Danmark

2. december 2011

KICKSTART UDEN TÆNDRØR


Lønmodtagernes Garantifond fondens (LG) udbetalinger satte rekord med 1 mia. kr. i udbetaling i 2009, hvor den måtte hjælpe 31.000 lønmodtagere – det største antal nogensinde – og det udløste udbetalinger på godt en milliard kroner. Nu viser LG-prognosen 26.000 lønmodtagere skal hjælpes i 2012, 800 mill. kr. Det er sådan omkring 470 konkurser om måneden, eller 5.600 virksomheder, der nedlægges hvert år. Hertil kommer de virksomheder, der flytter, og som ikke nødvendigvis øger trækket på LG, men arbejdsløshed her fører de pr. automatik med sig.

I november 2011 var der 631 konkurser, og i gennemsnit pr. måned 499 konkurser i 2011 indtil nu.

Finansminister Bjarne Corydon (S) hævder, at LG’s prognose understreger, “at det er fornuftigt, at vi med kickstarten holder hånden under vækst og beskæftigelse i 2012″, siger han til Politiken.

Bjarne Corydon kan ikke holde hånden under noget som helst andet end sine kammerater, nu han skal disponere over statens betalingsmidler.

Det er simpelthen ukyndigt vrøvl: At lave flere pengemidler og skyde dem i offentlige projekter har været den verdslige tro eller den mest utroværdige fejltagelse siden nitten hundrede og trediverne. Vi har en økonomistruktur og en afhængighed af udlandet, der tilmed accelererer de skæve virkninger heraf endnu mere op. Resultatet er kortvarig dansk forbrugsbeskæftigelse, der er beskrevet i detaljer af OECD allerede under den forrige regering, med ‘dur ikke’, mere inflation, mere statsgæld og endnu flere lukninger. Byfornyelsesprojektet og andre tilskud til byggebranchens forventede vel har vi set adskillige eksperimenter med i tyve år, der nu har vist sine iøjnespringende resultater: Mere arbejdsløshed og mere dårligdom i almindelighed, boligboblen det samme. Fordi Spanien og Portugal netop har begået de samme skæbnesvangre fejl, skulle man synes at virkningerne af sådanne tiltag efterhånden var feset korrekt ind på lystavlen her med både rød og blå skrift. Men nej, det er ‘Münchhausen og hesten i sumpen’ om igen, og vi og andre har skrevet det så mange hundrede gange, at vi må komme til konklusionen:

Utroværdig fejltagelse: Større massearbejdsløshed varsler revolutionens komme.

Mere detaljeret gennemgang: Velfærd+globalisering – ideologi = Fremtid