Danmark

1. maj 2015

1. maj fejres socialismen


1. maj benævnes arbejdernes internationale kampdag

Karl Marx’s ‘Das Kapital’ består af 28 bind. Heri har han angiveligt redegjort for ‘kapitalismen’, der er hans egen betegnelse for modtykket til socialismen.
Karl Marx har i sine såkaldte teorier f.eks. set helt bort fra den internationale arbejdsdeling – dermed fra globaliseringen, eller som den kaldes helt ordinært ‘international konkurrence’ – til trods for at netop den internationale arbejdsdeling, da han skrev sin bog, var velkendt 100 år forinden. Intet system har i øvrigt forbrugt eller forspildt mere kapital pr. produceret enhed end netop socialismen eller kommunismen.

Men det drejer sig ikke om at forstå noget, det drejer sig om at eftersnakke dem, hvis ord har mest vægt og volumen på det mest følsomme og derfor mest uovervejede overdrev af formuleringer uden spor af mennesker – en ideologi.

Uddrag af ‘Hvorfor det sker’: https://danmark.wordpress.com/2013/10/07/hvorfor-befolkningsopgorelserne-og-meget-andet-henligger-udu-i-officiele-faktaoplysninger-lidt-morsomt-indslag-indimellem/

“…Værst er manglende sans/respekt for kategorier, manglende sorteringsevne, i stort og småt, og delvis deraf fejlbetegnelser og skæve udtryk (blandt især sprogligt funderede), som: ‘Islamofobia’, der er eksempel på et aktuelt, men latterligt udtryk – det er misforstået og direkte annammet af de sprogligt funderede overtalere, der fører ordet overalt og i tillæg her dumme eller uvidende antager fjendens sprogbrug. Herom Konfutse (551-479 fvt.):“Den der antager fjendens sprogbrug har allerede tabt.”

Enhver der bruger hjernen bevidst, og som ikke primært dyrker sin latinske tilgang som opkomling må umiddelbart kunne indse at afsky, væmmelse eller kvalme er bedre end frygt. Tal dansk. Sidste nye fejlopfindelse: ’Islamonausea’ (kvalme heraf) efter en tredjedel af idiotien bag ‘islamofobia’ måske er tilgået lystavlen. Det er om muligt mere latterligt end betegnelsen KAPITALISME for noget, der ikke er en isme, men benævnt som modpol eller antitese af den Hegel-indspirerede Karl Marx. At f.eks. hans ideologiske samfundssystem i praksis misbrugte og fortabte langt mere kapital pr. frembragt enhed vides åbentbart ikke.

Når alle de såkaldt borgerlige (også med Marx) uanset fastholder betegnelsen afledt af kapital, kan det kun skyldes uvidenhed, eller at de netop har indset, hvor de skal hen. At de intet aner om kapitaldannelsens dynamik end ikke kan foretage en simpel korrekt kapitalbehovs-beregning, bl.a. fordi de heller ikke kan definere begreberne kapitalbehov endsige kapital, ser ordførerne stort på og kører på. Priser bliver til indtægter eller indbetalinger, og omkostninger bliver til udgifter eller udbetalinger. ’Bare grib frit og ganske tilfældigt i posen’.

Naturvidenskabens brug af ord er langt mere af- og tilpasset virkeligheden end ‘sprogabernes’: Tag de tre adjektiver invariant, bevaret og konstant, der har præcise meninger i naturvidenskaben, som forudsætning for deres brug, i f.eks. de dele, der benævnes relativitetsteorien og matematisk fysik….

Da den 9 årige (pkt. 1 side 6 øverst under linket) var 19, fik vi Karl Marx i anden reprise. Nu hævdede den unge mand u(be)lært, at statsgælden og de fleksible, nominelle valutakurser– eller vekselkurser var redskaber, der blev misbrugt både i teorien og i praksis til ’via de menneskelige egenskaber’ at fremme det internationale pengesystems sammenbrud og landenes økonomier med statsgæld. Tre år senere kom begyndelsen til enden med det internationale pengesystems sammenbrud behørigt ledsaget af løst funderede, professorale skolemester-beroligelser af slet skjult og misfortolket keynesiansk observans – grundlaget for det professorale virke. Vi har i virkeligheden ventet på et nyt internationalt pengesystem siden til at holde stien ren, … og dog. Stærke kræfter vil have guldet, der er et til formålet i dag misforstået normal-værdimål, der ganske vist var egnet til industrialismens hurtige vækst i 1800’årene, fordi anvisningerne på guld ikke udstedtes (næppe kunne udstedes) hurtigere end den enorme produktive reale vækst …. og sådan er der flere ting, som vi ikke ganske har forbigået.

I Keynes’, J. M.: The Economic Consequences Of The Peace (1919). The Royal Economic Society, London 1971 er følgende citat af John Maynard Keynes: Der er ikke noget mere raffineret, noget mere sikkert middel til at styrte det eksisterende grundlag for samfundet end at fordærve pengene. Processen får alle de økonomiske loves skjulte kræfter til at stå på ødelæggelsens side, og gøre det på en måde, som ikke én ud af en million er i stand til at diagnosticere. Kapitalisme-ordet er fastslået og bruges blindt i alle kredse internationalt, ja, og det er opfundet af vrøvlehovedet Karl Marx eller dennes inspirator Albert Pike, der hentede trylleformularerne, ’dialektisk materialisme’ hos G.W.F. Hegel. Fra den dialektiske spænding mellem subjektet og bevidsthedens objekt, svarende til ubestemhedsrelationerne herunder Plancks virkningskvantum om den kvantiserede vekselvirkning mellem det atomare system og måleapparatet, men ikke til erkendelsens betingelser. Sandheden om det muligt absolutte, nås i hvert fald ikke gennem filosofisk tænkning i materiale uden sprogproblemer, hvilket også siden er fuldt erkendt før den første Marx-reprise. Den korte version af forskellen på Karl Marx og John Maynard Keynes: ‘Marx drak øl, Keynes drak whisky’. 

Da marxisterne kom til ovenfra i anden reprise, kom de ikke for at gøre uforettet sag, de grinte hånligt af os lige ind i vore stuer, ikke med Hitlers/Stalins ugerevuer, men med daglige revuer, her i landet endog f.eks. via den af alle elskede danmarx-myte ’Matador’. Vi husker den lille uskyldige, flygtende tyske digter Herbert Schmidt, der fik asyl hos grisehandleren, og som senere skulle drage i felten i Den Spanske Borgerkrig med Røde (forståes ’for orienteringen’), og som gjorde oberst Hackels datter så forelsket: … When ideology and reality does not match : “… Would it not be easier in that case for the government to dissolve the people and elect another?” stalinisten Bertold Brecht, kynisk og amoralsk forklædt som den (in-)humane ‘Herbert Schmidt’. Der var ikke et øje tørt. ’Tak til Lise Nørregaard & Poul Hammerich’…”

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s