Danmark

10. november 2017

FOLKETALLET STIGER SELVOM DANSKERNE IKKE BIDRAGER TIL DET – TVÆRTIMOD


På 10 år er folketallet i Danmark steget med 302.000. Stigningen skyldes enten indvandringen eller tilvæksten fra fødsler fratrukket de døde. Der er ikke andre kilder til stigningen. Etniske danske kvinder føder fortsat i gennemsnit ca. 1,4 barn hver i de fødedygtige aldre og de fremmede fortrinsvis muslimer 3,4-4 i gennemsnit svarende til, hvad som er tilfældet i Frankrig og England:

I Frankrig føder stambefolkningens kvinder 1,4 børn i gennemsnit, hvorimod kvinder fra muslimsk dominerede områder føder 3,4-4 børn i gennemsnit. Det melder tænketank-medlem Charles Gave 4. september, 2017 på netsiden “Institut des Libertés”. I Storbritannien føder kvinder fra f.eks. Pakistan og Bangladesh, der er muslimske, tre gange flere børn end kvinder født i Storbritannien i følge Office for National Statistics og avisen The Telegraph på:
http://www.telegraph.co.uk/news/uknews/1571969/Britains-highest-birth-rates-among-migrants.html og officielle fertilitetsrater rundtom i EU og verden på Dailymail 4. februar 2014: http://www.dailymail.co.uk/news/article-2551531/Romanian-women-highest-fertility-rate-EU-experts-say-Britains-support-children-acts-draw.html#ixzz4fQpPmpFa
 

I Danmark fødte ikke-vestlige indvandrerkvinder angiveligt (og officielt) 1,92 børn og ikke-vestlige efterkommerkvinder (der i øvrigt fejldefineret) 1,83 børn i de fødedygtige aldre anført i 2014 hos Danmark Statistiks: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366.
For at holde en stabil befolkning uden indvandring skal der fødes i gennemsnit 2,05 (0,05 er spædbørnsdødeligheden) i kvinderne fødedygtige aldre. Herved erstattes forældrene af fødte børn. Dvs. de etnisk danske kvinder føder 31,7 pct. for få børn til at befolkningen holdes stabil.

Der var 4.851.969 etniske danskere i begyndelsen af 2007, i begyndelsen af 2017 4.762.750 i følge vor korrigerede befolkningsmodel uden at medregne udvandring af etniske danskere. Med et folketal på 5.749.000 den 1. januar 2017 bliver antallet af ikke-etnisk danske 986.250.

I vor prognose af 6. april 2015 meldte vi 866.000 (den ene af vore retroanalyser viste 932.380 ikke-etnisk danske) i begyndelsen af 2015, og vi holdt os da til et af de mindste analyse-antal og meldte supplerende omkring 1 mill. ved udgangen af 2018. Efter de foreliggende beregningsforudsætninger har tilstrømningen og/eller de fremmedes børnefødsler derfor været lidt større i antal, end vi forventede i 2015. Det bliver i begyndelsen i 2018, at vi runder 1 mill. eller 17,5 pct af folketallet.

Når det er nødvendigt at retroanalysere den historiske udvikling siden 1980, skyldes det at vi ikke får oplyst antallet af børnefødsler i Danmark fordelt på børn født af danske og børn født af kvinder med anden oprindelse.

Vi skrev således i indledningen til prognosen af 6. april 2015: Der er især problemer med tilregningen af immigranternes børn, der fødes her i landet. En stor del af børnene medtælles som var de børn af danskere, men det er de ikke. Derfor måtte vi rekonstruere befolkningsudviklingen siden 1980 ved at gøre brug af Alsagerskolens, FN’s, OECD’s, Verdensbankens eller CIA Factbooks oplysninger om de totale fødselsrater i oprindelseslandene. Hertil kommer oplysninger fra Danmarks Statistik om det officielle folketal i Danmark, nettoindvandringen i årene og de forudsatte officielle fælles totale fødsels- og dødsrater her i landet ligeledes år for år i perioden 1980-2015.

Udviklingen er altså gået lidt hurtigere, end vi kunne forudse i 2015. Danmarks Statistiks befolkningsregnskab stemmer fortsat ikke og har ikke været i orden i 25 år. Det skyldes nogle fejlbehæftede tællekategorier, der bl.a. ændrer sig over tiden og nogle fejlopfattelser af ordene oprindelse og herkomst, der strider mod oplysningerne i Nudansk Ordbog. Desværre interesserer det næsten ingen, om man kan fastslå antallet af indvandrere og deres børn her i landet nu og fremtiden.

Der har været en enkelt anden kritiker, der er mere anset end undertegnede. Her meldte sig i 2001 og 2006

“…Førende demograf professor ved Københavns Universitet Hans Oluf Hansen bekræftede :

Danskeren, nr. 1 februar 2006, side 6

“I en kommentar til Den Danske Forening giver Hans Oluf Hansen udtryk for, at cpr-registerets og Danmarks Statistiks definitioner af indvandrere og efterkommere er uegnede grundlag for både en beskrivelse af den nuværende befolkning og for udarbejdelser af prognoser om den fremtidige befolkning. Han anbefaler en egentlig folketælling, som kan give klarhed over blandt andet folks etniske tilhørsforhold.”

Det er et forslag, som Den Danske Forening kan tilslutte sig”, skrev Harry Vinter.
Læs artiklen i tilknytning til citatet: http://www.dendanskeforening.dk/files/files/DANSKEREN%20nr.%201%20-%202006.pdf

Prognosen 2015 med korte uddrag af de katastrofale konsekvenser for landet kan læses her:
https://danmark.wordpress.com/2017/11/05/prognose-for-indvandringen-udviklingen-i-andelen-af-mest-dominerende-oprindelser-og-i-andelen-fra-muslimsk-dominerede-omraader/

Da ingen andre danske medier eller blogge bringer denne information, ville det være fremmende om du sendte den til dine kontakter:

Foreslå dette indlæg til dine kontakter

 J. E. Vig

10. november 2015

 

12. februar 2013

INDVANDRINGEN TOG TIL I 2012, og 82,9% HERAF KOM FRA FREMMEDE KULTURER


Indvandringen tog til fra 2011 til 2012

Nettoindvandringshastigheden blev øget fra 2011 til 2012: 16.521 nye i 2012 mod 13.406 i 2011. 82,9% af de nye har deres oprindelse uden for Vesteuropa, Nordamerika, Israel, Japan, Australien og New Zealand. Folketinget har tildelt 3.267 danske statsbor-gerskaber i 2012, hvoraf 93,4% er tildelt personer, der også stammer fra områder uden for den anførte afgrænsning. Danmarks Statistik oplyser fortsat ikke hvilke grupper, der føder børnene i Danmark, men udelukkende det samlede antal børnefødsler i landet, så fødselsraterne som du læser om i pressen kan du godt glemme alt om. Til gengæld kan du let få oplyst på DS’s netside, om der fødes flere på tirsdage end på onsdage, måske snarere på fredage.

Der var mindst 765.000 indvandrere og deres børn med bopæl og cpr. nr. i Danmark 1. januar 2013.

Det danske Befolkningsregnskab 1 og 2 for 2012 sammenholdt med de officielle angivelser
1: Byggende på folketallet og fødselsoverskuddet
2: Byggende på antal statsborgere og tildelte statsborgerskaber



Korrigeret dansk befolkningsregnskab 1
regn1

Af de ligeledes officielt anførte 20.213 oplyses 9.313 at stamme fra ikke-vestlige lande (46,1%) uanset vestlige-kategorien år for år rykkes længere og længere i østlig og sydlig retning, således betegnes f.eks. Tyrkiet vestligt.

Når antallet af tildelte danske statsborgerskaber i 2012 anføres her tillige skyldes det, at disse naturaliserede er indregnet i de officielt opgjorte antal ’indvandrere’ og ’efterkommere’.

Uanset stemmer de officielle angivelser ikke. Vi hævder at folketallet i en nation på denne klode kun kan ændres af fødselsover– eller fødselsunderskuddet i nationen og af nettoind– eller nettoudvandringen til henholdsvis fra nationen. Andre forslag ser vi hen til. Det skrev vi også i befolkningsregnskabet for 2011. Vi modtog ingen forslag.

I alt er antallet af individer med fast bopæl og udenlandsk statsborgerskab 1. januar 2013 …(aflæst) …………………………………………………………= 374.705

Antallet af børn som disse måtte have bragt levende til verden i 2012 fremgår ikke af de officielle opgørelser, idet alle børnefødsler opregnes samlet. Så kunne vi forsøge os med antallet af nulårige i DK med udenlandsk statsborgerskab pr. 1. januar 2013, fordi dette antal må være født af forældre med udenlandsk statsborgerskab i DK i 2012: (aflæst) = 3.964

Dette giver gennemsnitlig fødselsrate blandt udenlandske statsborgere beregnet til: 1000 0/00 * 3.964/(358.858+374.705)/2 = …………………= 10,8 0/00

hvor 358.858 og 374.705 er antallet af udenlandske statsborgere i DK med fast bopæl og cpr.nr. pr. 1. januar 2012 og 2013.

Den officielle gennemsnitlige fødselsrate (rs) for alle kvinder i DK i 2012 aflæses til 10,4. Denne kan også bestemmes som det vejede gennemsnit af henholdsvis danske kvinders gennemsnitlige fødselsrate (r1) og den gennemsnitlige fødselsrate blandt kvinder, der stammer fra udlandet (r2). I modsætning til hvad som overraskende var tilfældet i 2011 er både den samlede og danskernes gennemsnitlige fødselsrate nu under den gennemsnitlige fødselsrate for udenlandske kvinder. Men hvad giver det foreliggende som konsekvens, når vi gør brug af kendsgerningen om det vejede gennemsnit (?) :

r1 : FN’s anbefalede fødselsrate for udviklede lande: (mindre end eller lig med) 9,6

r2 : 10,8, rs : 10,4

x : er andelen af alle fødende, der er danske. (1-x) andelen af de fødende, der er af udenlandsk oprindelse.

9,6* x + 10,8 * (1-x) = 10,4 (ligningen for det vejede gennemsnit)

Dette giver x = 33,3%, der under disse forudsætninger er danskes fødsler. Resten 66,7% er udenlandskes fødsler.

Det stemmer naturligvis ikke. Konsekvensens modstrid viser således at forudsætningerne udover det vejede gennemsnit ikke stemmer.

Dette er mere realistisk: 8,1*x + 14 *(1-x) = 9,4, hvilket medfører x= 78% (danske) og 22% (= 100% – 78%) af de fødende er af udenlandsk oprindelse. Gruppen har forholdsmæssigt langt flere kvinder i de fødende aldre, hvilket i øvrigt også indikerer højere fødselsrater.

De 3.964 nul-årige ovenfor er kun en del af børnene født af de udenlandske oprindelser i 2012.

Danskernes fødselsrate er langt mindre og de udenlandske oprindelsers betydeligt større end DS lader os tro, og derfor kan der ikke offentliggøres fødselstal for de udenlandske oprindelser, der ville afsløre dette.

Få udenlandskes børnefødsler (3.964) benævnes og optælles som sådanne, resten indgår i de officielle antal som ’efterkommere’ (bl.a. derfor er de officielle indvandringstal sat højere). Udenlandskes børnefødsler indplaceres især som danske statsborgeres (pr. fødestedskriteriet) og dermed uadskilleligt i opgørelserne fra danskeres fødsler. Vi advarede om i 1991, at det ville ske med de ændrede tællekategorier ’indvandrere’ og ’efterkommere’. Det sker nu: kategorierne viser sig ikke at være entydige, dækkende og funktionelle; data ændrer begrebernes indhold over tiden, hvilket man kan forvisse sig om ved at studere næstsidste link nederst i indlægget. Sidste link i indlægget viser en causerende gennemgang om samme og lignende emner.

Korrigeret dansk befolkningsregnskab 2 (faktisk indvandringsregnskab 2)

– byggende på antal udenlandske statsborgere fraregnet levendefødte i året placeret i samme kategori og tillagt tildelte danske statsborgere i året

regn2

Dette antal afviger med 1.371 fra resultatet i regnskab 1 side 1. Danmarks Statistiks (DS’s) fortsatte, kreative håndtering af fødselsårgangene i Danmark betinger simpelthen dette. Dette må vi acceptere, hvis befolkningsregnskabet skal kunne korrigeres, så det tegner virkeligheden retvisende eller realistisk:

2010 (med citat fra Danmarks Statistik):

Fødselsårgangen i 2010 i Danmark var 63.411. Fordelingen på danske, vestlige og ikke-vestlige indvandrere og deres børn oplyses ikke i en brugbar form til brug for den foreliggende opgave: Uddrag af DS’s varedeklaration illustrerer håndteringen af kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’: 2010. Der læstes under overgangshyppigheder i Danmarks Statistiks varedeklaration via dette link: http://www.dst.dk/adminExt/404/404.aspx – siden, linket henviser til, findes ikke længere:

(Citat begyndt) “…Nyfødte, som har en mor, der er indvandrer eller efterkommer, kan både kategoriseres som efterkommer eller med dansk oprindelse. Det afhænger af herkomst og statsborgerskab for både moderen og faderen, hvilken kategori barnet havner i. I fremskrivningen fordeles nyfødte på oprindelse i overensstemmelse med det gældende mønster i perioden 2007-2009. Fx var der i den periode 17,3 pct. af de nyfødte, der fik dansk oprindelse, når moderen var en ikke-vestlig indvandrer med dansk statsborgerskab. Andelene holdes på samme niveau gennem hele fremskrivningsperioden (mit: ?!)

Andel nyfødte, som får dansk oprindelse, opdelt efter moderens oprindelse og statsborgerskab:

Kvinder med dansk oprindelse, dansk statsborgerskab: 100 pct.

Kvinder med dansk oprindelse, udenlandsk statsborgerskab: 100 pct.

Indvandrere, vestlige med dansk statsborgerskab: 77,9 pct.

Indvandrere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 55,9 pct.

Indvandrere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 17,3 pct.

Indvandrere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 26,3 pct.

Efterkommere, vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct.

Efterkommere, vestlige uden dansk statsborgerskab: 65,3 pct.

Efterkommere, ikke-vestlige med dansk statsborgerskab: 100 pct.

Efterkommere, ikke-vestlige uden dansk statsborgerskab: 35,3 pct..” (citat slut)

Konklusion:

Optællingerne tilrettelægges simpelthen således, at der først flyttes ‘rundt på indviderne’ fra forskellige langt mere kendsgerningsdefinerede grupper (udenlandske statsborgere og naturaliserede samt børn af begge særskilt) end det, der kommer til med ’indvandrere’ og ’efterkommere’ fra 1991. Hertil kommer så konsekvenserne af den ændrede indfødsretslov af 4. juni 2004. Langt de fleste børn født af udenlandske statsborgere i Danmark bliver at benævne danske, ’indvandrere’ eller ’efterkommere’ i en juridiske afgrænsning, her fødestedet, resten placeres i samme gruppe af udenlandske statsborgere som forældrene.

Der er således ingen muligheder for at aflæse det samlede antal børn født af udenlandske statsborgere i Danmark, fordi de kendetegn på egenskaber, vi skal aflæse, udviskes.

Det officielle optalte antal for netto indvandringen og alternativt stigningen i antal ’indvandrere’ og ’efterkommere’ er henholdsvis 23.751 og 15.087 og anført til sammenligning i det korrigerede befolkningsregnskab 1. Disse antal afviger fra vort korrigerede nettoindvandringsantal 16.521, der bygger på sikre, entydige begreber, såfremt folketallet, antal levendefødte i alt og døde i alt er pålideligt opgjort, hvilket vi ikke har nogen grund til at betvivle. Vi hævder ikke at de officielle og officiøse oplysninger om fertilitets– eller fødselsratetilpasning blandt de mest fødende har som konsekvens at nettoindvandringens andel af folketallets vækst forsøges manipuleret med dette formål for øje. Det er dog konsekvensen af tælle-kategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’.

Vor sikreste korrektion fremgår af befolkningsregnskab 1. Skal vi vise indvandringens fordeling på oprindelser/nationaliteter er vi henvist til korrigeret befolkningsregnskab 2.

Vi har nævnt grupperingen af oprindelseslande, fordi bl.a. EU’s udvidelser og f.eks. Schengen-aftalen pludselig fører til, at hvad var et benævnt østligt land ændres til et benævnt vestligt land. Vi bemærker at Danmarks Statistik fortsat opererer med DDR i sine opgørelser af udenlandske statsborgere, uanset at Berlinmuren faldt for godt 23 år siden. Der har så ikke været officiel indvandring fra DDR de senere år, det skal siges.

Hvis vi forudsætter at Vesteuropas lande uden for de senere udvidelser af EU mod øst og USA, Israel, Japan, Australien og New Zealand er den ene gruppe (1) af oprindelseslande og resten af kloden den anden gruppe (2), er fordelingen netop ikke som hævdet af DS, at 46,1% af nettoindvandringen til Danmark i 2012 (jvfr. 1. afsnit under bef. regnskab 1) er sket fra ikke-vestlige lande. Dette er sandheden, hvis den anførte landegruppering fastholdes:

Gruppe 1. Nettoindvandringen fra vestlige, 2012: 2.828 (17,1%)

Gruppe 2. Nettoindvandringen fra ikke-vestlige, 2012: 13.693 (82,9%)

Fra Congo 231, Somalia 227, Rwanda 2.921, Iran 383, Litauen 1.025, Puerto Rico 2.282, Panama 212, Letland 351 uden hensyn til respektive antal naturaliserede.

Antal af tildelte danske statsborgerskaber i 2012 var 3.267 (jvfr. regnskab 2 næstsidste række) mod 3.911 i 2011. Af disse 3.267 tildeltes 215 (6,6%) vestlige og 3.052 (93,4%) ikke-vestlige indvandrere.

Det er samlede antal indvandrere i Danmark pr. 1. januar 2013 og deres børn er ca. 765.000 (13,7%) og ikke Danmarks Statistiks antal opgjort i fejlkategorierne ’indvandrere’ og ’efterkommere’ ca. 600.000, der skulle angive det samlede antal med udenlandsk oprindelse. Det er ikke blot forskellen ca. 165.000, men fejlkategorierne fører til at oprindelserne fuldstændig sammenblandes.

12. februar 2013, J. E. Vig, cand. oecon.

Foretrækker du større skrift:

http://www.lilliput-information.com/Befolkningsregnskab%201%20og%202%20for%202012.pdf

Kilder:
1. http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 (under emnet ’Befolkning og Valg’)

2. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2013/NR068.pdf (Nyt fra DS)

Supplement:
Behovet for korrektion af det officielle befolkningsregnskab i alle detaljer

En tilstræbt morsom gennemgang af problemstillingen og af tilstødende ikke-uvigtige emner uden skarpe faggrænser: “HVORFOR KAN DET SKE”

Nekrologen over tiden:

The time is characterized by form without contents

In addition

Praeterea censeo….

NO CLIMATE CHANGE CAUSED BY MAN

Link: The Great Global Warming Swindle

Shown as clear as the day in 2007 (click at the arrow above)

Supplement: https://danmark.wordpress.com/2010/07/06/kejserens-nye-klaeder-af-h-c-andersen-1837/

7. april 2012

HVAD VED VI OM DE DATA OM INDVANDRERE OG DERES BØRN, DER SKULLE AFSPEJLE VIRKELIGHEDEN ?



Danmark og multi-virkeligheden, hvordan det officielle billede af landets skæbnesvangre tilstand tegnes – Amsterdam har fremmedflertal nu, Bruxelles 30% og dermed 15-20 år mere for Belgien, Sverige i 2050, England 2050, Tyskland 2050 – det er 38 år.

Det er nærliggende at gå ud fra at Danmarks Statistik har kendskab til oprindelserne, hvorfra indvandrerne stammer, selvom vi ude i offentligheden ikke må få kendskab til de tilrejsendes og deres børns oprindelse i sin helhed.

‘At være fra’ er et ret tvetydigt udtryk. Du har givet bemærket at medierne konsekvent kalder alle der er født i Danmark for ‘danske’. “De nye danskere” skal bare over grænsen, nå, nej, den er også væk. Hvis de er nået ind i de sammensluttede europæiske lande skal de blot videre nordpå, så bliver de ‘nydanskere’. Hvis du mener der kræves autoriteter til at understøtte dette, klikker du her.

I den officielle danske definition har man sagt, at man skal være dansk statsborger og have mindst én forældre, der er dansk statsborger, som også er født i Danmark. Der er både et fødested og mindst én forældre, og dennes nationalitiet og fødested samt den pågældendes egen nationalitet.

Sådan er det, men de laver det gradvist om, fordi de vil have fødestedskriteriet til at være enegældende og afskaffe forældretilknytningen, fjernet fra registreringen, som offentligheden skal have indsigt i. Jeg kan ikke tolke det anderledes. Vi har alle hørt om en dansk terrorist i Marokko. Det er mest til at le lidt af. Ja, ikke terroren.

I disse DNA, nanoteknologiske tider vil en ændring til det rene fødestedskriterium skabe et gennemgribende roderi og ødelægge grundlaget for forskningen, så intet fornuftigt kan analyseres, hvis det relaterer sig til befolkningen. Udfordringerne i det teknologiske kommer desværre det politiske korrekte establishment på tværs. Marxister foretrækker ligeledes at forklare snart sagt alt ud fra omgivelserne. Bekæmpelse af arvelige sygdomme, viden om virus (herunder epidemier) og forskning i antibiotika mod disse ligger lige for o.m.a., men det kan ikke analyseres retvisende. Alt vedrørende arvelighed (biogenetik) udviskes, når oprindelsen, og hvad der knytter sig dertil, ikke kan ses af de registrerede data. Egnethed til arbejdsmarkedet (f.eks. via IQ) kunne inddrages under socioøkonomiske forhold; men det ryger også ud af samme grund.

Derudover kan vi tage fødslernes fordeling i landet. Nogle børn født i Danmark får ganske rigtigt statsborgerskabet som forældrene har, men langt hovedparten benævnes danske, blot fordi de er født her. Og dem bliver der flere og flere af, både i antal og procentandel. Alle børn og børnebørn af naturaliserede og alle fra 2. generation efter de oprindelige indvandrere betegnes også danske, hvoraf mange, men ikke alle er naturaliserede (og netop disse aldersgrupper er de fødende i disse år).

Ingen fordeling af fødslerne på oprindelserne findes i Danmarks Statistiks oversigter til offentligheden.

2015: Pr. 1. januar 2015 var her officielt bosat 657.473 ’indvandrere’ og ’efterkommere’. Når antallet af udenlandske statsborgere bosat her lægges sammen med antallet, der har opnået dansk statsborgerskab siden 1980, bliver summen i alt 641.064. Vil det sige at ’indvandre-re’ og ’efterkommere’ har fået bragt netto 16.409 børn til verden på 35 år (minus de døde naturligvis)? Det er i gennemsnit netto 469 børnefødsler pr. år. I Tårnby var der officielt 5.082 ’indvandrere ’ og ’efterkomme’ bosat pr. 1. januar 2015. Antallet af nulårige blandt ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i Tårnby på samme dato var 34 ifølge Danmarks Statistik. Dette svarer til en fødselsrate på 6,7 promille (= 34/5.048 = 0,0067). For den samlede befolkning i Danmark oplyser Danmarks Statistik (DS), at den samlede fødselsrate var 10,1 promille i 2014.

Pr. 1. januar 2015 var der i Danmark bosat eksempelvis 6.534, der angiveligt har udenlandsk statsborgerskab, selvom DS hævder disse individer angiveligt er af dansk herkomst; i 1980 var det tilsvarende antal 10.713. Jeg mener DS forveksler begrebet herkomst med begrebet fødested. Herkomst står i følge nudansk ordbog for ’der hvor man stammer fra, afstamning’. Dette indbærer at disse udenlandske statsborgere har forældre med udenlandsk oprindelse, og derfor er de ikke af dansk herkomst, medmindre det måtte dreje sig om danskere, der har opnået andet statsborgerskab end dansk, men fortsat er bosat her.

Kvindernes tilbøjelighed til at føde børn i de fødende aldre er kultur- og traditionsbestemt, bestemt af prævention, af love, af kvindens alder ved første fødsel, kvindernes deltagelse i uddannelse og arbejds-markedstilknytningen. Som det er nu kan du få oplyst antallet, der har skiftet statsborgerskab (siden 1979) fra anden nationalitet til dansk statsborgerskab, men absolut intet om børn og børnebørn født af disse natura-liserede. Og end ikke antal fødte af udenlandske statsborgere oplyses. Det sidste ville netop gøre den analyseinteresserede opmærksom på manglerne i opgørelserne. Kun det samlede antal fødte i landet oplyses.

Ja, alle mulige andre fordelinger af en fødselsårgang på landsdele og på byer og endog på ugens dage opgøres, men hovedparten af dette er ligegyldigt. Nu er det ikke sådan at fødselstilbøjelighed hos den enkelte kvinde pr. automatik ændres ved et naturalisationsbrev fra ‘kuvøse-tingets’ indfødsretsudvalg. Heller ikke den enkeltes kriminalitetstilbøjelighed udviskes endegyldigt som følge af et sådant brev.

Herefter kan vi ikke længere relatere de udenlandske oprindelser til kriminalitet, arbejdsmarkedstilknytningen, fødslerne (som nævnt), de sociale og andre offentlige udgifter samt til alle mulige andre karakteristika, der måtte eller kunne forventes at være relateret til oprindelsen. Forskningsverdenen og erhvervslivet kunne måske interessere sig for at afdække om oprindelsen spiller ind ved dette og hint i en ordentligt udført analyse, f.eks. variansanalyse, korrelationsanalyse, hypotese-test, Chi-Square-test. Men det lader sig ikke gøre uden en korrektion af den officielle befolkningsopgørelse, der præsenteres offentligheden.

CPR-udtræk kan vælges, men sandsynligvis er dette sidste end ikke holdbart, og i alt fald aldeles utidssvarende og unødigt besværligt. Der er adskillige problemer, nogle måske fortsat hidrørende fra 1970’erne, hvor forældretilknytningen bortfaldt for flere tusinde individer, men forsøgtes genoprettet med eller uden pålæg herom. Og endelig en yderligere opblødning af familietilknytningen fra 4. maj 2004 via en ny lovbekendtgørelse om indfødsretten af 7. marts 2004.

Nogen hævder at Danmarks Statistik HAR oplysningerne. Er det tro eller viden? Jeg ved det ikke. M.h.t. til de mistede records fra 70’erne om familietilknytningen har jeg ikke hørt, at det er lykkedes at rekonstruere det utidsvarende 1. generationsystem med persondata. Og det har Hans Oluf Hansen, der afgik som professor i statistik/demografi i 201o, heller ikke. Når vi så ser at initiativer gående i samme retning atter dukker op dagen før Grundlovsdag 2004, lige inden de skal på sommerferie, de kære folketingsmedarbejderere, og vi absolut intet skal høre i medierne før eller efter vedtagelsen, så det er naturligt at rejse nogle spørgsmål.

Lader man officielt alle fødte i Danmark betegne som danske og ligeså nogle af de naturaliserede og alle deres deres børn ligeså, er det rent meningsløst roderi man står overfor ved enhver analytisk knytning pr. gennemsnitsbetragtning af en delpopulation til socioøkonomiske forhold (arbejdsmarkedsegnethed (f.eks. IQ), ledighed, sociale ydelser, kriminalitet, sundhedsudgifter, undervisning og uddannelse m.v.) eller demografisk forhold (fødslernes og aldrenes fordeling for at nævne et par eksempler). Dette fører til det nærmest latterlige resultat, at pressen kan berette om større fertilitet blandt danskerne end blandt de udenlandske oprindelser, som det er sket i de senere år. Ja, det bliver såmænd bekræftet af enkelte DS’s medarbejdere i chefstillinger.

Vi har et logiske problem med at fatte, hvorledes folketallet i landet kan vokse med mere end nettoantallet, der indvandrer, når den samlede fertilitet i landet fortsat er langt under to børn pr. kvinde, samtidig med at lavfertiliteten blandt danskerne nu igennem to generationer ikke betinger noget relativt højt antal fødende danske kvinder. Var det sidste ikke en kendsgerning, kunne fejlen bygge på en meget nærliggende forveksling af fertiliteten med fødselsraten (set utallige gange før!). På samme grundlag kan der ikke fæstes nogen lid til det officielle befolknings-prognosearbejde i samme sags sammenhæng, heller ingen lid til nogen meldinger om delpopulationers knytning til socioøkonomiske og demografiske forhold. Vi har tilmed fået oplyst i pressen – ved en fejl naturligvis – at der sandelig bliver udarbejdet (2004) én officiel tilgængelig prognose, men der er andre prognoser til det daværende Integrationsministeriums og Indenrigsministeriets orientering.

Jyllands-Posten skrev således 30. maj 2004 på, men også den 22. maj i en lidt anden version (bl.a. uden den anden prognose tilsendt integrationsministeriet lige omtales) : http://jp.dk/indland/article359867.ece ‘Danskere frygter muslimsk dominans’. Den lidt anden version, den egentlige om den hemmeligholdte prognose: http://jp.dk/morgenavisen/indblik/article361742.ece?ncc=1 (skal man betale for at læse nu). Et enkelte citat fra den sidste :

”Men der findes en anden prognose – om end fagfolkene bag den ikke ynder at få den frem i offentligheden. Prognosen er bestilt af Integrationsministeriets Tænketank for bedre integration hos (mit: det såkaldt ‘uafhængige’ ) analyseinstitut DREAM (mit: under Finansministeriet).”

Hemmelighederne for offentligheden fortsætter i bedste velgående i 2010, 2011 og 2012.  2010: “Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne hævder de føder 1,9 barn”, skrev bl.a. Information og også Berlingske Tidende den 25. Juli 2010. D.v.s.: At nu føder danskerne angiveligt 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år siden) angiveligt 1,7 barn.

Det sidste skal oversættes til: At nu føder de etniske danskere og et stort antal ikke-vestlige papirdanskere og deres børn og børnebørn i gennemsnit 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn. Resten af de fødte sættes i forhold til det optalte/benævnte antal ikke-vestlige.

Hvis vi holder os til befolkningsregistret i Danmarks Statistik: Begreberne ‘indvandrere’, ‘efterkommere’ og’andre’ er end ikke videnskabeligt holdbare, som vi har antydet ovenfor. Dette er tillige bekræftet: Der er tale om datadrevne definitioner, der ikke ligger fast, meldes det fra landets førende demograf indtil 2010 professor Hans Oluf Hansen (2001, se første kilde side 11). Danskeren, nr. 1 februar 2006, side 5-6: “I en kommentar til Den Danske Forening giver Hans Oluf Hansen udtryk for, at CPR-registeret og Danmarks Statistiks definitioner af indvandrere og efterkommere er uegnede grundlag for både en beskrivelse af den nuværende befolkning og for udarbejdelse af prognoser om den fremtidige befolkning. Han anbefaler en egentlig folketælling, som kan give klarhed over blandt andet folks etniske tilhørsforhold.”

Du kan se konsekvenserne af at bruge disse tællebegreber i seneste årsopgørelse: http://www.lilliput-information.com/indv20111og2.pdf. Det er næsten udelukkende addition og subtraktion, der gøres brug af heri og så nødvendige ledsagekommenterer. Den morsommeste skal du have med:

Flere og flere bliver til færre og færre

Danmarks Statistik-befolkningsfremskrivning:

Fremskrivninger fra 30. maj 2002 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217.pdf antal: 1.069.777 i prognosepunktet 2040 bliver i Nyt fra DS nr. 220, 23. maj 2007 http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2007/NR220.pdf til antal: 746.696 ’indvandrere’ og ’efterkommere’ i alt i prognosepunktet 2050.

Sammenhold nu årstal og antal parvis. Vi har hævdet at de fødte børn må ‘gå i deres moder igen’ efter 2040, hvis dette skulle være sandt, idet én af prognoseforudsætningerne er en konstant nettoindvandring på gennemsnitlig 18.000 pr. år fra prognosetidspunktet til 2040.

Lad mig sluttelig anføre at mit afsløringsarbejde gennem de seneste 25 år er foregået med i overført forstand bind for øjnene og ikke uden adskillige ubehageligheder, der i øvrigt fortsætter under arbejdet. Det er første og sidste gang du skal læse herom.

Kilder:

Hansen, Hans Oluf & Längerich Karsten (2001): Modeling External Reproduction, Citizenship, and Ethnic Differentials In Labor Supply. Published in Proceedings of Symposium on Applied Statistics, arranged by Univ. of Copenhagen, Dept of Econ. And Statistics Denmark, January 22-24, 2001

Vig, J. E. (10.10.2011):  Befolkningsrelateret forskning ikke mulig i Danmark, hvis den skal bygge på den officielle danske befolkningsstatistik efter 1991.

Links (udover tvivlsomme medielink):

Danskeren nr. 1, 2006 (side 6): http://www.dendanskeforening.dk/files/files/DANSKEREN%20nr.%201%20-%202006.pdf

Korrigeret Befolkningsregnskab for 2011: http://www.lilliput-information.com/indv20111og2.pdf

Ændring af indfødsretsloven 4. maj 2004: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=28974

Befolkningsfremskrivninger 30. maj 2002 fra DS: http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2002/NR217. pdf

Befolkningsfremskrivninger 23. maj 2007 fra DS: http://www.dst.dk/pukora/epub/ Nyt/2007/NR220.pdf

J. E. Vig, 7. april 2012

1. september 2010

Kvinder med udenlandsk oprindelse føder flere børn, ikke færre børn. Danske kvinder føder færre børn, ikke flere børn. Saadan er det.


Officielt melder Max Planck Institute for Demographic Research, at Østrig ved udgangen af 2004 havde 16,6% ikke-østrigere i landet. Blandt disse ikke-østrigere medregnes ikke naturaliserede, der er født af indvandrere i Østrig og ej heller børnebørn af indvandrere. D.v.s. at 16,6% skal være en hel del højere, hvis vi går efter antallet af indbyggere af udenlandsk herkomst/oprindelse i Østrig.

I Danmark melder Danmarks Statistik (DS) at antallet af alle med udenlandsk oprindelse opgøres til 542.738 pr. 1. januar 2010. Det er 9,8%.

Information om Danmark melder at DS ikke medregner naturaliseredes børn og ej heller børn og børnebørn af udenlandske statsborgere, der blot opholder sig Danmark. DS tæller alene udenlandske statsborgere og naturaliserede. Derimod børnene, der født i Danmark af disse to kategorier tæller DS ikke med, når antallet med udenlandsk oprindelse skal opgøres.

Konklusionen er at alle fødte i Danmark vises som var de danske statsborgere, hvoraf et ukendt antal er danskere i opgørelser fra DS. Opgørelsesprincippet er således blevet, at fødestedet alene er afgørende for hvilken kategori du tilhører, eller hvilken oprindelse du har.

Indfødsretsloven omtaler fortsat både fødestedet og forældretilknytningen som afgørende for oprindelsen. Men det tæller ikke, når der tælles.

 

Nu forstås måske nemmere hvorfor DS kan slippe afsted med hævde internt for integrationsministeriet, at danskerne føder 1,9 barn pr. kvinde og ikke-vestlige 1,6 barn pr. kvinde i følge dagspressen – se nedenfor.

Information om Danmarks seneste retro-analyse er baseret bl.a. på FN’s fødselsrater for alle immigranternes oprindelseslande og for Danmark samt den officielle årlige totale dødsrate i her i landet for perioden 1979-2010. Den viser at mindst 75.955 skal lægges de officielle 542.738 med udenlandsk oprindelse, hvilket give 618.693.

Den fælles dødsrate i Danmark er for høj, når det gælder immigranterne, fordi de har en meget større andel af unge. Desuden er fertiliteten givet ved aldersfordelingen i oprindelseslandet sat for lavt, når det drejer sig om immigranter, der typisk er unge og yngre.

For danske beregnes den etniske fødselsraten til 9,31 pr. 1000 pr. år svarende til en fertilitet på 1,39 barn i 2009, hvis vi vælger fertiliteten 1,377 i 1983 meddelt i Statistisk Årbog 1987 som den totale fødselsrate. Vælges i stedet fertiliteten 1,3 i 1983, der meddeles af DS nu, som den gældende totale fertilitetet, var den totale ved fertilitet 1,24 i 1983, hvorimod den er 1,14 barn pr.dansk kvinde i 2010.

Fødselsraten for immigranter af udenlandsk oprindelse (vestlige og ikke-vestlige) var 18,37 barn pr. 1000 pr. år i 1983, og den er vokset til 26,77 i 2009. Det er med andre ord de udenlandske oprindelser, der bidrager med børnene og fødslerne, og de sidste kaldes danskere, hvis fødslerne sker i Danmark.

kan denne gennemgang bidrage til forståelse af følgende fra dagspressen:

Søndagsavisen 25/1-2004 udtaler lederen for personstatistik i Københavns Kommune, Claus Woll: ”Jeg vil da gerne påpege, at der efter min mening ikke har været dækning for de konklusioner, der er draget i medierne på baggrund af rapporten”. Ifølge Søndagsavisen afslører en nærmere granskning af tallene, at efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande tvært imod får flere børn end deres forældre! For denne gruppe er fødselsraten indenfor de seneste 5 år steget med 10%.”

Europa er den eneste verdensdel truet af faldende fødselstal og skrumpende arbejdstyrke. Europæiske kvinder vil fremover føde endnu færre børm, lyder advarslen fra danske og internationale eksperter, skriver Berlingske Tidende 8. august 2010. Ham, den her fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, der nu lægger navn til i Berlingske Tidende, holdt grundigt sin kæft for et par uger siden, da medierne kørte den diametral modsatte kampagne med bl.a. “Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne hævder de føder 1,9 barn”, skrev bl.a. Information og også Berlingske Tidende den 25. Juli 2010. D.v.s.: At nu føder danskerne angiveligt 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år siden) angiveligt 1,7 barn.

Når alle disse forhold indbygges i den korrigerende befolkningsmodel, der alene bygger – ud over det nævnte ovenfor – på folketallet, statsborgerskabs-, oprindelses-, og naturalisationsbegreberne, der er anderledes holdbare og retvisende end tællebegreberne, der bruges officielt, bliver antallet med udenlandsk oprindelse, som er bosat i Danmark snarere 683.098 pr. 1. januar 2010 svarende til 12,3% af indbyggertallet. Indtil nu 140.360 flere end end dem DS opgører, og forskellen vokser naturligvis betydelig år for år, både som følge af fødslerne her i landet og med indvandringen.

12. oktober 2008

Forvirringen om indvandringsantallene skabes tilsyneladende helt bevidst og paa kold beregning


Alle oplysninger om indvandrernes antal skabes der forvirring om. Det fører til, at de officielt anførte antal skal ganges (i netop disse år) med mere end to, når vi holder os til sandheden. Det er lige frem tragikomisk at se nogle af konsekvenserne heraf, f.eks. på kriminaliteten, som Justitsministeriets Forskningsenhed sidst opdelte på landsplan mellem danske og indvandrere for året 2004 , eller hvordan man officielt fordelte kriminaliteten sammenholdt med de berørte befolkningsgruppers størrelsesforhold lige efter, der var blevet indført en ny optællingsform.

Bedraget er såre enkelt

Overalt i Vesteuropa forholdes stambefolkningerne reelle oplysninger om antallet af immigranter i deres land.

Mange af de vesteuropæiske storbyer er ved at have fremmedflertal – Amsterdam, Köln, Lyon, Berlin, Paris, London, selvom du hører og læser noget andet. 

Og dette er netop hvad du kan få uddybet i det korte og det lange sigt på ovenstående link eller her.

Når vi ser på fremtidsperspektivet har vi videnskabeligt uddannede folk her i landet, der for ussel mamon hævder, at når indvandringen netop nu speedes op fra de officielt optalte 347.250 (6%) ikke-vestlige pr. 1. juli 2008 – reelt mindst 766.000 (14%) – vil her være ca. 420.000 ikke-vestlige i år 2020.

Alene børnefødslerne blandt disse 347.250 ikke-vestlige fører til mere end 10.000 børn om året, og ganges 12 med 10.000, får vi det til 120.000, der kan lægges til 347.250 minus lidt døde. Og så er der ikke forudsat nogen indvandring….jo, den speedes op?? Dream-instituttet under bl.a. Finansministeriet hævdede i december 2006 her vil være 16 pct. indvandrere i 2080. 5. august samme år havde samme kilde hævdet: 8 pct. i år 2080. 

Vi forudså metoden med forvandling ville blive brugt til at kamuflere fremmedtilstrømningen. Dertil kom fra 1991 nye tællebegreber, der fjerner en generation mere i optællingen for hver generation, der kommer til:

I Danskeren nr. 5, december 1989, side 8 var der en artikel herfra med titlen ”Nye rekord-tal for tilstrømningen” på side 8 i 3. spalte. Her står:

 

Vor forsigtige matematiske fremskrivning af de nugældende forhold i landet fører til de fremmede udgør 50 pct. af det samlede antal indbyggere i Danmark på henved i alt 7 mill. mellem 2035 og 2047. Denne fremskrivning forudsætter at indvandringen fortsætter som nu med netto godt 13.000 fremmede ekstra ind hvert år. Når vi angiver indvandringen ‘netto’ betyder det i øvrigt antallet af indrejste minus antallet af udrejste.

Hvordan ser det ud til den tid? – lidt ved vi

Selvom indvandringen standsedes i morgen, ville danskerne alligevel komme i mindretal inden 2060. Vi har forsøgt at tage højde for det antal danskere, der netto forlader landet hvert år. Dette antal forbliver naturligvis ikke det samme fremover. Derover er der problemer med datamaterialet, der entydigt kunne afsløre nettostrømmen væk af danskere. Det er selvsagt også forplumret af de ansvarlige.

Sonia