Danmark

31. januar 2013

Jøderne vil væk fra Europa


http://www.gatestoneinstitute.org/3556/anti-semitism-europe
Jews who can do so, leave Europe. Those who do not have the means to leave know they must be extremely careful: it is dangerous again to be
a Jew in Europe. It is even more dangerous to be a Jew who supports Israel…”

DE VIRKELIGHEDSFORSKANSEDE MØDES TIL FEST


Der har netop været fest i den verdensøkonomiske forum i Davos, Schweiz – og Helle var også med antagelig ledsaget af sin mand, der arbejder hos de arrangerende. De fejrede vistnok virkelighedsforskansningen mod Euro-krisen; den sidste ser de nu en ende på.

Men det er galt fat med synet hele vejen rundt. Euro-zonens medlemslande har aldrig været så forskudt fra hinanden som nu, og så tales der om et nært forbundet samarbejde, som man de seneste 10 år har forsøgt få nogenlunde på linie ved at uddele diverse skatteyderbetalte EU-tilskud. Sandheden er at det fællesgrundlag, man hævdede var forudsætningen for en fælles valuta, nu er totalt skredet uanset seneste mammut-Euro-overførsler til Sydeuropa. Seddelpresserne kører i højeste gear i disse lande, bl.a. samtidig med 1000 husstande i Athen pr. dag får slukket for strømmen. I Spanien tvangsrømmes hundrede boliger hver dag efter boblen, fordi beboerne ikke kan betale. I begge lande hæves skatterne og sænkes forsorgen samtidig med virksomhederne kæmper for at komme væk. Arbejdsløsheden foruden de udstødte er henholdsvis 26 og 28% i Grækenland og Spanien (55% blandt de unge i Spanien). Den spanske finansminister kunne umiddelbart før årsskiftet underligt nok melde, at ‘økonomien har det godt’. Det er uklart om han sigtede til landets eller sin egen.

Jeg må understrege igen: Politikerne, der er lig en klasse i alle farver, har alene ansvaret.

Die Zeit: ECB’s ansvarsløse finanspolitik har ført til at Europas hals sidder i Svejtsernes løkke. …ECB-Præsident Mario Draghi regner med at økonomien i Euro-landene fra midten af dette år bedres – altså på grund af en eller anden udefrakommende ikke-eksisterende virkelighed. Det bliver spændende at se hvem der har ret.

Et sigende eksempel fra Østen: Japans nationalbankdirektør lader sig presse af den nye regering i landet til også at lade seddelpressen køre vildt og udlånene stige ubegrænset, efter landet i en årække i øvrigt har kørt en ganske forrykt keynesianer-økonomi. Det ender som i 1920- og 1930’erne.

Nu bevæger vi os ind i en ny og værre 2. fase, hvor statsgældskrisen breder sig i Europa, og eventuelt suppleres den med en valutakurskrig på verdensplan, som EU taber.