Danmark

3. september 2015

ORDET ‘DEFLATION’ TRÆKKES IND I OFFICIELLE SPROG I EUROPA MED 6-7 ÅRS FORSINKELSE


iod

Vigepligten tilsidesat

Der pumpes 60 mia. euro ud på markedet hver måned, skriver Handelsblatt i dag. Det hjælper ikke på stagnationen i EU. Handelsblatt mener så også, at inflationen burde stoppe med deflationen. Det er dog en grundlæggende misforståelse. Deflation eller stagnation kører fint samtidig med inflation. Allerede i begyndelsen af halvfemserne indså man dette, først i praksis dernæst i teorien.

Vi har længe rapporteret om deflation i Danmark, Tyskland og EU. Det afgørende for udviklingen er væksten eller tilbagegangen i produktionen målt i omsætning, men fraregnet inflationsprisstigningerne. Der skal være tale realvækst, og det har der ikke været i hverken EU eller Danmark i hvert fald siden 2009. EU samlet : Havde deflationsrate på 4,1 procent allerede i 2009. Britain outside and Germany inside the euro-zone showed growth as the only members in 2009. Real growth in Norway, Germany, UK and Denmark was respectively 0.6, 0.5, 1.7 and 0.4 per cent. in 2013. 2015: Bortset fra UK: Deflation trods kæmpe pengemiddeludpumpning.

14. januar 2009 skrev vi: “…Dernæst synes det at skulle gå mod stilstand og måske krig, når den politiske ustabilitet tiltager mere samtidig med tilliden til staterne aftager (med statsgælden), og dette skal den øgede ledighed, der følger af deflationen og den fortsatte immigrantstrøm til et tilsyneladende endeløst offentligt forbrug ind i Europa, nok sikre. I Danmark er dette immigrantforbrug forlængst nået 40 pct. af det samlede offentlige forbrug…” “…Både i Tyskland og i Danmark er hovedingredienserne skattelettelser og underskud på de offentlige finanser, større offentlige udgifter end indtægter og derfor endnu større statsgæld…”

1. januar 2009: “…Offentligt underskud sætter flere matadorpenge i omløb og øger kreditten og gælden endnu mere – som om der ikke har været en lind strøm af samme i flere generationer med et kortere ophold indimellem…” “…Skattelettelser uden offentlige besparelser og kapital via pengemiddeludstedelse til bankerne betyder underskud på de offentlige finanser. Hermed går keynesianer-troen fortsat på, nu også efter støttepartiets tilkendegivelser (2009), at ‘hesten og rytteren løftes op af dyndet ved at rytteren trækker sig selv i håret mens han bliver i saddelen’…”

“…Når det så viser sig heller ikke at virke, går vi mod deflation/stagnation, bilindustrien præges af stagnation som en ret sikker indikator – stilstand og prisfald på alle centrale varer afhængig af prisfølsomheden på de enkelte varertyper. (Men vi må ikke tale om det, før det er for sent!) Så udsættes alt, for det vil måske være mere givtigt i morgen eller i overmorgen. Det kan føre til total stilstand, negativ vækst, foreløbig med 0,9 pct. i 2009 er ikke enden. Det kan blive meget værre og til sidst kan intet gøres af fornuftige tiltag. Når alle vestlige lande mangler kapital, så forsøger vi os fortsat med ny-merkantilisme i tidens mode – international skat på araberne for eksempel via Petro-Euro og skæbnesvangre aftaler for de europæiske undersåtter. Arabien – d.v.s. olieverdenshandel afregnet i Euro – skal nok skal vide at tage sig betalt i form af indvandring til Europa, ny besættelse….” “…Ærlig tjent købekraft, der i den grad er blevet en mangelvare overalt i den vestlige verden, fordi den netop er opbrugt i en syg kapitaldannelsesproces, ødelagt alene af politikerne og fagforeningers-monopoler og/eller kapitalen har fjernet sig væk fra Europa, fordi andre græsgange viste sig givtige/levedygtige for en naturlig realproduktion, der det eneste vi kan leve af, når vi ikke har et stykke jord at opdyrke og leve af…”

11. januar 2009: skrev vi om det, der følger efter deflation (og som vi ikke må tale om til poderne og andre!), der ikke lader sig fjerne: “…En ren terrorkrig er yderst vanskelig at få standset, uden al for mange begrænsninger for alle borgeres rettigheder…” “…Men stadig gælder naturloven: ‘Hvis du ikke vil høre, må du føle’. Ideologi, Etik og Politik skulle blive det samme, mente et par generationer i toppen, fordi de fik deres vilje med middelmådig forstand, men uden visdom…” jvfr. Fronterne rulles op

Størrelsesforholdet mellem indtjenende og tjenende sektor skal fuldstændig ændres:

Dansk version: Den røde pil (figuren nederst) viser den umulige eller den ideologiske vej. De sorte pile viser den mulige vej. Der er ingen andre veje. Sker omstruktureringen (fra for stor offentlig sektor, der er den grønne, med blå repræsenterende den private sektor) ikke meget snart, selvom det nærmest ser umuligt ud under forudsætninger om den øgede internationale konkurrence kombineret med velfærdens voksende finansieringsproblem, der særligt stammer fra den voksende ældreandel og den samtidigt faldende tilgang til arbejdsstyrken plus elitens selvskabte fejlskud til løsning af dens selvskabte fertilitetsproblemer – indvandringen fra Sydasien, Mellemøsten og Afrika – går landet naturligvis i økonomisk kollaps.

Engelsk version for mere realistiske:

2003 og 2006: The red arrow indicates the impossible choise or the ideological way for structure of public/private. The black arrow shows the possible way. There is no other way. If the structures are not changed very soon in the two biggest European nations on the European mainland, and even if international competition combined with the steadily increasing problem of financing welfare made by the increasing share of pensioners and at the same time the decreasing accession to the labour force plus the self-created miss of a solution to the problem with missing European fertility substituted by Middle East fertility and immigration – with the results illustrated in the calculation on Danish relations in the first part – Europe will go bankruptcy again or become an Arab caliphate. ‘Eurabia’ is just an ideological construction with a unwanted distance to reality enjoyed for a short time by the European Elite.

Until now they have chosen to lie about matters and surrender to Arabic oil countries and/or face another war. The more years the solution is postponed the bigger the collapse. It is pure mathematic.

14. november 2011

REGERINGEN OG OGSÅ DEN FORRIGE : UVIDENHEDEN OG AMORALEN ER GRÆNSELØS


REKLAMEAFGIFTEN:

Udover de for én gang skyld saglige indsigelser fra en kompetent rådgiver på TV den 13/11 bygger den officielle begrundelse på en reminicens af GAMMEL-MARXISTISK sludder. Reklamer forøger ikke forbruget, men forskyder forbruget lidt fra det ene mærke til det andet. Man reklamerer netop for at fremhæve det ene mærke frem for det andet. Du vasker heller ikke dit tøj mere, fordi der reklameres for vaskepulver eller drikker mere kaffe p.g.a. reklamen. Om effekterne af afgift på reklame, der som nævnt er på det nærmeste uoverskuelig, fører bl.a. til højere priser på dagligvarer. Det rammer naturligvis de indkomstlag, der er nødt til at se på priserne. Og så lukker nogle flere virksomheder. De besluttende ved ikke en gang, at hovedparten af det brevsprække-fyld, der ryger ind til hustandene i form af reklamer, ikke består af papir, men af ren lim, og at de trykkes i Fjernøsten. Hvordan administreres en sådan afgift?? Iøvrigt er disse reklamer årsagen til, at de kære brændeovne, som især de velbjærgede gør brug af med afgiftsfrit brænde og netop affalds-‘papir’, der er lim, forurener langt mere end noget andet, når det brændes.

SÅKALDT FREMSKYNDELSE AF RENOVERING AF ALMENNYTTIGE, OGSÅ KALDET ASOCIALE BOLIGER:

5,5 mia. kr. er vedtaget med næsten alle de borgerlige stemmer tillige. Man kan ikke uden inflation og mere statsgæld bruge penge på disse boliger, når man ikke har pengene, uden at alle de, der bor andre steder, kommer til at betale, fordi hovedparten, som netop bor der, ikke betaler huslejen selv. Tag en milliard til Gellerup-Ghettoen til renovering og fornyelse for anden gang: Et besøg i Gellerupparken i Århus, hvor Asger Aamund erfarede at 8.000 ud af 10.000 indbyggere er på overførselsindkomster (dette link må ikke være tilgængeligt længere).

Pædagogmedhjælper Johanne vil med afgifter derudover gerne ramme de ældre, der får sig et stykke hindbærroulade med en lille én til. Det er utroligt, at den gås kan te sig sådan, efter to generationer før hende har bygget alt det op, som hun selv lever af at ødelægge i dag. Mig bekendt har hun scoret vildt på Frederiksbergbolig. Vi husker der blev skrevet i avisen.dk, at ‘boligejerne på Frederiksberg i København har de seneste fem år tjent 45.000 kroner (mit: skattefrit) om måneden’. Ikke på at arbejde, men bare på at være boligejere. Ved ren spekulation under det borgerlige og falske boligboom. Det var inden Johanne flyttede til Nørrebro og lånte 1,25 mill. i andelsbolig, hvilket hendes parti havde bekæmpet ….indtil da. Enhedslisten raser mod andelsboliglån, men låner selv løs. Partiets ukronede dronning kan ikke se problemet.

27. oktober 2008

Finanskrisen: Ny global ordning, ikke en ny verdensorden eller en verdensregering


Fra http://www.business.dk/article/20081027/okonomi/81027027/:

“…Der er brug for en nytænkning af Bretton Woods-systemet, der strækker sig helt tilbage til Anden Verdenskrig. Den Internationale Valutafond og Verdensbanken må reformeres, så de kan bidrage til at sikre global finansiel og økonomisk stabilitet. Holdbare løsninger kræver nye institutioner med bred legitimitet…”

————————–

Vi har givet nogle forslag. Her er de korteste hovedtræk på dansk:

Baggrunden, Bretton Woods-systemet: http://www.lilliput-information.com/economics/hed/sand3.html

Inflation og spekulanter, farvel:

Fra begyndelsen var det gamle system udtænkt ganske anderledes end som det faktiske Bretton Woods-system, der blev opbygget.

US-dollaren spillede en dominerende rolle som reserve- og lånevaluta i det, der blev til i 1944. Dette førte per automatik og helt forseeligt til nominelt (d.v.s. inflationsafhængige) bestemte valutakurser i medlemslandene og også til hjemligt inflationsmisbrug. Ikke mindst i USA.

Siden Bretton-Woods-systemet sammenbrud i årene 1971-1973 har enhver veluddannet økonom burdet vide, hvad der var brug for. Keynes’s Fjerde Essential: med introduktionen af inflationsraten indbygget i bestemmelsen af valutakurserne. Der er behov for reelle valutakurser. Bretton Woods tog sig ikke af dette spørgsmål.

Nominelle valutakurser bliver falske og unreliable p.g.a. inflationsfesten. Systemet medførte derfor per automatik inflation og gældsætning.

Reelle valutakurser:
Enten opgiver man hjemlig inflation eller også beslutter man sig for mere inflation. Så enkelt er det.
Og konsekvensen af beslutning om mere inflation er, at valutakurserne forbliver uændrede. Det sidste vil forringe konkurrencevilkårene mere og mere pr. automatik.

Globalisering:
Betyder den ubegrænsede mobilitet for markederne, inklusive de finansielle markeder. Fri bevægelighed for kapitalen underminerer staternes mulighed for at regulere. Finansmarkederne er ikke underkastet nogen form for selvregulerende konkurrence-mekanisme, og derfor skabes der krise på krise, og kriserne bliver dybere og dybere.

Altså, vælg inflation og få en lærestreg via valutakursen eller vælg nul inflation til sikring af konkurrenceevnen.

Det er uddybet, ganske vist på engelsk, fordi vi påregnede at systemet, især kunne have interesse andre steder end i Danmark: https://danmark.wordpress.com/2006/05/19/new-monetary-system/

Specielt euro-valutaen vurderes her som substitut for de fornødne.

J. E. Vig, cand. oecon.

Aktuelt fra det europæisk politiske niveau: http://ap.google.com/article/ALeqM5iEBU9uXEquRRt5be99CmE2NMeaVQD93SDG580

11. januar 2008

Renten op – renten ned ?


Som meldingerne fremstilles i medierne om økonomien i Europa p.t. kunne det lyde som om det kan være hips om hap, om renten sættes ned eller den sættes op.

Inflationen og stagnationen kører begge ‘i bedste velgående’ og tiltager. Dagligvareindekset nåede i Danmark op på 6,8 pct. pr. år.

Efter det sidste, så skulle man ellers mene, at det var bedst at få renten op, så effekten heraf kunne dæmpe inflationen. Men stagnationen, som de ikke tør nævne ret meget, kunne tale for det stik modsatte, at det gjaldt om, at få flere investeringer i realøkonomien, og det sker nærmere ved at sænke renten. Det tilsiger traditionen i hvert fald. 

Der er to ting mere, der skal siges her, så billedet af situationen tegnes tydeligere end i main-stream-medierne:

  1. Rentens højde spiller ikke den væsentligste rolle for investeringer i beskæftigelsesfremmende produktion. Lønsats m.v., skat, uddannelse, råvarepriser og plads til tunge fornyende (ofte længerevarende, men hastende) omstillingsinvesteringer er meget mere dominerende faktorer, når der skal spilles ud mod den internationale konkurrence.
  2. Den anden side af økonomien er den om private, passive investeringer i afkastgivende kapital udenfor produktionen. Og denne side omtaler mainstream-medierne ikke i denne sammenhæng. Den del af økonomien har længe været den mest og den alt for dominerende. Her ser man hen til rentestigninger med største appetit: Investeringer i statsgæld, ejendomsobligationer, f.eks. derivater (væddeløbstaloner på spekulationsmarkedet) udenfor eller uden nævneværdig tilknytning til realproduktionen. Strømmen af kapital over Atlanterhavet er for Europa de senere år gået den forkerte vej.

Sonia