Europas Selvmord

Europas store migrationskrise

af Soeren Kern  •  14. Juli 2015

• Mere end 715.000 mennesker har ansøgt om asyl i EU gennem de seneste 12 måneder.
• I 2014 modtog Ungarn flere flygtninge per capita end noget andet EU-land bortset fra Sverige. Asylansøgningerne til Østrig steg med næsten 180% i de første fem måneder af 2015, til 20.620, og var på vej mod 70.000 ved årets slutning. Det blev for nylig afsløret, at tre ud af fire flygtninge som ankom til Danmark i de første år af 2000-tallet, stadig er uden job her ti år efter.
• “Den europæiske civilisations ansigt… vil aldrig mere være det samme. Der er ingen vej tilbage fra et multikulturelt Europa. Hverken til et kristent Europa eller til en verden af nationale kulturer.” — Viktor Orban, premierminister i Ungarn.
• EU-kommissionen har bekendtgjort en kontroversiel “flytningsplan” som vil kræve, at EU’s medlemslande accepterer 40.000 over de næste to år. Dette kommer oven i en særlig “genbosættelsesplan,” der skal fordele 20.000 flygtninge, som i øjeblikket bor i lejre i Mellemøsten.
• “Det forslag der ligger på bordet fra EU-kommissionen, er absurd, grænsende til vanvid. Det er et incitament for menneskehandlere og vil simpelthen fortælle folk: ja, forsøg at krydse Middelhavet for enhver pris.” — Viktor Orban, premierminister i Ungarn.

I april i år landede 140 illegale migranter på den græske ø Gavdos (befolkningstal 152).

Europas migrationskrise udstiller de dybe splittelser, der findes inden for Den Europæiske Union, som de europæiske føderalister længe har hyldet som model for post-nationalisme og globalt verdensborgerskab. Stående over for en lavine af migranter har et voksende antal EU-medlemsstater taget nogle afgørende skridt til at sætte deres egne nationale interesser over alle forestillinger om EU-solidaritet.

Ungarns parlament har for eksempel godkendt opførelsen af et massivt grænsehegn mod Serbien som del af en ny anti-immigrationslov, der også strammer asylreglerne.

Hensigten med dette skridt er at hindre titusindvis af migranter fra Afrika, Asien og Mellemøsten i at komme ind i Ungarn, som er blevet en vigtig indgangsport for illegal immigration ind i Den Europæiske Union.

http://da.gatestoneinstitute.org/6163/europa-migrationskrise

Europa drives til Selvmord: http://www.lilliput-information.com/Europa-drives-til-Selvmord.pdf

GREXIT FORDRER EN NY FÆLLES-EUROPÆISK TV-KANAL

Uvidenhedsgæssene er vildt optaget af at ordskvaldre indholdsløst om Grækenlands problemer med at tilbagebetale statsgælden og om at gældssanere afviklingen organisatorisk. Og der foranstaltes et teater af dimensioner i EU, hvor der angiveligt forhandles i mega forsamlinger til ud på de små timer om det, vi ikke må få oplyst: Statsgæld kan kun stiftes af politikerne i et såkaldt demokrati. Det sker ved at politikerne forbruger flere penge end politikerne indkræver i skatter og afgifter. Kreditorerne er som regel de bedste til at redegøre på gældens størrelse. Afviklingen kræver at skuden vendes, så skatteindkrævningen bliver større end forbruget ved fastholdt betalingsmiddelmængde. Forskellige løsninger findes meget nemt ved lidt annuitetsregning.

Så kan der ævles meget om overbureaukrati, bestikkelser og manglende beskatning af de velhavende. Det har absolut ingen relevans. Ét står fast at statsgælden alene skyldes politikernes overforbrug af penge. Det græske folk har ikke begået anden fejl end at stemme på løgnagtige og bedrageriske politikere, der indrettede sig ganske anderledes i det skjulte end de lovede vælgerne før valget. Sådan er det overalt, hvor der findes en såkaldt demokratisk ordning.

Euro var en fejlindretning fra starten. Det redegjorde jeg for, før den indførtes.

Statsgælden har primært ikke ret meget direkte med Euroen at gøre, selvom fællesmønten naturligvis inviterede voldsomt til overforbrug oveni. Jeg meldte i 1998 at den skæbnesvangre obligatorisk fælles møntenhed ville begynde med sammenbrud i middelhavslandene. Statsgælden er voldsom overalt i Euro-landene, der skal forestille at dække Grækenland ind, senere også Italien, Spanien og Portugal, der er næsten i stilstand, osv. Selv Frankrig og Tyskland er langt ude, for ikke at nævne Holland, Belgien og Danmark. Danmark Sverige og England er ikke medlem af Euro-klubben.

Begyndelsen til enden for Euro:

Med Grækenland eventuelt efterfulgt af Italien og Spanien omkring næste forår og nu også Frankrig, der siden 2012 ikke har indfriet løfter til Tyskland om at reducere underskuddet på de offentlige franske finanser plus senest udpumpningen af 8,1 billioner kroner eller 1,1 billion euro fra ECB for nylig til opkøb af nationale statsobligationer (national statsgæld) i strid med Maastricht-traktaten. Dertil kommer de falske løfter i øvrigt om en såkaldt hård euro, der rent faktisk blev tydeligt nedtonet allerede fra december 1998 efter Dublin-topmødet (og rent faktisk aftalt længe forinden som Frankrigs forlangte pris for et genforenet Tyskland) og uanset den senere såkaldte ‘skolemesterpagt’ eller stabilitets- og vækstpagten, er følgende at oplyse:

https://transeurabia.wordpress.com/2015/02/24/beginning-of-the-end-for-euro/

Derefter kommer vi til sangen: ‘Og hvem skal nu betale?’

Den tyske statsgæld er enorm:

https://danmark.wordpress.com/2013/10/12/statsgaelden-i-tyskland-fordelt-pa-stat-bundeslander-og-kommuner/

https://danmark.wordpress.com/2012/07/26/tyskland-redder-ikke-europa-landet-var-okonomisk-staerkt-under-den-tyske-d-mark-se-forskellen-mellem-det-officielle-og-aktuelle/

J. E. Vig, cand.oecon. 14. juli 2015