger at påvirke, hvor de skulle tilpasse sig (da de intet kan gøre), er den øgede internationale konkurrence, som de senere års tekniske udvikling har muliggjort. Den kan her fjerne store dele af grundlaget, som vi har kendt det i hen ved 100 år.

J. E. Vig, 18. november 2007

Complement: https://danmark.wordpress.com/2007/06/28/eus-southern-drive-is-the-impossible-alternative-ideology/

 

14. november 2006

Tegning illustrerer det danske Welfare dilemma


English version

Det danske velfærdssystem byggende fortrinsvis på skattebetalinger og offentlige udgifter over livsforløbet var dømt til undergang fra begyndelsen. Det viser sig at indvandringen pr. individ fra ikke-vestlige lande koster det offentlige, i sidste ende virksomhederne 2,5 mill. kr. pr. individ i gennemsnit over livsforløbet, hvorimod en dansker kun belaster med 750.000 kr. i gennemsnit. Forskellen er altså en faktor 3,3 gange. Sidstnævnte beregninger stammer direkte fra Børsens referat af Velfærdskommissionens arbejde i artikel 1. december 2005.

Lad den grønne oval illustrere den danske offentlige sektor og den blå den private frie, samhandlende sektor.

Det kan ikke lade sig gøre at forcere udviklingen fra det øverste venstre til nederste strukturelle størrelsesforhold, fordi den offentlige sektor dræner den private sektors muligheder for meget til fornyelse og ekspansion sammen med alle andre omkostninger. Hvis vi ønsker fortsat at have en offentlig sektor i det lange løb af cirka den størrelse vi har nu, skal der ske en reduktion af den offentlige sektor midlertidigt.

Der er ingen vej uden om.

Den røde pil viser den umulige eller den ideologiske vej. De sorte pile viser den mulige vej. Der er ingen andre veje. Sker omstruktureringen ikke meget snart, selvom det nærmest ser umuligt ud under forudsætninger om den øgede internationale konkurrence kombineret med velfærdens voksende finansieringsproblem, der særligt stammer fra den voksende ældreandel og den samtidigt faldende tilgang til arbejdsstyrken plus elitens selvskabte fejlskud til løsning af dens selvskabte fertilitetsproblemer – indvandringen fra Sydasien, Mellemøsten og Afrika, illustreret ved beregningerne i første afsnit –  går landet naturligvis i økonomisk kollaps.

Opsving er noget politikerne bestiller – f.eks. via øget belåning af boligmassen.

Jo flere år løsningen udskydes desto værre bliver kollapsen.

Det er ren matematik.

14. november 2006 

J. E. Vig