Danmark

11. juni 2013

HVAD BRUGES VERDENS HØJESTE SKATTER TIL?


…. samtidig med skattekilderne udtørrer

2. april 2010 kunne vi skrive, at 25 pct. af industriproduktionen i Danmark er flyttet eller lukket på 10 år: http://www.jobindex.dk/cgi/content.cgi?rm=show&id=802

Velfærdssamfundets finansieringskilder lukker eller flytter fortsat. Det er samhandelsvirksomhederne, med største hast nogensinde i 2010, og omstillingen til den internationale konkurrence i f.eks. uddannelsessektoren ligger fortsat brak. På 10 år var en fjerdedel af al industriproduktion lukket eller flytter ud af landet. Det drejede sig om 110.000 jobs, hævdes det på linket ovenfor.

Det, der bekymrede eliten i 2010, var ikke overraskende ikke deres egne dispositioner, men netop deres egne positioner. De havde kunnet forudberegne allerede i 1970’erne, endog tidligere, at når deres ideologiske konstruktion, velfærdssamfundet, havde kørt på skinner nogle få år, ville antallet af børnefødsler blandt danskerne falde drastisk, da begge mulige forældre nu skulle trække læsset, ja endog trække et næsten dobbelt så stort læs af velfærdsforbrug i form af skattefinansierede overførsler og skattefinansieret personaleforbrug. Børnefødslerne valgte de ansvarlige både her og andre steder i Vesten en ideologisk løsning på, hvorefter alverden blev inviteret til bl.a. Danmark for at føde børn fra 1983 med en dertil indrettet ny udlændingelov – ‘den skæbnesvangre’.

I 1983 var den totale fødselsrate i Danmark : 9,9 barn pr. 1000 pr. år., aflæst på ‘Nøgletal om befolkningen’: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366

Da begyndte masseindvandringen at tage form, og indvandrerne hævede fødselsraten til 13,4 i 1994, men fra senest fra 2008 er den faldet igen 11,4 til 10,4 i 2012, aflæst på ‘Nøgletal om befolkningen’: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366

– nu skal lige understreges, at fødselsraten vil variere med antallet af fødende kvinder, der naturligvis ikke er konstant.

Da vi har bevist at en stor andel af fødslerne blandt kvinder med udenlandsk oprindelse af forskellige opgørelsestekniske fatale grunde tilmed bevidst indplaceres, som var de fødsler blandt danske kvinder, og børneantallet blandt de mest fødende med udenlandsk oprindelse fortsat er tæt på tre gange større end fødslerne blandt stambefolkningerne i både Tyskland, Østrig og England, er vi ikke i tvivl om, at fødselsraten blandt etnisk danske er faldet yderligere. Så hypotetisk må vi desværre udtrykker os, da fødselsraterne end ikke offentliggøres i form af rådata for henholdsvis danske og for fødende af anden oprindelse i Danmark. Det afskrækker ikke de ansatte i vores officielle opgørelsesinstitution fra at skrive både dette og hint i dagblade herom, heller ikke selvom flere af de informationer, som disse medarbejdere enten bringer eller bekræfter i bladene, er ganske modstridende og soleklart tydeligt ukorrekte.

Det var ikke kun børnefødsler, der manglede, for det viste sig for eliten, at de mest børnefødende blandt indvandrerne også var de mindst egnede til arbejdsmarkedet nu og fremover. Her er så koblingen til indledningsafsnittet. Det viste sig netop at ikke-vestlige i gennemsnit var 3,47 gange oftere ved de offentlige velfærdsudbydende enheder til sammenligning med danskerne. Over livsforløbet førte ikke-vestliges velfærdsforbrug til et underskud på gennemsnitlig 2,6 mill. kr. 1), men også danskerne skabte underskud på velfærdsregnskabet, i alt 750.000 kr. i gennemsnit over livsforløbet (sociale udbetalinger og andet forbrug af især personaletime-kroner minus de respektive indbetalte skatter og afgifter af samme individer). 3,47 = 2,6 mill./750.000. Disse underskud overvæltes på de kommende generationer. Det var den offentligt nedsatte Velfærdskommission, der berigede os med disse nødvendige oplysninger i 2005. At disse tal har ændret sig til det værre siden 2003-2005, som de refererer til som forbrugsår, kan vi godt forvente, da indvandringen er fortsat med stort set samme styrke og fra cirka de samme områder siden.

Med kommissionens oplysninger var det hele opgjort, fordi den netop havde adgang til at sammenkøre de nødvendige personoplysninger direkte fra Det Centrale Personregistret. Velfærdsbudgettets samlede poster på Finansloven kunne vi aflæse på informationerne fra Danmark Statistik. Resten var sammensat forholdsregning. Og det ville være slut med debatten, hvis det var kendt i brede kredse.

Uden masseindvandringen havde ikke-vestlige ikke konsumeret 28 pct. af det tyske velfærdsbudget (2009), mindst 30-35 pct. af det danske (2010) og 29,7 pct. af alle offentlige udgifter (2001) i Sverige. I 2012 var andelen i Sverige blevet til 57%.

Hvem der kreerede velfærdens ideologiske projekt i Danmark med hvilken ideologisk propaganda og dermed havde ansvaret, samt om befolkningen havde noget ønske om systemets indførelse endsige nogen indflydelse herpå i øvrigt kan du læse på: https://danmark.wordpress.com/dansk-velfærds-historie/ (intet er overladt til tilfældighederne).

1) side 26

Hvis du vil vide noget afgørende:

MAGTSAMLENDE BEDRAG DER IGEN FØRER TIL ØKONOMISK KOLLAPS ELLER KRIG

HVORFOR FORTÆLLER MEDIERNE IKKE HVAD EN IKKE-VESTLIG I GENNEMSNIT KOSTER DE DANSKE SKATTEYDERE

18. april 2013

Besynderlige ting oplyses om fødslerne i Danmark – OECD burde interessere sig for det med samme entusiasme som OECD interesserer sig for den danske forbrugsøkonomi


 

Besynderlige ting oplyses om fertiliteten i Danmark

Fertilitet er det gennemsnitligt forventede antal levendefødte børn pr. kvinde i en gruppe kvinder i aldrene 15-40 år på et givet undersøgelsestidspunkt forudsat at aldersfordelingen er fastholdt. Fødselsraten er derimod blot antallet af fødte i forhold til populationen i de enkelte år uanset aldersfordelingen.

 

OECD burde ligeledes forundres over det, der følges op på her.

I Velfærdskommissionens analyserapport ─ Fremtidens velfærd og globaliseringen, marts 2005, der over alt refererer til tal fra 2003, 3. kapitel, side 97, 3. afsnit læses:

”Den samlede fertilitet for indvandrere fra mindre udviklede lande er på ca. 3,3 barn pr. kvinde, mens det tilsvarende tal for ind-vandrere fra mere udviklede lande er 1,5 barn pr. kvinde. Disse niveauer fastholdes gennem fremskrivningen.” Her er selvsagt ingen kildeangivelser i Velfærdskommissionens analyserapport, marts 2005, side 26: Fremtidens velfærd og globaliseringen.

”Fertilitetsniveau for kvinder fra mindre udviklede lande 3,248 i 1997.” Kilden: http://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap01.htm (filen findes ikke længere). Bemærk, med hvilken ”overbevisende præcision” sidste tal var angivet i de officielle publikationer. Danmarks Statistik i 1998 angav således det danske fødselstal pr. kvinde til knap 1,8 barn pr. kvinde og de fremmedes til 3,248. Desværre kan dette ikke give resultatet 1,72 (i total fertilitet i 1998, jvfr. tabellen nedenfor) ved nogen positiv andel af fremmede.

10 år senere: http://www.cphpost.dk/news/national/88-national/45603-increased-birth-rate-for-danish-women.html

Wednesday, 06 May 2009 15:40 KR News Foreign women gave birth to an average of 3,04 children in 1998, but that figure fell to an average of 1,94 (2008).

Garbi Schmidt from the National Research Center for Welfare (tidligere benævnt Socialforskningsinstituttet) said that the falling figures were as a result of immigrant women adopting the norms and values of fellow Danish mothers. Danish women set birth record. Published 11.05.11 14:38 Denmark leads industrialised nations in number of births Denmark’s birth-rate has grown the most out of any other industrialised country since 1984 a new study from the OECD shows. With 1.84 children per woman in 2009, the birth-rate has risen…

Det er ganske fejlagtigt. Tilmed ganske udokumenteret bortset fra totalfertiliteten eller samlet fødselsrate, der så røg ned 1,73 igen 2012.

Nu er der tale om fødselsrate, der ikke er fertilitet.

Garbi Schmidt finder vi i tilstødende sammenhæng. Abstract er hentet fra Internettet på http://www.sfi.dk 20 år i Danmark: En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Udgivet i 2000. Spørgsmålet om etniske minoriteters ligestilling i det danske samfund er i disse år genstand for stor offentlig diskussion. I hvilket omfang får nydanskere en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvilke uddannelser tager de? Hvordan vælger de at stifte familie og opdrage deres børn? Under hvilke former bosætter de sig? Hvordan vedligeholder de deres kulturelle arv? Vælger de at få dansk statsborgerskab? Deltager de politisk i det danske samfund, eller er de kun i ringe grad med i samfunds- og medborgerskabsprocessen? Dette er spørgsmål, som denne rapport tager op. Rapporten bygger på både besøgsinterview efter et standardiseret spørgeskema med ca. 700 nydanskere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien, samt på dybtgående intensive interview med 15 nydanskere fra de samme etniske minoritetsgrupper. Alle svarpersoner er ca. 30-35 år og har boet i Danmark i mindst 20 år. Rapporten er en opfølgning på en tidligere rapport om samme gruppe unge danskere, som Socialforsknings-instituttet udgav i 1989. Den beskriver således også, hvordan nydanskernes livssituation i Danmark har ændret sig gennem de sidste ti år. På hvilke punkter går det nydanskerne bedre eller ringere end dengang? Hvilke sociale og kulturelle mønstre holder nydanskerne fast i – eller bliver holdt fast i – og hvilke er under forandring? Rapporten forsøger endvidere at lade nydanskerne selv komme til orde: Hvad er deres holdning til integrationsindsatsen i det danske samfund; hvor mener de den er lykkedes og hvor bør den ændres?

Garbi Schmidt & Vibeke Jakobsen: 20 år i Danmark. En undersøgelse af nydanskeres situation og erfaringer. Socialforskningsinstituttet 00:11. 322 sider. ISBN 87-7487-646-5. 245,00 kr. inkl. moms. Telefon: 33 48 09 46 – Fax: 33 48 08 33. Kultursociolog Eyvind Vesselbo stod for projekt-rapporten, der absolut ikke er en undersøgelse af fertiliteten. Han har selv kommenteret den i aviserne og på TV i ugen sluttende den 5. november 2000.

Det viser sig der er tale om noget fuldstændig værdiløst materiale i forhold til f.eks. kravet om en repræsentativ funderet fertilitetsundersøgelse: Cirka 700 nydanskere med oprindelse i Tyrkiet, Pakistan og det tidligere Jugoslavien plus 15 nydanskere fra de samme minoritetsgrupper, hvoraf de sidstnævnte har deltaget i dybtgående intensive interviews. Nydanskere er blevet den politiske korrekte (ganskevist vildledende) betegnelse for personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab ved lov. Alle svarpersonerne er ca. 30-35 år og har boet i Danmark i mindst 20 år. Dette kan bestemt ikke betragtes som noget repræsentativt udvalg af gruppen af fødende udlændinge i Danmark fra mindre udviklede lande. Fertiliteten kan end ikke fastslås blandt de udvalgte/interviewede, idet den valgte gruppe ikke aldersmæssigt omfatter alle de fertile aldre (15-40 år).

Dette ligner rent bestillingsarbejde. Der er ikke tale om nogen dokumentation, og derfor kan der kun opfordres til, at man ikke anskaffer gennemgangen. Kultursociolog Eyvind Vesselboe ville på trods heraf i 2006 fortælle vælgerne i sin egenskab af folketingsmedlem, at det er noget han har fundet på, at den officielle danske befolkningsopgørelser ikke kan bruges. Men her hang han fast i sin egen medvirken til det, som her netop er vist.

På Danmarks Statistik (DS) har vi: http://www.dst.dk/Statistik/Nyt/emneopdelt/%20nytsingle.%20aspx?countid=8299&ci=true&pti=1 (filen findes naturligvis ikke længere), og her læser vi: I Danmark var den samlede fertilitet i 2003 på 1,76 barn pr. kvinde mod 1,72 i 2002. 23. august 2008 i JP: Mens kvinder fra ikke-vestlige lande for 14 år siden fødte 3,41 (1996) børn i gennemsnit, nedkommer den samme gruppe i 2007 med knap to børn. Tæt på det danske gennemsnit på 1,85 børn pr. kvinde.

 

Fertiliteten falder ikke fra 3,41 i 1996 eller fra 3,248 i 1998 til knap 2 i 2007. Det bliver meget værre endnu – se 3. afsnit, 1. linie nedenfor med rødt.

 

Politiken hævdede den 7. december 2009, at ikke-vestlige har en fertilitet på 2,11, hvortil den skulle være faldet fra 3,41 siden 1993 (eller muligvis rigtigt er 1996)

I Politiken læser vi den 7. december 2009 (http://politiken.dk/debat/analyse/article853442.ece ), at fertiliteten for oprindelige danskere i 2008 udgjorde 1,82, hvortil den angiveligt skulle være steget fra 1,69 siden 1993. Det er ikke muligt at fremfinde mindste dokumentation hos Danmarks Statistik.

25. juli 2010: “Nu føder ikke-vestlige kun 1,6 barn i gennemsnit, danskerne hævder de føder 1,9 barn”, skrev bl.a. Information og også Berlingske Tidende den 25. Juli 2010. D.v.s.: At nu (2010) føder danskerne angiveligt 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn.

Det sidste skal antagelig oversættes til: At nu føder de etniske danskere og et stort antal ikke-vestlige papirdanskere og deres børn og børnebørn i gennemsnit 1,9 barn pr. kvinde mod tidligere (for et par år tidligere) angiveligt 1,7 barn. Resten af de fødte sættes i forhold til det optalte/benævnte antal ikke-vestlige.

Ekstrabladet hævdedede den 27. oktober 2010: “Danske kvinder føder færrest børn i Norden. Danske kvinder føder i gennemsnit 1,8 barn – og dermed er fødselsraten den laveste i Norden. Det viser nye tal fra Nordisk Statistisk Årbog 2010. Danmark ligger dog over det øvrige Vesteuropa i det såkaldte EU-15, hvor fertiliteten er 1,5 barn pr. kvinde…” Vi kan ikke finde nogen dokumentation, hvor Ekstrabladet hævder den findes. Statistics Sweden SCB anfører totale fertilitet til 1,90 1,98 1,94 1,91 1,88 1,85 1,77 fra 2011 til 2005 ifølge : http://www.scb.se/Pages/TableAndChart____26041.aspx . EB’s oplysning stemmer muligvis ikke: Fra 2000 til 2003 var Sveriges totale fertilitet 1,53-1,55, fra 2004 til 2011 var den 1,66-1,67 med et ganske abrupt spring i 2004 i følge : http://www.indexmundi.com/g/g.aspx?c=sw&v=31. Det er simpelthen så latterligt.

 

2011: Kontorchef Anita Lange, Danmarks Statistik hævder, at hun laver statistikker over udviklingen i fertiliteten blandt ‘indvandrerne’ og ‘efterkommere’.

 

Der findes ingen tilgængelig fordeling af en fødselsårgang i Danmark på oprindelse hos Danmarks Statistik. D.v.s. der findes ingen tilgængelige rådata om fødsler, der overhovedet betinger, at fertiliteterne blandt indvandrere og efterkommere kan opgøres med offentlighedens indsigt; d.v.s. med dokumentation. MEN af DS’s varedeklaration 2010 fremgår:

Hvis vi netop kendte det antal fødte i f.eks. 2009, som DS ikke vil anføre som ikke-vestlige indvandreres nyfødte, “skal dette antal forøges med en faktor 1,231, meddelte DS i varedeklarationen. Hvordan kan DS vide dette?

Og hvis vi kendte det antal fødte i 2009, som DS ikke vil anføre som ikke-vestlige efterkommeres nyfødte, skal dette antal forøges med en faktor 1,921, meddelte DS i varedeklarationen. Hvordan kan DS vide dette? DS ligger nødvendigvis inde med disse ikke-officielt tilgængelige oplysninger, for ellers kunne DS ikke anføre disse særegne trans- eller overgangshyppigheder så præcist. ‘Er der travlt ved håndvasken’? Hvis de fødendes fordeling på danskere af fødsel, på danske statsborgere samt børn af disse og på udenlandske statsborgere ikke hemmeligholdtes, ville hele korthuset bryde sammen.

I 1997 og i 2009: Indenrigsministeriet: http://www.im.dk/publikationer/udl2001/kap01.htm (denne fil findes naturligvis ikke længere): ”Fertilitetsniveau for kvinder fra mindre udviklede lande 3,248 i 1997″. Er dette fertilitetsniveau fortsat fastholdt og ikke-vestlige forudsattes at føde omkring 1/3 af en fødselsårgang i 2009 var de danske kvinders fertilitet lavere end i 1983, hvor den var 1,377. Det var 1,24 barn i gennemsnit pr. kvinde, som svarende til eller lidt højere end stambefolkningernes etniske rater i landene omkring os i Vesteuropa.

Uddrag af Danmarks Statistiks (DS’) netside om varedeklaration: “Varedeklaration: Befolkningsfremskrivning for Danmark. Her var følgende link http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=000773&timespath=2%7C , der naturligvis ikke er aktivt længere.

Forudsætninger for DS’s 2009-fremskrivning: Fertilitet:

Samlet fertilitet Kvinder med dansk oprindelse: 1,900 konstant.

Indvandrere fra vestlige lande: 1,598 i 2009 stigende til 1,750 i 2040, derefter konstant.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 1,946 i 2009 faldende til 1,900 i 2040, derefter konstant.

Efterkommere fra vestlige lande: 1,572 i 2009 stigende til 1,750 i 2040, derefter konstant.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 1,883 i 2009 stigende til 1,900 i 2040, derefter konstant.

Overgangshyppigheder: En del af de børn, som indvandrer- og efterkommerkvinder føder, kommer til at tilhøre gruppen af personer med dansk oprindelse, fordi den ene af forældrene tilhører denne gruppe. Derfor er der beregnet nogle såkaldte overgangshyppigheder for indvandrer- og efterkommergrupperne. Disse andele angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse. I 2009 fremskrivningen er overgangshyppighederne fastsat til: Indvandrere fra vestlige lande: 59,4 Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 23,1 Efterkommere fra vestlige lande: 87,3 Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 92,1

Forudsætninger for 2008-fremskrivningen: Fertilitet:

Samlet fertilitet Kvinder med dansk oprindelse: 1,854 i 2008 stigende til 1,900 i 2030, derefter konstant.

Indvandrere fra vestlige lande: 1,615 i 2008 stigende til 1,750 i 2030, derefter konstant.

Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 1,970 i 2008 faldende til 1,900 i 2030, derefter konstant.

Efterkommere fra vestlige lande: 1,571 i 2008 stigende til 1,750 i 2030, derefter konstant.

Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 1,861 i 2008 stigende til 1,900 i 2030, derefter konstant.

Overgangshyppigheder: En del af de børn, som indvandrer- og efterkommerkvinder føder, kommer til at tilhøre gruppen af personer med dansk oprindelse, fordi den ene af forældrene tilhører denne gruppe. Derfor er der beregnet nogle såkaldte overgangshyppigheder for indvandrer- og efterkommergrupperne. Disse andele angiver, hvor stor en del af de nyfødte af henholdsvis indvandrer- og efterkommerkvinder, der vil blive klassificeret i gruppen af personer med dansk oprindelse. I 2008 fremskrivningen er overgangshyppighederne fastsat til: Indvandrere fra vestlige lande: 64,7. Indvandrere fra ikke-vestlige lande: 20,5. Efterkommere fra vestlige l lande: 93,4. Efterkommere fra ikke-vestlige lande: 92,3″ (uddraget afsluttet)

På denne baggrund er det måske nemmere at forstå, hvorfor Velfærdskommissionen i 2005 valgte fertiliteten ca. 3,3 pr. kvinde i 2003 og fremover for immigranter fra mindre udviklede lande og 1,5 pr. kvinde for immigranter fra udviklede lande. Det officielle folketal, de samlede fødselsårgange samt den samlede fertilitet antages at stemme, bortset fra fertiliteten ikke bygger på egentlige fertilitetsundersøgelser.

Kilde: Statistikbanken i Danmarks Statistik (DS)

 

Fertiliteten samlet i Danmark i 2012: 1,7332, anført af DS på:

http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/foedsler-og-adoptioner/fertilitet.aspx

Man kan spørge: Er der sket genetiske mutationer i populationen, når man husker definitionen på fertilitet i indledningen?

Totale fertilitet i DK og subtotale fertilitet i delpopupolationer i Danmark forudsætter fertilitetsundersøgelse af repræsentative udvalg ved interviews. Udvalget for interviews skal være stratificeret og omfatte alle de aldersbetingede fertiliteter blandt kvinder i de fertile aldre i den pågældende delpopulation. Der ses ingen sådan officiel fertilitetsundersøgelse udført/offentliggjort i mange år i Danmark. Derimod er det blevet udbredt i flere vestlige lande og også her, at fertilitetsmål udført andetsteds og endog fødselsraterne omregnes til en slags teoretiske fertitetsmål. Ved at korrigere for en mere eller mindre arbitrært valgt aldersfordeling udregnes nogle fertilitetstal. Dette findes ikke holdbart:

 

  1. Fertiliteten forudsætter svar fra kvinderne i de fertile aldre om antal børn, ønsker og forventninger om flere børn på et givet tidspunkt eller i givet kort tidsrum mens interviewene står på.
  2. Fertiliten opgøres ved omfattende interviewundersøgelse til sikring af pålideligheden.
  3. Fertiliteten er ligeledes fx påvirket af kultur, traditioner, love, og givet aldersfordelingen på interviewtidspunktet/i tidsrummet.

 

Professor dr. oecon. Jørn Henrik Petersens valg af fertilitetstal til Velfærdskommissionens arbejde, ca. 3,3 for indvandrere fra mindre udviklede lande og 1,5 for indvandrere fra mere udviklede lande i 2005 vedr. året 2003 og fremover (jfr. 3. afsnit ovenfor i Analyserapporten fra Velfærdskommissionen, marts 2005) stemmer i 2011 med den officielle totale fertilitet, hvis vi forudsætter en delpopulationsandel på 14% fra mindre udviklede lande.

Skandalen fortsætter vildt: https://danmark.wordpress.com/2012/08/30/skandalos-omtalebehandling-af-fertiliteten-international-fordi-vi-er-de-eneste-der-gor-ophaevelser/

De grundlæggende fejlindretninger af det danske befolkningsregister hos Danmarks Statistik: http://www.lilliput-information.com/Befolkningsrelateret%20forskning%20i%20DK.pdf

 

 

J. E. Vig, 18.04.2013