Danmark

22. maj 2012

Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk


Tyskeren Sarrazin der skrev bestselleren ‘Deutschland schafft sich ab”, har nu skrevet en bog mere med titlen “Europa braucht den Euro nicht”. Sarrazin har ret. Euroen i sin nuværende form som obligatorisk tvangsvaluta fra Athen til Kiruna er uden mening. Oprindelig og indtil 1995 var der tale om en euro af samme hårdhed (med stabilitet og kursfasthed) som DM-marken for det store flertal i EU og sådan fik tyskerne og vi også Euro markedsført i det åbne politiske.

Euroen forandrede sig i 1995, hvor den skiftede fra at være den kurssikre/hårde blandt valutasorter til evig tid, som det meldtes. Dette skift skyldtes et fransk krav til gengæld for Den tyske Genforening. Så er det endog muligt nu, at Euroen netop skal til at have flydekurs, politikerbestemt, inflationen er i hvert fald forud programmeret, og den er også sat i gang allerede, ikke mindst grundet de kastede redningskransene fra i øvrigt topgældsatte donornationer Tyskland og Frankrig og andre vildt gældsatte EU-medlemslande til Sydeuropa.

En hård, obligatoriske Euro forudsætter at EU er en forbundsstat (det begynder også at ske med staternes selvforskyldte finansunion, der er et smart erstatningstræk for euro-medlemskab fra EU til sikring af sammensmeltningen uanset nu de nationale underskud på de offentlige finanser ikke styres). Pengeudstedelsen eller de offentlige budgetter kan i flere henseender være lige godt, men pengeudstedelsen alene uden politikermoral i medlemslandet er ikke nok. En blød euro sætter inflationen og gældsætningen rigtig igang, hvorefter nedgangen i Euro-landene og hos deltagerne i finansunionen kan forløbe som i Middelhavsområdet til gældsætningen standses. Vi har netop forudskikket alt dette (minus finansunionen, som ville blive konsekvensen af eurodeltagelse uanset), før Euroen blev taget i brug i de første 12 EU-lande (så det viste sig at vi havde ret): https://danmark.wordpress.com/2006/06/01/euro-ultralight-og-euro-light/

Tysklands genforening og netop DM-marken samtidig var en torn i øjet på de franske interesser. Man forlangte simpelthen en blød, delvis politikerstyret euro. Det var frygt for tysk dominans i et forenet Tyskland og også frygt for dollarens styrke, der drev politikerne i denne retning. Men frygt er ikke et grundlag at analysere noget fremadrettet efter. Og det fremmer afgjort ikke den nødvendige strukturelle omstilling endsige den dynamiske kapitaldannelsesproces under endog meget vanskelige forudsætninger med en aldrende europæisk befolkning.

Der kom også misfoster ud af kunstvalutaen, fordi de fleste politikere tror alt er muligt.

Fra engelsk side var der forslag om en hård, men frivillige  ECU, som blev foreslået af den britiske tidligere Premier Minister John Major, medens han var finansminister. Den havde været meget bedre, fordi den kunne lade nationalbankernes uafhængighed af bl.a. unionen være urørt, mønten var frivillig og kunne udstedes efter behov i et fælles emissionshus. Var borgeren utilfreds med sin egen valuta og landets finansministers forvaltning heraf, kunne han veksle til ECU. Dette ville straffe landets finansminister/nationalbank, der så måtte hæve renten med nedgang til følge, fordi pengecirkulationen var blevet reduceret som følge af frivillige dispositioner. Den nationale mønt var åbenbart blevet forvaltet for dårligt, og borgeren/virsomhederne havde derfor vekslet væk fra den.

Nu gik Sarrazin så til i en debat søndag aften på tysk TV at hævdede at Euro i den nuværende form blev indført, fordi Tyskland var fordømt dertil p.g.a. den moralske skyld for holocaust 1). Dette berører selvfølgelig de tyske følelser, men udtalelsen stammede faktisk fra tidligere kanzler Helmuth Kohl. Det havde været bedre, hvad som er korrekt, at han have meldt at frygten for en stærk DM i et forenet Tyskland og dollarfrygten i tillæg tvang udviklingen ind i konstruktionen af politikernes kunstvaluta, der var dødsdømt fra starten af.

Mere herom: http://www.welt.de/politik/deutschland/article106361555/Sarrazins-neues-Buch-kein-Skandal-nirgends.html

1) “…eine Passage, in der Sarrazin zu insinuieren scheint, Deutschland sei wegen seiner moralischen Schuld am Holocaust dazu verdammt, die monetären Schulden der Griechen, Spanier, Italiener “e tutti quanti” zu übernehmen.”

Det sidste fra: http://www.faz.net/aktuell/wirtschaft/im-gespraech-thilo-sarrazin-genug-druckerschwaerze-fuer-papiergeld-gab-es-immer-11757944.html
Im Gespräch: Thilo Sarrazin „Genug Druckerschwärze für Papiergeld gab es immer“

20.05.2012 ·  In seinem Krisenbuch, das er an diesem Dienstag vorstellt, legt sich Thilo Sarrazin mit großen Teilen der politischen Szene an, die alles für die Stabilisierung des Euro tun will.

STIL OM ELLER GÅ VÆK

Filed under: Culture, Danmark, Education, folkeskolen, Free Speech — Jørn @ 16:29

Det er underligt at dagbladsbranchen skal have 340 mill. kr. i offentlig støtte samtidig med at journalisters typiske løn er 40.000-45.000 kr. om måneden. Selv de største af dagbladene får 19 mill. kr. i offentlige tilskud hvert år. Der er flere grunde til at aviserne sælger ringere og ringere. Det er dog ikke endnu som SAS, der har haft underskud de seneste fem år, men tilsyneladende har sikret sig, at sig tab på hvert solgt flysæde. Siden 2007 er antallet af jobs i dagbladsbranchen reduceret mere end i nogen andre brancher. Ifølge LinkedIn’s opgørelse over hvilke industrier, der har tabt mest, er tilbagegangen for dagbladsbranchen 28,4 pct. i perioden mellem 2007 og 2011.

Erik Rasmussen, http://mediawatch.dk/artikel/erik-rasmussen-dagbladene-mangler-innovation

(…) “De har for længe troet, at deres betydning for samfundet og demokratiet var garantien for deres eksistens. Den journalistiske selvforståelse og selvhøjtidelighed har igennem tiderne været lammende for bladenes nytænkning. Ikke mange fag har demonstreret så stor konservatisme og så lille omstillingsevne som det journalistiske håndværk, lyder den yderst konkrete kritik.”

Herfra kan vi ikke supplere med meget andet end : Når produkterne bliver ringere og ringere og ender som annonceblade samtidig med konkurrencen springer gennem frontruden gennem flere år, så skal der en vis dristighed til kun at ville fatte halvdelen af priselasticiteten, der viser retningen og styrken af virkningen ved prisforandringer.

Som jeg ser bl.a. dagbladenes forsider er det kun et spørgsmål om tid, så skal alle pornoblade og alle vittigheds- og tegneserie-hæfter have tilskud med kultur/demokrati-sikrende forløjede begrundelser til højtlønnet stab. Det skal de netop have, fordi ingen gider købe dem frivilligt.

—————–
Hele tilskuddet til dagbladsbranchen skal væk, for bevillingen skal i stedet bruges til en lønforhøjelse for de folketingsansatte fra de nuværende ca. 60.000 kr. pr. mdr. til 300.000 kr. pr. mdr. Og det bliver godt 300 mill. kr. pr. år. Det er svært i praksis at gennemføre, for de nuværende medarbejdere skal faktisk stille forslaget i udsigt – altså et ultimativt beslutningsforslag – i god tid før næste valg. De sidste knap 40 mill. kr. pr. år skal bruges til indkøb af hurtigtarbejdende, effektiviserende  konsulentservice, der skal omforandre/forenkle hele tingets nuværende dagsorden/procedurer og forældede traditioner.

Der vil givet blive rift om pladserne