Danmark

8. december 2011

Nationernes centralbanker i Europa forbereder sig paa fremtiden


Wall Street Journal: Banks Prep for Life After Euro

Some central banks in Europe have started weighing plans to prepare for the possibility that countries leave the euro zone or the currency union breaks apart.

————
By 2020, the Bundesbank intends to store half of Germany’s gold reserves in its own vaults in Germany. The other half will remain in storage at its partner central banks in New York and London.

Der er vedvarende rygter om at DM-mark trykkes i Tyskland.

1. december 2011

SAA LAANER DE DOLLARS FOR AT VINDE TID TIL DERES KORTHUS BYGGET PÅ EN PAPKASSE


HANDELSBLATT

DONNERSTAG, 01. DEZEMBER 2011

Guten Morgen lieber Leser,

gestern war ein guter Tag für das krisengeplagte Europa: In einer gemeinsamen Aktion stellten die weltweit wichtigsten Notenbanken unseren Geschäftsbanken unbegrenzt Liquidität zur Verfügung. Es regnete Dollars. Von den tiefer liegenden Problemen – die Überschuldung Griechenlands, die zu hohe Verschuldung Italiens, die fehlende Fiskalunion, das mangelnde Vertrauen in die politische Elite Europas – ist damit keines gelöst. Aber immerhin haben die Politiker Zeit gewonnen, eine Lösung zu finden. “Notenbanken kaufen Zeit” lautet daher unsere Titelgeschichte. Zeit ist derzeit wertvoller als Gold.

Bei aller Freude der Finanzmarktteilnehmer über den warmen Geldregen teile ich doch die Einschätzungen unseres heutigen Kommentators, Norbert Häring, der auf Handelsblatt Online geschrieben hat: “Die Aktion der Zentralbanken zielt darauf ab, ein aufgeblähtes Bankensystem flüssig zu halten. Angesichts der derzeitigen Lage gibt es dazu kaum eine Alternative. Langfristig muss unser Geldsystem reformiert werden.” Mein Kollege Häring kennt sich mit der Materie aus. Vor seinem Journalistenleben arbeitete er bei der Commerzbank.

Ich wünsche Ihnen einen schwungvollen Start in den Tag. Es grüßt Sie herzlichst Ihr

Gabor Steingart
Chefredakteur

23. november 2011

Tysk obligationsauktion gik skidt


German Bond Auction Flops

FRANKFURT—A German government debt auction drew some of the weakest demand since the introduction of the euro, signaling diminishing investor appetite for even the safest euro-zone assets amid Europe’s worsening debt crisis.

The German government was able to sell only €3.644 milliarder ($4.92 milliarder) of the €6 milliarder in 10-year bunds on auction for an average yield of 1.98%…”

22. november 2011

DE SENDER OS BEVIDST TIL KOLLAPS


Selvom ældreandelen – d.v.s. procentandelen af folketallet på 65 år eller mere – er steget fra 14,8% til 16,3% fra 1. januar 2001 til 1. januar 2010 og yderligere til 16,8% pr. 1. januar 2011, er det ydelserne, der ikke vedrører alderdom, der klart er dominerende.

Når det samlede Velfærdsbudget udgjorde 752 mia. kr. i 2010, hvoraf mindst 225-250 mia. kr. var forbrug vedrørende ikke-vestlige, er det komplet uforståeligt, at de sociale udgifter til fra 2007 vedrørende andet end alderdom og sygdom har fået lov til at stige til mere end 62,3% (næsten 2 ud af 3) af alle sociale udgifter i 2011 med en stigningsprocent på 7,1 % blot fra 2009 til 2010.  I alt er de sociale udgifter til andet end alderdom steget 56,7% fra 2000 til 2011. Nu hæver man så nu tilmed ydelser til starthjælp, introduktion, og i særlige tilfælde, der næsten udelukkende tilfalder indvandrere.

I forvejen er forbruget af velfærdsomkostninger i 2010 vedrørende ikke-vestlige  indvandrere 31-33% af samtlige velfærdsomkostninger, der omfatter meget andet end de såkaldte sociale udgifter.

Grafikken viser simpelthen, at der er knæk opad på kurverne fra 2007 med større stigningstakt for både de samlede sociale udgifter og de sociale udgifter til andet end alderdom og sygdom. Her sendtes de ikke-vestlige på førtidspension og gældskrisen satte så også ind. Det sker samtidig med at alderdomforpligtelsen vokser med andelen af folkepensionister år for år. På 10 år de sociale udgifter vokset med 56,7%, medens realvæksten, der skal dække denne stigning ind i hvert af årene har ligget tæt på nul. Når der fra oppositionen i weekenden taltes om skattelettelser for at få væksten igang, kan vi meddele at disse slag i luften skulle have været en virksom realitet for 20 år siden. Det er absolut ikke seriøst. Det fremgik også klart af tv-reportagen.

Vi skal åbenbart nå til ‘en helhedsløsning’ som den

græske hurtigst muligt

– og det vil også ske. Det er næsten ikke til at tro med de forløjede informationer vi får om alt væsentligt og med forestillingen om dem vi ikke får. De sidste er der et enkelt eksempel på her.

10. november 2011

EURO-ZONE: BEGYNDELSEN TIL ENDEN


Korteste version:

Det er begyndelsen til enden for Euro-Zonen vi ser. Risikostigningen for italienske statslån steget fra tre til 7,46 procent. Dette er et skringrende alarmsignal. Dermed er Europas tredjestørste økonomi de facto udelukket fra det frie kapitalmarked. Forbliver det ved denne rentebelastning, vil kreditomkostningerne i øvrigt tillagt i de kommende ti år nå 600 milliarder Euro.

En refinansiering af 1,6 billioner Euro i statsgæld via en Euro-redningsaktion er utænkelig.

EU Could Face ‘Deep, Prolonged Recession’ from Wall Street Journal 10th November 2011: http://online.wsj.com/article/SB10001424052970204224604577029442286713940.html?mod=djemTAR_h

“The EU’s gross domestic product in 2012, adjusted for inflation, is expected to grow just 0.6%, the commission said, sharply down from its forecast only six months ago of 1.9%. The commission’s forecast for the 17-nation euro zone is 0.5% growth in 2012, also falling short of the May outlook of 1.8% growth…”

—————–

Vi har ikke hemmeligholdt, hvorledes det ville gå siden før Euroen indførtes: http://www.lilliput-information.com/economics/euro.html

12. september 2011

DEN EUROPÆISKE GÆLDSKRISE STRAMMER MERE TIL


European Debt Worry Weighs on Stocks
“Fears that Europe’s debt crisis will soon come to a head drove…”
……………
http://www.guardian.co.uk/business/2011/aug/10/debt-crisis-shares-slump-france
“Debt crisis: share prices slump in response to France deficit
Rumours that France could be stripped of AAA credit rating prompts drop of around 400 points on Wall Street…”
……………

Frankrigs gæld og underskud skal snart offentliggøres.
Grækenland prøver med løfter om nye formueskatter at dække underskuddene på statens regnskab.
Tysklands hovedrepræsentant forlader ECB i protest mod den tyske Forfatningsdomstols godkendelse af EU kollektiv-budgetteringen.
Top Lederne i både ECB og IMF er nu franskmænd.

Frygten for den græske fallit ramte først Frankrig:
http://epn.dk/investor/beretning/aktier/article2542894.ece
“Renten på 10-årige tyske statsobligationer falder mandag morgen 5 basispoint til 1,71 pct., mens den tilsvarende danske statsrente falder 6 basispoint til 1,92. Hverken den tyske eller den danske 10 års-rente har nogensinde befundet sig på et lavere niveau.
Omvendt er især de spanske og italienske statsrenter under fornyet pres med stigninger på 10 basispoint fra morgenstunden mandag.
Den Europæiske Centralbank har den seneste måned foretaget store støtteopkøb af spanske og italienske statsobligationer i markedet i et forsøg på at lette presset på de to landes finansierings-omkostninger…”

Det meste af krisen har samme årsager

14. juli 2011

Højt på en gren en krage – knald eller fald fredag eller snarere i næste uge


En omvendt pyramidestub eller måske en

pyramide, der står på spidsen i blødt sand

 

Finanskrise, gældskrise, værdikrise, det svirrer med ord og betegnelser for stort set alt med præcis samme årsag. De ny ord skaber måske den fornødne lydhørhed hos undersåtterne, andægtigheden i forhold til de belærende må endelig fastholdes. Lige nu er det gældskrise, og vi er nået til obligationerne, som staterne sælger her og i udlandet for skaffe sig en større engangssum, der så kan forventes afviklet over 5, 10, 15, 20 år, men helst med en god portion politikerinflation iblandet undervejs, så det der tilbagebetales reelt alligevel bliver mindre end engangssummen.

Tidligere var obligationer udråbt til at være uproblematisk indenrigsgæld, men under ny-merkantilismen sælges de worldwide for skaffe købekraft. Og tænk nu, hvis de har mange af vore, og vi har mange af deres? Så kan vi konkurrere om at lave inflation, men det fører til mere behov for reel købekraft til at betale forbruget med, men det kan vi ikke skabe, kun ‘hugge’ hos naboerne eller låne et andet sted, for naboerne har ikke noget at udlåne og måske heller ikke mere der kan ‘hugges’. Så kan vi gå til de øverste, der skaber købekraftmidler ud af den blå luft eller til folk, der sælger nødvendighedsvaren, det sorte fluidum en tid endnu. Det første kan ikke lade sig gøre, da det ikke svarer sig at låne mere ud til nogen, der ikke kan vise nogen udsigter til at kunne tilbagebetale (at vende pyramiden). Det andet kan måske lade sig gøre, og her er prisen og afdragene måske ikke købekraft, men derfor kan den og afdragene godt være skæbnesvangre halal-høje for genvalgsgale politikere.

Udlæggerne af teksten:

Den 30. juni 2011 kunne vi læse Ralf Pittelkov berette om årsagen til den græske tragedie. Først EU’s  ansvar helt tilbage til Grækenlands tiltræden i 1981, så til Grækenlands eget ansvar. Til det sidste især: “…Ansvaret ligger selvfølgelig især hos Grækenland selv. Økonomien er præget af en kvælende stor og hamrende ineffektiv offentlig sektor, en udstrakt korruption, et grotesk mangelfuldt skattesystem og en elendig produktivitet…”

Det er så typisk dansk, ikke en pind bedre end de såkaldte seniorøkonomer i bankerne, der hver dag giver deres besyv med om økonomien herunder Euroen og den europæiske integration. Først den ene vej, og det går bare derudad, og når vejen så viser sig at være en blind, og de tilmed har overset skiltet, der signalerede netop dette, så den modsatte vej, så går det bare derudad. Vi skal nemlig holdes i ånde, de værste af os, men alle sammen skal vi holdes pænt i ro, for alt i verden. Politikerne kunne tabe ansigt.

Om tanken har strejfet dem, at forholdene hvad reparations-parathed ligger landet her med verdens største forbrug i forhold til produktionen ingenlunde bedre, snarere værre om ganske få år. Organernes ineffektivitet er givet cirka den samme, korruptionen antager mange former – den kan vise sig som usund, voldsom nepotisme og manglende konkurrence (i et lille, let overskueligt land) i det tydeligste – og skatterne og dermed lønningerne er de højeste i verden. Dette klares ikke uanset det tilbageblevne erhvervslivs produktivitet. Ressourcerne er lidt kalk, lidt ler, lidt salt, lidt gas, lidt olie…og en kort tid endnu lidt IQ.

Sandheden hentes fra naturlovene:

En omvendt pyramidestub vil tippe, når der bygges videre i højden på den, og en pyramide på spidsen funderet i sand forsvinde i sandet ved samme trafik. Der er en større pyramidestub ovre østpå, der bygges videre på en tid, fordi den ikke er meget opbygget endnu og også én mere ovre vestpå, og de to sidstnævnte kan holde lidt længere til den uskønne bygningskunst, fordi disse stubbe er forholdsmæssigt større, fordi de netop begge er mindre opbyggede.

Et gæt:

Der bygges videre i højden, så faldet bliver så meget større. At vende en pyramide kræver helt andre bygherrer, der tør tabe ansigt mens kæmpeprojektet står på….

Sim-sala-bim-bam-basala-dusala-dim

Intet nyt under solen 

Uddybning af ny-merkantilisme i historisk sammenhæng