Danmark

20. marts 2012

MAN SKULLE TRO DET VAR EN KONKURRENCE OM AT TILDELE FLEST DANSKE STATSBORGERSKABER


HVIS IKKE ANDRE ORDNER DET, HVEM GØR SÅ?

Den i forhold de fremtidige krav mest ultimative foranstaltning som danske politikere kan gøre sig ansvarlige for er TILDELINGEN AF DANSKE STATSBORGERSKABER. Vi har i hele min voksentilværelse hørt meget om politikerne og deres ansvar. Vi har mest set dem trukket til regnskab for deres ansvar, når det drejede sig om småting, hykleriske rygekabiner, indkøb af sofaer på kredit, alko­hol­kørsel i bil og den slags – vi ser naturligvis bort fra socialt bedrageri, som nærmest pågår upåtalt. Andre meget større ting er de sluppet godt fra, endog ikke sjældent avanceret fra. Så var der lige Erik Ninn-Hansen, men det var om tamiler. Det er måske fordi politikerne ikke har noget at lade hinanden høre. De deler sol og vind lige…også for en sikkerheds skyld.

 

 

Tildelte danske statsborgerskaber i perioden 2001-2011 og i alt i perioden 1979-2011 fordelt på kontinenter/delkontinenter:

 

42,2% af samtlige tildelte danske statsborgerskaber i hele perioden 1979-2011 blev tildelt af VK-regeringen med støtteparti på bare 10 år. Samme regering ordnede 45,1% af statsborgersagerne fra Sydvest- og Sydasien (Tyrkiet, Pakistan o.s.v.), 37,3% af samme sager fra Mellemøsten, men 61,7% af sagerne fra Afrika på 10 ud af i alt 32 år. . Nogen vil sige det var meget godt gået. Andre vil sige de faktisk var værre end dem vi havde forud, for de lovede ikke det modsatte af det de leverede. Det sker først nu. Meningerne er delte, for det er bedst eller sikrest for ‘de ansvarlige’ uden ansvar. Så går det hele stille og roligt som det plejer.

Kan det blive ved at gå? Næppe. Men lader de det bare gå som det kan? Ja!