Danmark

1. oktober 2015

The Jerusalem Post: Analyse: Russisk militære rolle i Syrien har konsekvenser for Israel og Vesten

Filed under: Arabization, Education, Islam, Israel, Jihad, skoler, Terror, Uncategorized — Tags: , — Jørn @ 17:25

Source: http://www.jpost.com/Middle-East/Increased-Russian-military-role-in-Syria-has-implications-for-both-Israel-and-West-419571

“…Selv om det var klart, at den omfattende militære oprustning af Ruslands hær i Syrien var bundet til i sidste ende at føre til militær intervention i borgerkrigen, blev de første russiske luftangreb i går modtaget med en smule overraskelse.I går morges godkendte Rusland Dumaen (parlamentet) brugen af ​​militær magt – som om præsident Vladimir Putin virkelig er brug for deres godkendelse – og i går ved middagstid missioner blev igangsat nær byerne Homs, Hama og Latakiya. Ifølge vestlige kilder, var russernes målrettede angreb oprørsgrupper, der modsætter sig præsident Bashar Assads regime, herunder fraktioner støttet af USA. Det russiske forsvarsministerium, på den anden side, sagde, at dets luftvåben målrettet ISIS.

Ikke desto mindre kan man antage, at Rusland forsøger at skabe en arbejdsdeling, der ikke falder i USA’s og dets arabiske og vestlige koalitionspartnere smag nemlig samtidig at for kæmpe på to fronter: Assads regime og islamisk stat.

Den russiske logik er, at den amerikansk ledede koalition vil angribe ISIS og Rusland vil angribe resten af ​​oprørsgrupper. Uanset om en sådan opdeling vil være på plads de facto eller er konklusion, der er ved at vinde frem: den store vinder af den nye situation er Assad og hans mislykkedes regime.

Der er allerede tegn på, at hans selvtillid vokser på grund af den nydannede støttende koalition af Rusland, Iran og Hizbollah og delvist den irakiske regering for at redde hans hals.

De store tabere er USA, dets arabiske og vestlige allierede og Israel, trods rapporter om, at Rusland informerede Washington og Jerusalem forud for dens luft missioner. Israel er blandt taberne, selv om forsvarsminister Moshe Ya’alon tirsdag hævder, at Israel ikke behøver at koordinere sine aktioner i Syrien med Rusland. Virkelig? Hvis ja, så hvorfor rejste premierminister Benjamin Netanyahu så selv med stabschef og leder af militære efterretningstjeneste for at mødes i Moskva for to uger siden? Og hvorfor rejser den stedfortrædende stabschef i næste uge for at mødes med sin russiske modpart? Selvfølgelig har de samtaler om “deconfliction” for at undgå utilsigtede sammenstød mellem Israels og Ruslands hære.

Men uanset hvad israelske embedsmænd siger, vil de ikke være i stand til at skjule, at Israels tidligere ustoppelig handlefrihed og manøvredygtighed i Syrien nu er begrænset.

Det betyder ikke nødvendigvis, at IDF ikke vil være i stand til at reagere i fremtiden – som det gjorde tidligere på ugen mod shells eller raketter der fejlagtigt eller bevidst afskydes fra Syrien eller til at forhindre terrorhandlingers forsøg på at trænge ind i Golanhøjderne.

Men det vil ikke være så sikkert at Israel trækker let på aftrækkeren fra nu af. Israel vil tænke to gange, og mere, før den beslutter at indlede luftvåben angreb inde Syrien – som det gjorde mindst 10 gange i de seneste tre år.

Men spørgsmålet om, hvad Putins virkelige mål er, og hvad hans grand strategi i Syrien er, hvis han har en, er gåder for israelske og vestlige eksperter. Alle er de dog enige om, at på overfladen ser det ud til, at Putin håber at opnå følgende mål: at hjælpe Assad til at konsolidere hans regime, selv om det betyder at lade ham styre kun sit “lille Syrien” len – eller af en anden navngive hans “Alawaitestan,” for at sikre russisk adgang til varmtvandshavne i Middelhavet; at beskytte Ruslands sidste bastion og højborg (Syrien) i Mellemøsten; at gøre det muligt for Putin at foretage en konfronterende udenrigspolitik mod USA; at udnytte Syrien som bytteobjekt for Rusland at forbedre aftaler over hele linjen – Ukraine versus Syrien, for eksempel – mellem stormagter og at opdele dele af verden til indflydelsessfærer og interesse, som det plejede at være under den kolde krig æra ; til at indeslutte ISIS – behøver ikke at betyde at islamisk stat ikke kan kontrollere bidder af Syrien og Irak, men han ønsker ikke at gå videre i retning af sin baghave – det tidligere sovjetiske muslimske republik i Centralasien; netop at undgå at sende “støvler på jorden” til at kæmpe i Syrien – til dette formål har Putin Hizbollah, Syrien og endda iransk sponsoreret shiitiske lejesoldater, der skal anvendes som kanonføde.

På trods af at en autoritativ hersker, ønsker han ikke russerne skal returneres i ligposer til militære begravelser hele Rusland. Han kender erfaringerne fra sovjettidens krigen i Afghanistan.

Fra alle de ovennævnte, er det også klart, at den blodige borgerkrig, som allerede har kostet mere end 250.000 syrere vil blive forlænget på grund af russisk engagement, i hvert fald på kort sigt. Alligevel bør man ikke udelukke muligheden af, at Ruslands deltagelse i det lange løb kan øge chancen for en politisk-diplomatisk løsning, hvor Assad vil forblive ved magten i en overgangsperiode og til sidst træde tilbage.

På baggrund af negative påvirkning af Israels sikkerhed som det signaleres udadtil, er der en mulig positive side, selvom det ikke er politisk korrekt at udtrykke det: fortsættelsen af ​​krigen gavner Israel ved at det øger sin status som en uovertruffen regional magt, mens Hizbollah og Iran er svækket af deres deltagelse.

VI LEVER I EN SPÆNDENDE TID


Bergdkislam_child1-1

Invasionen af Europa er sat i gang af EU og Angela Merkel. Hvis det er det Anglo-amerikanske netværk der netop reelt styrer vejen det går, er det ikke så lidt spændende at se, hvem USA vælger at holde med den dag, hvor den politiske ustabilitet i Europa af simpel nødvendighed bliver til borgerkrig.

Vi mener ikke der kan bruges mere tid på at informere Mental-Robotterne om de løgne, der dagligt bringes dem af mainstream-medierne. Det er trods alt et spørgsmål om intelligens og åbne eller lukkede øje og ører.

Der er kun behov for at få efternølerne ud af hullerne og åbne munden og sige højt og tydeligt fra.

Da vi startede modstandskampen for mere end 28 år siden, viste det sig forholdsvis hurtigt, at der kun var højest 5.000 aktive modstandere at få i Danmark. Sidenhen kom der politikere ind i billedet. Det blev det afgjort kun værre af, fordi de styres andetsteds fra lige som næsten alle politikere i Europa.

Naturligvis satser frelser-koncernen og partierne på de svagere i ånden, der ofte også er bange for snart sagt alt, bortset egen uforlignelighed. Denne gruppe er der blevet hæget og puslet om, og jordbunden er virkelig blevet kultiveret for netop disse svage, så gruppen kunne vokse og trives og blive mange flere. De er nemlig i flertal og skal være i flertal, for sådan kører tælleapparatet under demoen. Det drejer sig kun om at satse på komfortabelt flertal. Resten benævnes brokhoveder og landsbytosser eller det der er værre, men det skal endelig være betegnelser enhver dummenik kender og har et billede af fra ‘dummeren’, så han kan kopiere arketyperne på tv.

Demoen vil eliten naturligvis have afskaffet ikke alene i Tyskland, hvor det er sket. Einheitpartei Europas er endemålet, og vi kunne snart få Einheitpartei Dänemarks her. Det kræver ikke mange brikker at se partikonstellationen.

Lyt til Pat Condell: https://danmark.wordpress.com/2015/09/30/pat-condell-the-invasion-of-europe/

in