Danmark

24. januar 2013

DET ER OFFICIELT: STORBRITANNIENS MUSLIMSKE BEFOLKNING FORDOBLET (PAA 10 AAR)


image[1]

Europa

Den første folketælling i 10 år er udkommet i Storbritannien. Den viser dramatiske ændringer i befolkningens sammensætning. De, der mener, det er et problem, bliver ofte fejet til side som ‘racister’. Læs mere om et land i forandring … læses på seneste link

DET ER OFFICIELT: STORBRITANNIENS MUSLIMSKE BEFOLKNING FORDOBLET

(PAA 10 AAR)

Den nationale folketælling for England og Wales er netop udkommet. Den foretages hvert årti. Som sædvanlig bliver undersøgelsens vigtigste punkter overset af den engelske presse.

Muslimsk befolkning fordoblet

Målt med enhver målestok bliver det afsløret, at Storbritannien er et land, der undergår seismiske forandringer. Over en periode på ti år er 4 mio. flyttet til landet.

For første gang er ”hvide briter” blevet et mindretal i hovedstaden London.

Men måske mest slående er, at landets muslimske befolkning er næsten fordoblet 1).

Demografi-besat landsbytosse?

Man har ikke beskæftiget sig meget med dette seneste faktum i den engelske presse. Fordoblet? Det kan vel ikke passe? Dette må være en af Mark Steyns (kendt islamkritiker) påstande? Eller en udtalelse fra en demografi-besat landsbytosse? Men nej, det er det ikke. Og det er nu officielt: Imellem 2001 og 2011 steg Storbritanniens muslimske befolkning fra 1.5 mio til 2.7 mio. Sagt med andre ord, steg tallet fra 3 procent til 4.8 procent ud af den samlede befolkning.

Upopulært

Hvis den britiske premierminister i 2001 var stået frem og havde proklameret, at han over det næste årti ville fordoble antallet af muslimer i landet, ville han aldrig være blevet genvalgt. Men det sagde han selvfølgelig ikke, og det gjorde hans efterfølger og forgænger heller ikke.

Varm luftI

Det sidste årti har alle betydende politikere løjet om emnet. Ud over at tale med fast stemme om at sætte loft over indvandringen og presse folk til at assimilere sig, har de næsten intet gjort. Som for eksempel da indenrigsminister David Blunkett for ti år siden udtalte, at alle tilflyttere burde lære det engelske sprog. Hans efterfølger på posten, Jacqui Smith, gentog det samme fem år senere. Ligesom også indvandringsminister Phil Wolas gjorde det et par år senere.

I sidste årti formåede Labour-regeringen at gøre præcis det samme som regeringerne før og efter den gjorde: at gå så langt som muligt i retorikken, imens de i handling gjorde præcis det modsatte – imod befolkningens ønsker.

23[1]

Frugten af deres værk

Nu kan vi se frugten af deres værk.

Folketællingen afslører, at næsten 3 millioner mennesker bor i husstande, hvor ingen voksne taler engelsk som hovedsprog. Labour-politiker Sadiq Khan har indrømmet, at kommunerne har brugt deres penge på oversættelsesservice i stedet for på sprogundervisning, og dermed har de påvirket folk til ikke at lære sproget.

Resultatet er lokalsamfund med sprogbarrierer imellem generationerne. Der er dele af London, hvor en fjerdedel af befolkningen er i samme situation. De har skabt et samfund, hvor mange folk kun taler OM hinanden i stedet for MED hinanden. Og alt imens har politikere og økonomer travlt med at foregive, at netop dette er det bedste man kunne forestille sig.

Pressens rolle

I avisen London Evening Standard hilste man det velkommen, at hvide engelsk-fødte mennesker var blevet en minoritet i deres egen by.

Avisen skrev en leder, der anklagede alle, der var utilfredse med fordoblingen af antallet af muslimer, for at være ‘islamofober.’ Debatten er ikke ikke blevet synderligt mere oplyst siden. I BBCs førende debatprogram, Question Time, erklærede forfatteren Will Self, at folk der var utilfredse med udviklingen i Storbritannien, var “racister.”

Oplevelse på BBC

På BBC’s Newsnight sad jeg ved siden af to venlige, velhavende og succesrige indvandrere, der forklarede hvor positiv folkeoptællingen var for Storbritannien, fordi den vidnede om et samfund præget af ‘mangfoldighed’ og ‘multikulturalisme.’

Jeg var den eneste af de fire paneldeltagere, der påpegede, at denne indvandringsbølge kunne have negative sideeffekter. Jeg var den eneste der påpegede, at det specielle ved et ‘multikulturelt samfund’ er, at det kan fejre alle andre tænkelige kulturer end netop den kultur, der tillader disse kulturers sameksistens.

Med andre ord, samfundets centrum er det eneste, der ikke fejres, og samfundets centrum bliver bevidst undergravet. Værst af alt er, at dette er sket i modstrid med befolkningens mange gange udtrykte holdninger, som de gang på gang er fremgået af nationale meningsmålinger.

Bevidst politik

Selvfølgelig bekræfter meget af dette kun, hvad den seneste Labour-regering synes at have stræbt bevidst efter. For tre år siden, i den selvsamme Evening Standard, fortalte Andrew Neather, tidligere rådgiver for Blair-regeringen, at den enorme stigning i indvandringen igennem det sidste årti delvis skyldtes et politisk forsøg fra Labours ministre på at ændre landet radikalt og “tvære højrefløjens fjæs rundt i mangfoldigheden”.

Arbejderklassen

Han fortalte videre, at Labours lempelse af indvandringskontrollen var en bevidst plan for at “åbne Storbritannien for masseindvandring”, men at ministrene var nervøse for at omtale dette træk offentligt, fordi de frygtede at støde “kernevælgere i arbejderklassen” fra sig.

Taler om stramninger
Nå, men de har så sandelig opnået, hvad de ønskede.

Labour-regeringen, de konservative regeringer før den og koalitionsregeringen efter den har gjort alt, hvad de kunne for at ignorere de reelle bekymringer i befolkningens flertal. Men da der ikke har været noget anstændigt mainstream-parti at stemme på, er befolkningen blevet ved med at stemme på de samme gamle partier.

Narret af lejlighedsvise politiske taler om stramninger, er landet kørt fast i en debat, der bliver ved med at køre i samme rille. Men mens det foregik, ændrede grunden under os sig til uigenkendelighed.

Fundamentalt ændret

Traditionen tro kom Labours leder Ed Miliband et par dage efter folketællingen ud med en erklæring om, at indvandrere, der kom til Storbritannien, skulle lære at tale engelsk. Det er præcis, hvad alle hans forgængere har sagt, og det er præcis hvad ingen af dem har gjort noget konkret ved.

Storbritannien er blevet fundamentalt ændret, og der er flere ændringer på vej. Nogle af disse ændringer kan være gode, andre vil med stor sandsynlighed ikke være så gode. Der er dem, der har ønsket denne forandring, og der er dem, der ikke har ønsket den.

Den første gruppe bemærker en sjælden gang imellem, at deres planer har skabt uforudsete problemer. Den anden gruppe bliver nedgjort som tilbagestående, racister, fordomsfulde og uden føling med deres forandrede land.

I virkeligheden er de bare folk, som engang havde et land og har set det uigenkaldeligt ændret. De holder bare fast i en følelse af bedrøvelse over, at ingen tænkte over, hvor dette ville føre os hen, og om vi, folket, nogen sinde skulle høres i denne ‘lille’ sag om vores egen fremtid.

*-*-*

Fra Gatestone Institutes hjemmeside dec. 2012. Douglas Murray er forfatter og vicedirektør ved en britisk tænketank. Link til rapporten: http://www.ons.gov.uk/ons/guide-method/census/2011/index.html Link til den del af rapporten, der omhandler religiøse forhold: http://www.ons.gov.uk/ons/rel/census/2011-census/key-statistics-for-local-authorities-in-england-and-wales/rpt-religion.html

Oversat af Asger Bonnevie.

22 Jan 2013
————————
Originalkilde: http://www.gatestoneinstitute.org/3511/britain-muslim-population-doubles

Uddrag af sidste link ovenfor:


• In the 2011 Census, Christianity was the largest religion, with 33.2 million people (59.3 per cent of the population). The second largest religious group were Muslims with 2.7 million people (4.8 per cent of the population).

• 14.1 million people, around a quarter of the population in England and Wales, reported they have no religion in 2011.

• The religion question was the only voluntary question on the 2011 census and 7.2 per cent of people did not answer the question.

• Between 2001 and 2011 there has been a decrease in people who identify as Christian (from 71.7 per cent to 59.3 per cent) and an increase in those reporting no religion (from 14.8 per cent to 25.1 per cent). There were increases in the other main religious group categories, with the number of Muslims increasing the most (from 3.0 per cent to 4.8 per cent).

• In 2011, London was the most diverse region with the highest proportion of people identifying themselves as Muslim, Bhuddist, Hindu and Jewish. The North East and North West had the highest proportion of Christians and Wales had the highest proportion of people reporting no religion.

• Knowsley was the local authority with the highest proportion of people reporting to be Christians at 80.9 per cent and Tower Hamlets had the highest proportion of Muslims at 34.5 per cent (over 7 times the England and Wales figure). Norwich had the highest proportion of the population reporting no religion at 42.5 per cent.


Tyskland
Norge
Danmark
Storbritannien (korrigeret befolkningsregnskab)

1) Fordobling på 10 år: (1+i)^10 = 2 medfører en årlig vækstprocent (i) fra nettoindvandringen og fødslerne på 7,2%

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s