Danmark

14. juni 2012

INDVANDRINGEN: UHØRT ØKONOMISK BELASTNING, DER NATURLIGVIS BRINGER LANDET I KNÆ


Siden det såkaldte ‘systemskifte’ 2001 har fordelingen med udenlandsk oprindelse inklusive naturaliserede og deres børn udviklet således, når alle medregnes:

Kilde: http://www.lilliput-information.com/perspektiv.pdf med bagvedliggende regneark, der netop er ajourført til og med 1. januar 2012.

Uanset statsgældskrisen har vi i hele perioden hørt, at det drejer sig om at få indvandrere til det danske arbejdsmarked – ‘der skal arbejdes noget mere’, forlyder det. 662.951 var ledige, udstødte eller sendt på førtidspension 1. januar 2011, og virksomhederne lukker eller flytter fortsat i nye rekord-antal hvert år. Arbejdsstyrken der udbyder sig på arbejdsmarkedet har udviklet sig således fra 2006-2011: 2.789.845,  2.800.250,  2.711.054,  2.650.573,  2.620.321 (kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1366)

1. Er egnetheden til det danske arbejdsmarked mere krævende end 662.951 1) i landet kunne leve op til i 2011, så finder vi det aldeles uforståeligt at 73-74%  (knap 3 ud af 4) af individerne med udenlandsk oprindelse i Danmark er immigranter repræsenterende lavere IQ-gennemsnit end det danske (næstsidste række i anden tabel). Det er tydeligt påvist internationalt, at IQ-gennemsnit er entydigt tæt forbundet med arbejdsmarkedsegnethed og produktivitet.

2. Når samtidig påvises af det offentlige selv (det oprindelig links indhold er naturligvis fjernet, da det viste sig at det kunne bruges fornuftigt, men heldigvis har vi kopi at stor del af indholdet), at netop individerne med ikke-vestlig oprindelse i gennemsnit søger tre gange eller oftere til de offentlige kasser i sammenligning med danskerne, så finder vi det ganske uforståeligt og stærkt foruroligende, at kursen ikke lægges drastisk om. Det skal særligt tages i betragtning, at de såkaldte sociale udgifter til 16-64 årige endog overstiger udgifterne, der er aldersbestemt folkepension, med mere end 140 mia. kr. og endda synes at vokse hurtigere end disse. D.v.s. det er dyrere at finansiere livet for individerne i de arbejdsdygtige aldre end 953.428 folkepensionister (1. januar 2011), og forskellen øges tilmed år for år.

3. Danskere med omkring dansk gennemsnitsintelligens og som er ved deres fulde fem tror jeg vil finde, at der ikke er nogen realistisk mening i en samfundsindretning, som den sporadisk beskrives her fra en arbejdsmarkeds- og socialøkonomisk synsvinkel.

Når IQ-gennemsnittet blandt danskere er 98, hvori ligger da fordelen ved at øge antallet af immigranter med IQ<=89 med 75,8 pct., fra 191.181 til 336.023 (anden række i anden tabel) og endog øge andelen fra knap 42 pct. til knap 46 pct. af alle i perioden 1. januar 2001-2012 (tredje række i anden tabel)? Antallet af alle med lavere IQ-gennemsnit end danskerne er øget med 62 pct. i perioden, fra 331.960 til 537.936 (fjerdesidste række i anden tabel).

Grafisk illustration heraf

1) Anvendes Velfærdskommissionens information fra  maj 2004 og marts 2005, at ikke-vestlige indvandrere[i] og deres børn i gennemsnit forbruger 2,6 mill. kr. mere end de indbetaler til velfærden over livsforløbet, og at danskerne i gennemsnit forbruger 750.000 kr. mere end de indbetaler over livsforløbet, er forskellen er 2,6/0,75 = 3,47 gange. Dette medfører at af disse 662.951 (i første sætning under 1.) er ca. 1/3 eller 218.744 ikke-vestlige.

[i] Vestlige indvandrere indbetaler mere end de udbetales. Derfor bortses fra disse. Herved fører vor beregning til en mindre undervurdering af de ikke-vestliges forbrug.

Hvilke typer information leveres fra officielt hold om indvandringen (eller hvad du ikke kan læse om indvandringen, om indvandrernes antal og deres tilknytning til det danske samfund, uden oplysninger herfra)

HVEM GAVNER INDVANDRINGEN?

– kun landets fjender!

Skriv en kommentar »

Endnu ingen kommentarer.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s