Danmark

5. marts 2013

CYPERN MÅSKE DEN NÆSTE I EU-ZONE-KOLLAPSEN


Kilde: http://online.wsj.com/article/SB10001424127887324539404578340243607596304.html?mod=djemITPE_h

“BRUSSELS—Cyprus, the next euro-zone country in line to receive a bailout, has agreed to submit to an independent review of the country’s controls on money laundering, in a bid to ease the currency bloc’s concerns about lending billions of euros to prop up Cypriot financial institutions, a popular destination for offshore cash.

Pumping more capital into Cypriot banks will be a major part of the bailout, which euro-zone finance ministers said after a meeting Monday would be ready by the end of March. Germany, Finland and a few other euro-zone nations have feared the political cost of bailing out banks that hold billions of euros in deposits from Russia and elsewhere outside the euro zone…”

4 kommentarer »

  1. Desværre får du, jeg og andre pessimister (klarsynede) nok snart ret i vore forudsigelser. Ikke at der er noget nyt i det.

    Kommentar af Børge — 7. marts 2013 @ 12:27

  2. Ja, jeg har set videoen. Jeg er lidt ked af, at der frit veksles mellem ‘the worth of whole country’ og BNP – blot en enkelt ting: meget store dele af USA er på engelske hænder. Ligeledes skiftes mellem, at den engelske statsgæld udgør 508%, af vistnok (det fremgår ikke tydeligt) BNP og senere mere end 900%. Jeg må lige understrege at privat gæld ikke skal medregnes – det er en dobbeltregning og privat gæld inkasseres ved tvangsauktioner eller tabes af långiver. Uanset det er overhængende slemt nok og derfor skal standses både her og der nu, inden lånemuligheder og rentestigning forhindrer alt, så udgør Storbritanniens statsgæld med alle forpligtelser – så vidt jeg kan finde frem til – 147,3% af BNP (2010), Tysklands 139,8 og Frankrigs 146% af BNP.

    Statslig låntagningen skal standses, og der skal indrettes et nyt internationalt monetært system til erstatning for Bretton Woods-systemet, der kollapsede i 1971. Det nye skal hindre inflation og devaluering fremover, og statsgælden til de internationale banker – som ikke oplyses i gennemgangen – må evt. nedskrives eller nulstilles. Derudover skal vi regne med depreciering: alle værdier skal nedskrives. Alt dette bliver givet først indført efter en kæmpekrig her eller syd for Middelhavet, måske også i Østen. D.v.s. en egentlig ‘globalisering’ (altså blot verdensomspændende for at undgå newspeak) af det finansielle system, der også skal omfatte staters ageren og ikke bare privatsektoren. Fordi der intet system har været for stater siden 1971, har ryggesløse politikere kørt et dødsrace med bind for øjnene og vat i ørene med speederen i bund.

    Vi måtte heller ikke lære om statsgæld som noget af betydning i 70-erne, alt skulle bygge på Keynes’ teoretiske system (minus hans 4. Essential), så den ignorerer statsgælden, og så kan systemet muligvis gælde for brugbart på andre planeter – og dog -, hvilket vi var mindst to, der studsede særdeles meget over (som 19 årige). Han gik til tops i den finansielle verden – han havde lært at holde mund derhjemmefra – faderen bankdirektør. Keynes’ system med skavanker var simpelthen indrettet til at gældsætte staterne; og det gjorde de så. Keynes døde som en træt og skuffet mand.

    Jeg har givet mit bud: http://www.lilliput-information.com/economics/intmo.html
    Professor Wilhelm Hankel har ligeså: https://danmark.wordpress.com/2012/04/11/professor-wilhelm-hankel-redegor-for-arsagen-til-finanskrisenstatsgaeldskrisen-og-anviser-vejen-til-en-losning-et-global-eller-internationalt-monetaert-system/
    – Kopp Verlag har standset Hankels videointerviews, så jeg stryger lige Kopp Verlag fra min links-liste.
    Ja, du kan lige nå at læse en bladsmører-bearbejdet gennemgang af noget af det her:
    http://info.kopp-verlag.de/hintergruende/deutschland/interview-mit-prof-wilhelm-hankel/rettung-unmoeglich-euro-kommt-jetzt-auf-die-intensivstation.html

    Kommentar af Therese — 7. marts 2013 @ 18:11

  3. Min største indvending mod videoen er at 1/3 er reklame for firmaet, der har lavet den. Det vil af skræmte velfærdsjunkier kunne bruges til at sige, at det hele er overdrevet. Den ikke alt for stringente omgang med gældens placering, er vel også et minus, men der er vel næppe tale om egentlige fejl?

    Videoens hovedbudskab synes jeg derimod bliver illustreret særdeles godt: At velfærdsstaten kombineret med demokrati er et selvmorderisk foretagende. Man flytter folk fra vareproduktion og til velfærdsproduktion, samtidig med at man lader den offentlige sektor svulme op. Og det hele for lånte penge. I Danmark er den udvikling jo helt grotesk: Efterhånden er der kun olieproduktion og landbrug tilbage. De få vareproducenter, der er tilbage, er her af en svindende nationalitetsfølelse, og de kan i øvrigt forlade landet med et par tastetryk på PC’en. Det værste er vel, at befolkningen, om den er uddannet, er det med henblik på at producere endnu mere velfærd.

    Især kan jeg godt ”lide” videoens grafer for gældsætningen. ”Rene” eksponentialfunktioner i stil med graferne en anden og nært bunden katastrofe – jordens befolkningsudvikling.

    Hvis man så tager alle andre faktorer med i betragtning, så er det svært at bevare troen på, at det nok skal gå. Der er efterhånden så meget der kan tippe. EU’s fødevarelagre er til et par måneder i middel. Hvad, hvis vi får et enkelt års misvækst på den nordlige halvkugle? Det kan såmænd vælte det hele.

    Vi må tilbage til nationalstaterne, hvor vi i små cirkler tager vare på os selv og hinanden.

    Kommentar af Børge — 9. marts 2013 @ 11:33

  4. Statsgældsandelene af bnp er givet ikke rigtige. Vanviddet ville have været standset længe inden.

    Kommentar af Therese — 9. marts 2013 @ 11:54


RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s