Danmark

3. december 2013

PISA 2012 HENTES ELLER LÆSES PÅ OECD


De danske medier skriver en forfærdelig masse vrøvl med en mængde urealistiske undskyldninger, som normalbegavede med en enkelt universitetsuddannelse ikke kan begribe. Og selv Undervisningsministeriets resultat-opgørelse må bygge på nogle uoplyste forudsætninger (som vi ikke vil undersøge nærmere, nu de ikke er beskrevet behørigt), hvis ikke der er lidt, der halter.

I Matematik er Danmark nr. 16 og niveauet er faldet stødt 2003-2009 og det samme siden 2009 (side 56: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf).

Her er vi i landekategori med  Australia, Belgium, Canada, Czech Republic, Iceland, Netherlands, Slovak Republic, Sweden m.h.t. til den faktisk markant faldende udvikling siden 2003: næstsidste figur Side 55 på det anførte link


I Læsning er Danmark nr. 17 og niveauet cirka det samme siden 2000 (side 184: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf)

I Science eller Naturfag og Teknik nr. 27 og niveauet cirka det samme som i 2000 (side 217: http://www.oecd.org/pisa/keyfindings/pisa-2012-results-volume-I.pdf)

Præstationsbeskrivelser hos OECD kan detaljeres og kombineres på forskellig vis:

F.eks. kan andelen af toppræstationer i de enkelte lande iagttages. Kun 10% i DK laver toppræstationer i matematik mod 20% i Kina og Japan. Der kan ligeledes sammenholdes med landenes økonomi-niveau, og endelig kan der sammenlignes med og uden sociale- og demografiske forskelle, men da de to sidstnævnte er blevet et samlebegreb, beskæftiger vi os ikke med det. 

DUMPEKARAKTER:
Hvordan DRTV 3.12.2012 kl.21:40 kommer til en 22. plads får stå hen i det uvisse. Det er så superlatterligt at det skriger til himlen: TV2 melder kl.22:05 om Danmark på en 20. plads. D.v.s. TV2 foretager formentlig gennemsnitsudregningen: (16+17+27)/3 = 20. Dette får DR til 22.

Sverige i chok: http://snaphanen.dk/2013/12/03/sverige-er-i-chok-over-pisa-undersogelse/

9 kommentarer »

  1. Egentlig ville man jo gerne give sine oplevelser med, når sådanne – i øvrigt indlysende – sandheder kommer for en dag. Men personligt er jeg efter 50 års voksenliv i Danmark blevet træt. Jeg orker sgu ikke længere at kommentere den rablende galskab og idioti, der råder, uden at man igen direkte pisser ned i mine havregryn.

    Så til de, der ikke orker mit brok, – spring det over. Og så til anledningen til at jeg trods alt oplader min trætte røst: Jeg har altid ønsket, at sætte noget i gang, noget gavnligt, noget, der giver arbejdspladser, og det er fejlet. Jeg har ganske indlysende ikke haft evnerne, så på mine gamle dage købte jeg et forfaldent husmandssted – Jeg ville med fandens vold og magt se noget gro. Noget blive bedre.

    Da jeg tjente mine penge i andet erhverv end landbrug, var jeg i 25 år ligeglad med udbyttet. Så jeg hældte alt for lidt gødning på, og det blev derefter – Det gav direkte tab. For 4 år siden gik jeg på pension, og havde så tid til landbrug og en smule konsulentvirksomhed. Nu skulle landbruget i det mindste køre rundt uden tab, så jeg begyndte at gødske efter normerne, som fastsættes af kommissærer i København. Da det er vanskeligt at ramme helt nøjagtigt med sækkestørrelser og andet, kom jeg til at hælde 6% for meget på. (I resten af EU hælder man 50% mere på helt lovligt.) Det skulle jeg ikke have gjort. Først kom der et fire siders brev med trusler om, hvad der ville ramme mig, for mine forbrydelser mod menneskeheden, og i dag kom der så et brev om, at jeg ville blive trukket i hektarstøtten, så de så fiffigt kalder det.

    100 tanker ryger så gennem hovedet på en. Ikke for beløbets størrelse, men for princippet. Fx er den såkaldte landbrugsstøtte i middel omkring 150.000 kroner om året pr. landbrug. Støtten er den samme over hele eu, og reelt set fratrukket i prisen på afgrøderne. I modsætning hertil er socialhjælpen i middel 140.000 kroner om året pr. dansker fra nyfødt til døende olding, og heraf producerer kun et mindretal noget til gengæld.

    Det jeg fortæller er blot et eksempel på den opløsning af fornuft og rimelighed vi har oplevet gennem de sidste 50 år. Socialisterne har hele tiden vidst, at vejen til kommunismen gik gennem statskontrol med alt. Så man har opløst et af verdens bedste arbejdsmarkeder, en af verdens mest stabile arbejderkulturer, folkekirken, familien, nationen – alt har man opløst, og man har efter en nøje fastlagt strategi startet med børnene.

    Man har hele tiden vidst at børn er forskellige, og at denne forskel ville ligge i vejen for turen til kommunismens lykkeland. Så den skulle udjævnes. Det dygtige blev gjort til afvigere, og alle kræfter blev brugt på at underholde de ”svage”. Alle skulle i gymnasiet og senere på universitetet. – Og begge dele ligger i ruiner i dag.

    Jeg var for nyligt til 50 års jubilæum i gymnasiet. Vi var 3 klasser den gang. 1 mat-fys og 2 sproglige. Mat-fys var på ca. 14 elever, og af dem var der vel højst 5, der havde brug for en studentereksamen. I dag var mindst halvdelen af byens ungdom dernede på stolerækkerne, og rektor fortalte dem, at de intet havde at frygte fra kineserne.

    Herren se i nåde til os.

    Kommentar af Børge — 4. december 2013 @ 14:06

  2. Intet tyder på at andre vil.

    Kommentar af Therese — 5. december 2013 @ 00:01


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s