Danmark

12. maj 2012

KUVØSETINGET ORDNET ARBEJDSMARKEDET


bella

Nu er det i overvejelse at afskaffe Skærtorsdag, Store Bededag og eventuelt anden Pinsedag som fridage. Det er i forbindelse med de såkaldte trepartsforhandlinger mellem Regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og fagforeningerne at spørgsmålet skal tages op.

Trepartsforhandlinger plejer at drejer sig om arbejdsmarkedet og dermed overenskomsterne.

Mit spørgsmål er så : Er det fortsat Jørgen Søndergaards forslag om at arbejde noget mere, der rumsterer, uanset at der afskediges flere og flere dag for dag. Det startede med 12 minutter ekstra pr. uge (vistnok), så meldte alle andre i kuvøsetinget, at det var noget vrøvl, og så trak Jeanne D’Arc også piben ind igen. Men så kom fagbevægelsen med Børsting i endnu et forsøg på at gennemtrumfe forslaget, og nu kører det bare hele vejen rundt, også i kuvøsetinget og måske i Dansk Arbejdsgiverforening.

Et eksempel: 500 afskediges netop i Danish Crowns svineafdeling i Esbjerg. Det skyldes for stor svineslagtningskapacitet i Europa, melder produktionsdirektøren. Og vi kan tilføje, og af den kapacitet skal der fortrinsvis beskæres i den omkostnings-dyreste; det ligger altså lige for, vil jeg tillade mig at gætte. Det var her, i Esbjerg.

Må jeg lige trække linien op: ‘Ved at alle arbejder noget mere og således udbetales noget mere i løn, bliver der flere arbejdspladser’, lyder den mystiske sang, der har sit ophav i J. M. Keynes’ teorier. Hos det offentlige bliver der blot tale om en generel udgiftsforøgelse for det samme eller lidt mere arbejde. Hos private virksomheder skal der afskediges nogle flere, end der ellers skulle, for at de resterende kan arbejde noget mere, for der ikke mere overskudsgivende produktion at arbejde med; der bliver faktisk mindre hvert år, da eventuelt indenlandsk forbrug aldrig har skabt andet end forbrugsøkonomi, der ikke fører til andet end status quo og efterfølgende tilbagegang (spørg lige OECD inden den endelige beslutning træffes eller vent til Merkel kommer i 2013). Jo færre telefonopkald desto flere til at tage telefonerne, altså færre telefonopkald pr. arbejdstime pr. telefonpasser i dobbelt forstand. D.v.s. færre ordrer og mindre produktion, der arbejdes med i længere tid, så produktionen fordyres og overskuddet går fløjten.

‘Det er vejen frem’ (??), når Danmarks største problem er den for dyre produktion.

J. E. Vig, cand. oecon.