Danmark

7. august 2009

‘Jeg tror på Lomborg, alle hans gerninger og alt hans væsen’


Bergdk

Havde regnet med de måtte have Bent Betjentsen ind igen. Det viser sig imidlertid, at trafikkens Lars Barfod tager førertrøjen på havene – han canceler den foreslåede Kattegatbroforbindelse og indfører i stedet oppiskende flyvebådstrafik fra Kalundborg til klodens centrum Århus og retur – det vil give et opsving for den i Århus så navnkundinge dræberbølge, hvis ikke DSB deltager.

Ingen tvivl, Lomborg og Barfod står hinanden nær, i hvert fald har Barfod fundet forkanten godt vejledt af Bjørn Lomborg, for nu siger Lomborg også, at 1900 skibe til 45 mia kr., der oppisker saltvandet på havene kloden rundt, kan neddæmpe varmen fra Solen i det 21. århundrede. Selvfølgelig, to ting kan forekomme samtidig, uden der nødvendigvis lyser en sammenhæng ud af dem. Sjældent i politik, altså.

Det kan så godt være antallet af saltvandsspringvand eller hav-piskeris alligevel kan reduceres til 1800 – også af hensyn til den ekstra CO2, som drivkraften fordrer -, for nu kom der så pludselig lige en ekstra – vel mestendels uforudset – tyfon, der oversvømmer Taiwan, og den har vindhastigheder på optil 144 km. i timen og vindstød på optil 180 km. i timen. Mon ikke den pisker for i hvert fald 100 piske-skibe af Lomborg-typen i et år. Det afhænger givet af tyfonens varighed. Vi tillader os at give et slag på tasken.

For at fastholde allerede misfornøjede læseres interesse for sagen lige en lille opmuntrende strofe:

Frit efter tekst i “Mød Mig På Casiopeia”:

“Lad os flyve til stjerne, stjerne, til en klode i det fjerne. Lad os bygge os en lille grøn planet for dig og mig, før dagen den er omme.”

Nu også en tekstforfatter med fingeren på den yderste forkant med ud- eller afviklingen eller blot tiden, som vi ynder at kalde den.

Vi har som sædvanlig misforstået mange ting: Vi mente at CO2 sådan holdt på varmen her på jorden, så temperaturen steg af den grund, hvis vi nu et splitsekund holdt os til Connie-Ortodoxien. Nu siger Bjørn Lomborg så, at det er ekstra varme fra Solen, der skal standses med hans 1900 hav-piskeris.

Vi mener så efterhånden, at disciplinerne økonomi, vejr og dermed klima må tilhøre samme videnskabsgren, i hvert fald må de være nært beslægtede. For en del år siden (engang i 80-erne) så vi stud. polit. Hans Bishoff forklare dansk økonomi ved hjælp af en hjulpisker, ikke et piskeris, men en rigtig hjulpisker. Det var lang tid efter el-piskerens opfindelse, det skal nævnes. Hvad mon vi skal lægge i netop det? I 1995 fik vi daværende økonomiminister Marianne Jelveds økonomiske udlægning af 3. december orkanen 1994, der lagde hele skovområder ned i Sydsverige. Hendes flerfarvede fotostat-plancher på TV viste figurer, der så skulle tolkes som at orkanen et år senere havde gavnet dansk økonomi.

Kultur er ligeledes samme videnskabsgren som økonomi, klima og vejr – Økologoggy:  Når immigranter forlader den varmere del af kloden, hvor rumopvarmning aldrig har været nødvendigt i andet end påkommende tilfælde, og de så sætter kursen mod nord, der uanset hele Connie-Ortodoxien fortsat bruger en del rumopvarmning fra oktober til i hvert fald marts/april, så er resultatet:

Mere CO2

Nu er det så også lige før vi begynder at forstå, at FN-udlægningen af Sudan-problemerne: De skyldes klimaet. Det er så en omvendt forklaringsmodel, og det fører helt naturligt eller logisk, om man vil, til at enten klimaet påvirker kulturen eller kulturen påvirker klimaet. Når de så er kommet her op, så opstår der vitaminmangel hos flere p.g.a. af deres klædedragt. Kultur + klima kan også føre til sygdom.
Og det er i den samm’hæng – ja, en af dem eller den anden – vi lissom skal forstå Barfod, Lomborg, Betjentsen, Connie og ikke mindst Carina.

Det kan være en fordel som ateist at indbygge nogle pricipper for sin egen tilværelse, der sådan lissom rager noget ind i det universielle, men samtidig langt fra det mere simple og navlebeskuende ‘ideologiske’, der altid handler om de andre. Ellers kunne jeg pludselig få den opfattelse, at Arne Melchior & Co havde skabt eller havde styr på det:

Til himlene rækker din miskundhed, Gud!
Tekst: B. S. Ingemann, 1845
Melodi: J. P. E. Hartmann, 1852

Til himlene rækker din miskundhed, Gud!
din trofasthed når dine skyer.
Din retfærdshånd over bjergene ud
er strakt over dale og byer.

Som himlenes favn er din kærlighed, Gud!
som havenes dyb dine domme.
Til frelsen fører du sjælene ud,
vil skabningens suk ihukomme.

Hvor dyrebar er dog din miskundhed, Gud!
hvor menneskebørnene bygge!
I mulm er kærligheds-vingen bredt ud,
vi skjule os under dens skygge.

Du kvæger i ørken den tørstende sjæl,
du bjærger den bævende due.
Hos dig er livets det evige væld,
og lys i dit lys skal vi skue.

Sonias søster Gurli Margrete med lettere redigering af min søster

PS: Dagens motto: “Vi forlanger lighed og fordrer derfor forskellighed”

eller

“Når det bli’r varmere bliver det koldere” (for Solen, der 1,3 million gange større end jorden, er på slingrekurs…ikke alene pinse morgen)

De’ æ da klart ik’gå!

http://www.youtube.com/watch?v=q9Hu9×2xde8